23
jul
Seneste opdatering: 23/7-10 kl. 2122
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Traditioner m/u religiĂžs legitimering

SpÞrgsmÄlet om Êresrelateret volds legitimering i religion er en vigtig perspektivering der desvÊrre er sÄ godt som fravÊrende i mainstreammediernes debat. At multikulturalister og relativister har det med at overse lige netop dette er mÄske ikke overraskende:

[…] Jeg er i Ăžjeblikket i gang med et forskningsprojekt om netop “ĂŠresrelateret” vold i Danmark, og jeg kan sĂ„ledes underbygge LJ’s udsagn om, at “ĂŠresrelateret” vold ikke udelukkende er »begrĂŠnset til muslimske familier«,[…] Det er sĂ„ledes ikke forekommet Andersen, at der f. eks. ogsĂ„ findes kristne irakere og palĂŠstinensere, ateistiske iranere m. fl. i Danmark. […]

Da jeg tidligere pĂ„ Ă„ret udfĂžrte feltarbejde pĂ„ RED (Rehabiliteringscenter for etniske minoritetskvinder i Danmark) og interviewede muslimske sĂ„vel som kristne kvinder, gav de alle udtryk for at have vĂŠret udsat for “ĂŠresrelateret” vold. Der var dog ingen af dem, der sammenkĂŠdede ĂŠresforestillinger med religion. I stedet var der ifĂžlge dem tale om “kultur” og tradition pĂ„ tvĂŠrs af religiĂžse tilhĂžrsforhold. […]

Det, der i offentligheden kategoriseres som “ĂŠresrelateret” vold, er sĂ„ledes ikke en isoleret problemstilling. I stedet er ĂŠre et sĂŠt kulturelle forestillinger, der bl. a. holdes i hĂŠvd, nĂ„r flygtninge og indvandrere marginaliseres i det danske samfund. Det kan underbygges ved et kig pĂ„ danske kvindekrisecentre, som hver dag modtager bl. a. etnisk danske kvinder, der har vĂŠret udsat for vold af bl. a. etnisk danske mĂŠnd. […]

Hvorfor interesserer Dali og Andersen sig ikke for denne type vold? Det kan jo ikke udelukkes, at disse mĂŠnd ogsĂ„ opererer med kultursociale opfattelser af, at det er i orden at slĂ„ deres koner (ihjel). Louise Lund Liebmann: Debat: Ære, vold og etnicitet [JP 21.7.2010]

Relativeringen med danske mĂŠnds “kultursociale opfattelser”, endda i form af spekulation (“det kan jo ikke udelukkes”) er formentlig et fingerpeg om at Liebmann ikke Ăžnsker at forholde sig nĂŠrmere til religion, og Ă„benbart stiller sig tilfreds med hendes interviewemners mangel pĂ„ fokusering pĂ„ religionen. Ærgerligt, for stĂŠrke krĂŠfter i den islamiske verden mener noget andet, bl. a. det jordanske parlament, hvor Al-Jazeera i 2003 rapporterede at krĂŠfter her mente at en lov mod ĂŠresdrab gik imod islam:

[…] Islamists and conservatives said the laws violated religious traditions and would destroy families and values. […] Jordan quashes ‘honour crimes’ law

SammenkĂŠdningen mellem islam og kvindevold/ĂŠresdrab er endda sĂŠrdeles stĂŠrk, Koranen 4:34 pĂ„byder mĂŠnd at afklapse ulydige hustruer: “De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slĂ„”. Vejledningen ‘Umdat al-Salik (The Reliance of the Traveller) for retsskolen shafi’i (som er den Abdul Wahid Pedersen fĂžlger) fastslĂ„r at forĂŠldre og bedsteforĂŠldre ikke straffes for drab pĂ„ bĂžrn hhv. bĂžrnebĂžrn: “Not subject to retaliation”  [is] “a father or mother (or their fathers or mothers) for killing their offspring, or offspring’s offspring.” (‘Umdat al-Salik o1.1-2)”.

