29
jun
Seneste opdatering: 29/6-10 kl. 1731
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Solen er meget stærk her. Jeg skal lige gnide øjnene…….Hva´nu, SVT ? Fredrik, Mona, Maud og Robert ? Man har da ikke andet end bekymringer.

Den 5 juli kommer den framstående islamexperten Robert Spencer från USA gästa Sverigedemokraternas arrangemang i Visby.Spencer kommer hålla en föreläsning på temat ”Islam and the Jihad against Europe”. Om vi hittar någon som vågar debattera mot Spencer kommer vi även anordna en debatt på temat islam. Utöver detta kommer även Jimmie Åkesson debattera – återigen om vi hittar någon som vågar ställa upp. Hittills har ingen antagit utmaningarna. Se mere på Sverigedemokraterna i Almedalen den 5 juli!

Hvem er landsforrædderen her ?

«ALLAHU AKBAR! Norske terrorister drept i Afghanistan! Alhamdulillah, lovpriset være Allah, dette skal feires!»Denne meldingen skrev muslimske Mohyeldeen Mohammadsin private Facebook-side få minutter etter at norske medier meldte at fire nordmenn hadde blitt drept av en veibombe i Faryab-provinsen i Afghanistan søndag.Uttalelsen får støtte fra Arfan Bhatti, som nylig ble frikjent fra tiltalen om terrorplanlegging etter planer om å sprenge den amerikanske og den israelske ambassaden i Norge.- “Norske soldater er terrorister. De må regne med å bli drept,” sier Bhatti til VG Nett.Ingen grenser – hyller drap på norskePer-Willy Amundsen: Han er en landsforræder.

Det virker måske lidt kynisk at stille sproglige definitionsspørgsmål ovenpå en så tragisk begivenhed, men femtekolonneren MM har ikke forrådt noget som helst. Har har tydeligt demonstreret sin åbenlyse fjendtlighed mange gange. Højest har han forrådt de naive norske politikere, der tror at nogen kan have loyalitet overfor et pas-dokument, men hvem bryder sig om de politikeres forrådte illusioner, når det hele koges ned ? Lars Hedegaard blev i dette Axess interview spurgt af Thomas Gür, om han opfattede Abu Laban og hans mellemøstlige rundrejse som en landsforrædderi. Svaret var med en kortere begrundelse (efter hukommelsen): “per definiton, nej”. Man kan ikke forråde noget, man aldrig har været tro og loyal overfor. Vil de finde landsforræddere, må nordmændene lede andre steder. Vi tør godt spå definitionsspørgsmålet en ret stor fremtid.

Dagens Danmarksbask

I Danmark är Konservative och Venstre än så länge aningen avvisande [overfor regeringsdeltagelse]. Men argumentet är inte vad man förväntar sig i ett svenskt perspektiv, nämligen att Dansk Folkeparti är synonymt med en minst sagt extrem och avvisande hållning till flyktingar och invandrare. Nej, i stället används partiets EU-fientlighet som skäl för att det inte går att regera tillsammans… Mycket tyder på att Danmark går mot ett regeringsskifte, att de danska väljarna nästa gång kommer att tycka att det är dags för något nytt. Redan av den anledningen får troligen inte Pia Kjaersgaard en chans. Hennes och partiets negativa inställning till EU är inte den stötesten som regeringspartierna vill framhålla. Vi har den gångna helgen i Sverige sett hur Miljöpartiet och Vänsterpartiet allt mer närmar sig Socialdemokraternas EU-politik. Är makten tillräckligt lockande får ideologi och principer vika.
Det vore trist för dansk politik och nordisk samverkan om Dansk Folkeparti blev ett regeringsparti. Partiets bidrag har i relationen till omvärlden varit synnerligen negativt. Man står för ett slutet och egoistiskt danskt samhälle. Pia Kjaersgaard. Danska medier uppger att hon kan tänka sig posten som kulturminister.

