29
jul
Seneste opdatering: 30/7-10 kl. 0011
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

ZDF på udgivelsesdagen. Kirsten Heisigs bog ligger nr. 1 på Amazons bestsellerliste. Das Vermächtnis der Jugendrichterin – ausverkauft. Bogen omhandler blandt andet de stærkt mindreårige, som kurdisk-libanesiske klaner får til at handle heroin for sig.Video tysk, utekstet.

»Den skrupelløse optimisme«

All political philosophy boils down to two basic ideas about human nature – the utopian vision and the tragic vision. Either man is a perfectible animal and we can build a society free of inequality, injustice, poverty and discrimination, or these grand dreams will always fail because of man’s failings. The first idea inspired the Jacobins and Bolsheviks; the latter has informed the views of conservatives from Edmund Burke to Roger Scruton. Arguably the greatest political philosopher of his era, Scruton’s misfortune is to have lived during a time when, despite the evident failures of Communism, the masses have embraced the utopian vision like never before. [..]

The utopian vision is also behind that other modern grand illusion, mass immigration .As Scruton notes: “Since the 1960s western countries have adopted policies in the matter of immigration that no person schooled in the elementary truths of pessimism would have endorsed. Anybody who has studied the fate of empires, and the difficulties of establishing territorial jurisdiction over communities that differ in religion, language and marital customs, knows that the task is all but impossible, and threatens constantly to break down in fragmentation, tribalism or civil war.” The utopian policy of mass immigration even had its human sacrifice, says Scruton: a vilified Conservative MP by the name of Enoch Powell “whose ruination is joyfully undertaken, as the much-needed proof that my illusions are invulnerable, since they are shared”.

Powell offered a noble, somewhat romantic vision, of England. In contrast the new multicultural state would have no common loyalty or history, and “would inevitably deprive the British people of their geographical, cultural and political inheritance”. This an immensely important and enlightening work for an age of wilful delusion. Roger Scruton is right to be suspicious of utopian thinking. Kommentar til Scrutons nye bog: The Uses of Pessimism.

Ord med en hensigt

Propagandaord er  udtryk, der har deres hensigt tatoveret med kursiver henover sig. Der er masser af dem, ikke kun i politik også i reklameverdenen, og man skal lytte ordentligt efter, for at de  ikke pludselig myldrer ud af ens egen mund. De kan sikkert være udmærkede for politikere, partimedlemmmer og “aktivister”, men fri skribenter, der ikke er medlemmer af nogen klub, kan ikke bruge dem til noget. Et sådant ord er “islamofobi” – vi ved hvem der  opfandt det og til hvilket formål. Et andet der er populært indtil ulidelighed i øjeblikket, er “svenskfientligheten.” Man opfatter straks, at det er et fabrikeret ord med en hensigt. Nogen har irriteret sig på “främlingsfientlighet”, og så har de strikket et kampord sammen, som ganske vist dækker over et virkeligt forekommende fænomen, men som alligevel ved sin én-dimensionalitet og formålsbestemthed placerer sin bruger i afdelingen propagandister. Der er også blogs, der frådser i ordet “gammelmedia”, fordi deres øjeblikkelig størrelse er steget dem noget til hovedet. Jamen, lugn på nu, vi har set, hvor dygtige I er, jordens nye salt.

Man kunne sige til svenske journalister, Politiken og andre, hvis I vil anvende “islamofobi”, der placerer jer i bås med Teheranske islamister anno 1979, så må I tone rent flag og også bekende jer til al mulig anden kampagne-lingo, og så er man ikke længere end fri, uafhængig skribent. Der var en forfatter, jeg for nylig hørte sige: “Hvordan skal jeg vide, hvad jeg mener, før jeg har skrevet det ned?” Altså, hvis man bruger sproget til at undersøge sig selv og omverdenen, fremfor at docere, så er der udtryk man må undgå, fordi de invaderer én med en præfabrikeret forestilling. Og “svensk-fjendtlighed”, det overlader jeg også gerne til andre. Jeg har faktisk et hængeparti: en liste over alle de ord, jeg ikke vil bruge. Den bliver længere og længere, så hvis denne blog en dag går i sort, så ved I præcis, hvad der er sket. Jimmie Åkesson talar om svenskfientligheten.

