5
aug
Seneste opdatering: 5/8-10 kl. 2322
21 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Den amerikanske journalisten og forfatteren Sebastian Junger tilbrakte femten måneder i Korengaldalen i Afghanistan sammen med infanterister fra 173rd Airborne Brigade. Resultatet var boken War, og filmen Restrepo som han laget med den britiske fotografen Tim Hetherington.Den som likte danske Armadillo vil også like Restrepo. Tiden ser ut til å like autentiske film, og autentisk krig er noe av det sterkeste man kan se på lerret. Document.no m. trailer. – Hvis man vil danne sig sit indtryk af Jungers helt usædvanlige bog, skal man læse “Døden som dagligdag”, WA  28 maj. – desværre ikke online.

Sverige topper ny FN-voldtægtsstatistik

I en ny rapport fra FN oppsummeres og sammenlignes antall anmeldte kriminelle forhold i 120 land.FNs organisasjon for narkotika og kriminalitet har samlet inn statistikk fra perioden 2003 til 2008.Der kommer det fram at Sverige, nest etter Lesotho, var landet med flest anmeldte voldtekter per innbygger.Mens det i Lesotho ble anmeldt 91 voldtekter per hundre tusen innbygger, var tallet for Sverige 53 i 2008.Norge kommer på en tiendeplass med nesten 20 anmeldte voldtekter per hundre tusen innbyggere.Til sammenligning hadde Danmark under ti anmeldte voldtekter per hundre tusen i 2008, og havnet med det på en 23. plass.

Sverige i toppen av internasjonal voldtektsstatistikk, UNODC crime and criminal justice statistics, Sverige har 147,2 politianmeldte røverier pr. 100.000, hvor Danmark har 67.8 (Exel). Sverige har 918.7 politianmeldte voldelige overfald pr. 100.000 hvor Danmark har 205.3 (Exel). Dette er selvsagt ikke nogen nyhed i svenske medier, man kan dog i dag læse atantalet anmälda våldtäkter i Västerbotten ökat med 255 procent. Bara Umeå anmäls mer än en våldtäkt i veckan.– De svenske voldtægtstal er underbelyste, men omend endnu mere underbelyst er de efterhånden ikke så usædvanlige voldtægter af mænd. De henligger i totalt mørke: 20-årig man våldtagen i Karlskrona.
HABER og racisterne

Den dansk/tyrkiske avis Haber opfordrer alle, primært nydanskere til at komme med det mest racistiske, det mes diskriminerende og det mest nedladende forslag til yderligere stramning af udlændingeloven i Danmar.Kampagnen annonceres på avisens hjemmeside www.haber.dk og på Facebook fra i morgen, og vil løbe i 10 dage.Kom med det mest racistiske forslag !

Lad os se på Tyrkiet og dets flygtingepraksis, inden vi drager forhastede slutninger om DF. Hvordan vil HABER karakterisere det følgende, hvis vi nu accepterer at DF´s ønske om stop for flere 3 verdensborgere som “racistisk”? Hvis HABER a priori ikke mener, at tyrkere kan være racister, kan de jo bare skrive det.(Man må leve med det tyrkiske justitsministeriums lidt særprægede engelske.)

In Turkish regulations the terms of refugee and asylum seeker are defined differently from the established definitions. A refugee is defined an alien or stateless person of European origin that has been recognized as such according to the criteria within article 1 of the 1951 Convention by the MOI.An asylum seeker is defined as a foreigner or stateless person of non- European origin.

Turkey has also kept geographical limitation in 1967 Protocol on the Status of Refugees. As a result of that limitation, non- Europeans were excluded from refugee status. The 1951 Convention applies only to those who arrives Turkish territory from the European countries.Applicants from non-European countries are qualified as asylum seekers under Turkish practice. Therefore, in Turkish practice it is also possible to speak about convention and non-convention refugees. Convention refugees are those, to whom Turkey grants asylum and refugee status. Non-Convention refugees are the group who are from beyond the geographical area for which Turkey accepted responsibility under the 1951 Convention.
As seen above, Turkey maintains a two-tiered asylum policy. Turkey issues temporary residence permits to asylum-seekers from non-European countries that are recognized by the UNHCR as refugees pending their resettlement in a third country by that organization, for the sake of humanitarian reasons. This policy has always been criticised and became more important after being officially recognised a candidate to EU.It is not the only point that Turkey got critics on asylum policy. According to the Amnesty International (AI), European asylum seekers are denied to grant refugee status under Turkish practice as well as non- Europeans. Instead of recognizing refugee status to European asylum seekers, and ensuring the rights and protection under 1951 Convention, the Turkish Government provides limited protection on basis of their being Turkish descent or Muslim identity. Such protection, gives an opportunity to the Government to escape their responsibility and ensure the rights which are guaranteed under 1951 Convention.

