28
okt
Seneste opdatering: 28/10-10 kl. 1548
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det gudgivne firmament blev levende, og han så det med det blotte øje, tyve år inden kikkerten. Fysikeren og Mars-forskeren Jens Martin Knudsen – asteroiden Jensmartin er opkaldt efter ham, – skrev:

“Jeg har tænkt meget på, når nu jeg går på pension, at skrive en danmarkshistorie. Den skal indeholde fire kapitler: Et om Tycho Brahe. Et om Ole Rømer. Et om H.C.Ørsted, og et om Niels Bohr. Og så vil jeg slutte med at skrive, at resten bare er “footnotes”. Det vi kalder den moderne, vestlige civilisation tog sin begyndelse med Tycho Brahes opdagelse af en supernova den 11. november 1572.”


Gipsafstøbning af hans kranium taget ved åbningen af graven i Prag 1901. Det afhuggede næseben og resterne af overskæg ses. Nationalmuseet. (2010: Tycho Brahes fysiske rester graves op.)

“Øresundsintegration”
Dagens lille case-study, der er nye hele tiden:

Københavns Politi jagter her til aften en sølvgrå Mercedes på svenske nummerplader.Bilen har været indblandet i et røveriforsøg mod en juvelerbutik på Nørrebrogade 61 omkring klokken halv syv.Tilsyneladende stormede fire personer, der beskrives som sigøjnere, ind i forretningen og slog ejeren ned.Den sølvgrå Mercedes er for kort tid siden set på Tagensvej på vej ind mod byen. Den har en nummerplade, der hedder RFF 639. Politi jagter svensk bil efter røveri

Øresundsbron deltager nu i Sydsvenskans ”Vi elsker Malmø”-kampagne mod skyderierne i Malmø og viser sin støtte med en vignet på en annonce og på hjemmesiden. Øresundsbron donerer også 50.000 svenske kroner til Brottsofferjouren – en forening, der tager sig af voldsofre i Sverige. Vi tror ikke, at skudepisoderne påvirker danskernes lyst til at tage til Malmø. Men vi synes, det er en god kampagne, som vi ønsker at støtte, siger Caroline Ullman-Hammer. Øresundsbron støtter kampagnen ”Vi elsker Malmø”

“Danskernes lyst til Malmø”, ork nej, min var borte inden. Da Øresundsforbindelsen blev vedtaget midt i halvfemserne, var svenskere stadig i ret bekvem majoritet i de tre større sundbyer, der vender mod Danmark. Nu 15 år efter har det drastisk ændret sig. I dette årti bliver de i mindretal i Malmø. Om tyve år bliver de i mindretal i Landskrona og Helsingborg, forudsætningerne for øresundsintegration har derfor også drastisk ændret sig, og det er derfor helt legitimt at ændre sin holdning til den drastisk. Et arabiseret Malmø bliver en fjendtligsindet nabo for København. Man må formode at Københavnske politikere, Øresundsintegrationsforskere, Centrum for Danmarksstudier og lign., er blandt de sidste der opdager det. Nogle af de første, der opdagede at “svensk multikultur” i virkeligheden var arabisk monokultur, var de chilenske flygtninge på Möllevången. De absenterede sig. Jeg skal heller ikke nyde noget, hvis jeg mod forventning lever til den tid, og hvis københavnere i al almindelighed opdager, hvad svensk multikultur er, så bliver der ingen integration i Øresund, men lige tværtimod. Da disse linjer er skrevet ca. 20 år for tidligt, forventer jeg ikke at blive bespist på rådhuset. Jeg kan tage til takke med den glimrende kantine i rådhuskælderen. Svenskar i minoritet år 2050.

Thilo Sarrazin zu Gast bei Stern TV, 27.10.2010
I første del ser man bla hvordan almindelige borgere standser Sarrazin på gaden og takker ham. I 2 og 3 del spidser en debat til en en kvindelig, arabisk gynækolog, der “har læst uddrag” af hans bog, der nu har solgt 1.1 mio eksemplarer.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch
  • Mette

    Synd at Jens Martin Knudsen aldrig fik skrevet sin danmarkshistorie. Jeg fatter ikke, at det er 5½ år siden, at han døde, synes ikke at det er mere end et års tid siden, at han berettede begejstret om min yndlingsplanet Mars.