Modersmålsundervisning modarbejder integration

Af Lone Nørgaard

En replik i anledning af HELLE LYKKE NIELSEN :  Sig dog ja til alle sprog: (Politiken)

Modersmålsundervisning er på vej tilbage i Odenses folkeskoler. Byrådspolitiker foreslår valgfag i arabisk og persisk”. Således kan jeg læse i netavisen 3. juli. Jeg har det med modersmålsundervisning i arabisk og persisk, som jeg har ( haft) det med min børneopdragelse: Det er svært altid at stå fast på det, som giver gevinst på den lange bane.

Det er meget lettere at give efter for at få fred, for at slippe for ubehaget ved at stille krav, sætte grænser og tage konflikter. Men eftergivenhed i forhold til, at indvandrere skal lære det danske sprog grundigt og til bunds og i de grupper, hvor det bliver talt -er fatal. Jo mere der gives køb, jo sværere at finde sig til rette i det danske samfund. Og husk -det er ikke børnene, der vælger ” modersmål”, det er deres forældre.

Indlæringen af sprog og begreber er uadskillelig fra den virkelighed og samfundskultur, som sproget og begreberne indfanger. At tale om begreber som fx kommune og plejehjem giver ikke megen mening på arabisk. Og hvad med termer som demokrati, ligestilling og personlig frihed, der er kerneværdier i udviklingen af identitet, dannelse og medborgerskab? Er det ord, som børn og unge forbinder med noget konkret fra deres forældres oprindelsesland? Eller er det blot usynlige systemer, der så skal læres på arabisk i Danmark, men som dog i udstrakt grad kan opleves i dansk sammenhæng? For at blive kompetent mundtlig og skriftlig sprogbruger kræves praksiskendskab til reglerne igennem træning, som igen forudsætter et fælles perspektiv og en fælles kulturel sammenhæng.

For at tegn, ord og sætninger kan tilskrives en entydig betydning, skal de bruges med en vis regelmæssighed, også for at afklare i hvilke sammenhænge givne sproglige ytringer har mening.

Det ” at leve sproget” spiller en afgørende rolle for beherskelsen og støtter den analyserende tænkning.

Skønt mange europæiske sprog tilhører samme sprogstamme, er det vanskeligt direkte at overføre begreber og sætningsindhold fra det ene sprog til det andet. Arabisk skrives ikke bare fra højre mod venstre og med et helt andet alfabet.

Arabisk har også en helt anden kommunikationsstil indbygget. Det er mere almindeligt at anvende billedsprog, overtalelse og analogier end det, vi forstår som rationel argumentation.

Stil er således en del af pakken, som følger med, når man vælger et undervisningssprog.

For godt 30 år siden modtog Danmark en gruppe traumatiserede polsk-jødiske flygtninge.

Deres børn i skolealderen modtog aldrig undervisning i eller på deres modersmål -kun på dansk. De har imidlertid klaret sig mindst ligeså godt uddannelses-og arbejdsmæssigt som danskere.

Hvorfor er det anderledes med de muslimske indvandrere? Mon ikke en del af svaret ligger i deres forældres mentalitet? At de ikke ønsker at blive integreret i vestlige værdier, og at denne indstilling gives videre som social arv til deres børn? Frem for at tilbyde undervisning i arabisk og persisk skulle Odense i stedet lytte til en kvinde som Lise Egholm, i årevis skoleleder på Rådmandsgades Skole, Nørrebro, København. Hun sidder nemlig inde med opskriften på vellykket integration, som hun gør rede for i sin bog ” Min blå sofa ” om integration i skolen” ( 2006).

Recepten lyder på en idealistisk leder, målrettet og til dels ulønnet(!) lærerarbejde, masser af engagement, rygrad i forhold til egne værdier og respekt for andre( s). Her kommer en række klip fra bogen: De konkrete problemer, som vi oplever i hverdagen, hænger næsten altid sammen med muslimske traditioner og vaner.

