29
jul
Seneste opdatering: 30/7-10 kl. 0011
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

ZDF på udgivelsesdagen. Kirsten Heisigs bog ligger nr. 1 på Amazons bestsellerliste. Das Vermächtnis der Jugendrichterin – ausverkauft. Bogen omhandler blandt andet de stærkt mindreårige, som kurdisk-libanesiske klaner får til at handle heroin for sig.Video tysk, utekstet.

»Den skrupelløse optimisme«

All political philosophy boils down to two basic ideas about human nature – the utopian vision and the tragic vision. Either man is a perfectible animal and we can build a society free of inequality, injustice, poverty and discrimination, or these grand dreams will always fail because of man’s failings. The first idea inspired the Jacobins and Bolsheviks; the latter has informed the views of conservatives from Edmund Burke to Roger Scruton. Arguably the greatest political philosopher of his era, Scruton’s misfortune is to have lived during a time when, despite the evident failures of Communism, the masses have embraced the utopian vision like never before. [..]

The utopian vision is also behind that other modern grand illusion, mass immigration .As Scruton notes: “Since the 1960s western countries have adopted policies in the matter of immigration that no person schooled in the elementary truths of pessimism would have endorsed. Anybody who has studied the fate of empires, and the difficulties of establishing territorial jurisdiction over communities that differ in religion, language and marital customs, knows that the task is all but impossible, and threatens constantly to break down in fragmentation, tribalism or civil war.” The utopian policy of mass immigration even had its human sacrifice, says Scruton: a vilified Conservative MP by the name of Enoch Powell “whose ruination is joyfully undertaken, as the much-needed proof that my illusions are invulnerable, since they are shared”.

Powell offered a noble, somewhat romantic vision, of England. In contrast the new multicultural state would have no common loyalty or history, and “would inevitably deprive the British people of their geographical, cultural and political inheritance”. This an immensely important and enlightening work for an age of wilful delusion. Roger Scruton is right to be suspicious of utopian thinking. Kommentar til Scrutons nye bog: The Uses of Pessimism.

Ord med en hensigt

Propagandaord er  udtryk, der har deres hensigt tatoveret med kursiver henover sig. Der er masser af dem, ikke kun i politik ogsĂĄ i reklameverdenen, og man skal lytte ordentligt efter, for at de  ikke pludselig myldrer ud af ens egen mund. De kan sikkert være udmærkede for politikere, partimedlemmmer og “aktivister”, men fri skribenter, der ikke er medlemmer af nogen klub, kan ikke bruge dem til noget. Et sĂĄdant ord er “islamofobi” – vi ved hvem der  opfandt det og til hvilket formĂĄl. Et andet der er populært indtil ulidelighed i øjeblikket, er “svenskfientligheten.” Man opfatter straks, at det er et fabrikeret ord med en hensigt. Nogen har irriteret sig pĂĄ “främlingsfientlighet”, og sĂĄ har de strikket et kampord sammen, som ganske vist dækker over et virkeligt forekommende fænomen, men som alligevel ved sin Ă©n-dimensionalitet og formĂĄlsbestemthed placerer sin bruger i afdelingen propagandister. Der er ogsĂĄ blogs, der frĂĄdser i ordet “gammelmedia”, fordi deres øjeblikkelig størrelse er steget dem noget til hovedet. Jamen, lugn pĂĄ nu, vi har set, hvor dygtige I er, jordens nye salt.

Man kunne sige til svenske journalister, Politiken og andre, hvis I vil anvende “islamofobi”, der placerer jer i bĂĄs med Teheranske islamister anno 1979, sĂĄ mĂĄ I tone rent flag og ogsĂĄ bekende jer til al mulig anden kampagne-lingo, og sĂĄ er man ikke længere end fri, uafhængig skribent. Der var en forfatter, jeg for nylig hørte sige: “Hvordan skal jeg vide, hvad jeg mener, før jeg har skrevet det ned?” AltsĂĄ, hvis man bruger sproget til at undersøge sig selv og omverdenen, fremfor at docere, sĂĄ er der udtryk man mĂĄ undgĂĄ, fordi de invaderer Ă©n med en præfabrikeret forestilling. Og “svensk-fjendtlighed”, det overlader jeg ogsĂĄ gerne til andre. Jeg har faktisk et hængeparti: en liste over alle de ord, jeg ikke vil bruge. Den bliver længere og længere, sĂĄ hvis denne blog en dag gĂĄr i sort, sĂĄ ved I præcis, hvad der er sket. Jimmie Ă…kesson talar om svenskfientligheten.

