28
jun
Seneste opdatering: 29/6-10 kl. 1723
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Konferencen fandt sted for en uge siden i Europa Parlamentet, og videoen er på tre timer og 28 minutter, så for en gangs skyld har vi ikke set det hele, inden vi poster. Men Lars Vilks er helt i begyndelsen og Flemming Rose fra minut 24:20. Bortset fra Wikileaks er Icelandic Modern Media Initiative interessant. Island som digitalt fristed for det frie ord, blandt andet ved hjælp af IT teknikker som TOR netværket udviklet til Firefox, der sikrer dissidenter overalt fri, internetsurfing via andres pc er. Dvs at en kineser eller en iraner anonymt kan se internettet, som det ses i den frie del af verden, f.eks. fra Danmark. Studér det ! Sponsorér dine egne dissidenter ! (Kort indføring på 6 minutter i IMMI: Icelandic Modern Media Initiative.)

Journalists, artists and publicists in Europe are increasingly confronted with censorship and self-censorship. Freedom of expression, as well as journalistic freedom is not automatic anymore. While the internet makes borders increasingly irrelevant, freedom of expression, online and offline, become even more relevant. Laws are the safeguards, which are still determined by nation states. The seminar aims to look at freedom of expression from different viewpoints. Swedish artist Lars Vilks, Jyllands-Posten editor Flemming Rose and Dutch author Naema Tahir will share their personal experiences with freedom of expression in Europe, while Professor Alistair Mullis, UK Defamation Law expert, Julian Assange from WikiLeaks and Birgitta Jonsdottir will speak on the legal and political questions surrounding freedom of expression. Defamation law, source protection, safety, libel shopping and the Icelandic Modern Media Initiative will all feature prominently. HEARING: (SELF) CENSORSHIP NEW CHALLENGES FOR FREEDOM OF EXPRESSION IN EUROPE

Peter Norsk i vægtløs tilstand

Jeg planker lige dette kostelige citat fra en kommentar pĂĄ Uriasposten. Vi beskæftiger os her pĂĄ Snaphanen sĂĄ godt som aldrig med hvad folk som Bashy Quraishy, Rune Engelbreth, Karin Bennedsen eller Per Jensen mener om dette eller hint. Vi lægger størst vægt pĂĄ det der har betydning væk fra ideernes randomrĂĄder. Det ekstreme bliver først interessant nĂĄr det udfoldes indenfor pænhedens rammer i anstændighedens saloner – og det der er fascinerende er ikke sĂĄ meget det rabiate, det rablende eller det vanvittige i sig selv, det er tværtimod de uudgrundelige udvælgelsesmekanismer der gør noget gakkeri eller ekstremisme stuerent, og mest af alt, hvorfor vælgere i de vestlige lande ĂĄbenbart bakker op om folkevalgte der (forekommer det mig) i stigende grad har højst betænkelige lig i lasten: En Ole Sohn, en Mogens “jeg vil gerne her advare imod den dæmonisering af Hamas der finder sted” Lykketoft, eller netop i dag, en Barack H. Obamas justitsministerium der netop har sagt farvel til en jurist der ikke kunne acceptere at man har frafaldt efterforskningen af Sorte Panteres intimidering af hvide vælgere pĂĄ præsidentvalgdagen. Mainstream kan rumme paradokser, og læge, rummediciner Peter Norsk skulle mĂĄske prøve at fĂĄ fødderne pĂĄ jorden, eller i hvert fald hovedet væk fra de højere luftlag (LFPC).

Peter Norsk i P1 Debat den 17. februar: Peter Norsk: – Jeg mener ikke man skal lovgive om hvordan folk skal være klædt, hvordan man skal tænke. Det som Christian Skov og andre er fortalere for, det er næste skridt, det er at vi har nogle scannere i de store indkøbscentre, det kan vi nemlig godt fĂĄ i fremtiden. SĂĄ kan man aflæse folks tanker. Det er ikke urealistisk.

Christian H. Skov: – Ahh, det tror jeg ikke der er nogen, der har udtrykt ønske om.

