Vi ser her, at vi går glip af ikke så helt lidt ved ikke at se dansk TV, men vi kan da nøjes med svenske aviser, der synger i kor over hele linjen. Det synes ikke overraskende at være i Sverige og England, at de største og fleste demonstrationer har været. I Sverige i Stockholm og Gøteborg og tretten andre byer, I England i bla. London og Manchester hvor BBC´s kontorer blev stormet og det palestinensiske flag hejst over bygningen. Som Krauthammer stilfærdigt nævner, blev Bülent Yildirims “fredsaktivister” også stoppet af egypterne i januar i år. Det er grunden til hans brandtale her. For Hamas og “aktivisterne” var det en win-win situation. De kunne bryde våbenblokaden eller blive “martyrer.” De blev det sidste, takket være deres egne handlinger og deres vestlige klakørers forudsigelige ramaskrig.Næsten synd at Jan Guillou ikke også nåede frem og blev statist i Ismail Hanyias teaterforestilling.

Hvem er Ship to Gaza egentlig?

Posten her blev startet for at ridse lidt i medifacaden/propagandaen, da ingen andre nyhedsjournalister nu havde gjort det. Vi vælger også IDF´s vinkel, ikke fordi den nødvendigvis er sandheden, men fordi  den er svært underbelyst. Som sædvanligt i Mellemøsten drukner alt lynhurtigt i spin og hysteri. Da det var gjort, indhentede begivenhederne i Middelhavet os. Følgende er altså kronologisk fra i morges tidligt:

Hvem er de ? Det viser sig ikke at være helt så ligetil, som svenske medier fremstiller det. Helle Klein skriver Ship to Gaza får hela världen att förstå, og Sveriges Bæk Simonsen, Matthias Gardell skriver ikke overraskende en højstemt svada i SvD I dag när solen gått upp över östra Medelhavet närmar sig Frihetsflottan Gazas territorialvatten. De er omtrent lige så undersøgende indstillet som denne Al Jazeera reportage fra igår, der viser fredelige appelsiner og bedende muslimer ombord frem. Der er ikke én eneste svensk baggrundartikel der prøver at ridse i overfladen.Hvis man vil forske lidt nærmere i det, skal man søge på hovedorganisationen bag, den tyrkiske Turkish Humanitarian Relief Foundation, IHH (hvis hjemmeside er nede) og deres formand Bülent Yildirim. En dansk rappport fra DIIS 2006 sætter IHH i forbindelse med Hamas og Det muslimske Broderskab og denne side tillige med Al Qaeda. Det er ikke til at vide, men det hører med i billedet. En af hr. Bülent Yildirims Gaza konvojer blev i januar stoppet af egyptisk grænsepoliti.

CIA har undersøgt IHH og fundet det knyttet det det tyrkiske, islamistiske Refah Parti. GoV sammenfatter det til “A Turkish probe“.Nu er man klædt lidt på til den kommende propagandakrig.Der står Tyrkiet smurt ud over hele affæren.  Background Information: Turkish Humanitarian Relief Foundation (IHH)

– Update mandag morgen: Report: Israel Navy opens fire on Gaza aid flotilla; 2 activists killed. Protesters try to storm Israeli consulate in Istanbul. Først på pletten Iransk Press TV, Al Jazeera og George Galloway. IDF har en anden vinkel. Passengers tried to grab weapons away from soldiers boarding the Gaza protest flotilla, starting the violence. “Remember Khaibar, Khaibar, oh Jews” på al-Jazeera nedenunder henviser til Muhammeds massakre på den jødiske bebyggelse i Khaibar i år 628. Man var godt gejlet op inden israelerne bordede, som det ses.

Forbindelser IHH – Milli Görüs?