ModersmĂĄlsundervisning modarbejder integration

Af Lone Nørgaard

En replik i anledning af HELLE LYKKE NIELSEN :  Sig dog ja til alle sprog: (Politiken)

ModersmĂĄlsundervisning er pĂĄ vej tilbage i Odenses folkeskoler. ByrĂĄdspolitiker foreslĂĄr valgfag i arabisk og persisk”. SĂĄledes kan jeg læse i netavisen 3. juli. Jeg har det med modersmĂĄlsundervisning i arabisk og persisk, som jeg har ( haft) det med min børneopdragelse: Det er svært altid at stĂĄ fast pĂĄ det, som giver gevinst pĂĄ den lange bane.

Det er meget lettere at give efter for at fĂĄ fred, for at slippe for ubehaget ved at stille krav, sætte grænser og tage konflikter. Men eftergivenhed i forhold til, at indvandrere skal lære det danske sprog grundigt og til bunds og i de grupper, hvor det bliver talt -er fatal. Jo mere der gives køb, jo sværere at finde sig til rette i det danske samfund. Og husk -det er ikke børnene, der vælger ” modersmĂĄl”, det er deres forældre.

Indlæringen af sprog og begreber er uadskillelig fra den virkelighed og samfundskultur, som sproget og begreberne indfanger. At tale om begreber som fx kommune og plejehjem giver ikke megen mening på arabisk. Og hvad med termer som demokrati, ligestilling og personlig frihed, der er kerneværdier i udviklingen af identitet, dannelse og medborgerskab? Er det ord, som børn og unge forbinder med noget konkret fra deres forældres oprindelsesland? Eller er det blot usynlige systemer, der så skal læres på arabisk i Danmark, men som dog i udstrakt grad kan opleves i dansk sammenhæng? For at blive kompetent mundtlig og skriftlig sprogbruger kræves praksiskendskab til reglerne igennem træning, som igen forudsætter et fælles perspektiv og en fælles kulturel sammenhæng.

For at tegn, ord og sætninger kan tilskrives en entydig betydning, skal de bruges med en vis regelmæssighed, også for at afklare i hvilke sammenhænge givne sproglige ytringer har mening.

Det ” at leve sproget” spiller en afgørende rolle for beherskelsen og støtter den analyserende tænkning.

Skønt mange europæiske sprog tilhører samme sprogstamme, er det vanskeligt direkte at overføre begreber og sætningsindhold fra det ene sprog til det andet. Arabisk skrives ikke bare fra højre mod venstre og med et helt andet alfabet.

Arabisk har ogsĂĄ en helt anden kommunikationsstil indbygget. Det er mere almindeligt at anvende billedsprog, overtalelse og analogier end det, vi forstĂĄr som rationel argumentation.

Stil er således en del af pakken, som følger med, når man vælger et undervisningssprog.

For godt 30 år siden modtog Danmark en gruppe traumatiserede polsk-jødiske flygtninge.

Deres børn i skolealderen modtog aldrig undervisning i eller på deres modersmål -kun på dansk. De har imidlertid klaret sig mindst ligeså godt uddannelses-og arbejdsmæssigt som danskere.

Hvorfor er det anderledes med de muslimske indvandrere? Mon ikke en del af svaret ligger i deres forældres mentalitet? At de ikke ønsker at blive integreret i vestlige værdier, og at denne indstilling gives videre som social arv til deres børn? Frem for at tilbyde undervisning i arabisk og persisk skulle Odense i stedet lytte til en kvinde som Lise Egholm, i ĂĄrevis skoleleder pĂĄ RĂĄdmandsgades Skole, Nørrebro, København. Hun sidder nemlig inde med opskriften pĂĄ vellykket integration, som hun gør rede for i sin bog ” Min blĂĄ sofa ” om integration i skolen” ( 2006).

Recepten lyder på en idealistisk leder, målrettet og til dels ulønnet(!) lærerarbejde, masser af engagement, rygrad i forhold til egne værdier og respekt for andre( s). Her kommer en række klip fra bogen: De konkrete problemer, som vi oplever i hverdagen, hænger næsten altid sammen med muslimske traditioner og vaner.

Ved at tage for mange hensyn og lave særlige vilkår er vi faktisk med til at fremme fundamentalismen.Vi skulle åbenbart bare kridte banen op og sige det meget udanske: Du skal.

() den vigtigste enkeltfaktor for succesfuld skolegang er den gode lærer.

Indvandrerne har mange børn, de danske har mange forældre.

Det store tab er, at lærerne nu har fået en lønarbejdertankegang, der () er uforenelig med det arbejde, der skal udføres.

Om modersmĂĄlsundervisning: Urdu er vejen tilbage, og dansk er vejen frem ( citat: en pakistansk mor).

De etniske skoler er en skandale for vores samfund, og det skyldes berøringsangst, at vi ikke gør noget ved det () Der skal en debat i gang om det her, men det er ømtåleligt, fordi politikerne selv i meget høj grad vælger privatskole til deres børn.

Der er brug for et kvindeoprør hos indvandrerne.