Peter Norsk: – Lad mig lige fĂĄ lov at blive færdig. Jeg vil lige have lov til at sige – jeg er altsĂĄ læge, og jeg er ansat pĂĄ Københavns Universitet, og jeg ved altsĂĄ at man kan… i fremtiden vil du kunne læse folks tanker, og det du sĂĄ vil gøre, det er at opsætte sĂĄdan nogle, og sĂĄ kan du læse om folk er pædofile, læse om de er islamister, og sĂĄ kan du slĂĄ ned med det samme. Det er et samfund jeg ikke vil ha´, jeg vil ikke have et kontrolsamfund, der regulerer folks tankegang.

Studieværten: – Men, Peter norsk, er det pĂĄ grund af Dansk Folkeparti at vi har fĂĄet den udvikling?

Peter Norsk: – Ja!

P 1: “Muslimsk forsamlingshus” skaber debat i New York

Bortset fra det nye i “forsamlingshus”, sĂĄ har vi nu ret forskellige versioner af samme historie: Minna Skaus “fredselskende, moderate, poetiske suffi-imam,” og USA´s tolerante rygte, der ifølge hende er i fare, og Ibn Warraqs: Radical Muslim Preacher to Build Giant Mosque Next to New York’s Ground Zero. P 1 vælger Politiken- vinklen. Hver gang.

Planerne om at bygge et muslimsk forsamlingshus et par gader fra ruinerne af World Trade Center i New York har sparket gang i en ophedet debat om den amerikanske tolerance. USA ser normalt sig selv som et religiøst og kulturelt tolerant samfund, hvor man selv efter terrorangrebene i 2001 har haft relativt få debatter om burkaer, tørklæder og Muhammed-tegninger. Men planerne om at bygge et muslimsk forsamlingshus et par gader fra ruinerne efter World Trade Center i New York har nu sparket gang i en ophedet debat om den traditionelle amerikanske tolerance, fortæller Minna skau fra New York. Planer om muslimsk forsamlingshus skaber debat i New York, min 8:52

Islam, republikken og skinkesandwichen

Weekenden bød på to fremragende danske avisinterviews, Jyllands Postens med Leon de Winters sønderlemmende EU kritik, og Weekendavisens med den tyske sociolog, feminist og muslim, Necla Kelek. Skaf aviserne, vi kan ikke gengive så meget, desværre.

»I islam er der ingen søgen efter individuel erkendelse.« Den tyske muslimske feminist og sækularist Necla Kelek.

I sin nye bog Himmelsreise lancerer hun en kritik af politisk islam. Hun hævder, at islam er en kollektivreligion, hvor fællesskabet undertrykker individuel frihed – især hvad angĂĄr kvinderne – og giver en detailleret beskrivelse af tysk islam i hverdagslivet, ligesom hun hævder, at oplysningen i islam endte før den rigtig begyndte. Især retter hun en hĂĄrd kritik mod de forskellige tyske islamforeninger, som hun hævder styres af en lille klike af stærkt konservative ledere og imamer, ofte importeret fra Tyrkiet, som ikke er repræsentative for de reelt existerende tyske muslimer – ligesom hun hævder, at de moskeer, de bygger, ikke er gudshuse, men politiske instrumenter. [..]

– Necla Kelek , hvad er problemet med religion i hverdagslivet?