Ved at tage for mange hensyn og lave særlige vilkår er vi faktisk med til at fremme fundamentalismen.Vi skulle åbenbart bare kridte banen op og sige det meget udanske: Du skal.

() den vigtigste enkeltfaktor for succesfuld skolegang er den gode lærer.

Indvandrerne har mange børn, de danske har mange forældre.

Det store tab er, at lærerne nu har fået en lønarbejdertankegang, der () er uforenelig med det arbejde, der skal udføres.

Om modersmålsundervisning: Urdu er vejen tilbage, og dansk er vejen frem ( citat: en pakistansk mor).

De etniske skoler er en skandale for vores samfund, og det skyldes berøringsangst, at vi ikke gør noget ved det () Der skal en debat i gang om det her, men det er ømtåleligt, fordi politikerne selv i meget høj grad vælger privatskole til deres børn.

Der er brug for et kvindeoprør hos indvandrerne.

Når man uddanner en kvinde, uddanner man en hel familie.

Svenskerne er dygtige, men deres uvilje til at tale åbent om integrationsproblemerne har ikke haft positive virkninger.

En del af vores nye danskere er faktisk flygtet hertil fra hjemlandet, fordi de ønskede at leve i et demokrati.

Vi skal være meget mere direkte. Det handler ikke om kæft, trit og retning, men om tydelighed () Væk med holdninger, der bygger på medlidenhed.

Der lægges et pres på de moderate muslimer, der er helt urimeligt () Summa summarum: I stedet for at tilbyde undervisning i arabisk med videre skulle Odense Byråd måske i stedet stille de spørgsmål, der i langt højere grad ville kunne afdække, hvilke strategier, der fremmer integration, og hvilke der styrker muslimske parallelsamfund. Det kunne være spørgsmål som: I hvilke etniske grupper klarer efterkommere sig godt både i dansk og rent fagligt? Hvorledes yder analfabetiske forældre til dygtige børn i forhold til at være dansk medborger? Hvad karakteriserer opdragelsen i hjemmet hos de efterkommere, der klarer sig dårligt? Det kunne måske også være en idé at trække på de erfaringer, der i dag er så rigelige af, at de går fra at være meninger til faktuel viden? De nydanskere, der klarer sig godt, har nogle meget afgørende træk til fælles, hvoraf det vigtigste er: Forældrene har pakket kufferten fra hjemlandet ud og indset, at uddannelse, flid og dygtiggørelse giver adgang til solsiden.

Så det er modersmålsundervisning i dansk, der er vejen frem. Ikke hverken arabisk eller persisk.

Dansk er vejen frem  Lone Nørgaard , lektor, cand. mag. Fyens Stiftstidende,  29.07.2010 (med forfatterens tilladelse, ikke online.)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Elefanten

    I 2009 blev den kommunale koranfest i Odense afholdt lørdag d. 26. september. Vedrørende 2010 har det afgående såkaldte Integrationsråd anbefalet igen at afholde festen i forbindelse med Eíd. Det betyder, at koranens tilblivelse skal fejres lørdag d. 11. september.

  • Menig 442

    “Enden på tålmodigheden”, desværre kun en bogtitel og en forfatters drøm.
    Ser vi på Kafka-landet Sverige, så gør politikerne et ihærdigt forsøg på at få landets oprindelige befolkning til at gå i graven sammen med tålmodigheden.

  • Så kommer der, beklager en ny gang deprimerende tal. En hvis Garbi Schmidt viftede jo med en rød klud forleden en dag, hvorpå der stod indvandrere føder omkring lige så mange børn, som danskere.

    Jeg har kunnet regne mig frem til, at noget ikke stemmer i de tal for fertilitet per kvinde, vi får fra Danmarks Statistik.