Skal dette spĂžrgsmĂ„l afgĂžres af en hĂ„ndfuld interviewemners svar, eller af kildetekster som disse? Tja, Liebmann har valgt at fremhĂŠve det ene, og helt fortie det andet, og man mĂ„ desuden spĂžrge sig selv om en ph. d-stipendiats arbejde overhovedet gĂžr hende bekendt med teksterne i fĂžrste omgang. Kunne Liebmann henvise til tilsvarende legitimering i andre religioners dogmatik, vel at mĂŠrke hos indvandrergrupper der er rimeligt talstĂŠrkt reprĂŠsenteret her? “Kristne irakere og palĂŠstinensere, ateistiske iranere” har utvivlsomt den slags adfĂŠrd med i den fĂžrmoderne kulturbagage, men er det helt ligegyldigt om volden finder religiĂžs legitimering og stĂžtte bl. a. hos parlamentarikere? Liebmann vĂŠlger altsĂ„ fortielsen. BemĂŠrk ogsĂ„ at ph. d-stipendiaten sidestiller (hypotetiske) “kultursociale opfattelser” hos voldelige danske mĂŠnd med traditionel kultur med almen accept. Den fĂžrste gruppe/subkultur er ubetinget i opposition til det omgivende samfund, moralsk og juridisk – de fĂžrmoderne kommer fra samfund hvor deres levevis er normen. Er dette lĂždig dansk forskning anno 2010, eller er det politiserende og manipulerende opinion?

Det kan godt give anledning til Êrgrelse, at ellers fremragende debattÞrer som Jette Plesner Dali og Poul Erik Andersen i deres svar til Liebmann ikke fokuserer pÄ disse forhold (LFPC):

[…] For det andet er det noget vrĂžvl at hĂŠvde, at hustruvold er kulturelt betinget. MĂŠnd tĂŠver deres koner, uanset om de er danskere eller irakere. Kristne eller muslimer. Tvangsgifte eller ej. Det behĂžver Liebmann ikke at forske i. Hun kan nĂžjes med at lĂŠse sine daglige aviser. […] Jette Plesner Dali og Poul Erik Andersen: Total begrebsforvirring

»Begyndelsen til enden«

Now this is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning. (Sir Winston Churchill, 1942)

Det svenske valg den 19 september kommer til at markere  “slutningen pĂ„ begyndelsen” i det opgĂžr med politikere og medier, som en velmeriteret, svensk akademiker for flere  Är siden kort og prĂŠcist beskrev sĂ„ledes:

“Detta Ă€r förste gĂ„ngen i vĂ€rldshistorien som en folkvald  regering tvingar sit eget folk at bekosta sin egen kolonisering“. …

Atten smĂ„ ord der erstatter en hel statslig udredning pĂ„ 300 pdf. sider. Medier og politikere spekulerer som gale i dag, som en febrilsk lommetyv, der ser en politi-patrulje nĂŠrme sig: Vad hĂ€nder om SD fĂ„r en vĂ„gmĂ€starroll? OpgĂžret med de svenske lommetyve begynder den 19 september, men hvornĂ„r og hvordan det slutter, det ved ingen. Eliten har nok et par valg at lĂžbe pĂ„ endnu. PĂ„ den tid kan de nĂ„ at give  endnu mere af landet vĂŠk, som om ikke 20 procent var en meget god begyndelse, der egentlig burde vĂŠre selvkĂžrende resten af vejen. PrĂžv at genlĂŠs JP ÂŽs interview med Thomas GĂŒr fra 2002: VelfĂŠldsstaten vil dĂž. Hvad forestillede Riksdagen sig, da den for tre Ă„rtier siden begyndte det store Sveriges-udsalg ?  (REA). “Ingenting”, ifĂžlge GĂŒr, og i al fald ikke det, der er sket. Det er det, Sahlin iĂžjeblikket kalder “visioner” i sin nye bog. Det kan blive smĂ„t for enhver, hun ser ifĂžlge en anmeldelse i SvD ingen store problemer nogen steder. Det ville jeg da heller ikke gĂžre, hvis jeg selv havde fabrikeret dem, kun smĂ„ og let-lĂžste, sĂ„ jeg ikke blev arbejdslĂžs.