»Religion er ikke bare teologi og kult, den er ogsĂĄ hverdagskultur. Herunder især socialisering af unge piger og drenge. Derfor har det været min interesse at sammenligne forskellige religioners hverdagskulturer – protestantisme, islam, jødedom, hinduisme – det har jeg forsket i pĂĄ Fachhochschule fĂĽr Sozialpädagogik i Hamburg. Der er temmelig store forskelle mellem disse religioners hverdagskultur. Tag fx hinduisme og islam. De er begge kollektivreligioner , men hinduismen er en anekult, hvor den gentagne genopstandelse og optjeningen af karma er vigtig. Her er det en straf, hvis man gentagne gange inkarneres som kvinde – og man kan sĂĄ kun genvinde sin værdighed ved at blive moder. Men der er ikke noget paradis – det enkelte menneske kommer til verden en million gange. SĂĄ livet er ikke en afgørende kamp om ens hinsides skæbne, sĂĄdan som det er i islam. Som bogreligion anerkender islam ikke hinduismen – og i modsætning til dens endeløse cyklusser har man her en simpel linje mellem begyndelse og ende – det er en messiansk religion ligesom jødedom og kristendom. Her lever man for det hinsides, ikke for det dennesides. Livet er en prøvelse. Allah har en gang for alle ĂĄbenbaret klare love for mennesket, og det er ifølge dem, det bliver straffet eller belønnet. Det er det, der giver den arabiske kultur dens letargi, dens initiativløshed – De kender billedet, man ligger pĂĄ en divan og ryger. Hvis man beder og overholder reglerne, behøver man ikke gøre mere.

Det er derfor, der er en tendens i islam til, at der ikke er nogen nysgerrighed, ikke nogen tvivl. Pædagogikken bliver ‘taklit’ – den rene efteraben efter forfædrene. Der er ingen søgen efter individuel erkendelse.«

– Derfor skriver De i Deres bog om, hvordan centrale begreber betyder noget helt forskelligt i Vesten og i islam …

»Ja, tag fx ‘ære’. I det oplyste Europa er ære noget, som individet kan gøre sig forjent til. Man udretter noget og opnĂĄr mĂĄske ære, hvis det, man laver, er det værd. Denne ære mĂĄ skabes gennem handling, aktivitet, og individet mĂĄ skabe sig en plads i samfundet – det gør arbejdet vigtigt. Men islam er som sagt en kollektivreligion. Her er det fællesskabet der har ære, men ikke fordi det fortjener det. Fællesskabet har som udgangspunkt altid allerede ære – men det kan fortabe denne ære, hvis jeg som individ handler forkert, hvis jeg ikke overholder reglerne. Her er arbejde ikke vigtigt – men derimod overholdelse af regler. Arbejde har man andre til – det stĂĄr jo i Hadith, Allah har sørget for, at der er en gruppe af vantro, der kan gøre arbejdet for den anden gruppe. Det er en del af den islamiske variant af kreationismen.« [..]

– Det er derfor, De gĂĄr sĂĄ vidt som til at sige, at islam er en apartheid-kultur …

»Ja. For mig er det altid vigtigt at forstĂĄ, hvilket verdensbillede og hvilket menneskebillede en religion har. Her hævder islam en vertikal deling mellem mænd og kvinder. Mennesket er et ustyrligt driftsvæsen, der ikke kan kontrollere sig selv – derfor mĂĄ det kontrolleres igennem religionen. Dette verdensbillede hævder følgelig, at begge køn mĂĄ kontrolleres tæt. En mand og en kvinde mĂĄ ikke være i samme rum, hvis ikke de er i familie. Kvinder er overhovedet ikke en del af offentligheden. Det er derfor de skal bære tørklæde, hvis de alligevel bevæger sig ud i offentligheden. Det symboliserer, at de stadig kontrolleres, selv om de ikke har deres broder eller fader med sig – de er en del af mændenes private ejendom og ikke frie borgere. Offentligheden bæres af familierne, ikke individerne. Det er ogsĂĄ derfor klassiske islamiske byer er indrettet, som de er, med snævre gyder, hvor individerne kan overvĂĄges, og hvor husene er lukket ud imod trafikken.«  [..]

– MEN hvorfor har venstrefløjen vist sig sĂĄ svag? Det var vel ikke til at forudsige for 20 ĂĄr siden, da den generelt støttede Rushdie?

