Bemærk også at kerneeuropæiske lande som Ukraine, Hviderusland og Moldavien ikke er vestlige. Det er Grønland i øvrigt heller ikke. Hvis Rumænien kan være vestligt fordi det er i EU, så kan nabolandet Moldavien også. Kan Polen være vestligt fordi det er i EU, kan nabolandet Ukraine også. Republikken Rusland kan også, jeg føler mig i hvert fald mere hjemme når jeg går i Moskva, end når jeg går i Istanbul. Jeg har heller ikke det mindste problem med at opfatte de fleste syd- og mellemamerikanske lande som vestlige, men ifølge den falske definition er de det ikke. Jeg ville heller ikke have de store kvababbelser ved atr medregne Israel, men det er et grænsetilfælde.

Opdelingen er falsk. De problemer vi har med indvandring og efterkommere kan ikke opdeles efter geografisk tilhørsforhold, for årsagen er ikke geografisk, men kulturel. Vi har voldsomme problemer, med mennesker der har baggrund i islamisk kultur, og stort set ingen med nogen andre. Islamisk kultur er ikke geografisk, vi har også problemer med mennesker der lever efter islamisk kultur men er født i Danmark, eller ethvert andet land. Det er fordi en muslim er først muslim, derefter er man araber, englænder, dansker eller alt muligt andet.

Det vil vi opdage, når vi efterhånden glider over i intifada- eller borgerkrigslignende tilstande når samfundet bryder sammen, for så vil muslimer IKKE kæmpe for Danmark, men for Islam.

Vi står præcist som England kort før anden verdenskrig, da Churchill skrev til Lord Moynihan – efter hukommelsen: “I fear we stand before the bleak choice between war and shame. I have no doubt we will choose shame, and get war thrown in a litte later, but on more adverse terms than now”.

Vi kan endda risikere at det bliver med HTS som statsminister, Villy som udenrigsminister, og Ole Sohn som indenrigsminister.

Økonomisk arbejder mange asiater bl.a. Kinesere og vietnamesere dog både hårdt og længe. De forstår til fulde værdien af arbejde, men vi skal ikke forvente, at de gør det for vor skyld eller for samfundsøkonomiens skyld. De gør det primært for familiens skyld eller for deres forpligtelser i fjerne hjemlande. De isolerer sig gerne i parallelsamfund. På Amager i den ene ende af Tingvej byggede man for en del år siden noget socialt boligbyggeri, der hurtigt blev forvandlet til en lille Ghetto. Området blev af folkeviddet døbt Ho Chi Minh-stien. Gæt hvem der var flest af. Disse asiatiske grupperinger er ikke fjendtligt indstillede over for os og er vel udgiftsmæssigt ret samfunds-neutrale. Da de hverken udgør nogen trussel politisk eller økonomisk lever de fint både eksotisk og uantastet – parallelt, men nogen ønskesituation udgør de ikke, så længe de lever parallelt.

Anderledes er det som bekendt med muslimer, der alle kommer fra ikke-vestlige lande. Uanset grunden til, at de er her eller kommer hertil, udgør de en potentiel trussel mod vore systemer og tankesæt, ikke som enkeltpersoner, men som et selvghettoiserende befolkningselement, der i farlighed vokser ligefremt med antallet af individer.

Lige en rettelse til sidst: Rusland til Ural, samt Syd- og Mellemamerika kan ikke med rette regnes blandt ikke-vestlige lande, eftersom de alle befinder sig i den Vestlige hemisfære. I Syd- og Mellemamerika (gamle kolonier) er man kristne og taler oven i købet både spansk og portugisisk.

Med venlig hilsen

Enhver seriøs behandling af “indvandringsproblemerne” består i først at sige højt “Vi har ikke indvandringsproblemer, vi har problemer med muslimer, indvandrede eller født her. Det problem deler vi med samtlige europæiske lande”.

