Er krigen i Bosnien mellem kroater og muslimer, ikke-international væbnet konflikt, eller international krigen.
Mange tak saric

Danmark har ingen lovgivning imod tortur. Vi har en lov imod folkedrab, men loven fra 1955 gælder kun folkedrab begået på dansk grund.

Norge er i gang med at opprioritere internationale forbrydelser til en førsteplads i sin straffelov. Tyskland har allerede vedtaget en international straffelov, og Sverige overvejer det samme. Men Danmark er stadig, når det handler om alvorlige forbrydelser begået i udlandet, hvor vi var i tiden mellem det forrige århundredes to verdenskrige.

Sådan lyder konklusionen fra en række af rigets mest kyndige jurister i bogen ‘Enhver Stats pligt…’. Tiden er overmoden til en reform af dansk lov, hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtelser, skriver de.

- Danmark har altid set sig selv i front, når det gælder om at beskytte andre folks rettigheder. Udgangspunktet er, at den danske straffelov dækker hele verden. Derfor er vi nok forfaldne til at tro, at vort system er godt nok, siger vicestatsadvokat Lars Plum, der har været med til at redigere bogen, som er udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

/ritzau/

Hvad er krig, og hvornår gælder krigens regler JURA§
Hvad er
Der eksisterer ikke en egentlig og fast definition af, hvornår kamphandlinger kan kaldes krig. Det
Afhænger blandt andet af intensiteten af kamphandlingerne. Overordnet forholder krigens regler sig til
to former for krige: internationale væbnede konflikterQ og ikke-internationale væbnede konflikter.
En international væbnet konflikt finder sted, når et eller flere lande erklærer et andet land krig, hvis et
land besætter et andet land, eller hvis der finder kamphandlinger sted. Som for eksempel da Irak
invaderede Kuwait i 1991. Krigens regler gælder, uanset om krigen er indledt i overensstemmelse med
FN-pagten (se s. 20), og uanset om parterne selv mener, at de er i krig. Læs i Genève-konventionernes
fællesartikel 2 om deres anvendelsesområde.
En ikke-international væbnet konflikt (også kaldet en borgerkrig) er en krig, der foregår enten mellem
En stat og en oprørsstyrke eller mellem forskellige oprørsstyrker. For at der er tale om en ikke-international
væbnet konflikt, skal de kæmpende på begge sider af frontlinien være organiserede, bevæbnede, og
de skal være have en struktur, som gør dem i stand til at lave konstante angreb af en ”vis intensitet”.
Hvis det ikke er tilfældet, så er der alene tale om interne uroligheder eller en enkeltstående begivenhed
– og så gælder krigens regler ikke. Der gælder langt færre regler for ikke-internationale væbnede konflikter
End for internationale væbnede konflikter. Genève-konventionernes fællesartikel 3 (også kaldet minikonventionen)
Gælder dog altid under væbnet konflikt. Se desuden II Tillægsprotokol om beskyttelse af
ofre for ikke-internationale væbnede konflikter, artikel 1.
Hvad er væbnet konflikt? I krigens regler bruger man begrebet væbnet konflikt i stedet for krig. Når det handler om jura er krig for
upræcist og har mange andre betydninger (priskrig og så videre).

Baggrunden for krigens regler
> Krigens regler er en del af folkeretten, som handler om, hvordan verdens
lande skal opføre sig over for hinanden. Inden for folkeretten findes der
regler om, hvornår man må gå i krig (jus ad bellum – FN -pagten, se s. 20)
og regler for, hvordan man skal opføre sig under en krig (jus in bello – se
nedenfor). Reglerne, der gælder under krig, er nedskrevet i Genèvekonventionerne
og Haag-reglerne. De træder i kraft, når en krig bryder ud.
l G enève-konventionerne beskytter krigens ofre – de mennesker der ikke
eller ikke længere deltager i konflikten (for eksempel civile, sårede
soldater eller krigsfanger).
l H aag-reglerne regulerer de metoder og våben, der må bruges i en krig5.
Der har altid været regler for krig – fra det antikke Grækenland er der
eksempler på, at man forbød kamphandlinger under olympiaden, læs
mere på http://www.emu.dk/gym/krigensregler. De første teoretiske tanker i
nyere tid om internationale regler for krig blev tænkt af hollænderen
Hugo Grotius i 1600-tallet. Men først i 1859 kom der for alvor skub i
tingene. Det skete, da den schweiziske forretningsmand Henry Dunant
overværede et brutalt slag mellem franskmænd og østrigere ved Solferino