    Om Tycho Brahe kan der også skrives kriminalromaner.En slægtt med stærke rødder på den anden side af Øresund.

    • Victor

      Du gav mig en idé. Hvis DR radio ellers kendte sin besøgelsestid, fik de Carsten Overskov til at lave en serie om store danskere som Brahe, Rømer og Bohr. Mine unger har lige – med lidt faderlig skubben – opdaget hans gamle serier. Så nu ligger de hver aften og hører hans historier…

      Indslaget om hotelstaben på Maldiverne fik mig til at huske en hundemorsom oplevelse for et par år siden i en københavnsk butik med pakistansk indehaver. Jeg var derinde med en norsk bekendt, som er vokset i Indien og forstår urdu.

      Anyway, den pakistanske ungersvend snakker med en bekendt i telefonen…på urdu; mens hans smilende danske kæreste står i baggrunden. Nordmanden vinker hende hen – og fortæller, hvad der lige er blevet sagt om hende. Det var ike kønt – men ret morsomt at se, hans reaktion bagefter.

  • Nils

    Vi elsker Malmø. Og det gælder ALLE!

  • Mette: Tænker også af og til på JMK, så smitttende han kunne fortælle i radioen. Tycho skulle have kigget sine første stjerne som barn i tårnet her

    Tosterup
    Tosterups slot ligger 12 km nordøst for Ystad. I midten af 1400-tallet kom slottet i Braheættens eje. Her voksede Tycho Brahe op hos sin farbror Jørgen Brahe og faster Inger Oxe. Adskilt fra sine søskende på Knudstrup (Knutstorp) var Tycho enebarn på Tosterup. Det fortælles, at Jørgen Brahe mere eller mindre “kidnappede” Tycho fra sin bror Otto Brahe på Knudstrup, da Tycho kun var nogle få år gammel. Jørgen Brahe gjorde Tycho til sin arving og sørgede for, at han fik en universitetsuddannelse, som han begyndte på, da han var 14 år. Den sidste Brahe på Tosterup var Jørgen Axelsen Brahe. Da han døde i 1640, gik Tosterup ud af slægten Brahes eje. Området omkring slottet er åbent for publikum.
    http://www.tychobrahe.com/DK/tycho_fotspar.html

  • Emeritus

    O.T.
    Kasper Støvring er igen min mand – nu også i ghettodebatten. Måske stammer min glæde fra den selvglæde jeg føler, fordi jeg grundlæggende er enig med Kasper i de synspunkter han fremlægger i sit blogindlæg, og fordi jeg ikke kan lade være at nyde at se egne synspunkter forfægtet af en anden. Som at sige goddag til gode venner.
    KS afviser blankt postulatet om, at der skulle være tale om sociale problemer som årsag til ghettodannelsen. Problemerne er kulturelle hævder han.
    Med beboersammensætningen i vore ghettoer skal man også være både blind og døv og venstreorienteret for at kunne bortforklare problemerne og kalde dem sociale.

    http://blogs.jp.dk/borgerligtvagtskifte/2010/10/27/forbistringer-i-ghe ttodebatten/

    Og så er min respekt for Lars Løkke stigende. Han ligner en ‘no nonsense’ politiker med betydelig robusthed og handlekraft, hvis ellers forholdene tillader det. Han slog sig meget tydeligt på klimatopmødet – og som det så ud, fordi han som repræsentant for et lille land var alt for utålmodig og resultatorienteret i sammenligning med de tunge drenge, han var oppe imod.
    Ghetto-udspillet bærer igen præg af den praktiske, handlekraftige, lidt brutale mands måde at løse problemerne på. ‘Ikke så meget snak. Lad os nu sætte handling bag ordene og se, om handling virker.’ Det kan jeg på en måde godt lide. Tendensen kan være farlig, men i dette land har vi politisk for lidt af netop den tendens.