    Her er min post:

    Muslimske kvinder føder over 3 børn i gennemsnit

    Jeg har lavet en ny beregning om muslimske indvandrerkvinders fødselsrate, tidligere har jeg jo regnet mig frem til, at indvandrerkvinder fra Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan, føder 1,71 gange så mange børn som os.

    Ganger vi så de 1,71 flere børn med den gennemsnitsfertilitet, som danske kvinder siges at have, nemlig 1,824, altså 1,824 gange 1,71, så bliver resultatet 3,119 barn per kvinde for ovenstående muslimske indvandrerkvinder, hvilket er noget mere end den fertilitetsrate, der generelt angives for de her landegrupper.
    Hvor somalierne ganske vist trækker op med en på 4,238, men så trækker den største muslimske indvandrergruppe, de tyrkiske kvinder, omvendt ned, for de har kun en fertilitet, ifølge Danmarks Statistik, på 2.091. Da de fylder mere i antal, bør de også trække mere ned, end Somalierne trækker op.
    Derfor må jeg stille mig lidt undrende over for Danmarks Statistiks metode til at regne det her ud.

    Men lad mig starte med de informationer fra Danmark Statistik, fra rapporten Indvandrere i Danmark 2009, som jeg tager delvist udgangspunkt i:

    Læg mærke til, at kun somalierne angives med over 3 børn per kvinde, selv om de kun er i antal, hvad der svarer til 1/4 del af tyrkerne. hvilket reelt betyder, hvad jeg senere kommer ind på, at enten er antallet af børn per kvinde angivet for lavt for muslimere, eller for højt for danskerne.

    Derfor vil jeg lave min tidligere beregning om, og denne her gang vil jeg tage udgangspunkt i de 15-49 årige kvinder, af ovennævnte herkomst, præcis som Danmarks Statistik.
    Eftersom de i ovenstående opererer med gennemsnitsfødsler over en femårig periode for de nævnte etniske grupper, så vil jeg også operere med et gennemsnit af 15-49 årige kvinder med forskelligt landeophav, som det har været mellem 2004-2008.

    For at starte med 15-49 årige kvinder af etnisk dansk herkomst, så kan i se på ovenstående grafik, at de fødte 55.840 børn i gennemsnit om året i perioden 2004-2008.

    Så mangler vi kun, hvor mange de var i perioden 2004-2008 i antal, og de tal finder vi her (BEF3), og her (KRBEF3).

    Gennemsnittet var 1.102.065 af de 15-49 årige kvinder af etnisk dansk herkomst i perioden, og de fødte som sagt 55.840 børn, eller 50,67 barn per tusinde.

    Tager vi så de tyrkiske indvandrerkvinder, så var der i gennemsnit 11.641 af de 15-49 årige i perioden 2004-2008.
    Som i kan se fødte de i gennemsnit 771 børn. Det giver 66,23 barn per tusind tyrkiske kvinder.
    Det svarer til 131 pct. af, hvad danske kvinder fødte per tusinde. Den danske etniske kvindes demografi hævdes at være 1,824, så den ganger vi med 1,31. Det giver 2,38 barn per kvinde for tyrkerne.

    Tager vi de somaliske kvinder, så var der 4001 ditto af dem i ditto periode. De fødte 546 børn som i kan se, hvilket svarer til 136,47 børn per tusinde kvinder. Det er så 269 % af hvad etniske danske kvinder fødte. Der er: 1,824 * 2,69, altså 4,91 barn per kvinde.

    Næste nummer i rækken er de afghanske indvandrerkvinder af 15-49 årige , dem var der mellem 2004-2008 i gennemsnit 2884 af dem. De fødte 239 børn i gennemsnit. Hvilket svarer til 82,87 barn per tusinde. Det svarer til næsten 164 pct. mere, end hvad de danske føder og igen 1,824 * 1,6355 svarer til 2,98 barn per kvinde.

    Herefter kan vi tage de irakiske kvinder, der var gennemsnittet af 15-49 årige i perioden 2004-2008 på 6595. De fødte 582 børn i gennemsnit. Hvilket svarer til 88,24 børn per tusinde kvinder. Det er 174 pct. flere børn, end hvad de danske kvinder fødte, så kan vi tage den igen 1,824 * 1,7416 = 3,18 barn per kvinde.