PROCEDURAL RIGHTS UNDER TURKISH LAW IN THE LIGHT OF EU ASYLUM LAW, 2009Hvor mange personer af europæisk oprindelse søger forresten asyl i Tyrkiet ?

Støvring: Udkanter

At dømme efter dansk film i de seneste år er Provinsdanmark et grotesk sted at bo. Det er befolket af pædofile, svindlere, selvtægtsmænd, ja, helt igennem usympatiske voldsmænd og ondskabsfulde tabere, bøvede og fordrukne alle til hobe. “På landet venter kun ensomhed, galskab og idioti”, som filmanmelderen Kim Skotte skrev for nylig.

Også politikerne synes at have et nedladende syn på livet i provinsen, på landet – og i Udkanten, for nu at sige det med et nyt ord for den centralisering af bl.a. politi og sygehuse omkring de store byer, især hovedstaden, som også nyder størst bevågenhed og agtelse i den offentlige opinion. Centraliseringen har skabt stor opbakning til protestbevægelsen Fælleslisten, der kæmper imod Christianborgpolitikernes underminering af det lokale liv. Bevægelsen er i sig selv et vidnesbyrd om kløften mellem magthavere og befolkning.

Men der findes også en anden fortælling om livet på landet.

Udflytning fra udkanten er en beklagelig tendens, men der findes også en anden tendens, nemlig en udflytning fra storbyen.

Jeg tog selv for lidt under et år siden sammen med min familie et af mit livs bedste beslutninger og flyttede fra København til landet.

Men jeg er ikke den eneste, der har foretaget en udflytning fra København. Mange andre gør det, og tendensen er endda blevet dokumenteret af geografer.

Det paradoksale er, at den landlige kultur og Provinsdanmark er officielt ringeagtet i medierne og blandt politikere. Men det er her mange, ja, vel stadig de fleste, vælger at bo og i praksis føler sig hjemme. Her findes det gode liv – selv om der ikke rigtigt findes ord for dette liv.

Der findes tværtimod mange negative ord som ligusterfascismens parcelhuskvarterer, bondeidyllens snæversyn, en kedelig kulturel ensartethed, langsomhed, monotoni osv. Det er alt sammen nedsættende ord, der i lighed med begrebet “udkantsdanmark” er skabt af mennesker, hvis centrum er hovedstaden og de større byer.

Så mange aspekter af det landlige liv har vi ikke sat ord og fortællinger på. Derfor har vi kun et halvt bevidst forhold til dem, selv om rigtig mange færdes i dette liv hver dag. Hvis vi sætter ord på dette fællesskabsliv, vil vi – og mediefolk og politikere – måske få lettere ved at se det og forholde os til det bevaringsværdige i det.

For her på landet er der et stærkt civilt samfund med masser af frivillige foreninger; der er gode naboskaber: man kommer hinanden ved og hjælper hinanden; der er solide uformelle normer for ærlighed, gensidighed, ansvarlighed og fordragelighed.

Der er, ja, en stærk sammenhængskraft “hernede”, hvilket igen har at gøre med, at stedet er kulturelt homogent. Man deler simpelt hen fælles basale normer.

Det kan give en forklaring på, hvorfor stadig flere flygter fra den konfliktfyldte mangfoldighed i storbyen med dens mange parallelsamfund.

Men vi bør ikke glemme, at når alt kommer til alt er Danmark et særdeles godt land at bo i, og der er stadig en udstrakt samhørighed på tværs af land og by. Jeg har selv nydt godt af København som ung mand, vel at mærke før jeg blev gift og fik børn.

Så alting har en pris, og alting til hver sin tid – det er meningen bag klicheen om, at alt afhænger af øjnene, der ser.