NĂĄr man uddanner en kvinde, uddanner man en hel familie.

Svenskerne er dygtige, men deres uvilje til at tale ĂĄbent om integrationsproblemerne har ikke haft positive virkninger.

En del af vores nye danskere er faktisk flygtet hertil fra hjemlandet, fordi de ønskede at leve i et demokrati.

Vi skal være meget mere direkte. Det handler ikke om kæft, trit og retning, men om tydelighed () Væk med holdninger, der bygger på medlidenhed.

Der lægges et pres på de moderate muslimer, der er helt urimeligt () Summa summarum: I stedet for at tilbyde undervisning i arabisk med videre skulle Odense Byråd måske i stedet stille de spørgsmål, der i langt højere grad ville kunne afdække, hvilke strategier, der fremmer integration, og hvilke der styrker muslimske parallelsamfund. Det kunne være spørgsmål som: I hvilke etniske grupper klarer efterkommere sig godt både i dansk og rent fagligt? Hvorledes yder analfabetiske forældre til dygtige børn i forhold til at være dansk medborger? Hvad karakteriserer opdragelsen i hjemmet hos de efterkommere, der klarer sig dårligt? Det kunne måske også være en idé at trække på de erfaringer, der i dag er så rigelige af, at de går fra at være meninger til faktuel viden? De nydanskere, der klarer sig godt, har nogle meget afgørende træk til fælles, hvoraf det vigtigste er: Forældrene har pakket kufferten fra hjemlandet ud og indset, at uddannelse, flid og dygtiggørelse giver adgang til solsiden.

SĂĄ det er modersmĂĄlsundervisning i dansk, der er vejen frem. Ikke hverken arabisk eller persisk.

Dansk er vejen frem  Lone Nørgaard , lektor, cand. mag. Fyens Stiftstidende,  29.07.2010 (med forfatterens tilladelse, ikke online.)

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

6 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Sune
Sune
13 years ago

Æv..! ‘Denne video er fjernet pĂĄ grund af servicevilkĂĄrene’

Liva
Liva
13 years ago

“Jeg har faktisk et hængeparti: en liste over alle de ord, jeg ikke vil bruge. Den bliver længere og længere, sĂĄ hvis denne blog en dag gĂĄr i sort, sĂĄ ved I præcis, hvad der er sket.”

Det er da jätte fint, men lad nu Jimmie bruge de ord han mener der er brug for i Sverige. Husk pĂĄ hvad hans parti er oppe imod. Giv ham en chance for at skabe debat – en yderst vigtig debat.

Thomas Bolding Hansen
13 years ago

SĂĄ kommer der, beklager en ny gang deprimerende tal. En hvis Garbi Schmidt viftede jo med en rød klud forleden en dag, hvorpĂĄ der stod indvandrere føder omkring lige sĂĄ mange børn, som danskere. Jeg har kunnet regne mig frem til, at noget ikke stemmer i de tal for fertilitet per kvinde, vi fĂĄr fra Danmarks Statistik. Her er min post: Muslimske kvinder føder over 3 børn i gennemsnit Jeg har lavet en ny beregning om muslimske indvandrerkvinders fødselsrate, tidligere har jeg jo regnet mig frem til, at indvandrerkvinder fra Tyrkiet, Somalien, Afghanistan, Irak, Libanon og Pakistan, føder 1,71 gange… Read more »

LFPC
13 years ago

Fornemt, tak for denne fremstilling som jeg har ubetinget mere tillid til end hvad der kommer fra Schmidt et al. Man mĂĄ vel ogsĂĄ ved fremskrivninger strengt taget skulle indregne flere faktorer med udgangspunkt i de samfundsmæssige konsekvenser af et mere fragmenteret samfund, sĂĄ som enklavedannelse, der modvirker harmonisering med etnisk danske fertilitetstal; øget forarmning af det velfærdssamfund der har trukket dem til i første omgang, hvilket vel ogsĂĄ jfr. tendenserne i den tredje verden vil modvirke tendens til færre børn; direkte tilskynding fra imamer og andre muslimske ledere til at føde flere børn for at bringe sejren i hus;… Read more »

Menig 442
Menig 442
13 years ago

“Enden pĂĄ tĂĄlmodigheden”, desværre kun en bogtitel og en forfatters drøm.
Ser vi på Kafka-landet Sverige, så gør politikerne et ihærdigt forsøg på at få landets oprindelige befolkning til at gå i graven sammen med tålmodigheden.

Elefanten
Elefanten
13 years ago

I 2009 blev den kommunale koranfest i Odense afholdt lørdag d. 26. september. Vedrørende 2010 har det afgående såkaldte Integrationsråd anbefalet igen at afholde festen i forbindelse med Eíd. Det betyder, at koranens tilblivelse skal fejres lørdag d. 11. september.

6
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x