30
jun
Seneste opdatering: 1/7-10 kl. 1507
28 kommentarer - Tryk for at kommentere!

spurgte Hirsi Ali sig selv, da hun landede i et asylcenter i Holland og så sig omgivet af muslimer, der ville bo i et kristent land. Hirsi Ali på Q-TV i Toronto 8 juni 2010. Endnu et fremragende interview, hvor hun formulerer sig så friskt, som om det altsammen blev sagt for første gang. Her er hun også overfor en begavet, lydhør og velforberedt interviewer. – I Sverige har de liberalistiske tøser og tøse-drenge reageret på deres egne ur-instinkter, og slået sig sammen med venstrefløjen for at skælde ud på hende. Bla. er den tidligere halvskarpe Dilsa Demirbag-Sten ved at blive opløst i den svenske mediekonsensus, som en sukkerknald i en kop kok- kaffe.  Johan Lundberg skiver om dem. Video 43 minutter:

»København har muslimsk flertal i 2025«

Nok er indvandrerandelen i Københavns Skoler 31 % – bare spørg Thorning, Frederiksen og Vestager – men hr. Larijani må forveksle København med  Malmø, der får indvandrerflertal om et par år, og med lidt held kan tilslutte sig ummahén inden 2025.

Iransk politiker kalder Lars Løkke for ‘Tåbelig’ og ‘antimuslimsk’ og forudser at København ender med muslimsk flertal. Irans FN-repræsentant i menneskerettighedsspørgsmål, Mohammad J. Larijani, gav den 15.6 et interview på Iransk statsfjernsyn, her oversat af en herboende iraner.’Larijani (Irans menneskerettigheds repræsentant) udtaler at Danmarks statsminister er en tåbelig person og er antimuslim. Han siger, at København bliver år 2025 den første europæiske by, hvis flertallet af indbyggere vil være muslimer. Videoen er et uddrag af et flere timer langt interview som Mohammad J. Larijani gav til Iransk stats-tv og oversat af en herboende Iraner. Udtalelserne om Danmark kommer til sidst i videoen fra min 4 : 38  og 5:05, samme video på You Tube.

Sacred harp singing: Eternal Day

Jeg har faktisk først lært denne genre at kende i dag. Det er ikke musik for alle, men fanges man af anderledes korsang som Le Mystère des Voix Bulgares  eller tibetansk strubesang, kan denne særlige sangstil kaldet ’sacred harp’ højst sandsynligt også være noget der får klokkerne til at ringe. Navnet Sacred Harp henviser til en ældgammel salmebog, som tidlige nybyggere i de amerikanske Appalacher brugte i protest mod den herskende puritanismes forkastelse af sang. Det kaldes ’shape note singing’, hvilket er for teknisk for mig, men man hører med det samme at der foregår noget usædvanligt her (LFPC).

Psykiater om Malmø efter syv skyderier i juni: “Det er tidsånden”

og efter 274 beslaglagte våben bare i år. Er der mon  en pille imod den ånd ?

Skåne starkt SD-fäste”En sådan gärningsman kan påverkas av samhällsklimatet i stort – och av att det är valår.Tidsandan har en förmåga att påverka. I Skåne är Sverigedemokraterna starka och jag föreställer mig att motsättningarna är hårdare än på många andra håll. Sådant kan spela in.”Experten: Skånes samhällsklimat kan ge ny Laserman, Malmö flödar över av vapen.

“Skol, vård och omsorg”

Svenskerne er underlige, eller også har de underlige opinionsundersøgelser. Enhver  der kan huske tilbage til månederne inden det danske 2001-valg, ved at indvandringen for 75 % af vælgerne var prioritet nummer ét. Hvis prof. Skirbekk nedenfor har ret om lighederne i nordisk og europæisk opinion, så er denne måling  fup og fabrikation, eller også er det hele arrangeret, så folk ikke siger hvad de tænker.Vi får se. Der er dog ikke  ét af de følgende emner, der ikke er stærkt  påvirket af milliarudgifterne ved projekt Socialkontor Sverige.

30% Arbetslösheten/Sysselsättningen, – 26% Sjukvården, – 24% Utbildning/Skola, – 16% Barnomsorgen,  -16% Miljö, – 16% Äldreomsorgen, – 12% Pensionärernas villkor, – 12% Skatter, –  9% Sveriges ekonomi/tillväxt, – 6% Socialförsäkringar, -5% Invandring/flyktingar, – 4% Familjepolitik. SYNOVATE Frågorna som är viktigast för väljarna. Är detta då sanningen?

JournoList: Politisk mediekoordineringscentral?