Her på landet vil vi sådan set også bare have lov at være i fred uden alt for mange storbytosser. Her er godt at bo – men sig det ikke til nogen!

Det gode liv på landet, P 1 04. august 2010 Hør klumme (04:09)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Axel

    Den nye “trekking”.
    Der er jo grænser for hvor langt “unge mennesker” vil tage væk for at berige sig.

  • Limewoody

    Det er lidt morsomt, at de (Ole Bornedal, Klaus Rifbjerg f.eks.) der til stadighed prøver at iscenesætte en “normaldansker” – hvad så det i virkeligheden er – som øldrikkende, pølseædende, fed, racistisk, osv. osv – i denne mytiske figur har et hadeobjekt. som det vel at mærke for dem tilladt at nære disse negative ladede følelser for.

    Dobbeltmoralen hos disse er så tyk som rødvinsdunsten over Kandestederne en lun sommeraften.

  • Mette

    Vort modersmål er dejligt.

    (…)

    De fremmede, de tænkte at volde hende sorg,
    de bød hende trældom i hendes egen borg,
    men just som de mente, hun var i bånd og bast,
    da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast,
    da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast.

    Og alle de skjalde, hun skænked ordets magt,
    de blev om hendes sæde en stærk og trofast vagt.
    Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst,
    den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst,
    den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst.

    Hver kraftig skæmt, som lokker på læben frem et smil,
    den blev i hendes kogger en hvas og vinget pil,
    hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når,
    der blev en sten i muren, der hegner hendes gård,
    der blev en sten i muren, der hegner hendes gård.

    Mon ikke den sangglade jurist og EU-parlamentariker Morten Messerschmidt havde disse vers i tankerne, da han skrev sin artikel til Jyllands-Posten i dag. Artiklen er placeret over for lederen om ”Det frie ord”, og den er illustreret med fotografier af fem danske mænd, der har været og er hængt ud for racisme, hvad det så end skal betyde. Artiklen er også placeret på Blogs, hvor den høster mange kommentarer, som vidner om niveauet hos det hade-publikum, som Messerschmidt suger til sig. Lad dem blot udstille sig selv.

    http://tiny.cc/pw3lz

    Der er ikke så meget nyt under solen, ej heller når man læser sangens historie, og jeg iler med at fortælle dem, der ikke har det helt klart for sig, at “En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage”. Nordslesvig er i dag atter en del af Danmark.

    http://tiny.cc/3lhhr

  • Mette

    Dette tyrkiske tiltag kan ikke være gennemtænkt. Eller regner man med, at statsadvokaturen lider af dobbeltmoral, så at nogen må og andre ikke?

    http://www.haber.dk/?p=1351

    • @ Mette: Der er omkring 1 mio ikke-vestlige “flygtninge” i Tyrkiet – de fleste er ganske vist kun i transit mod EU, men det kræver ikke mange klik, at finde ud af hvilke vilkår tyrkerne tilbyder dem. Men det er nok for meget forventet af HABER, at de skal kunne se vores berettigede bekymringer i et større perspektiv, endsige betragte deres eget land nogenlunde objektivt.

      Bortset fra det – man går jo på forhånd ud fra, at statsadvokaten ikke er idiot. Han har sagt om sagerne “at det drejer sig om at prøve paragrafferne af.” Det er med andre ord helt tænkeligt, at det i virkeligheden er 266 b, han ønsker sat på en juridisk prøve. Det kan man dårligt fortænke ham i, hvis man som mange mener, at 266 b trækker politik ind i det juridiske rum, hvor det ikke hører hjemme.

      Men der er desværre også et andet faktum, som Messerschmidt gør opmærksom på i dag:

      I gentagende tilfælde har domstolene afvist at inddrage empirisk bevismateriale til sandsynliggørelse af god tro – for god tro eller sandhedsbevis er ikke relevant. Det centrale er, at man ikke må fornærme, true eller forhåne – hverken hvis udtalelsen er sand eller falsk.

      Det eneste sikre jeg tør sige nu, er at Langballe-Hedegaard sagerne bliver mere interessante end tidligere 266 b sager.