Samme folk, samme ledere

af Sigurd Skirbekk (på ny-norsk)

Det danske Gallupinstituttet kunne den 12. 8. 1990 fortelja at 59 pst. av alle danskar ville minska innvandringa til landet. Omlag samstundes, i 1991, kunne det svenske TEMO fortelja at 54 pst. av alle svenskar meinte det kom for mange innvandrarar til Sverige. I Noreg kunne MMI i 1987 vise til ei undersøking der 51 pst. av alle nordmenn sa dei ville ha ein meir restriktiv innvandringspolitikk. Det tyske magasinet Fokus skreiv i nr. 6 1994 at fleirtalet i både Tyskland, Frankrike og England – 55, 52 og 50 pst. – meinte at desse landa tok imot for mange innvandrarar.

Det oppsiktsvekkjande ved desse svara er ikkje at vi finn små skilnader i nasjonale opinionar innanfor eit kort tidsrom.

Derimot at i alle desse landa gjekk styresmaktene inn for ein annan politikk enn det folkefleirtalet hadde signalisert, og at dei gjorde det i demokratiets namn: Kva som var demokratisk og ikkje demokratisk var det eliten som skulle bestemma, og ikkje ”populistane”. Og den europeiske fortolkingseliten – den var nokså samkøyrd over landegrensene – bestemte at det mest demokratiske var å vera ”liberal”.

Også i det australske demokratiet kunne forskarar finna ein liknande motsetnad mellom folk og elite i synet på kva som var riktig innvandringspolitikk. Katherine Betts gav i 1999 ut boka ”The Great Divide. Immigration politics in Australia”.

Skilnaden mellom dansk og svensk innvandringspolitikk kan vera mindre enn mange trur. Men skilnaden er der, og den heng saman med ulik aksept for kva som kan seiast offentleg i dei to landa. Det skal godt gjerast å finna ein svensk parallell til psykologen Nicolai Sennels, som hevdar at det fins samanhengar mellom ein musliminspirert kultur og negative karaktertrekk hos ein del innvandrarungdomar. I Sverige ville ein Sennels vorte stempla som ”främlingsfiendlig”. Aviskronikkane til ein svensk Henrik Gade Jensen, om samanhengar mellom kulturbakgrunn og tilpassing, hadde truleg vorte stoppa som ”hot mot folkgrupp”.

Dei siste par vekene har det kome meldingar frå Sverige om brannstifting, steinkasting og skyting i Rinkeby ved Stockholm, i Tynnered ved Gøteborg og ved Western Union i Malmø. I Danmark, der det lenge har vore roleg, seier kommentatorane at dette er konsekvensen av berre å leggja skulda på samfunnet som forklåring på opplevd frustrasjon mellom innvandrarungdom. Få har våga seia at mykje av mistilpassinga heng saman med ungdomens eigen bakgrunn.

Det er ikkje klok politikk å innskrenka argumenttilgangen om ein vil skjøna komplekse fenomen. Dette gjeld også for Noreg, også for forsking som gir seg ut for å vera kompleks. Dersom nokon vil laga eit oppfølgingsprogram til ”Hjernevask”, basert på selektive spørsmål og svar i det nyleg avslutta CULCOM-programmet ved Universitetet i Oslo, (”kulturell kompleksitet i det nye Norge”), kunne det her vore mykje å ta tak i.

Trykt i nynorsk-redigerte ukeavisen Dag og Tid. 25. juni 2010. (ikke online)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • JensH

    Formanden for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El-Abed, skruer i gårsdagens Politken helt op for offer-rollen. Nu sammenligner han Kastrup Lufthavn med Guantánamo-lejren på Cuba, fordi han mener folk med mellemøstligt udseende bliver checket ekstra grundigt i Lufthavnen, (I så fald er det utroligt det det ikke falder El-Abed ind og spørge: Hvorfor mon??).