Den amerikanske medieverden summer lige nu af en skandale der på vores side af Atlanten kun er for særligt interesserede, men som ser ud til at have højst interessante afledte perspektiver. Journalisten David Weigel blev i foråret ansat af Washington Post til at dække de konservative medier, mere eller mindre som en indforstået person i disse miljøer. Kort efter sin tiltræden blev han tilbudt medlemsskab af et hemmelighedsfuldt og eksklusivt emailselskab kaldet JournoList 400, der skulle være befolket af mediefolk med en decideret liberal agenda. Hvad der ligger bag den efterfølgende intrige vides vistnok ikke, men nogen besluttede sig i hvert fald for at lække Weigels åbenhjertige posteringer med stærkt nedsættende omtale af de konservative han gerne skulle kunne begå sig hos – formentlig postet for at stadfæste den stuerenhed i det liberal miljø som hans arbejdsområde kunne true. Journalisten så sig derefter nødsaget til at kvitte jobbet på the Post. Andrew Breitbart på Big Journalism ser den større historie, og det er selvfølgelig her man som dansker kunne ønske sig tilsvarende insiderviden:

Ezra Klein’s “JournoList 400” is the epitome of progressive and liberal collusion that conservatives, Tea Partiers, moderates and many independents have long suspected and feared exists at the heart of contemporary American political journalism. Now that collusion has been exposed when one of the weakest links in that cabal, Dave Weigel, was outed. […]

As we already uncovered in our expose on the “Cry Wolf” project, members of academia and think tanks are actively working to form the narrative used by the press to thwart conservative messages. Like a ventriloquist’s dummy, the reporters on the listserv mimicked the talking points invented and agreed upon by the intellectuals who were invited to the virtual cocktail party that was Klein’s “JournoList.” […]

The fact that 400 journalists did not recognize how wrong their collusion, however informal, was shows an enormous ethical blind spot toward the pretense of impartiality. As journalists actively participated in an online brainstorming session on how best to spin stories in favor of one party against another, they continued to cash their paychecks from their employers under the impression that they would report, not spin the agreed-upon “news” on behalf of their “JournoList” peers. […]

I therefore offer the sum of $100,000 to the person who provides the full “JournoList” archive. We will protect that person’s privacy and identity forever. No one will ever know who became $100,000 richer – and did the right thing, morally and ethically — by shining the light of truth on this seamy underworld of the media. Andrew Breitbart: Reward: $100,000 for Full ‘JournoList’ Archive; Source Fully Protected ; E-mails reveal Post reporter savaging conservatives, rooting for Democrats ; David Weigel: Hubris and Humility: David Weigel Comes Clean on Washington Post, the D.C. Bubble, & the ‘Journolist’

Der er selvfølgelig en stor gråzone mellem korrespondance mellem ligesindede på den ene side, og så regulær styring af medievinklingen på den anden. Der behøver ikke at eksistere noget tilsvarende på dansk jord – medløberi, uoriginalitet, dovenskab og pænhed kan såmænd sagtens forklare den trøstesløse konformitet som kommer til skue i mediernes emnevalg, udeladelser, vinkling, og deres trækken på de samme pludrende eksperter fra humaniora til – igen – at forklare at tingene er “komplekse”, og slet ikke det man tror de er. At vi befinder os i denne miserable situation skyldes selvfølgelig at netop de der skulle afdække problemet, selv er dette (LFPC).

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Tja, men som du selv skriver: “korrespondance mellem ligesindede”. Der skal mere kød på sagen før der er påvist en sammensværgelse.

    I Danmark er den kulturradikale, let venstreorienterede, københavnerhovne holdning så udbredt blandt journalister at man slet ikke har brug for sådan et hemmeligt selskab. Hvorfor lave et hemmeligt selskab hvis 95 % af journalisterne er enige. (Med kulturradikal mener jeg ikke de ægte kulturradikale, som ville tænke selvstændigt og være kritisk mod de herskende strømninger, men noget i retning af caffe latte-KUA-RUC-segmentet).

  • Bjovulf

    OT En god gammel klassiker til at komme igang på 😀 – fantastisk flot live lyd.

    Mark Knopfler – Brothers in Arms (Night in London Live DVD)
    http://www.youtube.com/watch?v=jbZRbBskloE

    En af den slags melodier man får på hjernen – og så med en gribende tekst.

  • polinos

    -> Casper
    Ganske enig. En sammensværgelse er ikke nødvendig herhjemme. De fleste journalister deler i forbløffende grad ideologisk tankegods, og tænker på samme måde. Efter mange år i branchen kan jeg konstatere, at vinklingen af historier sjældent er udtryk for “ond vilje”, blot en rygmarvshandling. Man kan såmænd ikke engang længere tale om, at journalister – som da jeg gik på Journalisthøjskolen sidst i 70’erne – er “røde” (havde de så endda været det!). Snarere er de udflydende “progressive”, hvilket i praksis vil sige konforme i henhold til det gældende pk-kodeks. Deres politiske tilhørsforhold ligger i langt de fleste tilfælde i “velfærdspartiet”, forstået på den måde, at man på automatisk er kritisk over for alt, der opfattes som et overgreb mod velfærdsstaten. Med andre ord er danske journalilster degeneret til reelt at være en konservativ kraft, hvis underforståede målsætning er en bevarelse og helst udbygning af status quo.
    Og disse holdninger behøver man altså ikke være medlem af en sammensværgelse for at forfægte. Åben bare for TV-Avisen en tilfældig aften, og strategien ligger klar som dagen.

