Indvandrere i arbejde: De rigtige tal

Ritzau og Politiken-læserne kan godt få hænderne ned igen.Ritzau, specialist i venstredrejede diskurser, utrolige overskrifter og afetnificering af kriminalitet, har begået endnu en genistreg med deres “Jobtal punkterer myte om indvandrere”. Baggrunden er en ny rapport fra Danmarks Statistik – men Ritzau glemmer endnu en gang at læse det med småt:

Jo, der står ganske rigtigt, at antallet af indvandrere er steget. Men der står også, at det er vestlige indvandrere, som står for stigningen (5,2 procent). Antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget med sølle 0,4 procent, hvilket svarer til, at 373 ikke-vestlige indvandrere har taget arbejde. Det er ikke så fantastisk mange. Faktisk er det så få, at andelen (ikke antallet) af ikke-vestlige indvandrere i arbejde ifølge Danmarks Statistik er “faldet med 0,9 procentpoint fra 2008 til 2009.” Sikkert fordi antallet af arbejdstagende ikke-vestlige indvandrere “fortyndes” med nytilkomne ditto – som ikke arbejder. Ritzau og Politiken-læserne kan altså godt få hænderne ned igen. Helt ned. For vi skal også huske på, at “De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at cirka 56 personer ud af 100 indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftigede, mens tallet for personer af dansk oprindelse er næsten 80 ud af 100.” Nicolai Sennels på 180 Grader.

Bryssel: “Dette er en absolut katastrofe”

Et angreb på retsvæsnet er et angreb på staten.Sverige har som bekendt tålt det, uden at lade det få så alvorlige konsekvenser, som det burde. I virkeligheden starter statens rutschetur allerede ved en nærmest ligeglad holdning overfor angreb på statens andre repræsentater, først og fremmest politiet, men naturligvis også sygeplejersker, socialrådgivere, skolelærere og andre, der repræsenterer det offentlige. Hvad  udleder Belgierne og Bryssel-boerne nu af dette mareridt? Min egen teori er, at én af frugterne af vulgær-humanisternes hærgen vil blive, at Europa ganske langsomt driver mod en genindførelse af dødsstraffen. Skal man give det 20 år og et anseeligt antal ofre først ? Ikke at jeg er tilgænger af det, men jeg har heller ikke arbejdet for en sådan ud (af)vikling.

A 47-year-old Iranian refugee was charged Friday with two counts of manslaughter on suspicion of killing a judge and her court clerk in a downtown Brussels courthouse a day earlier. A lone gunman rose near the end of a court session and gunned down Judge Isabelle Brandon, who was a justice of the peace, and her clerk Andre Bellemans, then fled from the courthouse on foot. The suspect was caught eight hours later in a park a mile (1.5 kilometers) away after a brief exchange of gunfire with police. Man held after Belgian court killings, En 47-årig iraner dræbte en dommer og en dommerfuldmægtig i Bruxelles som hævn for, at han var blevet sat på gaden

Bare et lille snip

En af de absolutte markører for det fremadskridende kollaps af den vestlige verden: Graden af accept af religiøst legitimeret lemlæstelse af småpigers kønsdele. Dette er hvad ‘kvindelig omskæring’ er, men fænomeners popularitet afhænger som bekendt af hvilke ord man kan overbevise opinionen om er de rette til at beskrive det med. Det ved børnelægerne i the American Academy of Pediatrics godt, selv om man selvfølgelig også kan mistænke dem for at prøve at overbevise sig selv om at afstumpet barbari er en opgave for lægefaget (LFPC).

Last month, the American Academy of Pediatrics jumped right in as a contestant in the race to see who can be the most revolting, all in the name of multiculturalism and their misguided idea of tolerance. They released a policy update on Female Genital Mutilation, in which they first changed the term to Female Genital Cutting and, further, gave credence to the idea of allowing doctors to provide a “clitoral nick” instead.

Obviously, this didn’t sit well with sane people everywhere and, as such, the AAP was forced to retract that policy update and issue a new update. While I am thankful that they retracted the original vile update and it was clearly the right thing to do, the underlying reasons for the original update itself are highly troubling and can’t be swept away as easily as the policy was.