Oversigt over regler
Grundloven af 1849
Indeholder frihedsrettigheder
Meneskeretigheds -
konventioner
1948 Verdenserklæringen om
Menneskerettigheder
1948 Folkedrabskonventionen
1950 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
1965 Racediskriminationskonventionen
1984 Torturkonventionen
1989 Børnekonventionen
2002 Tillægsprotokol til Børnekonventionen
om børns deltagelse i væbnede
konflikter
2002 Frivillig protokol til Torturkonventionen
2006 Konvention om beskyttelse
mod tvungne forsvindinger
FN-Pagten
Hovedregel: Forbud mod at starte en krig • Undtagelse: Selvforsvar, FN-resolution
Den humanit ære folkeret
Krigens regler
Gen ève -konventionerne
Beskyttelsesreglerne
Genève-konvention I af 1949
Genève-konvention II af 1949
Genève-konvention III af 1949
Genève-konvention IV af 1949
I Tillægsprotokol til GK af 1977
II Tillægsprotokol til GK af 1977
III Tillægsprotokol (emblem) til GK af 1977
Haag -reglerne
Midler og metoder i krig
1868 St. Petersborg-deklarationen
1899 Haag-deklarationerne
1907 Landkrigsreglement
1954 Kulturkonventionen
1980 Våbenkonventionen
1993 FN’s konvention om forbud
mod kemiske våben
1997 Ottawa-traktaten
2008 Konventionen mod klyngebomber
HVAD ER KRIGENS REGLER? > OVERSIG T ov er r egler
Fælles for meneskeretigheder og den humanit ære folkeret
• Forbud mod diskrimination pga. race, farve, køn el. religion
• Retten til liv
• Forbud mod tortur
• Forbud mod grusom behandling
• Forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling
• Forbud mod slaveri
• Forbud mod at anvende regler med tilbagevirkende kraft
ICRC har ret til at besøge fanger
Efter 1. Verdenskrig var det nødvendigt at lave nye regler for krig, fordi de eksisterende regler i forhold til
krigsfanger var upræcise og mangelfulde. Det blev til Den tredje Genève-konvention, hvor der blandt
andet står, at krigsfanger skal behandles humant, og at den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) har
krav på at besøge alle krigsfanger på begge sider af frontlinien. Hvert år besøger ICRC omkring en halv
million fanger verden over i forbindelse med krige og konflikter – for eksempel på Guantanamo. Langt
de færreste er juridisk set krigsfanger. Efter hvert besøg i et fængsel diskuterer ICRC med de ansvarlige
myndigheder, hvilke ting der skal ændres, og hvilke fanger som har brug for speciel hjælp. Ved næste
besøg bliver der fulgt op på, om forholdene har ændret sig. Det er ikke altid, at det lykkes at få forbedret
forholdene for fangerne. Alligevel går Røde Kors yderst sjældent ud og fortæller noget til offentligheden
om arbejdet i fængslerne. Et tilfælde var i 1980’erne, da ICRC fik adgang til irakiske fanger i Iran – efter
lang tids forhandling. På et tidspunkt offentliggjorde Iran de gode ting fra en rapport ICRC havde lavet.
Derfor valgte ICRC at offentliggøre resten af rapporten. Læs om ICRC’s mandat i artikel 9 og 10 i Den
tredje Genève-konvention.
JURA §