    Hvis vi fjerner gløderne fra ildstedet og isolerer dem, er det langt nemmere at slukke dem hver for sig, synes strategien at være. ‘Elementary, dear Watson’. Hvis vi ikke er ofre for valgtorden alene, men at udspillet også er regeringens alvor, og der bliver sat handling bag planen, så er det godt nyt for integrationen i det danske samfund,

    Mit samlede synspunkt er, at handleplanen er sent, men godt nyt, og at trykket på værdidebatten skal opretholdes. En handleplan som den, regeringen lægger op til, kræver helt naturligt flere ben for at kunne stå fast.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Til Steen.
    Jeg har mødt JMK. En elskelig, meget levende og enthusiastisk personlighed, der den aften tilfældigvis havde valgt at underholde os om Mars i over en time.
    – – –
    Og hvornår tog du det udmærkede billede af Tosterup slot?
    Jeg kom selv forbi i 2008 og benyttede den dag naturligvis lejligheden til at bevæge mig rundt på slotsarealet. Selve slottet var desværre ikke tilgængeligt.
    Interesserer man sig for Thycho Brahe er Hven (Uranienborg) og Tosterup slot (meget velholdt) oplagte besøgsmål i nabolaget.

    Me venlig hilsen

    • Emeritus: 6 maj 2007. Du husker at:

      Jens Martin Knudsen havde i flere foredrag causeret over, at teksten på hans gravsten skulle være Hvorfor?, da dette er det store spørgsmål, som rumforskningen i sidste ende søger at besvare – i modsætning til det Hvordan?, som anden naturvidenskab allerede i dag besvarer.

      En god inskription på en gravsten, ikke ?
      Nationalmuseet har nogle af de få bevarede effekter fra Uranienborg:

  • Vivi Andersen

    Jeg savner JMK rigtig meget.

    Hvis nogen er “skyld” i min store glæde ved at kigge stjerner bl.a. i smadder kolde vinternætter, pakket ind fra top til tå i fåreskind og lammeuld, er det bl.a. JMK !

    Og når jeg hilser på Mars sender jeg samtidig en hilsen til JMK .

    Hvordan kan det være at der er nogle mennesker, selvom man overhovedet ikke kender dem personligt, man kan savne rigtig meget ?

    Det er virkelig et tab når folk som JMK ikke er mere. Og ja, det var trist han ikke nåede at få skrevet sin version af Danmarks historie!

    Gad vide om Michael Linden-Vørnle kunne gøre det ?

    Forøvrigt er han også en fremragende fremlægger af sit fag.

    Jeg synes at se, at vi her har en fagmand, der trasker ganske godt i JMK´s fodspor.

  • Vivi Andersen

    PS

    Vi måp holde øje med d. 15. november, når videnskabsfolkene tager Tycho Brahes rester frem i Prag.

    Det bliver rigtig interessant hvad de finder ud af for siden T.B.s levninger sidst blev undersøgt må man i dag have langt bedre metoder at kunne tage i anvendelse.

    Jeg kan ikke lige her og nu huske hvornår det sidst var man undersøgte de resterende rester af T.B.

    Men hvis det ikke er for tæt på nutiden så må metoderne formodes at være bedre i dag ?

  • Emeritus

    Til Steen.

    2007. Øv. Jeg regnede bestemt med, at jeg var der først!!

    Jo. Du har ret. Og JMK var en hvorfor-mand . – Hvordan? er den videnskabelige håndværkers standardspørgsmål, mens spørgsmålet – HVORFOR? er dybsindigere.

    Siden arven efter Einstein – Bohr æraen har hovedspørgsmålet været – hvordan? Det er man kommet langt med på basis af kvantemekanikken og relativitetsteorien. Men man står stadig på skuldrene af teoretikerne fra forrige århundredes første halvdel.

    Nu arbejder man så på GUT. Men stadig kun med et hvordan? – hvordan forener man det mindste og det største? Alt for få forskere i dag begynder med det sværeste og nærmest metafysisk-filosofisk-religiøse udgangspunkt, som var JMK’s – HVORFOR? Det var evnen til at kunne besvare netop det spørgsmål, der gjorde det muligt for Einstein og Bohr at begrunde deres svar med et både derfor og et hvordan.

    Med venlig hilsen

  • Pingback: Stjernerne ved Rundetårn « Snaphanen()