  • Der er dog flere forhold der stikker dybere end medløberiet, f. eks. den erklærede vilje fra EU og andre organisationer til at få medierne til at blive aktive propagandister for multikulturen, f. eks. talen holdt af Olaf G. Hansen fra The Danish Center for Culture and Development i Rabat d. 13.6.2005:

    * MEDIA
    – Concrete initiatives to develop “cultural journalism” in the daily practise of the media. I.e. changing the tradition of traditional “news-journalism” to give a higher priority to cultural and social portrays of the daily life, values and concerns of common persons, the human story, which can create identification, fascination and – intercultural understanding.
    – Concrete initiatives on the use of “Images” in the media and public spaces, which challenge the stereotypical “images” we all carry, about people from other cultures. This will require new experiments of using photography, film, scenography in the media and advertising.
    – Concrete initiatives to develop “intercultural competencies” in the training of new generations of journalists in schools of journalism, in-service training etc.
    – Concrete initiatives for links and exchanges between journalists, editors, media-institutions, which encourage intercultural co-operation, collaboration etc

    Fostering Dialogue among Cultures and Civilizations through Concrete and Sustained Initiatives

    Det passer jo som fod i hose med den skrivekonkurrence om multikultiformidling som Journalisthøjskolen udskrev for ikke så længe siden. Man kan også kigge på vigtige emner der glimrer ved deres fravær når man søger på Infomedia. f. eks. Euromed. Folk der har prøvet at få optaget læserbreve om dette emne oplever konsekvente afslag.

    Der er også disse “diversity guidelines” fra det amerikanske journalistforbund:

    Diversity Guidelines for Countering Racial, Ethnic and Religious Profiling

    On Oct. 6, 2001 at its National Convention in Seattle, the Society of Professional Journalists passed a resolution urging members and fellow journalists to take steps against racial profiling in their coverage of the war on terrorism and to reaffirm their commitment to:

    — Use language that is informative and not inflammatory;

    — Portray Muslims, Arabs and Middle Eastern and South Asian Americans in the richness of their diverse experiences;

    — Seek truth through a variety of voices and perspectives that help audiences understand the complexities of the events in Pennsylvania, New York City and Washington, D.C.

    Guidelines

    Visual images

    — Seek out people from a variety of ethnic and religious backgrounds when photographing Americans mourning those lost in New York, Washington and Pennsylvania.

    — Seek out people from a variety of ethnic and religious backgrounds when photographing rescue and other public service workers and military personnel.

    — Do not represent Arab Americans and Muslims as monolithic groups. Avoid conveying the impression that all Arab Americans and Muslims wear traditional clothing.

    — Use photos and features to demystify veils, turbans and other cultural articles and customs.

    Stories

    — Seek out and include Arabs and Arab Americans, Muslims, South Asians and men and women of Middle Eastern descent in all stories about the war, not just those about Arab and Muslim communities or racial profiling.

    — Cover the victims of harassment, murder and other hate crimes as thoroughly as you cover the victims of overt terrorist attacks.

    — Make an extra effort to include olive-complexioned and darker men and women, Sikhs, Muslims and devout religious people of all types in arts, business, society columns and all other news and feature coverage, not just stories about the crisis.

    — Seek out experts on military strategies, public safety, diplomacy, economics and other pertinent topics who run the spectrum of race, class, gender and geography.

    — When writing about terrorism, remember to include white supremacist, radical anti-abortionists and other groups with a history of such activity.

    — Do not imply that kneeling on the floor praying, listening to Arabic music or reciting from the Quran are peculiar activities.

    — When describing Islam, keep in mind there are large populations of Muslims around the world, including in Africa, Asia, Canada, Europe, India and the United States. Distinguish between various Muslim states; do not lump them together as in constructions such as “the fury of the Muslim world.”

    — Avoid using word combinations such as “Islamic terrorist” or “Muslim extremist” that are misleading because they link whole religions to criminal activity. Be specific: Alternate choices, depending on context, include “Al Qaeda terrorists” or, to describe the broad range of groups involved in Islamic politics, “political Islamists.” Do not use religious characterizations as shorthand when geographic, political, socioeconomic or other distinctions might be more accurate.

    — Avoid using terms such as “jihad” unless you are certain of their precise meaning and include the context when they are used in quotations. The basic meaning of “jihad” is to exert oneself for the good of Islam and to better oneself.

    — Consult the Library of Congress guide for transliteration of Arabic names and Muslim or Arab words to the Roman alphabet. Use spellings preferred by the American Muslim Council, including “Muhammad,” “Quran,” and “Makkah ,” not “Mecca.”