»Hvad har man set for sig? Det var mit udgangspunkt. Jeg fandt frem til, at man faktisk ikke havde tÊnkt noget som helst. Og hvis man havde tÊnkt, havde man sagt, at der ikke var noget problem. Og hvis der var et problem, var det et problem, man sagtens kunne lÞse. Typisk for den moderne socialstat har man set det som et stykke socialt ingeniÞrarbejde og helt ignoreret den kendsgerning, at mennesker ikke skifter kultur fra den ene dag til den anden.« JP.DK. 2002

»Malmö Àr en (mar) dröm«

Af Thomas Nydahl

SjÀlv född i Malmö för tusen Är sedan, uppvuxen dÀr och pÄ flykt sedan 1982, vill jag gÀrna möta ny litteratur om staden. Jag ska inte sÀga ett enda elakt ord om annan Malmölitteratur, men nog kÀnns det ofta som om den trampar vatten och staplar klichéer.

Det Ă€r kanske ett Ă„r sedan jag i en prosatext hĂ€vdade att Malmö inte ens existerar lĂ€ngre. NĂ€r jag besöker min födelsestad blir jag förbluffad över hur mycket som kan förĂ€ndras i negativ riktning pĂ„ nĂ„gra Ă„rtionden. ÄndĂ„ tar jag poeten Tomas Ekström pĂ„ orden nĂ€r han redan i titeln pĂ„ sin nya bok sĂ€ger: Malmö Ă€r en dröm. Vad för slags dröm Ă€r dĂ„ Malmö? Det Ă€r bara hycklare som stĂ€mmer in i den politiska klassens falska visor om ”mĂ„ngfald”.

Bokens baksidestext kommenterar det faktum att de mĂ€nniskor som kommit utifrĂ„n och som snart dominerar staden med islam och arabism, bidrar till att ge ”staden minnesförlust och att tappa förankringen i sin historia och kultur – vilket inte behöver vara en nackdel för poesin.” Det Ă€r ju sant – ocksĂ„ det tumultuariska och vĂ„ldsamma Ă€r vĂ€lkommet i poesin, i litteraturen i stort, och nĂ€r det skildras sant och innerligt bidrar det ocksĂ„ till verklighetsuppfattningen.

Malmö Ă€r, skulle jag drista mig att sĂ€ga, numera en mardröm. VĂ„ldet, kriminaliteten, drogerna, shariadrömmarna, segregationen, den bidragsbyggda sysslolösheten
 listan kunde bli lĂ„ng, och den skulle entydigt peka just mot förvirring och rotlöshet. Malmös rot ligger vĂ€l dold. Vill nĂ„gon kĂ€nnas vid den?

Ekströms dikter Ă€r gripande bilder av denna stad och dröm/mardröm. Vandringen gör han pĂ„ ”falafeljorden”, genom ”sjĂ€lvmordsparker” och eternitfĂ€lt. Verkligheten Ă€r ”förskjuten” och det kanske mest gripande i bilderna Ă€r den om Kockumarbetarna som nu sitter pĂ„ havsbottnen och vĂ€djar: ”BerĂ€tta om staden för oss”. Om den nya tiden vet de ingenting.

Att stadens ekonomiska hjĂ€rta bytts mot svindyra insatslĂ€genheter i en förgĂ€nglig stadsdel vill de sĂ€kert inte heller höra talas om. Dessa sysslolöshetens och de snabba klippens bostadsomrĂ„den har ingenting med det förflutna att göra. De svĂ€var fritt. Men ocksĂ„ i Malmö finns en vĂ€nlighet. Ekström noterar det med tacksamhet. Om polacker som stjĂ€l saltgurka pĂ„ McDonaldÂŽs sĂ€ger polisen bara att de saknar framtidstro. Vad Ă€r det för en diagnos? Är det bara framtidstron som Ă€r en bristvara i dessa det postmoderna Europas storstĂ€der?