»Venstrefløjen er splittet. Men der har altid været en stærk del af den, der bagatelliserede eller accepterede terrorisme, hvis den bare var vendt imod kapitalismen – den del af venstrefløjen, der fx forsvarede RAF – eller stalinismen, der altid var rede til at eliminere sine modstandere. Det er den, der nu siger, at Israel har hele skylden, og at det er Israel, der har skabt Hamas! Jeg kommer jo selv fra venstrefløjen, men tilhører nu »die heimatlose Linke« – den hjemløse venstrefløj. Jeg er uenig med dem pĂĄ venstrefløjen, der siger, at islam har brug for 600 ĂĄr for at blive oplyst, og at det er en proces, der kun kan foregĂĄ indefra. Nu sĂĄ jeg lige, at Videnskabsakademiet i Berlin har valgt at give den første, prestigiøse Kant-pris til en wahhabist, den saudiske prins Salman al-Saud – det er vanvittigt! Kant-medaljen« !  [….]

NĂĄ, lad os nu dele denne skinkesandwich – den spiser jeg takket være republikken! Som min fader i Tyrkiet engang sagde, da han trak en flaske vin op under ramadanen – det er takket være republikken, jeg kan gøre det her!«

Necla Kelek »Himmelsreise. Mein Streit mit den Wächtern des Islam«, Kiepenheuer & Witsch, 267 sider. Köln 2010.  af  Af Frederik Stjernfelt, Weekendavisen, 25.06.2010 (ikke online). Mere på Necla Kelek: Berømt og beryktet.

Kelec har seneste kunnet opleves offentligt på Lord Ralf Dahrendorf Lecture: “Der Islam und der Westen” (Freiburg, 17. Juni 2010) sammen med bla. filosoffen RĂĽdiger Safranski, her i ti dele utekstet:

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

6 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Tine
Tine
13 years ago

Jens H Fordi informasjon tilbakeholdes i Sverige slik det gjør i DDR / Sovjet kulturer gir de multikulturelle i andre land muligheten til ĂĄ henvise til Sverige. PĂĄ denne mĂĄten kan de multikulturelle fĂĄ bekreftet overfor seg selv at det de tror pĂĄ og “brenner for” ikke er utopi. Problemet deres er at de har kjørt seg fast i sin humanitetsillusjon om verdens urettferdigheter. Hvis det viser seg at deres kall det flumnaive politikk er feil skaper de en ny virkelighet i media. Ofte har det slĂĄtt meg at de multikulturelle har sagt “jeg er humanist og derfor er jeg… Read more »

JensH
JensH
13 years ago

Jeg tror efterhĂĄneden Sverige idag har den samme status for de Danske multikulturalister, som Sovjet og DDR havde for DKP’erne under den kolde krig:

http://www.information.dk/237086

Robin Shadowes
Robin Shadowes
13 years ago

Teknologin att läsa tankar finns redan, den har bara inte blivit implementerad i samhället än. Så i framtiden är det strikt självkontroll som gäller. En enda förlupen tanke och du är körd. Tankepolisen kommer strax och hämtar dig.

Skjoldungen
13 years ago
Reply to  steen

Firefox er nemmest, da der findes en add-on: Torbutton. SĂĄ kan man skifte fra anonymt surf til almindeligt med et klik. Men man kan sagtens bruge andre browsere, blot man indstiller dem til at køre over en proxy-server som formentlig ogsĂĄ kan installeres pĂĄ Windows. Og der er sĂĄdan set ikke sĂĄ meget at ‘regne ud’ for kineserne, vil man finde frem til en politisk ukorrekt surfer skal man bare læse sig igennem et par tusinde logifler pĂĄ et par tusinde PC’er som hver især kun har en lille bid af informationen. Det er da muligt kineserne gider det, men… Read more »

Skjoldungen
13 years ago

Kun lidt OT: Det er ikke helt korrekt, at man ser et indhold via andres PC nĂĄr man bruger TOR. Faktisk stykkes en side sammen af utallige smĂĄbidder, som hver især kommer fra andres PC’er via atter andres PC’er – igen i smĂĄbidder o.s.v.. Jo flere lag i løget jo sværere er det at censurere. I en tid hvor vi ogsĂĄ herhjemme mĂĄ forberede os pĂĄ internetcensur vil jeg opfordre alle til at deltage i projektet og stille deres PC til rĂĄdighed som server i netværket.

6
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x