    — Regularly seek out a variety of perspectives for your opinion pieces. Check your coverage against the five Maynard Institute for Journalism Education fault lines of race and ethnicity, class, geography, gender and generation.

    — Ask men and women from within targeted communities to review your coverage and make suggestions.

    Web resources on this topic
    — Informational Resources on Arab-Americans, the Arab World and Islam
    — The Quran online (1 or 2)
    — The South Asian Journalists Association provides a stylebook, sources and a roundup of coverage for journalists.
    — Newswatch is a site dedicated to diversity in journalism, with commentary on media performance. It is a project of the Center for Integration and Improvement of Journalism of San Francisco State University and a collaboration between the Native American Journalists Association, the National Association of Hispanic Journalists, the National Association of Black Journalists, the Asian American Journalists Association and the National Lesbian and Gay Journalists Association.
    — Maynard Institute for Journalism Education
    — The Religion Newswriters Association maintains an extensive set of resources on religion and covering religion.
    — The mission of the Anti-Defamation League is to combat anti-Semitism andbigotry of all kinds. One section of its Web site details how ADL leaders have responded to anti-Muslim and anti-Arab-American violence.

    • Gunnar Biering

      Det er foruroligende at se disse opskrifter på hjernevask og meningskontrol.
      Og det er tankevækkende, at det ikke mindst foregår i USA. Vi er vist til daglig ikke opmærksomme på, hvor stærk venstrefløjen er derovre. Det var der, Frankfurterskolen etablerede sig i 1930’erne, og derfra, 1968-kultur(radikal)revolutionen udgik med sine ødelæggende følger for hele den vestlige verden.
      Og det er skandaløst, at de borgerlige politikere ikke går imod dette. Hvad blev der af kulturkampen?

  • polinos

    -> LFPC

    Det er rigtigt, at der er den slags bestræbelser på at styre debatten. Men ud fra det kendskab, jeg har til branchen, vil de fleste danske journalister – selv de mest politisk korrekte – stejle, hvis de følte, at nogen styrede dem. Kommer der for eksempel mere eller mindre bindende retningslinjer “oppefra” (EU, f.eks.), vil det generere modstand.
    Min pointe er, at dette heller ikke er nødvendigt. Det er ikke sådan, at man på redaktionsmøder sidder lige ud, og siger, at “nu vil vi vinkle denne historie, så den er mest ugunstig for regeringen”, eller “nu skal DF ha'”.
    Det foregår snarere på denne måde – eksemplet hentet fra det provinsdagblad, hvor jeg arbejder: Vi har fået et tip om, at en lokalt bosiddende irakisk kvinde med flygtningestatus og hendes mindreårige søn, der bor i vores by, er løbet ind i ubehageligheder på ferie (tre-fire måneder!) i Irak på grund af nogle dokumenter, de danske myndigheder angiveligt har udfyldt forkert; kvinden i fængsel, sønnen strandet (hos de lokale myndigheder eller noget familie).
    Diskussionen om, hvorvidt vi skal dække historien eller ej, sker med udgangspunkt i, at “det er også for galt, at myndighederne ikke kan udfylde dokumenterne ordentligt” – der var den med “velfærdsparti-reflekserne” igen.
    Ingen er dog særligt lune på at skrive historien (de fleste journalister er efterhånden godt trætte af klynkehistorier om flygtninge; vi er blevet røvrendt for mange gange), og det bliver mig, der lægger den stendød:
    “Jeg vil godt skrive den,” siger jeg. Men kun på én betingelse: Jeg vil anlægge en anden vinkel: Hvordan kan det gå til, at en irakisk flygtningekvinde (dette ligger tre-fire år tilbage, da der stadig var megen uro i Irak) kan opretholde asyl og offentlig forsørgelse, samtidig med, at hun tager sig barn ud af skolen, og rejser til sit hjemland.
    En svær stilhed breder sig i redaktionslokalet, hvorefter vi går videre til næste punkt på dagsordenen, og historien fik lov at dø strådøden. Bagefter ærgrede jeg mig over, jeg ikke skrev den med udgangspunkt i min synsvinkel – men det var ganske enkelt for meget besvær, og jeg havde ikke tiden.
    Men hvad jeg vil sige, er: At et er som regel sådan, denne type historier bliver til – i dagens strøm af nyheder og vinklet ud fra rygmarvsreflekser, der er funderet i en form for blød pk-progressivitet, fyldt med selvmodsigelser. Kære LFPC: Selvfølgelig finder du ondartede betonsocialistiske journalister, der kører en benhård dagsorden. Men i virkeligheden er de få. Det store flertal er – desværre – konforme medløbere, som regel dårligt uddannede (fire år, halvandet år deraf i lærlingepraktik!), der er smigrede over at blive regnet for at tilhøre den intellektuelle elite.
    Hvis du vidste, hvor tilfældigt, et dagblad eller et elektronisk nyhedsmagasin rent faktisk redigeres, vil du blive forbavset!