    Og offer-retorikken når nye højder, når El-Abed i sin tude-hsitorie kan fortælle at han skam havde været ude at rejse i Danmarks tjeneste, da han kan fortælle Politkens medfølende læsere, at han havde “de sidste par måneder turneret i Mellemøsten for at fortsætte de brobygningstiltag, der fik sin berettigelse og blev en nødvendighed i tiden efter tegningkrisen i 2006”. Hvad i alverden fabler El-Abed om?? Danmark har ikke noget behov for at han rejser rundt og undslylder for nogle i Danmark helt lovlige tegninger. Hvem har dog bedt idioten om at rejse rundt og gøre det??

    http://politiken.dk/debat/article1005923.ece

  • Morten Dreyer

    JensH spørger om hvem det er som har bedt el-abed om at rejse rundt i Mellemøsten for dansk regning.

    Det er de konservative Per Stig Møller og Lene Espersen

  • JensH

    @Morten Dreyer

    “Det er de konservative Per Stig Møller og Lene Espersen”

    Præcis. Det var ment som et såkaldt ‘retorisk spørgsmål’. Beklager jeg ikke fik det godty nok frem. Men El-Abed er faktisk rådgiver i mellemøstlige forhold i Det Danske Udenrigsministerium. Utroligt nok. Han har flere gange haft meget direkte jøde-hadende læser-breve i JP, så hans rabiate holdninger burde ikke være ukendte for Udenrtigsministeriet.

  • Tine

    Jeg er helt enig med Per-Willy Amundsen fra FRP Mohyeldeen Mohammad er en landsforræder. Mohyeldeen Mohammad lovpriser Allah for at norske soldater blir drept. “Norske soldater er terrorister. De må regne med å bli drept,” Slike uttalelser forteller alt om islamistene. Det faktum at den frikjente terroristen Arfan Bhatti kan støtte denne uttalelsen er absurd. Afran som hater Norge burde ikke oppholde seg i Norge. Den norske stat bør gjøre det enkelt for Afran ved å utvise han fra landet slik at han kan fortsette å leve for Islam.

  • Marit

    Denne Mohyeldeen Mohammad er ingen landsforræder. For å være landsforræder må man være en del av den nasjon eller det land man forråder. Men det er han ikke, og det vil han heller aldri bli. Hans nasjonalitet er ikke norsk, men irakisk. Han har fått norsk statsborgerskap og norsk pass, men statsborgerskap og nasjonalitet er ikke alltid sammenfallende. Dette gjelder også Bhatti. Selv om han er født i Norge er han ikke en del av det norske folk, men er født inn i en innvandret pakistansk familie og ditto nasjonalitet/kultur. Både Mohammad og Bhatti burde bli fradømt statsborgerskapet og utvist, om nødvendig sammen med hele familien. I Norge er det dessverre slik at ikke en gang krigsforbrytere og mordere blir fradømt statsborgerskapet, men den uskikken kan vi alltids gjøre noe med.

    • Tine

      @Marit
      Jeg er helt enig med deg i at Mohammad og Bhatti, mordere og krigsforbrytere bør bli fradømt statsborgerskapet, og utvises. Du har helt rett i at Mohammad og Bhatti ikke er en del av norsk kultur. Med trussel og handlinger har Mohammad og Bhatti utsatt Norge for et forræderi. Landsforræderi betyr å utsette sikkerheten i et land for fare og forbrytelse mot statens selvstendighet.Ordet landsforræder kan muligens gi en dårlig klang da vi forbinder det med nordmenn som svikter sitt land, og ikke norske statsborgere fra Pakistan eller Iran.

  • Mette

    Ekskurs. .

    Liza Marklund er trods perfekt styling gammeldags og absolut ikke en rollemodel for moderne danske kvinder. Det konstaterede jeg i dag, hvor jeg i et venteværelse læste et interview med hende i ugebladet “Femina”.

