29
sep
Seneste opdatering: 30/9-10 kl. 1212
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Et godt eksempel på at den grimme virkelighed altid er lige ved hånden som den anden side af mønten. Den virkelighed som vi og andre prøver at formidle kræver ikke nødvendigvis særlig indsigt eller evner i kulegravning. Og endnu mere bemærkelsesværdigt – der gøres ingen anstrengelser for at skjule beviser for herrefolksmentaliteten og de barbariske skikke fra kuffars snagende blikke. Hvorfor? Fordi det ikke er nødvendigt. Arrangerer man et optog som her kan man trygt forlade sig på at det der vækker opmærksomhed i medierne er rørstrømske billeder af kvinder indpakket i Stars & Stripes-kulører. USA er som bekendt landet hvor de kan noget helt særligt i forhold til deres håndplukkede, kvalificerede muslimske indvandrere. Amerikanerne respekterer jo religiøsitet og ved at man ikke skal spotte og håne andres tro (bemærk at i denne meme glemmes belejligt den sædvanlige foragt for religiøse amerikanere).

Og hvad er det så for en virkelighed der ligger lige for? Det er f. eks. trøjen med “mujahideen”, eller den i islamoskeptiske kredse notoriske vejledning for retsskolen shafi’i ‘Umdat al-Salik, eller Reliance of the Traveller i engelsk oversættelse. Bogen hvor man kan læse at der er straffrihed for forældre der slår egne børn ihjel; pisk til homoseksuelle; steningsstraf til homoseksuelle recidivister (gravide lesbiske kan dog få udsættelse til efter fødslen og amningen er overstået); at en kommende kalif indleder offensiv krig mod de vantro; at der ikke skal betales blodpenge ved drab på vantro; at omskæring af pigebørn er en islamisk skik osv. osv. Et langt tilståelsesskrift for den retsskole som Abdul Wahid Pedersen følger, men tilståelsen drukner i det farverige gøgl. Via Atlas Shrugs og Bivouac-ID (LFPC).

Carrot and Stick

Baron Bodisseys indledning til historien om Malmø-dommeren der af sikkerhedsgrunde måtte trække sig fra en retssag trækker de store linjer op (LFPC).

The imposition of sharia in the West is being accomplished through a variety of methods in a mixture of “carrot” and “stick” approaches. As the concentration of Muslims within any given area grows larger, the carrot tends to disappear and the stick becomes predominant.

In the early stages of Islamization, the carrots are subtle messages delivered by friendly, seemingly innocuous spokesmen like Imam Rauf. They appeal to Westerners’ sense of basic decency and tolerance, and gain concessions from people who have been trained above all else to be nice.

This is how halal food gets into the school system and municipal swimming pools decide to segregate the sexes.

The stick emerges when there are enough Muslims in the neighborhood to make trouble. Then the Islamic talking heads appear on television and tell us that although they personally abhor violence, when Muslims feel that Islam has been insulted, they tend to become angry. At that point some unspecified subset of them may react violently, and there really isn’t anything that more reasonable Muslims can do about it, unfortunately.

This is when free speech begins to be suppressed — newspapers and magazines self-censor, print editions of books are recalled and destroyed, and “Islamophobic” artists and writers are prosecuted under hate speech laws. […]

The final stage, which might appropriately be called the “Big Stick”, arrives when the Muslim population passes a local tipping point — generally a proportion of about 20% to 30%. At that point there are so many potentially violent and lawless “youths” available to assault, burn, loot, and rape, that law enforcement is unable to control them, and the rule of law disappears in Muslim-dominated enclaves. Carrot and Stick

Vicepolitikommissæren er en skjælm

Underfundige hentydninger er bestemt et lyspunkt i en virkelighed i deroute. Det vigtigste er dog om JP, her en times tid før femårsjubilæet, og med en udmærket afdækkende artikelserie om ghettoproblemer i de seneste uger, vil fortsætte med eufemiseringer og udeladelser i dækningen af dette upopulære emne. Med de massive reaktioner fra læserne på disse artikler kan de umuligt være blinde for at læserne ønsker åbenhed, ikke mellem-linjerne-Pravda’sk lusken om den varme grød (LFPC).

[…] Kl. 02.30, natten til onsdag, blev et affaldsskur i Åbyhøjgård forsøgt antændt. Et vidne så gerningsmanden antænde stedet, og fik hurtigt slukket ilden med en spand vand, inden ilden bredte sig. […]

Gerningsmanden beskrives som dansker og omkring 40 år gammel. Han var iført en grå hættetrøje og kørte væk på en rød mountainbike.

”Denne ildspåsættelse har formentlig ikke noget at gøre med de andre brande. Det konkluderer vi blandt andet ud fra signalementet,” siger vicepolitikommissær Jes Frederiksen, Østjyllands Politi. Ildspåsættelse i Åbyhøj

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?