  • Ole Burde

    Selv om der ikke eksiterer en dansk variaton af “Journolist” betyder dete langt fra at der ikke eksisterer et uberaegneligt antal af “undercover” venstreaktivister med paent slips og dyre habitter som har faaet arbejde (maaske fordi der ikke var andet eller det betalte bedre) hos borgerlige aviser og andre medieintitutioner .
    Som TEORI er et saadant korps af ulve i faareklaeder istand til at forklare hvordan EROTIONEN af borgerlige holdninger er blevet accelereret tilfordel for politisk korekthed …. er der nogen som har en bedre teori ?

  • polinos

    -> Ole Burde

    Der findes ingen venstreorienteret konspiration, der går ud på at underminere de borgerlige medier. For det første findes der ikke “borgerlige” medier i nogen meningsfyldt betydning af ordet, til nød på lederplads i J-P eller Berlingske; alle forfægter som minimum status quo, hvilket vil sige Velfærdspartiets synspunkter – hvilket også svarer meget godt til, at der i Danmark reelt kun eksisterer ét parti, Velfærdspartiet, der ser det som sit hovedformål ikke at skræmme vælgerne væk ved at true velfærdsgoderne. Det er vel dybest set kun Liberal Alliance og til dels De Radikale, der på det socio-økonomiske område har en lidt anden politik.
    For det andet deler de fleste journalister – som nævnt oven for – de samme (som regel ureflekterede) synspunkter, når det gælder samfundets indretning. Jeg er enig i, at borgerlige holdninger er eroderet, men det skyldes jo, at ingen kan vinde et valg i et samfund som vort, domineret af omklamrende feminine værdier på et ægte konservativt grundlag, primært byggende på maskuline værdier som behovsudsættelse, selvdisplin, forsagelse, hierarki, lov og orden o.s.v.
    Hvis der eksisterer en sammensværgelse i vort samfund, er det en konspiration, de fleste af os medvirker i – nemlig illusionen om “den store mor”, velfærdsstaten, der tager vare på os og især “de svageste”. Hvad der går for at være politisk-ideologisk kamp i Danmark, er ikke andet end fraktionsstridigheder inden for det samme parti. Journalisterne afspejler kun denne virkelighed – hvor de jo ret beset, hvis de var ægte oppositionelle, ville stille kritiske spørgsmål ved denne samfundsmodel.
    .

    • Gunnar Biering

      > Polinos
      Nu lader du vist pessimismen løbe helt af med dig. Der er lige indgået et økonomisk forlig, hvor VKO blev enige om en sparerunde på 24 milliarder kr. Meget forsigtig, ganske vist, men dog en beskæring af velfærdsgoderne og helt modsat S-SFs varmluftsballon om 12 minutter osv.
      Måske bliver regeringen så ikke genvalgt, men den lå lige så dårligt i målingerne før dette forlig.

    • Jeg opfatter ikke Ole Burdes spørgsmål som henvisende til en konspiration, men mere om et ønske om forklaringsmodeller der dækker det vi ser – hvordan kan vi være endt i det du betegner “domineret af omklamrende feminine værdier på et ægte konservativt grundlag, primært byggende på maskuline værdier som behovsudsættelse, selvdisplin, forsagelse, hierarki, lov og orden o.s.v.”, hvorfor er der i det mindste ikke tilstrækkelig opbakning til partier der tænker langsigtet, så meget opbakning at udskamning og politisk korrekthed ikke havde en chance, hvorfor køber de samme mennesker der i aviskommentarerne tydeligvis kan se en virkelighed de ikke får dækket af journalisterne (jeg mærker det dagligt, jeg søger hen til input fra læsere og kommentarskrivere, og registrerer kun journalisternes indlæg for at holde mig a jour med begivenheder i verden), hvorfor er der i det allermindste ikke et marked for en avis eller et andet købemedie der har samme udgangspunkt som blogverdenen?

      Vi hører jævnligt udsagn som at “Europa er ved at vågne”. Vel er det ej, der er som vi så i Holland et segment i omegnen af 15% der vil stemme på partier der bryder med konsensus, ikke mere. Jeg kan forstå udviklingen i individuelt perspektiv, som udslag af magelighed og ønske om at udskyde ubehagelige valg og kendsgerninger, men herfra og til at forstå hvordan det kulturelle selvhad og frygten for uanstændighed har lammet verden, der er alligevel et stykke.

      Der må ledes efter forklaringsmodeller, ikke nødvendigvis konspirationer, og her kunne man pege på fænomener som Frankfurtskolen og kulturmarxismen, og min egen kæphest, kristendommens afvikling i de flestes bevidsthed, så der tilbage er en rest af syndsbevidsthed, men ingen forløsning. ‘Synden’ bliver så virkelige og indbildte onde handlinger begået af ‘os’.