    Først studsede jeg over artiklens overskrift, hvor fru Marklund var citeret for at udtale, at hun “ved, hvad der er rigtigt“. Ok, Ok, damen er altså hverken klog eller så intelligent, som hun selv tror. For hvilket menneske i moden alder – bortset fra de tomme tømmer, der buldrer mest – vil vove at påstå, at de ved, hvad der er rigtigt? Der er jo helt Lene Espersensk dumstædigt.

    “Jeg vidste fra starten, at jeg ville være kendt”, udbasunerer damen, der åbenbart har et stort opmærksomhedsbehov. At hun ser godt ud, hersker der ikke tvivl om, artiklen var illustreret med nogle dyre portrætter, rene kunstværker, der ikke var taget til lejligheden, og hvor alt bare var læklert, som det hedder nu til dags. Perfekt make-up, hår og tøj. En perfekt Liza Marklund smiler fra øre til øre over, hvor vidunderlig vellykket hun selv er.

    Alt, alt for perfekt til at være interessant i denne sammenhæng og i det hele taget, men hun har jo råd til det, og det er hende vel undt, men ikke misundt. I Danmark er de perfekte kvinder ved at være passé, ingen kan leve op til det bortset fra en kort bemærkning, og til sidst kan man heller ikke holde sig selv ud. Det perfekte har længe redet kvinder til umenneskelighed, og dertil er det kommet i den danske debat og har allerede været et stykke tid.

    Liza Marklund talte længe med stor entusiasme om sig selv, men det bedste var gemt til sidst, og det var det, der blev hængende, hvilket journalistens naturligvis vidste:

    “Danske kvinder er langt bagefter de svenske og norske, når det gælder ligestilling” doserede Liza Marklund og uddybede det med, at hun ikke kan forstå, at vi finder os i det.

    I er blevet narret, hånede hun.

    Her var den danske journalist ved at få blyanten i den gale hals, men midt i befippelsen, fik hun alligevel leveret dagens bedste replik, der var lige præcis så søsterlig ond, som den skulle være, for der må da være måde med selvglæden og galskaben.

    “Din mand er direktør i din virksomhed, ikke sandt?” spurgte journalisten uden overgang.

    Kun det. Men underforstået at Liza Marklund er gift med en dresseret, logrende puddel, som er hendes ansatte, og at det ikke er alle kvinder, der ønsker et sådant parforhold. Endsige mænd!

    Donna Marklund lo perlende og lod forstå, at det nærmest var tilfældigt, men hun blev sat til vægs, så det sang.

    Godt for læserne, og Liza Marklunds selvglæde er sikkert så massiv, at hun overlever ydmygelsen, hvis hun da ellers forstod, at hun blev sat mat. Det kan man godt have sin tvivl om. Hun har nok trøstet sig med, at danske kvinder endnu ikke er så emanciperede, at vi vil vores eget bedste.

    (Replikkerne er skrevet efter hukommelsen, men må være tæt på at være ordrette.)

    • @ Mette: Marklund er en kvidrende “förortsidealist” – pas på dit blodtryk nu, for jeg har fundet en særlig ubetalelig artikel til dig. Den er til at ramme ind :

      Utan invandrare stannar Sverige

      Jag är invandrare. Just nu, när jag sitter och skriver den här texten, så är jag per definition både invandrare och utlänning.
      Utanför mitt kontorsfönster är himlen knallblå. På terrassen steker solen, det är minst 30 grader varmt därute. Medelhavet försvinner in i horisonten, det är lite disigt så Altasbergen i Afrika syns inte i dag.
      På undervåningen går Irina omkring och städar, jag hör henne sjunga bakom dammsugarljudet. Hon är också invandrare, från Ukraina.
      Båda befinner vi oss i sydligaste Andalusien helt lagligt. […]
      Runt omkring mig i mitt radhusområde, där jag både har mitt hus och mitt kontor, bor folk från hela världen. Det är inget märkvärdigt område, tvärtom, de flesta har ordinära jobb på vanliga företag. De jag ser och umgås mest med kommer Jamaica, USA, Nya Zeeland, Storbritannien, Tyskland och Sverige. På barnens skola, som är en internationell privatskola en bit nedåt vägen, talar eleverna 46 olika språk.