[…] As the newspaper states, two directors of Milli Görüs Amsterdam are also board members of the Foundation for International Humanitarian Aid, which works closely with the German Internationale Humanitäre Hilfsorganisation (IHH). According to Israel, the IHH is part of a network of organizations that fund Hamas. The Israeli Defense Ministry has banned IHH for that reason. […] engelsk oversættelse på Gates of Vienna af artikel på Elsevier.nl

[…] MEMRI has published a several excerpts from video from Arabic-language sources:

“Gaza-Based Yemeni Professor Abd Al-Fatah Nu’man: As Much As the Heroes on the Flotilla Want to Reach Gaza, the Option of Martyrdom Is More Desirable to Them – Al-Aqsa TV, May 28, 2010″

“Egyptian Expert on International Law Ahmad Hassan Omar: Turkey and Other Countries Should Use Aid Convoys to Transfer Weapons to Gaza and Returning Refugees to Acre – Al-Jazeera, May 18, 2010″ […] Rough Seas for Israel After Gaza Flotilla Intercepted

Hvordan kritik ikke gribes an: Et skoleeksempel

I mødet med den overvældende mængde information vi alle vælger og vrager iblandt, har vi hver især vores mere eller mindre bevidste sorteringsmekanismer, der måske indebærer mere eller mindre uudtalte kriterier. Jeg har ved enkelte lejligheder kastet et blik på JP-blogger Claus Elholms skrivearbejde, og sorteringsmekanismen har hver gang sagt: En klon, en medløber, ligegyldigt, dur ikke – væk. Da han så i dag har sat sig for at sætte Morten Uhrskov Jensen på plads, læste jeg ham undtagelsesvis, om ikke andet for at finde evt. faktuel gendrivelse af den grundigt dokumenterende Uhrskov. Der er ingen grund til at citere fra indlægget, for der er absolut ingen gendrivelse af nogen slags, kun infantil pegen fingre. Dog kan der være grund til at opremse Elholms ankepunkter: Uhrskov er “en klog mand”, en “højtuddannet akademiker” – hvilket altså skal opfattes negativt. Hernæst søges Uhrskov marginaliseret med Elholm som den besindige iagttager, der ikke ved selvsyn har oplevet de ting Uhrskov har angivet kilder til, eller links til videoklip af. “Det er kun Morten, der skriver om det”. Oversættelse: Uhrskov er en fantast, ha ha. Dernæst lægges det Uhrskov til last at han bor på fjerde sal på Frederiksberg, og der bruges flittigt citationstegn om sætninger der ikke fejler det mindste. Elholm opstiller en modsætning mellem argumenter og fakta, og Uhrskov bygger ene og alene på argumenterne, mens hans fakta er frit opfundne.

Elholm giver ikke et eneste eksempel til efterprøvelse. Projection alert, som Robert Spencer gerne skriver: “Den type personangreb og mudderkastning har intet at gøre med saglig debat”. Tredjesidste afsnit viser at Elholm ikke kender forskellen mellem multietnicitet og multikultur.

Det er måske meget tid og plads at bruge på absolut ingenting, men den barske sandhed er at Claus Elholm er ekstern lektor og tv-korrespondent, og at det derfor er tofoldt sigende at det er denne virkelighed vi er oppe imod:  En lektor og tv-journalist der ikke har skænket det en tanke at hans opgave er at komme med faktuel debunking, i stedet for blot at spille overlegen og overbærende. Uhrskov lægges til last at bruge udtrykket “argumentresistent”; jeg taler gerne om kognitiv dissonans. Hvis Elholm kunne gendrive Uhrskovs informationer faktuelt ville han have gjort det. Han gjorde det ikke, fordi han ikke kan. Det er denne underligt bagvendte måde vores side får bekræftet at vi har fat i den lange ende – altså rent bortset fra virkeligheden i ghettoer, moskeer osv. (LFPC). Claus Elholm: Den fabelagtige Morten Uhrskov Jensen

Badepersonale på selvforsvarskursus

Kurser i självförsvar och att lära sig möta besvärliga personer startar i morgon för personalen på Aq-va-kul.Malmö. Senaste incidenten var för två veckor sedan då ett ungdomsgäng på 25 – 30 personer fick avhysas med hjälp av polis och ordningsvakt. [..]