      • Mette

        “man går jo på forhånd ud fra, at statsadvokaten ikke er idiot. Han har sagt sagerne “drejer det sig om at prøve paragrafferne af.” Det er med andre ord helt tænkeligt, at det i virkeligheden er 266 b, han ønsker sat på en juridisk prøve.”

        Ja så, paragrafferne skal prøves af. Det var nyt for mig og meget interessant. Det svarer ikke til Mchangamas beskrivelse i bloggen på Berlingske Tidende, han mener, at der blot er tale om en ud af mange sager af lignende art. Men måske skal “afprøvningen” være i forhold til dessinerne sydfra.

        Da rigsadvokaten fik til opgave at bedømme muhammed-tegningerne, brugte han meget lang tid, dette er ofte blevet nævnt. Omsider meddelte han, at de lå langt inden for grænsen af det, der er almindeligt og tilladeligt i Danmark. Jeg husker ikke den nøjagtige formulering. De fleste vil vist mene, at den konklusion var uhyre nem at nå frem til, men jurister gør sig jo nogle tanker, som vi af og til kan have svært ved at følge.

        Hvis det at sige sandheden kan føre til en dom, vil den efter min mening have en desillusionerende virkning, fordi mange vil føle afmagt. I en JP-boganmeldelse i dag får pastor emerit. Johs. H. Christensen under overskriften “Tolerancens forkynder” indflettet nogle ord af Goethe:

        “Kun det frugtbare er sandt”.

        Jeg vil mene, at et dom, der kriminaliserer en udtalelse med sandt indhold, i givet fald kommer til at hvile på højst ufrugtbar grund.

        JP fandt på sin side lejlighed til at trække et citat ud af JHC’s boganmelse:

        “Sådan taler et menneske, i hvem ydmyghed og selvbevidsthed har fundet den fuldendte harmoni”

  • I forbindelse med de vilde voldtægtsstatistikker fra Sverige udtaler en norsk (?) konsulent

    “Hun tror ikke det er flere voldtekter i Sverige enn i Norge, heller ikke at det er flere voldtekter i Norge enn i Danmark.”

    …..

    • Mette

      Gud fri mig vel. Send hende videre til Jyllands-Postens debatsider.

  • Mette

    OK, det er mig igen.

    Blot for at fortælle, at hele dagen har der været pres på JP Blogs, hvor det ærede medlem af Europa-parlamentet Morten Messerschmidt opfordrer til at le ad det hele og er udsat for en kanonade af nazibeskyldninger. Ud på eftermiddagen gik det imidlertid helt galt, da Kasper Støvring søsatte sit opråb:

    “Hvorfor må vi ikke begrænse indvandringen fra ikke-vestlige lande?”

    Nu står man i kø for at komme ind.

  • @ Jakob – jeg udelod de kommentarer med vilje, de er næsten ikke umagen værd. Der vil altid være en eller anden nutcase, – undskyld, “ekspert” – der er parat til at problematisere selv den mest håndgribelige virkelighed – som regel af psykologiske eller ideologiske grunde formentlig.

    Det interessante her, er jo at tre på alle måder sammenlignelige lande i Norden, har så forskellige mængder anmeldelser. Det tyder unægtelig på – medmindre man er “ekspert” – er der er en meget forskellig forekomst, ikke ? Og hvorfor er der så det ? Det er det, vi ikke kan få svar på.

    Man må også formode, at mørketallene i Norden er ganske sammenlignelige, givet at kvinder har nogenlunde den samme indstilling til, hvad de ikke vil finde sig i.

  • Nils

    Det hører dog med til den statistik, at Sverige – guderne må vide med hvilken begrundelse – har udvidet voldtægtsbegrebet, så ikke alle voldtægtssager drejer sig om voldtægt, men der kan være tale om mindreårige – så hedder det altid voldtægt, også selv om det ikke er det.

    Den lovændring kan man se i statistikken i den stigning på 11,7, der er mellem 04 og 05, men den forklarer kun en mindre del af udviklingen. Den kan ikke bortforklare det hele, hvad nogen vil gerne vil gøre.

    Jeg skal ikke ødelægge den gode stemning, men jeg tror, der er EN VIS forskel i anmeldelsestilbøjelighed. Noget jeg finder slående ved mange voldtægtssager i Sverige er, at beviskravene er meget lave. Hvis en kvinde er i stand til at fortælle samme historie to gange uden at lave alt for meget om, så kan hun få sin eks i spjældet.