      För mig är de olika språken, kulturerna, religionerna och nationaliteterna en tillgång. De utgör den absolut största anledningen till att jag och min familj valt att tillbringa så mycket tid i södra Spanien. […]

      När jag ser och hör sådana som sverigedemokraterna Jimmy Åkesson eller Thord Lindblom känner jag enbart häpnad och misstro. Tror de verkligen på vad de säger? De talar om Sveriges invandrare som ett kostnadsproblem, och jag vet inte om jag ska gråta eller gapskratta.
      Utan invandrare hade Sverige inte varit i närheten av den välfärd och levnadsstandard som vi har i dag. Att det kommer vuxna, färdigutbildade människor till vårt land är inte ett problem – det är en tillgång. De arbetar, de startar företag, de tar jobb som Jimmy Åkesson aldrig skulle nedlåta sig till, och alla tjänar vi på det. Att låtsas att invandringen ”kostar miljarder” är naturligtvis ren lögn. I ett samhällsekonomiskt perspektiv är invandringen rena högvinsten.
      Det vet både jag och Irina.

      Hun har skrevet en anden lidt i samme stil, nu fra Sverige:

      Flytta segregationen till kustenJag bor i en av Stockholms mest segregerade förorter. Här finns stora villor med sjötomter, flera hamnar för segelbåtar, pittoreska 1700-talsfik och trevliga promenadvägar. Skolan har över 1 000 elever, häromåret var det tolv (12!) som hade hemspråksundervisning. Allting är, med andra ord, otroligt svenskt och medelklassigt.

      Der er så mange tåbeligheder og vage påstande, at man ikke orker at gendrive dem. MEN – ikke én af dem bygger på nogen konkret kilde eller viden. Det er fiktion, påstande og fornemmelser, sådan noget man sikkert kan skrive krimier på.

      Det var skrevet i 2007. Inden Spanien mistede så mange arbejdspladeser, at de ville betale alle de illegale for at rejse hjem. Det ville de selvføgelig ikke.

      Bortset fra det: Ligestilling udkommer i mange former. Sverige har et ligestillingsproblem, som Marklund og hendes lige ikke taler om: et kæmpe proletariat af enlige kvinder, der humper fra det ene midlertidige job til det andet, ofte kun halvddags jobs, og som ikke har salt til et æg. De begynder deres proletariat som unge. Ungdomsarbejdsløsheden er nu over 30 %. Det fortsætter i op til årtier, og hvem har mon snuppet de jobs, de kunne leve anstlændigt af ? Er det mon ikke lidt vigtigere end de fleste af alle de paradelove, som Riksdagen har vedtaget, fordi de er “feminister” hele bundtet ?
      Marklunds søstersolidaritet er lavet af candy floss og plastik.
      Jeg kommer aldrig til at læse hendes bøger, men jeg tror gerne den Gyldendal chef, der forleden i P1 sagde, at de litterære krav til krimier i Norden, er lavere end til andre bøger. Ellers havde Marklund nok skrubbet gulve i den golfklub i Marbella, hvor hun nu giver interviews.

      ps : Jeg havde aldrig hørt om Hr. Marklund. Ham skjuler hun godt.

      • Mette

        Så, der sidder donnaen og kvidrer i skattely i Spanien!

        Det er vel ikke så mærkeligt, at du ikke har hørt om hr. Marklund. Hvordan skulle han dog få indført et ord, og i øvrigt er han sikkert uden betydning og kan nemt udskiftes.

        Jeg har ikke tidligere hørt om det proletariat af enlige kvinder i Sverige, det lyder trist. Vi kan i hvert fald glæde os over, at de svenskere, der er begyndt at arbejde i Danmark, hyppigt udtaler sig vældig pænt om forholdene, både løn, arbejde og kolleger.

