Bogen er færdig fra trykken og bliver annonceret til salg her snarest. Kronikøren tager sig en velfortjent ferie, men hilser alle og beder mig sige: hun vender tilbage, uvist hvornår, men uden varsel! Støt hendes ret store trykkeomkostninger ved at købe hendes bøger her ude i højre spalte, når vi får dem på.

Det er nettet, stupid !

Der er mange der kloger sig på det, der nu er sket i Sverige. Der er også mange fantasifulde forklaringer på “højrevinden”, i Danmark ikke mindst Politikens. Vi er ikke så sofistiskerede, måske fordi vi ikke får penge for det, så vi har en supplerende forklaring, der er ligetil: Tilbage ved det svenske 2002-valg, da nettet var nyt men udbredt, spekulerede ikke så få svenskere i, om ikke det ville revolutionere svensk debat, skyde hul i mediernes selvbestaltede censur og slå igennem politisk i 2002. Det bla.lige præcis det, der er sket nu med otte års forsinkelse. Et meget centraliseret, topstyret medielandskab, er i helt særlig grad sårbart overfor udfordringer fra “uautoriserede” aktører. Når nogle af de største ændringer i over 90 år indtræffer, er det rimeligt også at se efter jordnære, konkrete forklaringer udover Reinfeldts økonomiske politik og Mona Sahlins person. Fem rigsdagspartier gik tilbage, kun M og MP gik frem. Den debat ingen kunne rejse i fire årtier, bragte nettet på dagsordenen på under ti år, og læsset begyndte at tippe.
Der er få danskere, der har mærket den svenske censur på egne skriverier (jeg har beskrevet mine egne oplevelser med svensk opinion andetssteds), endsige kender tilpas med velskrivende svenskere der har. Derfor tillægger disse heller ikke den tekniske udvikling nogen andel i valgets udfald, og givetvis også udfaldet af mange kommende valg. “Enhver har vel kunnet ytre sig som i Danmark, hvis de skrev godt nok om noget vigtigt.” Nej, det kunne de overhovedet ikke. Det er noget man kan bilde sig og læserne ind på Rådhuspladsen 37 i lederkollegiets vinklede verden.Bestemte oplysninger og holdninger var fuldstændigt udelukket fra den offentlige samtale, den statsunderstøttede journalistik have et enestående påvirkningsmonopol, der nu er under kraftig udfordring af en pluralisme, der kommer de gamle Mandariner svært på tværs. Et af de bedste tidspunkter at studere det, er netop nu.
Vores svenske journalists kronikserie kunne have stået i Jyllands Posten eller Berlingske Tidende, men ikke én af dem kunne have stået i en svensk avis, om den så kun blev udgivet i Kiruna. Nettet spredte dem og gav dem titusinder, måske hundredetusinder læsere. Ingen kan sætte en finger på deres saglige, rigt dokumenterede indhold, men de kunne aldrig udkomme i svensk presse. Svenske mediers rolle i udviklingen kan ikke undervurderes af andre end dem, der ikke ved hvad de taler om. eller dem, der som Carsten Jensen, Lasse Dencik, Drude Dahlerup m. fl. der har en metertyk politisk dagsorden i alt hvad de ytrer. Vi har naturligvis også en dagsorden, nationens og kulturens, men den er underordnet det vigtigste: ytringsfrihedens og demokratiets, og den hviler i modsætning til visse andres, på en høj grad af tillid til medmenneskers sunde dømmekraft. Vi behøver ingen formyndere, de behøver dem heller ikke. Når man kender sine landsmænd, frygter man dem ikke og man accepterer oplyst uenighed. (Snaphanen, besøg, landefordeling, Google Analytics.)

Uden kasettebåndet havde Ayathollah Khomeiny ikke erobret Iran i 1979, uden mobiltelefonen og netttet havde beboerne i landets større byer ikke kunnet foranstalte millionprotester for et år siden, og uden teknikken bringes regimet heller ikke til fald. Uden internet havde fri debat og fri information ikke kunnet flyde i Sverige. Hvis der er nogle, der længes tilbage til den gamle Folkhem med Falurøde stugar og enevældige provinsredaktører, så er det det svenske mediepolitiske kompleks. Men ånden kommer aldrig ned i flasken igen, ikke uden drakoniske indgreb overfor internettet, og selvom EU har nogle på bedding, vil man gerne se dem turde først. Sverigedemokraterne vil vokse, og med en 4 % spærregrænse vil de næste gang presse et eller flere partier ud af Riksdagen – VP, KD eller Centern – med en endnu større effekt end den Dansk Folkeparti pressede småpartiet ud af Folketinget. Vil Ohlys kommunister blive siddende på en lille smule flæsk, er det nu de skal sænke spærregrænsen til dansk niveau.
Altså, velkommen til den rigtige “globalisering” – tankens og ytringsfrihedens. Det tog sin tid, men det officielle Sverige har fået sig en lektie i demokrati, det har behøvet længe, og så er undervisningen endda kun lige begyndt. Tilværelsen er usikker og omskiftelig, og det skal den også være i et parlament, ellers er det ikke af denne verden. Riksdagens tryghed i ansættelsen, har været af det ubetinget onde. (Grafik: Snaphanens besøg i ugerne op til valget. Bortset fra Marks Steyn og valgaftenen er samtlige topscorere kronikøren Julia Caesar. Men der er selvfølgelig langt større aktører på svensk net end os, vi er bare en del af puljen. klik for helskærm.) Se også Kasper Støvring: Får Sverige en normal politisk kultur? og opinionsmåling: DF når niveauet fra Muhammedkrisen.