Krig er forbudt – FN-pagten
FN-pagten indeholder regler for, hvordan stater skal opføre sig, blandt andet i forhold til krig. Hovedreglen
er, at stater ikke har ret til at bruge væbnet magt mod andre stater eller true med det. Men der er
undtagelser fra reglen:
• Et land har ret til at forsvare sig mod et væbnet angreb. Staten, som bliver angrebet, må kun svare
tilbage i en grad, der står i et rimeligt forhold til angrebet (FN-pagtens artikel 51).
• FN’s Sikkerhedsråd kan tillade brugen af væbnet magt, hvis Sikkerhedsrådet vurderer, at der er en
såkaldt ”trussel mod freden”, og hvis de fem permanente medlemmer af rådet er enige. Typisk vil FN
forsøge med økonomiske sanktioner, før man griber til våben (FN-pagtens artikel 42).
I de seneste årtier, har man diskuteret, hvorvidt det er tilladt at gå i krig, hvis det er for at afværge en
humanitær katastrofe som et resultat af for eksempel folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden eller
etnisk udrensning. Man diskuterer også, hvornår man må forsvare sig mod et forventet væbnet angreb
– debatten om de såkaldte ”preemptive strikes”. Du kan finde hele FN-pagten her: http://www.un.dk.

2. At Danmark afviser udleveringen.

2. At den forbrydelse, som pågældende person sigtes for, også er en forbrydelse efter dansk straffelov. (Altså, hvis Danmark ikke har genocid i sin lovgivning, kan ingen stå til ansvar for en sådan handling).

Situationen er for øjeblikket den, at den danske lovgivning ikke indeholder krigsforbrydelser (såvel som forbrydelser mod menneskeheden) – så Danmark kan ikke stå til ansvar for sådanne handlinger.

BIRN BIH (www.bim.ba Balkans Efterforskningsnet) er et specialiseret bureau, der følger krigsforbryderprocesser i Bosnien og Hercegovina, ved Drzavni Sud (Statsdomstolen) i Sarajevo, hvor vi befinder os, og for kort tid siden også ved de lokale domstole over hele landet.
Denis
Genevekonvention o Dansk Straflængder i Danmark
Ved Østre Landsrets nævningedom af 22. november 1994 blev statsborger i Bosnien-Hercegovina For overtrædelse af straffelovens§ 246, jf. § 245, stk 1, jf- 3.og 4. Genevekonvention af 12. augusta 1949 vedrørende beskytelse af ofre for væbnede konflikter henholdsvis artikel 129 og 130 og artikel 146 og 147, idomt fængsel i 8 år.
Danmark har ingen lovgivning imod tortur. Kaznjen sam po zakon kojeg Danska Drzava nije imala. I samo po tome Danska Kraljevina nije imala pravo i mogucnost da pokrene proces i sudenje protiv mene 1994 godine.

Herunder kan du se, hvor lang straf man får for bl.a. vold og voldtægt, og læse om hvordan straffeloven er udformet. Der vil også være nogle faktiske eksempler.

Først vil straffen for vold blive gennemgået, og længere nede på siden kan du læse om straffen for voldtægt.
________________________________________
Vold
I straffeloven er lovgivningen delt op i § 244, 245 og 246, hvor § 244 er den mildeste og 246 den hårdeste.

Straffelovens §§ 244 – 246 spænder fra den helt simple vold i form af et enkelt slag eller skub uden personskade, til den alvorligere vold der medfører skader og til sidst til den særdeles alvorlige vold, der fører til, at offeret bliver invalid eller dør af volden.

Straffelovens § 244 – Simpel vold
Denne paragraf omhandler simpel vold, som fortolkes som vold i form af slag med flad hånd og knytnæveslag, kast med genstande, der rammer en anden, benspænd, førergreb, bid og lignende.

Straffelovens § 244 om simpel vold lyder som følger:
”§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

Selvom loven siger, at man kan straffes med op til 3 år, så var gennemsnitsstraffen i 2006 kun på 90 dage.

Straffelovens § 245 – Kvalificeret vold
Denne paragraf bruges, når volden er særlig rå eller brutal. Det er bl.a., når der er anvendt våben, som kunne være pistoler, økser eller knive. Den gælder også, hvis voldsmanden har slået med et redskab, som f.eks. kan være ølflasker, stave, kæder osv.