        Og apropos det. Der er en virkelig dejlig to siders artikel i JP i dag, skrevet af min yndlingsjournalist Anders Raahauge, der er gift med en præst i Sønderjylland, som er i øvrigt er medlem af det islamkritiske forum for teologer. Raahauge tager tit over grænsen til Tyskland for at interviewe interessante personer, fx Claus von Stauffenbergs søn – husker ikke fornavnet. Denne gange har Raahauge været i England og talt med en person, som nogle af os bl.a. takket være Snaphanen og Trykkefrihedsselskabet var lidt kendt med i forvejen, Melanie Phillips.

        Interveiwet er på to sider og meget interessant. Jeg har lidt bøvl med mit login til JP, så jeg kan ikke sende artiklen i aften. Men jeg skal citere noget fra papiravisen, hvilket kræver, at jeg sluger al jysk beskedenhed, for vi kan godt have brug for nogle pæne ord efter alle de år med påduttet nazificering, dumhed og ondskab.

        Så her komner Melanie Phillips for fulde gardiner, frisk fra side 16-17 i første sektion af dagens JP, og jeg vil lige tilføje, at The Guardian har kaldt hende for “Englands førende intellektuelle debattør”.

        “Værst står det til med debatten i hendes eget hjemland, mener Melanie Phillips. (…) Danskerne regner hun til gengæld for fuldkommen utæmmelige og selvstændige.”

        Et håb i Europa

        “Danskerne er vidunderlige”, siger Melanie Phillips med glade øjne. “Et af de håb, der lyser op i et dunkelt Europa. Og I hæver jer langt over resten af Skandinavien, som er færdigt.

        I har tilsyneladende stadig en tilknytning til virkeligheden og den sunde fornuft. Til den elementære anstændighed, som skal til for at bevare et samfund. Og til den stolhed over ens land, som gør, at man er besluttet på, at det skal bestå.

        Storbritannien har næsten taget afsked med virkeligheden. Derfor er det så fantastisk at se et folk, der holder hovedet koldt. Danskerne har fattet det.” .

        Raahauge gør stilfærdigt opmærksom på, at vi ikke er et enigt folk, men vi lapper da rosen i os, ikke?

  • Mette

    Rettelser.:

    “tomme tønder” og “lækkert”.

    • Melanie Phillips – tak for påmindelsen. Jeg havde den lige, men ikke læst……………………..på hvilken mail, på hvilken pc nu ? – FRa New York i maj i år. Knivskarpt, man hører ekkoet af Orwell (hun fik også hans pris i -96.)

      How Islamists Turned the World Upside Down

      A briefing by Melanie Phillips
      May 10, 2010

      **Ms. Phillips began her talk by emphasising the threat of Islamism, which inverts all logic by, for instance, portraying Israel’s attempts to defend itself as unprovoked acts of aggression. Yet Western intelligentsia has adopted the Islamist narrative on the Middle East. Ms. Phillips attributes this to the current tendency among the intelligentsia to be swayed by ideology, rather than rationality and empiricism, on issues such as global warming, the Iraq war, Israel, and scientism. Although these ideological stances are secular in nature, they resemble religious beliefs in many ways, for instance, their intolerance to dissent which is viewed as an obstacle to the “path to perfection.**

      http://www.meforum.org/2665/islamists-turned-world-upside-down

  • Tine

    @Mette
    “Danske kvinder er langt bagefter de svenske og norske, når det gælder ligestilling” doserede Liza Marklund og uddybede det med, at hun ikke kan forstå, at vi finder os i det.

    Dette visste jeg ikke da jeg trodde at Danske kvinner ligger foran “oss” på en del områder (ihvertfall ikke bak på noen områder). Men at Liza Marklunds beste venn Jan Gillou (& Co) er en muslimkramare bryr hun seg ikke det minste om. Jeg aldri hørt eller lest at hun har kritisert den kvinneundertrykkende religionen Islam. Liza Marklund som er så opptatt av tema vold mot kvinner. Liza Marklund burde med all sin makt kritisere den manglende sikkerheten i forbindelse med overfall og voldtekter i Sverige. I et land som Sverige hvor rettssystemet for kvinner som er utsatt for vold, overgrep eller voldtekter bør mediaovervåkes. Er det å ligge foran når det gjelder likestilling?