Men det er ikke kun de offentlige kasser som delmængde, der er under pres. Det er ikke kun økonomien og de pensioner, der ikke er råd til at udbetale i længden, der er truet. Det gælder også det offentlige personale. De ansatte i den offentlige sektor mærker lige så vel problemstillingen, og de er allerede pressede. Alle sektorer skal spare, og sagsbehandlere, læger, sygeplejersker, plejepersonale, politi og brandvæsen skal hele tiden løbe stærkere for de penge, der mangler i den sidste ende, og som andre lægger beslag på – så udmærket nævnt højere oppe i tråden. Hertil kom krisen, der fik hele korthuset til at vakle.

Som jeg tidligere har gjort opmærksom på, overstiger nettoindvandringen til Danmark faktisk én million mennesker siden 1966, hvilket svarer til en forøgelse af befolkningen på 25% tilbage i 1966 eller til mindst 20% af befolkningen renet bagud fra i dag – måske i virkeligheden det samme som dengang på grund af gammeldanskernes vigende fertilitet. Hvis den mere end 40-år lange målestok lægges til grund, ser regnestykket måske ikke så slemt ud, for hvad er det, vi skal forstå ved begrebet indvandrere? I virkeligheden det samme som vi skal forstå ved BNP – en samlebetegnelse. Men vi er netop ikke fremmedfjendske og har intet mod indvandrere.

For, som Tavsen antyder – det er ikke indvandrere som samlebetegnelse, vi sammen med DF bekymrer os om. Det er ikke det overordnede begreb ‘indvandrere’, der spiller den store rolle, men tværtimod en særdeles omkostningstung DELMÆNGDE heraf fra ikke-vestlige lande, som i urimelig grad overbelaster de offentlige kasser, og som kan ende med at sliide det danske serviceapparat ned. Denne delmængde skiller sig markant ud, og det er den, man skal ofre særlig opmærksomhed og holde fokus på størrelsen af. Den er speciel og skal derfor behandles specielt.
Det lyder ikke rart, men tværtimod stigmatiserende usympatisk og menneskefjendsk i sin tankegang. Meget muligt, meget muligt, men det er nødvendigt at stille ubarmhjertigt skarpt på netop denne gruppes tilstedeværelse, ikke mindst fordi den herudover med flid skilller sig ud på flere andre negative måder – af både ideologisk religiøs og af potentielt samfundsfjendtlig karakter.

Den universalitet, vi så længe har påberåbt os som globalt gældende, har vist sig ikke at slå til og netop ikke at gælde globalt. Det er bare noget, vi har fundet på. Andre hævdvundne universaliteter gør i den grad vor universalitet rangen stridig. Det tvinges vi til at se i øjnene.
Det er den virkelighed, vi må forholde os til.

Med venlig hilsen

»Kvinder spiller en vigtig rolle, som dem, der passer på familien og føder børn. Det er grundstenene i et samfund, og et rigtig effektivt sted at sætte ind, hvis man vil ydmyge sin modstander. Det viser, at mændene ikke er stand til at forsvare kvinderne. Og så er overgrebene en rigtig effektiv måde at nedbryde og fordrive samfund på. Jeg kender eksempler på, at bare et enkelt overgreb har sendt en hel landsby på flugt.«
Florence Tercier, rådgiver om kvinder i krig i Internationalt Røde Kors, ICRC.

I Danmark opererer vi i høj grad med ironi. For at holde det hele ud.

Islam betegnes som fredens religion, men det er ironisk. Vi ved efterhånden, at islam er ufredens religion. På samme vis omtales en indvandrer fra Mellemøsten ofte som en kulturberiger. Dette er også ironisk. Da vi ad åre har erfaret, at indvandrere fra Mellemøsten ikke beriger vores kultur, men snylter på vores samfund og ofte kun bidrager med vold og deslige.

Plusord som fred er effektiv propaganda, fordi Gutmenschen og journalister ikke finder på at spørge om hvad det egentlig dækker over. Det er oplagt at sammenligne med Den Kolde Krigs sovjetstøttede ‘freds’-bevægelser her.