Straffelovens § 245, stk. 1, lyder som følger:
”Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel i indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.”

Som det ses herover, så kan der dømmes op til 6 år for særlig rå vold. Den kommer dog meget sjældent der op, da gennemsnitsstraffen kun lå på 222 dage i 2006.

Straffelovens § 246 – Vold under særdeles skærpende omstændigheder
Denne paragraf er den hårdeste af de 3 og bruges derfor ved lovovertrædelser, der er så voldsomme, at de giver alvorlige skader eller medfører døden.

Straffelovens § 246, lyder som følger:
”§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.”

Hvad angår vold med døden til følge, så er normalstraffen, at man kommer i fængsel i mindst 7 – 8 år, mens normalstraffen for vold efter § 246, hvor offeret har fået meget betydelige skader og varige mén, som udgangspunkt kun bliver fængslet i 6 år.

Strafferammen for vold:
§ 244 om simpel vold – fængsel indtil 3 år.
Gennemsnitsstraf: 90 dage
§ 245 om kvalificeret vold blev – fængsel indtil 6 år
gennemsnitsstraf: 222 dage
§ 246 om vold under særdeles skærpende omstændigheder – fængsel indtil 10 år.
Normalstraffen ved dødsfald: 7-8 år
Normalstraffen ved betydelige skader: 6 år
Jurister vil have lovændring om krigsforbrydelser?
09. apr. 2007 12.27 Indland Opdat.: 09. apr. 2007 18.05
Danmark har ingen lovgivning imod tortur. Og loven imod folkedrab er fra 1955 og gælder strengt taget kun folkedrab begået på dansk grund. Meget tyder derfor på, at dansk lov er langt bagefter, når det gælder om at retsforfølge internationale krigsforbrydere. Det konkluderer en række af landets jurister i antologien “Enhver Stats pligt..” De mener, at tiden er inde til at lave en reform af straffeloven.
Nabolande i gang
Reformer som vore nabolande allerede er i gang med. Norge er i gang med at opprioritere internationale forbrydelser til en førsteplads i sin straffelov. Tyskland har allerede vedtaget en international straffelov, og Sverige overvejer det samme. Danmark har altid set sig selv i front, når det gælder om at beskytte andre folks rettigheder. Udgangspunktet er, at den danske straffelov dækker hele verden. Derfor er vi nok forfaldne til at tro, at vort system er godt nok, siger vicestatsadvokat Lars Plum, der har været med til at redigere bogen, som er udkommet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Han arbejder i Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager. Intet fristed
Statsadvokaturen har til opgave at sikre, at ingen, der har begået alvorlige forbrydelser i udlandet, bruger dansk jord som fristed.
Men i flere tilfælde har statsadvokaten på forhånd måttet opgive sager om tortur, fordi dansk straffelov ikke indeholder begrebet tortur. Sager om tortur hører derfor ind under voldsparagrafferne, som har en forældelsesfrist på 10 år. Justitsministeren bad i sommer Straffelovrådet om at se på behovet for en torturbestemmelse i straffeloven.
Foregangsland
Bogens jurister gør opmærksom på en række problemer, som skal løses, før Danmark kan leve op til billedet af sig selv som foregangsland i jagten på de internationale krigsforbrydere. I en konkret sag frygter juristerne, at en rwandisk mand sigtet for folkedrab på 25 personer kan dømmes i Danmark. Af samme grund er manden også sigtet efter straffelovens paragraf om manddrab. Manden nægter sig skyldig.
Statsadvokat Birgitte Vestberg fra Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager har tidligere kritiseret advokaturens manglende adgang til systematisk gennemgang af Udlændingeservices arkiver.
______________________________________________________________________ ________