      De milliarder der bruges verden over på multikultipropaganda fra f. eks. EU, og islamapologi i de højere læreanstalter, er det svært ikke at tro gør et eller andet her, og dette er måske ‘konspirationen’ i en eller anden forstand. Men jeg kan ikke se andet end at aben i sidste ende lander på de vælgere og skatteborgere der finansierer showet. Hvordan kan man tillade dette at ske, hvordan er vi kommet hertil på få årtier efter sejren over Nazityskland? For hvis folk i større tal virkelig blev vrede kunne man selvfølgelig få stoppet vanviddet.

  • polinos

    -> Gunnar!

    Indrømmet, jeg hører til de pessimistiske – en arv fra min missionske baggrund, er jeg bange for; “de sidste tider og al det dér”. Det er muligt, at regeringen nu står lidt på bremsen, svarende til ca. 1 pct af BNP; men glem ikke, at regeringen i tide og navnlig utide praler af, at de offentlige udgifter og antallet af offentligt ansatte er steget siden 2001.

    -> LFPC

    “…hvorfor er der i det allermindste ikke et marked for en avis eller et andet købemedie der har samme udgangspunkt som blogverdenen”, skriver du. Jeg undrer mig også over det samme. I de mere end 30 år, jeg har været journalist, har jeg oplevet, at medieverdenen er blevet stadig mere homogeniseret og overfladisk, reelle ideologiske forskelle er forsvundet, og tilbage er et “produkt”, der som jeg tidligere skrev, dybest set – under den mildt, ureflekterede overflade – er reaktionært, forsvarende nogle synspunkter, som flertallet af befolkningen i én eller anden grad deler. Jeg tror ganske enkelt ikke, der er et marked for en ægte konservativ avis – til nød en netavis som 180 grader, drevet con amore af professionelle journalister og andre, der også er dødtrætte af homogeniseringen.
    Og du har fuldstændig ret – vel er Europa ikke ved at vågne! Det store flertal af danskerne vil bare have deres velfærdsstat i fred, og hovedårsagen til, at de ikke bryder sig om muslimer, er ikke, at de frygter den totalitære ideologi, islam – langt de fleste har ikke læst koranen, og aner intet om islam – men at de oplever muslimerne som en kaoskraft, der truer idyllen i velfærdssamfundet.

    -> Ups, Gunnar, undskyld! Der var den igen, pessimismen!

    • @ Polinos: Jeg var jo på nippet til at blive journalist engang, men tak og lov var jeg forhindret den dag jeg skulle møde op og begynde i det dengang nye betonpalads i Århus. (Hedder det stadig Olof Palmesgade? – da levede han jo i bedste velgående). I dag er jeg glad over, at jeg aldrig blev det, når jeg ser på hovedparten af det arbejde, journalister må udføre – ikke mindst i TV – og på de vilkår, aviserne har.

      Hvem skal erstatte dem, spurgte Henrik Gade Jensen for nogen tid siden. Jeg aner det ikke. Samuel Rachlin var mindre pessimistisk i Cepos foredraget, vi postede for nogen tid siden. Men han måtte dog stadig henholde sig til fremtidsdrømme.

      Jeg har læst aviser fra jeg kunne læse, og dengang var mange aviser et helt univers at træde ind i. Fyldige og fuld af mange forskellige personligheder og med korrespondenter i hele verden. I dag er der ikke råd til en brøkdel dem.

      Uden at overdrive betydningen of vores lille mikroskopiske niche, så kan vi da konstatere at aviserne efterlader et større og større hul til andre, givetvis delvis mod deres vilje.

      Folk er så mere og mere orienterede gennem TV, dvs. de ved midre og mindre om mere og mere. Nå, jeg ser det som bekendt ikke andet end online lidt.

      Gunnar: Nok en vi ikke Winnie, men parallellen med 30 erne, er på mange måder god.
      Der var jo danskere, der vendte hjem fra Tyskland i de år, og prøvede at advare uden større held.

      Er de europæiske masser bedre eller dårligere informerede end dengang ?

  • polinos

    under den mildt, ureflekterede PROGRESSIVE overflade, skulle der stå.

    • Gunnar Biering

      Men situationen i dag er vel principielt den samme som i 1930’erne. Alle der ville se, kunne se, at den var rivende gal, men alligevel ville de fleste vælgere bare have fred nu. Churchill blev betragtet som en hysterisk fredsforstyrrer, ligesom Wilders. Pacifisterne i england indsamlede 3 mio. underskrifter for fred!
      Så det er nok ikke værre i dag end dengang, hvis det er en trøst. Man kunne ønske, at vi var blevet klogere – men hvordan skulle det ske, når de nærmest har afskaffet historieundervisningen i skolerne.
      Det store spørgsmål er, hvem der kommer og redder Europa denne gang. Kina, måske. De har jo en håndfast tilgang.
      Danmark kommer måske til at spille den rolle, England spillede i 2.Verdenskrig – en ø af fornuft i et kontinent af vanvid.