Kvindelige fredsaktivister på ryggen for araberne

Two activists have exposed a disturbing phenomenon that they say is an open secret within the “peace camp”: female “peace” activists are routinely harassed and raped by the Arabs of Judea and Samaria with whom they have come to identify. They say the phenomenon has gotten worse lately and that many foreign women end up as wives of local Arabs against their will, but cannot escape their new homes. […]

“A nauseous atrocity has been going on for a long time behind the scenes at the leftists’ demonstration at Bil’in, Naalin and Sheikh Jarrah [Shimon HaTzaddik],” she writes. “A dark secret that threatens to smash the basic ideological values upon which the demand to end the occupation of the Territories rests.”

It turns out, she explains, that when female peace activists from Israel and abroad come out to Judea and Samaria and demonstrate against the Israeli “occupation,” they are assaulted sexually by the Arab men whom they have come to help. These are not isolated incidents, Aloni-Sedovnik stresses. Rather, this is an “ongoing and widespread” phenomenon that includes verbal and physical abuse. She accuses the ‘peace’ camp of purposely covering up the trend so as not to offend “the Palestinians and their heritage, which sees women as sexual objects.” […] Arabs Harass Female ‘Peace’ Activists; Left Silences Victims

Pang i bygget
Hvad er de så bange for, svenske politikere og medier ? Valget er overstået og alligevel er de mere perplexe og konfuse end inden. Der kan være mange gode grunde. For første gang i en generation bliver det svært at undertrykke, fordreje og tilbageholde faktuel kritik. Man kan ikke længere vedtage én gang for alle, at en Sverigedemokrat aldrig kan tage til genmæle, aldrig kan skrive på DN Debatt eller på SvD Brännpunkt. Eller kan de fortsætte den udgiverpolitik ? Og Riksdagspolitikere får invaderet deres tavshedszone, de skal til at sætte sig ind fakta om emner de mageligt har ladet ligge i over en generation. Endelig får Sverigedemokraterna udover 111 millioner også adgang til arkiver og dokumenter i Riksdagen, de ikke havde før. Nu kan der komme rigtige köttbullar på bordet. Hvad koster indvandringen i menneskelig svie og smerte og kroner ? 40 eller 300 mia om året ? Hvad er sandheden om den eksploderende kriminalitet? Få så undersøgt de voldtægter, som et Riksdagmedlem selv har kaldt “tal fra en krigszone”. Melder Stockholmske apoteker mon om udsolgt af Valium og Ethanol allerede ? – aviserne er stanghysteriske. Stadig mere agitatoriske for hvert døgn der går.
Aftonbladet kører reportage, opinion og propaganda sammen i én pêle-mêle i artiklen: Det nya kalla Sverige. Og så følger resten så fulde af tilsnigelser og løgne, at ingen har tid til at gendrive dem: Åkessons blandning, Det finns hopp i aktivt motstånd, Jimmie och hans bröder, Kvinna i slöja mötte SD-ledaren i sminket, Fredrik Reinfeldt planerar att frysa ut Jimmie Åkesson totalt, Så smittar den danska sjukan. Denciks “analyse” tilsidst, er agitation og manipulation, alene ved det den fortier: Nyrup strammede udlændingepolitikken små 20 gange i sin statsministertid, ikke så meget som han vidste var nødvendigt, men så meget han kunne komme til for de Radikale og splittelsen i S. Nyrup tabte ikke til DF, han tabte til Marianne Jelved og sin egen venstrefløj personificeret af Svend Auken.
Endelig er der dog udsigt til, at der kommer en smule fut og underholdning over svensk journalistisk, men lige i disse dage er den om muligt mere rædselsfuld end nogensinde, så vi vil ikke love at læse den. Nu skal den og dens riksdagskolleger til at arbejde lidt hårdere for føden, det er virkelig på høje tid. Ekstra Bladet har en leder der hedder Svenske tudefjæs. Den er en meget tynd kop the, men rubrikken er rigtig god. De har virkelig fået brug for kriseterapi, som Julia Ceasar skrev i sin sidste kronik. “Rättvisa” er et forslidt svensk plusord. I disse dage aner man lidt af den i horisonten. (Pang i bygget = Fawlty Towers) (Se i dag: Öppet brev från en som röstade på SD i valet 2010 til AB, Expressen, DN, SvD, SVT, SR, Moderaterna, FP, Centerpartiet, KD, Socialdemokraterna, Miljöpartiet och Vänsterpartiet.)

En foruroligende bog: Anmeldelse af “Deutschland schafft sich ab”

Sjældent har en bog skabt så meget postyr som Thilo Sarrazins skandalesucces. Lad det derfor være sagt med det samme. Det er en velskrevet, stringent, foruroligende og provokerende bog. Selv for danskere.
En bestseller
Thilo Sarrazins Deutschland schafft sich ab. Wie wir unser Land aufs Spiel setzen (Tyskland afskaffer sig selv. Hvordan vi sætter vort land på spil).blev øjeblikkeligt en bestseller, da den udkom i sidste måned. Der blev langet 25.000 eksemplarer over disken om dagen og nåede i løbet af få uger op på 300.000 solgte eksemplarer.Allerede før udgivelsen udløste den et ramaskrig på grund af offentliggjorte kapitler og interviews i aviser. Alex Ahrendtsen i Sappho Tidsskrift.