Amnesty International Har gjort opmærksom på problemet
Amnesty International gjorde allerede i 2007 justitsminister Lene Espersen opmærksom på, at loven var forældet. Organisationen indsamlede blandt andet 145.000 underskrifter, men siden er intet sket, forklarer kampagneleder Eva Hesse til Radioavisen: Siden vi afleverede vores underskrifter, har ministeren flere gange understreget over for os, at de arbejder på sagen. Men der er ikke sket noget yderligere, siger Eva Hesse fra Amnesty International.
Men Amnesty International står fast på, at loven bør ændres:
- Vi fastholder presset på regeringen. Vi minder jævnligt justitsministeren om, at hun tidligere har lovet at indføre en lov mod tortur, siger Eva Hesse.
Om statsadvokaturen i Danmark
Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager blev oprettet den 1. juni 2002 og har til opgave at undersøge, om der er grundlag for at retsforfølge personer med tilknytning til Danmark for alvorlige forbrydelser begået i udlandet, herunder navnlig folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser Og terrorhandlinger. Formålet er at sikre, at Danmark ikke bliver et fristed for personer, der har begået alvorlig kriminalitet forud for deres ophold i Danmark. Statsadvokaturen er en del af anklagemyndigheden, og statsadvokatens nærmeste overordnede er Rigsadvokaten. Politipersonalet, som er tilknyttet statsadvokaturen, er organisatorisk forankret i Rigspolitiet, Efterforskningsafdelingen. Statsadvokaturen er organiseret således: Statsadvokat Sagsindhentning Analyse og Dokumentation
Efterforskning og Retsforfølgning Vicestatsadvokat Politiinspektør Administration og EDB-støtte 7
Nye Tider, Nye krav, Nye love Uden vidner og ofre – ingen sag! Nye love har været på dagsordenen lige siden statsadvokaten satte sig i stolen den 1. juni 2002 – Danmark var med oprettelsen af Statsadvokaturen
for Særlige Internationale Straffesager en måned forud for Den Internationale Straffedomstols
ikrafttræden, men udfordringerne ventede Fra første dag. Der var allerede i juni 2002 indsat en bestemmelse
i udlændingelovens § 45c, som gav Udlændingemyndighederne adgang til at orientere anklagemyndigheden, hvis der var mistanke om at en udlænding havde begået meget alvorlig kriminalitet. For at gennemføre en straffesag skal der også være vidner og ofre – ellers kan man sjældent Beviser noget strafbart forhold. Derfor bad statsadvokaten allerede i 2002 om adgang til oplysninger om udlændinge, der kunne være vidner til
Eller ofre for disse forbrydelser. Det er naturligvis altid en meget alvorlig sag, når politi og anklagemyndighed skal have adgang til fortrolige oplysninger, men alle var f.s.v. enige om det nyttige heri. Et lovforslag herom først kom på lovprogrammet for folketingsåret 2008-2009, fordi alle muligheder med
hjemmel i retsplejeloven og forvaltningsloven skulle afprøves, evt. i retten. Loven blev stadfæstet den 27. december 2008, og den træder i kraft den 1. marts 2009. Der er ingen tvivl om, at denne væsentlige lovændring vil bidrage til at sikre, at Danmark ikke bliver et helle for alvorligt kriminelle indvandrere
Og flygtninge. Internationale forbrydelser kommer ofte først frem i lyset efter rigtig mange år I 2005 vedtog folketinget en ny forældelsesbestemmelse i Straffelovens § 93a: Når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken straffeansvaret er uforældeligt, indtræder forældelse ikke.Og i 2008 fik straffeloven indsat § 93b om uforældelighed for forbrydelser, begået ved tortur, jf. § 157a. Danmark skal også kunne retsforfølge internationale forbrydelser I 2008 førte Jurisdiktionsudvalgets arbejde til en lovændring, der betyder, at Danmark kan retsforfølge i en række yderligere situationer, hvor forbrydelserne var begået uden for Danmark, blandet andet for forbrydelser af den art, som Den Internationale Straffedomstol behandler, fx. Folkedrab, Forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, hvis der er den fornødne personlige tilknytning til Danmark. Den ny bestemmelse i straffelovens § 8, nr. 5 Giver bedre mulighed for bl.a. at leve op til beslutninger fra FN, når det hedder, at der er dansk straffemyndighed for handlinger, der ”… er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straf 8 femyndighed.” Dette omfatter også Sikkerhedsrådets beslutninger i medfør af FN’s charter, kap. VII om resolutioner med henblik på opretholdelse af fred og sikkerhed i verden.