Personalen ska bland annat lära sig självförsvar men också inhämta kunskaper från olika håll, från öppna ungdomsanstalter till exempel, och hur de får ungdomar att följa de regler som finns.Gordana Vincic betonar att incidenterna inte sker varje dag och att de flesta badgästerna faktiskt sköter sig. Hon säger också att ingen har sagt upp sig från badhuset på grund av ökad osäkerhet eller hotfulla situationer.Badvärdar lär sig möta stök på självförsvarskurs.

»A broken 13th-century country«

“We are not in Afghanistan for the sake of the education policy in a broken 13th-century country. We are there so the people of Britain and our global interests are not threatened.” Englands forsvarsminister, Liam Fox.

Små mennesker skal agte sig for stor politik, men når Kim Larsen kan mene noget om Afghanistan på et minimum af viden, så kan selv undertegnede, der dog har en pc med internet også. De fleste ved hvordan vi havnede der, men er der nogen der ved, hvorfor vi stadig er der 1789 døde koalitionssoldater senere? Englands forsvarsminister er i det ovenstående kommet til at sige i al fald en halv sandhed, men hvordan forholder det sig med “forsvaret englændernes globale interesser.” Det lyder noget utroligt, hvis det skulle være tilfældet samtidigt med at England lukkede flere hundredetusinde muslimer ind i landet sidste år, hvoraf i al fald nogle vil blive landets bitre fjender og en betydelig sikkerhedsrisiko.

Og hvordan med vores egen forsvarsminister, der stadig fortæller soldaterne, at kampen for vores sikkerhed finder sted i Helmand? Det er ikke overbevisende, så hvordan skal det nærmere forstås?  Enten er der ingen der aner hvorfor vi er der, eller også bliver vi spist af med kvarte sandheder, hvad der jo er ganske almindeligt, når det drejer sig om samtidig storpolitik. Der  kan altså være  gode grunde, selvom vi ikke har hørt dem. Mit eget forsøg på at få mening i galskaben er, at man forventer et showdown med mullaherne i Teheran engang i år eller senest næste år. Et kig på kortet giver mening. Masser af militær i Afghanistan, en del i Irak, NATO landet Tyrkiet i nord og nogle  hangarskibe og Diego Garcia-basen i syd. Iran kan være bæltefikseret på få timer. Men det er min private teori, der indtil videre kun støtter sig på Google Maps. Endelig er der endnu et broken 13th-century country, atommagten Pakistan der kunne få brug for et militært støttekorset.Og hvor er Kina i det hele, der deler en kort grænse med Afghanistan? Der er  6000 kilometer fra København til Kabul. Vores sikkerhed?

Carsten Jensen mente forleden, “at vi griber Afghanistan helt forkert an,” og han har jo været der, så det er da trøstende, der er nogen der har styr på det. Samme Jensen siger om vores soldater: »Vi ser dem smykke sig med de dræbte fjenders våben og ligne grinende bersærkere fra en fortid i menneskehedens historie, et stykke barbari, vi troede, vi for længst havde ladt bag os.« Sådan har enhver soldat reageret til alle tider, der har overlevet stor fare, og ikke er brudt sammen. Det er elementært. Det skriver Sørine Godfredsen glimrende om i Den enfoldige forfatter. Hvis man for eksempel tænker på, hvordan amerikanske tropper opførte sig overfor tyskere, der ville overgive sig umiddelbart efter Omaha Beach slagteriet eller efter Malmedy-massakren, så er de danske soldater i Afghanistan at sammenligne med Harrys civilliserede kammertjenere, og de skal i al fald glæde sig over, at de ikke oven i købet skal spekulere på, hvorfor i alverden de er i “A broken 13th-century country.” Så ville de blive kaldt “racister”, som den engelske forsvarsminister også netop er blevet det for sin udtalelse.