Hur den globala byn ser ut tycks Ekström identifiera i en annan knivskarp bild: den plastkasse han sjÀlv bÀr sina varor i, Äterfinns pÄ bilden av den ensamme man som stÀller sig framför stridsvagnen pÄ Himmelska fridens torg i Peking.

Vi vet ju alla att föremĂ„len och kassarna av plast överlever oss. VĂ„r egen förmultning hinner de inte ikapp. Men ocksĂ„ nĂ„got trösterikt finns det i Ekströms Malmö: ”Att försöka sĂ„ gott man kan: /att se trĂ€den smĂ€lta genom fönstren/ som nyputsade stĂ€ngt ute. (
) Som en dröm om att bli Ă€lskad,/ en stad som försökte bli en annan.”

Hos Tomas Ekström finner jag en omedelbar Àrlighet som gör starkt intryck. Om fler poeter idag nÀrmat sig samtidens mörka flÀckar hade ocksÄ dikten blivit lÀst. HÀr finns bÄde grönska och svÀrta, kÀrlek och hat, hud och betong. Jag kommer att lÀsa om dikterna redan idag.

HÀr tvÄ av dikterna ur boken, publicerade pÄ författarens hemsida.

Ingen lÀngre minns

Ljuset sprider mörker;
klungor av ljus över tomma platser.

Nattöppna bensinstationer
förkunnar en större ensamhet
av olja och tröstmat och tystnad utlagd
som heltÀckningsmatta.

Ett tidningsbud hÀmtar sina tidningar
för att mata de glappande brevmunnarna.
Timmar passerar,
timmar.

*

Vaknar pÄ hallgolvet,
med ett reklamblad över ansiktet;
AG Favörs berömda flÀskfÀrs

KĂ€rlek och maskinfett,
en maskin som arbetar natten lÄng,
som karvar vidare pÄ en dröm
ingen lÀngre minns:

om Kockumskranen,
du ser den kanske inte,
men den stÄr fortfarande kvar,
och den lyser ikapp
med Turning Torso

*

Malmö Àr en dröm

Jag faller frÄn toppen av Turning Torso
och ned i havet, det Àr plötsligt kallt och hÄrt
och hela gamla Kockumsvarvet vilar dÀrnere
pÄ havsbotten.

Kranen stÄr dÀr ocksÄ, rosslande lyftande
osynliga skepp.

DĂ€r under sitter alla gamla hamnarbetare,
lotsar och bÄtsmÀn.

”BerĂ€tta om staden för oss”, sĂ€ger de.
”BerĂ€tta om hur den Ă€r.”

af Thomas Nydahl

Tomas Ekström (dikter) och Maria Lindberg (foto), med förord av Jacques Werup: Malmö Àr en dröm (Siesta).Bilder ur boken av Maria Lindberg. För mer lÀsning och fler bilder, besök författarens hemsida.

Vi har brugt nogle af vore  egne  fotos.

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

4 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Bjovulf
Bjovulf
13 years ago

MĂ„ske var det en “hold up”-tilladelse? 😉

Pk
Pk
13 years ago

LĂŠste for et stykke tid siden at indvandrere, som sad lĂŠnge i norsk fĂŠngsel
nemmere kunne fÄ statsborgerskab eller opholdstilladelse.
Husker jeg rigtigt ?

Ymir
Ymir
13 years ago
Reply to  Pk

Pk. Man opparbeider seg ogsÄ rettigheter i folketrygden ved Ä sitte i fengsel, ogsÄ som utenlandsk statsborger.

Adde
Adde
13 years ago

Weekendavisen skriver ocksÄ om etablissemangets spÀnning och Àngslan inför det kommande svenska parlamentsvalet:

http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1

Mange tak ! Jeg var adviseret, men jeg havde ikke set den var online . * Steen

4
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x