Og efter straffelovens § 8a er der nu dansk strafmyndighed for, ”… handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen 1) har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet eller 2) befinder sig her i landet.” Dette vil fremover give gode muligheder for at retsforfølge de alvorligste internationale forbrydere.
Nye strafbestemmelser? Som det fremgår af en artikel nedenfor, har Norge indført nye strafbestemmelser for at kunne leve op til deres medlemskab af Den Internationale Straffedomstol. I Danmark har vi ikke ændret vore strafbestemmelser bortset fra, at der er indført en ny forældelsesbestemmelse og en strafskærpelsesbestemmelse for forbrydelser, hvis de er begået ved tortur. En lang række andre lande, herunder Tyskland, Belgien, Frankrig, Canada, Australien og New Zealand har også indført ændringer i deres straffelove for at sikre, at de kan leve op til kravene fra Den Internationale Straffedomstol.9 Folkedrab, krigsforbrydelser mv., hvad er hvad? Folkedrab, Forbrydelser mod Menneskeheden og Krigsforbrydelser. Vi nævner dem i flæng, men ikke sjældent bliver vi i statsadvokaturen spurgt om forskellen på dem.
Krigsforbrydelser er nok dem, der tidligst er beskrevet, idet man var klar over allerede i slutningen af det nittende århundrede, at der måtte være regler, der beskyttede dem, der var med i krige, det vil sige internationale væbnede konflikter. Det er de regler, der skal medvirke til at krige føres efter visse regler, og at navnlig sårede og tilfangetagne behandles korrekt. I den forbindelse tænker vi navnlig på de fire Geneve
konventioner fra 1949. Forbrydelser mod Menneskeheden blev man opmærksom på under den første verdenskrig med forbrydelserne begået mod det armenske folk, men først under den anden verdenskrig
tog man skridt til effektivt at retsforfølge for disse overgreb mod civilbefolkningen i eget land, som vi kender fra Holocaust i Tyskland. Nürnberg sagerne og den tilhørende statut danner grundlaget for kriminaliseringen af disse alvorlige forbrydelser. Folkedrab blev beskrevet i forbindelse medudryddelserne af forskellige grupper af mennesker under den anden verdenskrig og efter Nürnberg sagerne vedtog man i 1948 FN’s folkedrabskonvention, der omhandler udryddelse med videre, helt eller delvist, af grupper af samme
nationalitet, race, etnicitet eller religion. Med andre ord; man slår ihjel, blot fordi de er, som de er! Folkedrab kaldes også ”forbrydelsen over alle forbrydelser”. Forbrydelser mod Menneskeheden og Folkedrab kan også begås udenfor krigstid, hvorimod krigsforbrydelser forudsætter, at der er en international væbnet konflikt.
Alle tre kategorier af forbrydelser er indeholdt i statutten for Den Internationale Straffedomstol, der påbegyndte sit virke i Haag i 2002. Danmark har en lov om krigsforbrydelser, der dog kun gælder forbrydelser begået under besættelsen i Danmark 1940-45. Vi har en folkedrabslov fra 1955, der kriminaliserer folkedrab, begået i Danmark. Derudover kan Danmark straffe for overtrædelser af den almindelige danske straffelov i en række situationer, der internationalt vil være omfattet af en af de tre nævnte kategorier af forbrydelser. I en række stater – men ikke i Danmark – har man, i forbindelse med tiltræden til den Internationale Straffedomstol, vedtaget nye straffebestemmelser for at være sikker på, at man nationalt kan leve op til domstolens princip om, at sagerne, under de anførte betegnelser og med
disse forbrydelsers specifikke kendetegn, bør kunne pådømmes nationalt, og Domstolen træder kun til, hvis staterne ikke kan eller vil efterforske og retsforfølge mistænkte.