    Og i Sverige drikker kvinder ikke – de BLIVER drukket, nærmere betegnet “redlöst berusade”, hvorefter de er ude af stand til at frede sig fra påtrængende mandspersoner, som dermed kan dømmes for voldtægt alene på baggrund af offerets promille.

    Ude i virkeligheden er der en gråzone af mere eller mindre håndfast overtalelse, luskesjover og fortrudt fuldesex etc. De nuancer eksisterer ikke i en svensk retssal.

    Det kunne være mere interessant at se statistik for de grove voldtægter, altså med overfald og/eller trusler.

    • Morten – – –

      “Og i Sverige drikker kvinder ikke – de BLIVER drukket”. Altså, en gammel kineser har sagt: “Man kan ikke manipuleres – man kan kun lade sig manipulere”. Hvor mange gange går det godt at drikke svenske kvinder fra sans og samling for at forlyste sig med de hjælpeløse ? Kan det virkelig foregå systematisk ? Og giver det anledning til voldtægtsanmeldelser ?

      Bliver drukket … hm. I et moderne, vestligt land ? Modvilligt ?

      Men du har ret i, at det kunne være interessant at se sammenligne overfalds-voldtægts-statistikker for sig. Og det lyder rimeligt, at svenskerne forsøger at sløre tallene ved bevidst at blande pærer og bananer.

      Jeg kan godt forstå, at de, der ikke levede i Danmark i firserne, har svært ved at acceptere, at der findes en toneangivende klasse i Sverige, som vil føre både sig selv og andre bag lyset. Det ser helt absurd ud. Men det er virkelighed, og vi har selv dyrket det samme vanvid og ser fra tid til anden reminiscenser af det.

      – – –

    • Signe

      Gode pointer.

      Mon ikke nogle etisk udfordrede svenske mænd er så meget under den feministiske tøffel til daglig, at de afreagerer, når DE har drukket for meget?

      Det med den anderledes drukkultur er formentlig en ret væsentlig faktor.

      Og så virker nogle svenske og norske kvinder altså meget naive i forhold til os danskere. Verden kan altså være ond – det skal man (også) lære sine børn.

      Findes der ikke tal opdelt på date rape og overfaldsvoldtægt?

      • Tine

        Du har beklageligvis rett når det gjelder mange svenske og norske kvinners naivitet. Jeg er heldig som er oppdratt i den tro om at verden kan være et farlig sted, og det er noe som heter forhåndsregler. Jeg og mange andre med meg er lei av den grenseløse naiviteten.

        Det at kvinnen alltid er et offer er fenomen som utmerker i Sverige. Godtroende kvinner som omgås med berikere i den tro at det fungerer utsetter seg selv for fare. Mange voldtekter som utføres i Sverige av berikere er av så grov karakter og skjer ikke nødvendigvis som de fleste av oss vet etter krogen midt på natten. Slik jeg ser det har hele det svenske systemet kjørt seg helt fast og svenskene betaler en meget høy pris i form av voldtekter, mord, vold etc, etc.

  • PeterK

    Udkantsdanmark……. Det er jo i høj grad defineret af ens udgangspunkt. For mig er udkantsdanmark København, og den måde man opfører sig derovre er en daglig kilde til undren. Jeg forstår ikke der gik næsten 35 år før jeg fik nok. For det første er det jo et faktum, at der er mindst dobbelt så langt fra København til Jylland som omvendt. Derefter ser det ud som om en hel del af befolkningen derovre i fuldt alvor tror at vi stadig går klædt og opfører os som i en Morten Korch film fra 1950’erne.