    Liza Marklund lider av Jan Gillou syndromet i den form at hun alltid må syntes, høres uten å stå for påstander tatt ut av løse luften. Lisa Marklund og Jan Gillou utgjør bøkene sine på Piratforlaget hvor jeg tror begge to er medeiere. Liza Marklund har de rette vennene og behøver ikke stå for det hun sier eller gjør (i svensk media).

    Liza kjente seg vel som en innvandrer på Spanias solkyst da hun måtte holde en lav profil etter elle diskusjonene rundt “Gömda” og “Asyl” som er utgitt på Piratforlaget. Passende titler for en stakkars kvinnelig (skatte) flyktning som ser utover Middelhavet der hun tenker på de forferdelige Svergiedemokraterna der hjemme. Kan hun være programforpliktet til å skrive om det for å holde god tone med svensk PK-media (etter “Asyl” / “Gömda” debatten)?

    Jeg har ingen problemer med at forfatter vil selge sine bøker og blir rik. Det som er med Liza Marklund skal være mye mer enn du hun er. På meg virker det som Liza Marklund er lite realitetsorientert. Derfor har jeg problemer med å ta Liza Marklund på alvor med tanke på hennes bakgrunn som “gravende journalist”.

  • Mette

    Tine.

    Heller ikke jeg har noget mod rigemennesker, jeg har kendt en del, og derfor ved jeg også, at lykke har meget lidt med penge at gøre. Liza Marklund virkede i det nævnte interview krampagtigt lykkelig på en uægte måde, der ikke går godt i spænd med, at hun samtidig fremstiller sig selv som rollemodel for andre. Hun indledte fx med at bemærke, at hun ikke har noget imod at blive ældre og få rynker, men de fine billeder, som ledsagede artiklen, var retoucherede for alt, hvad der kunne røbe alder, de var nærmest lidt pippi-agtige, som vi kalder det, når modne kvinder opfører sig hektisk ungdommeligt i konkurrence med deres døtre.

    Ja, der er sikkert mange penge involveret, og det samme gælder selvfølgelig Jan Guillou. Jeg kan god lide de to film om tempelridderen Arn, bortset fra det sødladne med den ædle sultan Suleiman, som man morsomt nok brugte en indisk skuespiller til. Man skulle ellers tro, at det havde været nemt at finde en araber, men det ville måske have ødelagt noget af den ædle illusion.

    Jeg ser såmænd også med fornøjelse tv-filmene om agent Hamilton og morer mig hver gang over, hvor de snobber for adel og det dyreste, man kan købe for penge. Lejlighed i Gamla Stan, herregård eller slot til weekenderne, de mest udsøgte biler, vine, kaviarer, tøj, pompøse titler og uniformer. Guillou tjener tykt på snobberi for det eksklusive konvervative i højeste potens, samtidig med at han giver den som venstreorienteret med foragt for al det, der gør agentfilmene til noget særligt. Nemlig agentens fornemme baggrund og kostbare vaner og levevis. For hvem gider at se finsk hverdagsrealisme eller leve den ud. I hvert fald ikke hr. Guillou..
    🙂

    Vi har da også masser af hykleri i den danske underholdningsbranche og blandt kunstnere og andre kendisser, vi har jo næsten ikke andet. Vor krimidronning Elsebeth Egeholm bor eksempelvis det meste af året på Malta, men hendes bøger foregår i Århus, hvor hun vist opholder sig meget. Carsten Jensen og Klaus Rifbjerg har også boet mange år i skattely, men sidst nævnte er kommet hjem på sine gamle dage, han vil åbenbart være sikker på at få del i den velfærd, som vi andrer har bidraget til.