      Værs’go, hr. Polinos – jeg kan matche dig i pessimisme!

      • Mette

        Det er som en græsk tragedie, der uundgåeligt bevæger sig mod katastrofen.

  • polinos

    -> Gunnar

    Touché! 😀

  • Jonny

    Folkpartiliberalen Håkan Holmberg skriver om “Pinsamma påhopp i Axess” (men blir mest pinsam själv):

    Någon minns kanske Gösta Ekmans roll som ”centerextremisten” i en gammal revy av Hasse och Tage? Under fältropet Thorbjörn Fälldin är en förrädare! anklagade centerextremisten den dåvarande centerledaren för att inte vara tillräckligt lagom. Ungefär så tycks Johan Lundberg, redaktör för tidskriften Axess, ha tänkt i det särtryck som distribueras inför Almedalsveckan.

    Under rubriken ”I terroristens famn” anklagar han Dilsa Demirbag-Sten, en av Sveriges mest klarsynta kritiker av islamisk fundamentalism, och Expressenskribenterna Sakine Madon och Isobel Hadley-Kamptz för att omfamna precis de idéer och beteenden som vi andra uppfattar att de brukar ta avstånd från. De tar nämligen inte avstånd på exakt rätt sätt, det som Lundberg tycker är det riktiga. Alltså är de förrädare, terroristsympatisörer … För att ingen ska tveka illustreras artikeln med en bild på den låda som Kröcherligan skulle fängsla Anna-Greta Leijon i vid den omintetgjorda kidnappningen 1977.

    Centerextremisten var en succé på revyscenen, men Johan Lundbergs påhopp framkallar mest förlägenhet. På ett plan handlar det om Ayaan Hirsi Ali, den tidigare nederländska parlamentsledamoten som tagit stora personliga risker genom att angripa religion i allmänhet och islam i synnerhet. Hon är en imponerande person, men när hon i en artikel i december förespråkade minaretförbud och i en bok förespråkar masskonvertering av muslimer till kristendomen är det lätt att dra slutsatsen att hon i sin nya tillvaro i USA dragits till andra åsikter än dem hon förespråkat som holländsk liberal. Detta har också Demirbag-Sten och andra konstaterat.

    Därmed bevisade de tydligen att de själva sympatiserade med terrorister – eller kanske var det så att de genom sin kritik av Hirsi Alis utveckling visade att de inte höll på kristendomen mot islam? Detta tycks nämligen vara den egentliga bakgrunden till Lundbergs attack. Vad är det för fel, frågar han, att argumentera med samma energi för kristendomen som muslimer argumenterar för islam, när kristendomen ”i de flesta nutidssamhällen är kompatibel med (de) upplysningsidéer vilka i sin tur utgör en viktig grund för liberalismen”? Eftersom Hirsi Ali vill ha en kristen offensiv mot islam så står hon fortfarande för upplysningsidealen, eftersom kristendom och upplysning är förenliga.

    Jaha. Och tänk om även islam och upplysning skulle kunna vara förenliga – med andra islamtolkningar än fundamentalisternas? Och finns det möjligen kristendomstolkningar som inte kan förenas med upplysningstraditionen? Jo, bestämt finns det sådana. Och är det verkligen en rimlig slutsats att den som påpekar sådana komplikationer därför måste sympatisera med dem som spränger sina medmänniskor i luften för att bevisa ”islams” sanning?

    Lundberg vill tydligen försvenska en kulturdebatt (om det nu är rätt ord) vars första akter utspelades för tre år sedan. Där spelades hans egen roll av en fransk skribent vid namn Pascal Bruckner och de som attackerades som terroristsympatisörer och fiender till upplysningen var två av samtidens ledande idéanalytiker, båda med tydlig liberal profil, Timothy Garton Ash och Ian Buruma. Bruckner fick senare eldunderstöd av den amerikanske författaren Paul Berman – och särtrycket av Axess innehåller också ett utdrag ur en bok av honom.

    Garton Ash och Buruma anklagas för att godtroget ha imponerats av en karsimatisk muslimsk intellektuell vid namn Tariq Ramadan. Det har i så fall många gjort – Ramadan är en internationell celebritet som ofta deltar i symposier och seminarier. Men att på den grunden anklaga Ash och Buruma för att gilla terror och fundamentalism är lika välfunnet som att anklaga Kim Jong-il för att vara svag för marknadsekonomi.
    http://www.unt.se/ledare/pinsamma-pahopp-i-axess-983223.aspx

  • Anonym

    Forklaringsmodeller om hvordan virkeligheden – og fantasien med- er og hvordan den blev det, ja der er sandelig rig mulighed for et stort antal modeller med forskellige argumenter, udgangspunkter og prioriteringer.
    Tak til redaktionen og deltagerne for at lade os komme til orde.