    I et tidligere job, blev jeg bombarderet med indbydelser til seminarer her og hisset. Jeg blev også indbudt til et , i øvrigt interessant, gå-hjem-arrangement i Vedbæk fra kl 15 – 17. Jeg meldte afbud, 15 – 17 i Veebæk er meget upraktisk når man skal køre mindst 2½ time hver vej, og så endda have et ret afslappet forhold til hastighedsgrænserne på motorvejen. 2 dage efter ringede en høflig ung mand, og spurgte hvorfor jeg ikke kom, om det var uinteressant?. Jeg fortalte ham at for at være med til et 2-timers seminar, skulle jeg køre i minimum 5 timer, men hvis de lagde det centralt i landet og ikke ude i et øde hjørne som Vedbæk, så ville jeg da bestemt komme. Det livede ham en del op, og han spurgte så om jeg ville komme, hvis de f.eks. arrangerede noget på Kolding Kro. Han sagde dog ikke forsamlingshus. Jeg fortalte han så lidt om Scanticon med plads til 500 kongresdeltagere, og Comwell med plads til over 1000, SAS Radisson og hvad vi ellers har, og han blev lidt tavs. Til sidst spurgte han så, hvor mange mennesker der egentlig boede i Kolding. Da jeg havde lyst til at dreje kniven lidt rundt, sagde jeg lige under 70.000, og det er 15.000 for mange, og tilføjede at der bor omkring 250.000 mennesker indenfor en radius på 20 km i trekantområdet. Så lagde han røret på, og sagde ikke engang farvel.

    Jeg har utallige gange opfordret Trykkefrihedsselskabet til at holde op med kun at arranger noget i forfatterforeningen, der er halvt ude i Øresund, og i stedet arrangere noget centralt i landet, Odense for eksempel. Det nægter Hr. Hedegaard pure. Gad vide om han er bange for at kunne finde hjem til kanten af Danmark, der helt ovre ved sidste afkørsel til Sverige, i mørket om aftenen.

    • Morten – – –

      Jamen, mange af vi københavnere er jo cyklister. Så det vil bestemt tage os mere end fem timer at nå frem til … øh, hvad du nu havde i tankerne. Odense. Set i det lys er dit forslag ikke rimeligt.

      – – –

  • Nils

    Selvfølgelig drikker de selv spritten, men i en svensk retssal er kvinden altid offer, selv for egne handlinger.

    Det mest groteske eksempel er den søde unge morderske fra Knutby, der gik ud og købte sig en pistol med ammunition og lynkursus og skød to mennesker. (En død, en mærket for livet.) Hun blev “dømt” til at sludre lidt med en psykolog om hvor hårdt livet kan være for en ung pige, mens hendes præst blev dømt for at have inspireret hende til overfaldene.

    Eller tag den mærkværdige sexkøbslov, hvor den prostituerede kvinde juridisk forbliver ren som en engel, selv om hun jo aktivt deltager i at udføre en forbrydelse, hvor hun så i øvrigt selv er offeret, eller hvordan det nu skal forstås. Er det staten, der er offeret?

    Hm apropos, kunne det give færre voldtægter, hvis det var lovligt at købe sex? Bestemt ikke ifølge den nyligt udkomne officielle rapport om sexkøbsloven.

    Naivitet? Når værtshuset lukker, eller man bliver smidt ud, fordi man lugter af øl, skal man måske på efterfest et sted. Et scenarie man kan læse om indimellem, hvor en beruset pige følger med til en lejlighed sammen med nogle mere eller mindre ukendte, kan næsten få en til at overveje, om hun er fanget af fiktionen om det mångkulturelle paradis. Som om hun tror hun er med i en tv-serie for unge, eller en samfundsfagstime, hvor muslimer ALTID er reko.

    • Morten – – –

      Nu er jeg med 🙂

      Glimrende betragtninger: Når de – neutrale – offentlige udskænkningssteder lukker, kan festen kun fortsætte på mere usikker – ikke-neutral – privat grund. Det er klart, at det giver gode betingelser for dem med de mindre gode hensigter.

      Muslimer er vel beskrevet som de blev i de danske firsere.

      – – –

  • bl

    http://www.unhcr.org/refworld/country,,MARP,,BGR,,469f3a60c,0.html

    Indtil videre har jeg kun kunnet finde oplysninger om hvor mange bosniere&tyrker fra det tidligere Yugoslavien sam tyrker fra Bulgarien, som stadig er i Tyrkiet i “asyl” her:

    http://www.operationworld.org/country/turk/owtext.html

    mvh

  • Bjovulf

    Hvorfor ligger Island så relativt højt på den liste?

    Det virker meget mystisk – andre opgørelsesmetoder og niveauer for anmeldelse?

  • Vivi Andersen

    PETER K

    Hahahaha…, tak for en glimrende beskrivelse !