    De libanesiske ditto var 4730 og de fødte 440 børn, hvilket giver 93 børn per tusinde af dem. Eller næsten 184 pct. så mange børn per tusinde, som når det er etniske danske. Så tager vi den igen 1,824 * 1,8358 = 3,35 barn per kvinde.

    Tilsidst har vi de pakistanske indvandrerkvinder. 3424 af dem i ditto både aldersgruppe og periode. De fødte 309 børn, hvilket svarer til 90,25 barn per tusinde kvinder. Det er 178 pct. af hvad etniske danske kvinder fødte per tusind. Igen hvis danske kvinder virkelig fødte 1,824 barn per kvinde, så fødte de pakistanske 3,25 barn per kvinde.

    Altså, som i kan se ligger de muslimske indvandrerkvinder over den fertilitet, som er angivet i rapporten.

    Det åbner for flere muligheder:

    1. Danske kvinders fertilitet er overvurderet.

    2. Muslimske kvinders er undervurderet.

    3. Fertiliteten per kvinder tager udgangspunkt i en bredere periode, end 2004-2008. Det vil så pege på at muslimernes fertilitet stiger.

    4. Danmarks Statistik korrigerer hokus pokus, det behøver ikke at være for at skjule så meget som muligt. Det kunne for eksempel være fordi, at nogle grupper er kommet senere til Danmark i et højt antal, end andre. Derfor må man sjusse sig frem, hvis man skal regne fødselstallet ud for en hel cyklus fra 15-49 år.

    Gældende for de fem år mellem 2004-2008, var muslimske kvinder bestemt ikke i nærheden af 1,824 barn per kvinde.

    Så kan vi passende runde af med den samlede omgang, altså gennemsnittet for de seks store muslimske indvandrerlande nævnt her.
    For nok kan man pege på at tyrkerne relativt set ikke føder så mange børn, det er der bare andre, der gør, og bliver de ved med det, vil tyrkerne heller ikke være den største gruppe muslimer i Danmark om 20-30 år.

    Gennemsnitsantallet i perioden 2004-2008 af 15-49 årige kvinder af alle herkomster var på 1.240.180.

    Heraf udgjorde 33.313 af de 15-49 årige kvinder fra Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan, eller 2,686 pct. af det totale antal kvinder.

    Hvor mange pct. af børnene født i Danmark fødte de så? De fødte 2887 børn ud af i alt 64.599, hvilket svarer til 4,47 pct. af alle børn i landet. 166 pct. , eller 1,66 gange, af hvad deres andel af de 15-49 årige kvinder er.

    De etniske danske kvinder udgjorde 88,8 pct. af kvinderne mellem 15-49 år i ovennævnte periode.

    De fødte 55.840 af de 64.599 børn, hvilket var 86,44 pct. af børnene, hvilket svarer til 97,3 pct., 0,973 gange det antal børn, som de burde føde, hvis de fødte, det som svarer til deres andel af af de 15-49 årige kvinder.

    Forholdet 166 pct. vs 97,3 pct.? = næsten 171 pct.

    Som sagt før, så føder muslimske indvandrerkvinder fra: Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon, Pakistan 171 pct. så mange børn, som etniske danske kvinder.

    Og hvis etniske danskere føder 1,824 barn per kvinde, så føder de muslimske indvandrerkvinder 1,824 gange 1,71, altså stadigvæk 3,119 barn per kvinde.

    Hvis det er, hvad man kalder, at fertilitetsraten er faldet, så vil jeg slet ikke tænke på, hvad den ville være, hvis den ikke var faldet.

    Så tager vi lige fremskrivningen. For indtil videre er disse muslimske kvinder jo heldigvis kun en dråbe i havet, næsten, med deres 2,7 pct. Det billede vil forandre sig generation for generation.