    Personlig synes jeg ikke jeg er optimist eller negativ om problematikken med hensyn til mediers valg af metoder, tilstedeværelse af en masse der ikke er at skelne fra andet, selv om jeg sætter pris på både indre dialoger, sociale forholds eksistens og tydelige modsætninger konkluderer jeg, at medier er som de nu engang er, og en anden og bredere belysning af områder ved praktisk søgen og brug af fantasien ofte lader sig gøre. Værre er situationen vist heller ikke.
    Så meget for optimismen.
    At virkeligheden fra visse perspektiver ser grum ud og ændringer nødvendige er stadig min opfattelse, jeg tror dog mere på ændringer fra neden, fra enkeltmennesker end ændringer på baggrund af mediers påvirkning.
    Negativ.
    Hvem?
    Mig.
    Nej.

    Men en bedømmelse af dette mit perspektiv, og mere væsentligt forestillinger om medier, journalister med videre, den generelle opfattelsen af virkelighedenen som sådan overlades med sindsro til den ærede læser.
    Med venlig hilsen Peter Buch

  • Robin Shadowes

    Eliten föredrar nog Sacred HAARP…

    • Bjovulf

      Hm, det kommer nok snart til at blive “scared harp” i stedet 😉

  • JensH

    Så har Politken fundet en vaskeægte VM-skandale, som langt overgår farcen i den Franske trup:

    http://politiken.dk/sport/fodbold/vmfodbold/article1007191.ece

  • Mette
  • Mette

    “Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, er blevet presset af det danske skattevæsen forud for deres beslutning om at indlevere Kinnocks selvangivelse i dag.”

    http://www.berlingske.dk/politik/skat-rykkede-thorning-foer-hun-boejed e-sig

  • JensH

    Så var der altså noget at komme efter. Utroligt en statsminister-kandidat ingen har orden i den slags. Men HTS og hendes mand tilhører en ny Europæisk politker-adel, som ikke mener reglerne gælder for dem og deres egen ‘kaste’.

  • Mette

    Ja, og de er ikke alene arrogante og ligeglade med os andre, de tror også, at vi er snotdumme.

    Det kommer der af den megen omgang med en presse, der sjældent stiller begavede spørgsmål eller forfølger det vrøvl, dem bliver spist af med.

  • JensH

    “Ja, og de er ikke alene arrogante og ligeglade med os andre, de tror også, at vi er snotdumme.”

    En kort og præcis analyse. Så enkelt og rammende kan det siges.

  • I wrote down a few minutes of the interview with Ayaan Hirsi Ali, at about 25 to 28 minutes. Interviewer is Jian Ghomeshi.:

    Ayaan: I can live without God, but I know that there are tons and tons of people who can’t, and who don’t want to. And in that case it is perhaps better to introduce a friendlier God.

    Jian: Okay. … You are essentially saying the Christian church is more evolved than Islam.

    Ayaan: The Christian churches are more evolved than Islam, and not only that. In the name of Islam war has been declared on the West […] So I belong to… After the 11th of September Samuel Huntington and his thesis came back, which he wrote in 1993, and there was some people who rejected his thesis categorically, and there was some people who thought ‘maybe it’s plausible. I belong to the group of people, the school of thought who think that what Samuel Huntington wrote is plausible. And it’s actually… we are living in it. Given that thesis — given if you accept the assumption that there is a clash of civilizations, that Islam has declared war on the West, then one way for the West to strengthen itself is to revive its ideas of freedom, and tolerance, and pluralism. And friendly Christianity may go into Muslim neighborhoods in Christian lands, in Westerns lands and compete with the jihadists.

    Jian: Once again, have not war has been prosecuted in the name of other religions? In the name of Christianity?

    Ayaan: In the past, but that is why I talk about an evolved Christianity. A reformed Christianity, an enlightened Christianity.

    Jian: You don’t think that that is happen today? You don’t think that in the name of Christianity or other religions outside of Islam people are fighting wars?

    Ayaan: … They are marginal. I’m not talking about other religions, but Christianity. We are living in the West, Christianity originate in the West and is in the West today, and I find — you may disagree with me — that the extremists among Christians are a minority, and that in the West mainstream Christians belong to evolved and enlightened charities and communities. I’m not here to defend the Christianity, but I think, given the danger of jihad and its success in Western countries perhaps it’s time that the evolved and enlightened Christians introduce their friendly God to Muslims in search for a better life here, who are now only being sought after by jihadists.

  • .

    Trist med Dilsa Demirbag-Sten. Det har ellers været en fornøjelse at følge hende.

    Med hensyn til muslimsk flertal:

    1/12 af alle studenter fra gymnasieskolen i år havde udenlandsk baggrund. Danmark er snart ikke længere dansk. Det er uafvendeligt, med mindre der iværksættes repatrieringer.