Firstly, the new update leaves the less offensive ‘cutting’ in place of ‘mutilation’. Guess who can’t handle the truth, as always? In the delusional minds of those on the left, particularly the elitist left, everything is semantics. Truth does not matter, as long as the Newspeak is deemed less offensive and allows them to pat themselves on their smug backs for being multicultural Citizens of the World ™. […]

There is no tricky territory to negotiate. Some things are black and white. Some things are right or wrong. Some things are good or evil. The elitist left, enshrined in their ivory towers, choose to be apologists for evil behavior so that they can tout themselves as culturally enlightened and Better Than You. […] Lori Ziganto: AAP Reverses Policy on Genital ‘Nicking’; Danger of Moral Relativism Still Remains

‘Amme-fatwaens’ mere ildevarslende implikationer

Vi kender det jo alle: De daglige forviklinger der opstår på arbejdet når mænd og kvinder der ikke er i familie med hinanden pludselig finder sig i enrum sammen. Heldigvis har islam svaret på alt, og det er netop her så heldigt at Muhammeds overleverede ord og gerninger anviser en praktisk løsning – kvinden må amme manden, hvorved der opstår et mor-søn-forhold imellem dem.

[…] According to Gulf News:

Exactly three years ago, on May 22, 2007, an Egyptian scholar was disciplined by Al Azhar University, one of Islam’s most prestigious institutions, after he issued a fatwa calling upon women to breastfeed their male colleagues. Dr. Izzat Attiyah said that his fatwa offered a way around mixing of the sexes in the work place since breast-feeding established a maternal relation even if the beneficiary was not the woman’s biological son or daughter.

Now, a high-ranking Saudi, Sheikh Abdul Mohsin al-Abaican, a consultant at Saudi Arabia’s royal court, has issued a fatwa asserting that

women could give their milk to men to establish a degree of maternal relations and get around a strict religious ban on mixing between unrelated men and women. [Because] a man who often entered a house and came in contact with the womenfolk there should be made symbolically related to the women by drinking milk from one of the women. Under the fatwa, the act would preclude any sexual relations between the man and the donor woman and her relatives.

Sheikh al-Abaican thus “modernizes” Dr. Izzat’s position — that the man must breastfeed directly from the teat — by suggesting: “The man should take the milk, but not directly from the breast of the woman. He should drink it and then becomes a relative of the family, a fact that allows him to come in contact with the women without breaking Islam’s rules about mixing.” […]

At any rate, where do all these “adult breastfeeding” ideas originate? As usual: Muhammad. A canonical hadith tells of a woman who once asked Muhammad what to do about the fact that a young boy who had been living with her and her husband had grown into manhood: that a non-relative adult male was freely residing with them, seeing his wife without her veils, was upsetting to the husband. So the prophet told her to “breastfeed” the man. Shocked, she responded saying that he was a grown man; Muhammad said — according to some traditions, while laughing — “I know.” The woman breastfed the man, and reportedly her husband was no longer upset, as the act of breastfeeding turned him into a kinsman. […]

Raymond Ibrahims vinkel er så, at denne intense optagethed af at håndtere daglige situationer korrekt i overensstemmelse med Muhammeds eksempel selvfølgelig også medfører at langt større spørgsmål ligeledes må være af betydning for muslimer: Bekæmpelsen og undertvingelsen af de vantro. Det er en pointe som meget andet dokumenterer, men sidestillingen af de to fænomener amning og jihad gennem Muhammeds eksempel er en interessant gendrivelse af apologiens nedtoning af herrefolksmentaliteten i islam (LFPC).

In short, the Muslim mentality that feels the need to address adult breastfeeding, simply because Muhammad once advised it, must certainly be sold on the prophet’s constant incitements for war and conquest. Living in an era where the Muslim world is significantly weaker vis-à-vis the infidel world, and thus currently incapable of living up to such bellicose commandments, one may overlook this fact. But the intention is surely there. One need only look to 21st century Muslims debating an absurdity like “adult breastfeeding” to be sure of that. Raymond Ibrahim: New Fatwa Calls on Men to Drink Women’s Breast Milk

“Det er min pligt at ytre mig”

»Je responderay«, sagde Karen Blixen som hermed mente i allerbredeste forstand, at tage alt det på sig man bliver pålagt.

Det er min pligt at ytre mig: Rachel er blevet truet, hængt ud og beskyldt for racisme – men hun skriver sine læserbreve og er ligeglad med truslerne. Brændende flag og ambassader i Mellemøsten under Muhammed-krisen, gjorde for alvor Rachel Adelberg Johansen til en glødende tilhænger af ytringsfriheden.

-Det var ligesom en øjenåbner.

Vi har en lang tradition for satire og religionskritik i Danmark, og pludselig kommer der nogen og siger, at dét og dét må vi ikke tegne.

Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, at der var nogen, som ville dræbe på grund af en tegning. Men på den måde blev tegningen med bomben i turbanen alligevel en selvopfyldende profeti, siger den 39-årige sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen fra Odense.

Hun har siden dengang meldt sig ind i Trykkefrihedsselskabet og sidder i dag i bestyrelsen.

Hun nævner også den islamiske dødsdom over Salman Rushdie og mordet på den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh, når hun fortæller om, hvorfor ytringsfriheden optager hende så meget.

Rachel Adelberg Johansen ser det som sin pligt at forsvare den grundlovssikrede ret.

Hun skriver blandt andet læserbreve, og hun frygter ikke repressalier fra de islamister, hun kritiserer i sine læserindlæg.

-Jeg har ikke haft nogen overvejelser omkring at skrive indlæg. Jeg er tilhænger af frihedssamfundet, og jeg skal have lov til at udtale mig ligesom alle andre inden for lovens rammer, siger Rachel Adelberg Johansen, som understreger, at hun udtaler sig som privatperson -og ikke på Trykkefrihedsselskabets vegne.

Det er ikke kun i avisen, at Rachel Adelberg Johansen kæmper imod, hvad, hun mener, er en islamisering af samfundet. I 2007 var hun i medierne, da hendes barns folkeskole ville indføre muslimske spiseregler.

Bliver beskyldt for at være udemokratisk

-Jeg sad i skolebestyrelsen, og så gik det op for mig, at man havde vedtaget, at det kød, der fremover blev serveret, skulle være halal, og at svinekød skulle væk. Det er klart, at det kunne jeg ikke acceptere.

Jeg gik til pressen og endte med at vinde over skolebestyrelsen.

Det var da en sejr for mig, men jeg mener primært, at det var en sejr for de verdslige institutioner, fortæller Rachel Adelberg Johansen, som mener, at kampen for ytringsfriheden også kommer hendes egne tre børn til gode.

-Men jeg synes, at det er for snævert at sige, at jeg gør det på mine børns vegne. Dog mener jeg, at vi bærer et stort ansvar for at levere et ordentligt samfund videre til vores efterkommere, siger Rachel Adelberg Johansen.

Rachel Adelberg Johansen bekymrer sig ikke om, hvad andre mener om hende, og hun kan sagtens håndtere at blive kaldt både det ene og det andet.

-Jeg er nogle gange overrasket over de ting, man kan blive kaldt. I Fyens Stiftstidende er jeg blevet kaldt udemokratisk.

Jeg er også blevet kaldt islamofob, jeg er blevet beskyldt for at have menneske-fjendske holdninger, og det er blevet insinueret, at jeg er racist, fortæller Rachel Adelberg Johansen.

Beskyldningerne preller dog af på hende.

Loyal over for friheden

-Jeg ved, at de beskyldninger ikke har hold i virkeligheden.

Nogle af mine bedste venner er af ghanesisk, somalisk og iransk oprindelse. Jeg tror, atmine modstandere løber tør for argumenter, og så forsøger de at forplumre debatten med den slags beskyldninger, siger Rachel Adelberg Johansen, som også har fået et anonymt trusselsbrev i postkassen.

-Men jeg får også utrolig mange positive tilkendegivelser fra folk, som læser mine indlæg. Og i min omgangskreds får jeg at vide, at jeg har civil kurage, siger Rachel Adelberg Johansen.

Hun har svært ved at sige, hvor hendes debattør-gen stammer fra. Men hun har tidligere rejst rundt i Mellemøsten og Indonesien, og hun mener, at det har haft stor betydning for hendes syn på islam .

-Jeg har set, hvordan manglende frihed gennemsyrer det offentlige rum i de lande, og hvordan religion gennemsyrer alt. Og så er jeg begyndt at granske, hvorfor de mest frie samfund i verden er placeret i vesten og ikke i Mellemøsten, siger Rachel Adelberg Johansen og tilføjer: -Hvis ikke jeg ytrede mig, ville jeg være illoyal over for den frihedskultur, som vores forfædre har kæmpet for.

Jeg prøver at leve efter et citat af den irske filosof Edmund Burke, som sagde, at for at ondskab får succes, kræver det, at gode mennesker undlader at handle. Jeg mener simpelthen, at anti-demokratiske kræfter og ligegyldigheden med vores egen vestlige kultur skal bekæmpes, siger Rachel Adelberg Johansen.

fra UgeAvisen Odense , 02.06.2010

(Fotos: Rachel Adelberg med to andre markante kvinder, Wafa Sultan og Bat Ye Or.)