    Men hvis de føder 3,119 barn per kvinde, så vil de føde 1,559 kvinde. altså 33.313 bliver til 51.952 nye kvindelige efterkommere, som hvis de føder 1,559 bliver til 80993,6, der igen, hvis fødselsraten fortsætter bliver til 126269, der igen bliver 196853 kvinder, der vokser til 306893 kvinder, der får 478446 døtre, der får 745897 døtre, der så ender med at have 1.162.853 kvindelige efterkommere.

    Undskyld den lange remse, men summa summarum:

    Det var på otte generationer ud over den nuværende, hvilket vil tage lidt over 200 år.

    På den tid vil så stort set alle i de sidste tre led være i live. altså 1.162.883 + 745897 + 478.446 gange 2!!! fordi her blev der kun regnet med pigekøn, der er også hankønnet. Så i alt 3.912.452 efterkommere. Det kun med udgangspunkt i indvandrerkvinder fra seks af de store muslimske indvandringslande!!! Det helt uden nyindvandring, Helt uden marokkanere, algierer, og hvad der ellers også er.

    Danskerne, ja med 1,824 barn per per kvinde, der skrumper vi og vil ved næste årtusindskifte være omkring 4 mio. og om 200 år tæt på nede omkring de 3 mio.

    Ingen kan sætte en præcis dato på den dag muslimerne er flertal i Danmark, men med en tilstrækkelig stor indvandring kan det ske i dette århundrede, det kommer til at være tilfældet i andre lande i Europa, såsom Tyskland og Frankrig og Sverige – det ville kræve en snarlig mirakuløs turnaround, at undgå det. Hvis muslimermes fertilitet virkelig falder, kan det trække ud til næste århundrede, eller længere, her i Danmark.

    Men det et spørgsmål om hvornår, ikke om det sker. Medmindre, der sker dramatiske forandringer, altså andre steder end i Garbi Schmidts lille religiøse politiserende univers. I den virkelige verden!

    I den virkelige verden vil muslimerne nok ikke blive integreret, men der vil komme den dag, hvor vi skal integreres i et muslimsk domineret samfund.

    —–
    Tallene jeg bruger kan findes i rapporten indvandrere i Danmark 2009 og i Statistikbanken.
    Jeg lægger kortene, kilderne og metoden frem, så alle kan efterprøve dem:

    http://logisksnit.blogspot.com/2010/07/muslimske-kvinder-fder-over-3-b rn-i.html

    • Fornemt, tak for denne fremstilling som jeg har ubetinget mere tillid til end hvad der kommer fra Schmidt et al.

      Man må vel også ved fremskrivninger strengt taget skulle indregne flere faktorer med udgangspunkt i de samfundsmæssige konsekvenser af et mere fragmenteret samfund, så som enklavedannelse, der modvirker harmonisering med etnisk danske fertilitetstal; øget forarmning af det velfærdssamfund der har trukket dem til i første omgang, hvilket vel også jfr. tendenserne i den tredje verden vil modvirke tendens til færre børn; direkte tilskynding fra imamer og andre muslimske ledere til at føde flere børn for at bringe sejren i hus; white flight; og det stadige potentiale for øget tilstrømning fra Nordafrika som følge af f. eks. tørke eller økonomisk kollaps.

      Altså en række selvforstærkende mekanismer. Mig bekendt findes der ikke eksempler fra historien på at vantros befolkningsandel har kunnet bevares efter influx af muslimske mindretal, bortset selvfølgelig efter deciderede fordrivelser som i Sydeuropa i 1200-tallet, eller hvornår det var.

  • Liva

    “Jeg har faktisk et hængeparti: en liste over alle de ord, jeg ikke vil bruge. Den bliver længere og længere, så hvis denne blog en dag går i sort, så ved I præcis, hvad der er sket.”

    Det er da jätte fint, men lad nu Jimmie bruge de ord han mener der er brug for i Sverige. Husk på hvad hans parti er oppe imod. Giv ham en chance for at skabe debat – en yderst vigtig debat.

  • Sune

    Æv..! ‘Denne video er fjernet på grund af servicevilkårene’