Far more frequently you’re wearing perfume, With you say no special place to go, But when I ask will you be coming back soon, You don’t know, never know
Ahmed Al-Shuqayri – sidste skrig inden for moderate krammedyr
Gider jeg, eller gider jeg ikke? Så absolut det sidste, for debatten om multikultur er forlængst gået i selvsving, alt er sagt – mange gange – og alle apologeternes bidrag kan nemt kategoriseres efter velkendte skabeloner. Nedenstående jubelnaive citat falder således i denne kategori: ‘Jeg, Jakob Skovgaard-Petersen, har en særlig ekspertise der hæver mig over det uvaskede ros der naivt tiltror Koranen en særlig autoritet. Nu nævner jeg en positiv rollemodel som disse usofistikerede mennesker ikke har hørt om, og så har jeg ydet et konstruktivt bidrag til et nuanceret billede af islam’.

Bemærk suttebolscheordet “ung” der benyttes seks gange her. “Ung” som i “utilpassede unge”? “Unge” der kaster sten fra motorvejsbroer eller efter brandbiler? Selvfølgelig ikke, den uudtalte præmis her er at positive eksempler indgår i et plus-minus-regnskab med disse kedelige dagligdags kendsgerninger. Fedt skal det hjælpe.
Er Al-Shuqayri ubetinget demokrat? Forsager han shariaen og alt dens væsen? Støtter han Israels ret til at eksistere og muslimers ret til frafald? Vi ved det ikke, for hele omdrejningspunktet her er ordet “ung” og henvisninger til traditionel redelighed. Jeg har prøvet at google manden, incl. flere stavemåder, og har endnu intet fundet om hans teologi. Tankevækkende er dog denne video, hvor Al-Shuqayri taler foran noget der grangiveligt ligner et monument forestillende sværdet i det saudiske rigsvåben, prydet med den opgående sol. Man er velkommen til at korrigere og uddybe disse betragtninger, men først og fremmest er pointen at hverken Skovgaard-Petersen eller Dagbladet Information finder det nødvendigt at kaste lys over mandens demokratiske sindelag (LFPC).
[...] Hvis man virkelig er optaget af at vide noget om, hvordan muslimer lever og tænker i dag, skal man derfor ifølge Jakob Skovgaard-Petersen lægge Koranen til side og i stedet rette blikket mod modernitetens husalter, tv’et. Ikke mindst under ramadanen, hvor den muslimske verden samles foran fjernsynet, nøjagtig som vi danskere rykker sammen om tv’et i julen.
På den største og rigeste tv-station i den arabiske verden, det saudisk-ejede MBC med hovedsæde i Dubai, kan de hver ramadan se et dagligt program med det opbyggelige navn En ung mands strøtanker, på arabisk Khawater Shab. Værten i En ung mands strøtanker er den unge saudier Ahmed Al-Shuqayri, der ifølge Jakob Skovgaard-Petersen er en slags omvandrende kapitalismens ånd, som prædiker punktlighed og protestantisk etik.
»Al-Shuqayri er den protestantiske etik og den kapitalistiske ånd på to ben. Og på forunderlig vis bedriver han religions-og civilisationskritik på en måde, som unge muslimer kan forholde sig til. Derfor er det også en myte, når danske kommentatorer hævder, at der ikke skulle være kulturel selvkritik i den arabiske verden. Der er masser. Betydeligt mere end herhjemme,« påpeger Jakob Skovgaard-Petersen.
Derfor er det også vanskeligt at finde paralleller til Al-Shuqayri blandt vestlige tv-værter. Her er man for længst holdt op med at løfte pegefingeren af frygt for beskyldningerne om bedrevidende smagsdommeri.
Ifølge Jakob Skovgaard-Petersen minder Al-Shuqayri mest om en moderne Emma Gad, der med hverdagslige eksempler fortæller folk, at de skal behandle tjenestefolk med respekt, arbejde hårdt, ikke være nedladende og andre dydige sager.
Men vel at mærke ikke i nostalgisk længsel efter gamle dage. Den unge muslimske prædikant og folkeopdrager er en del af den moderne verden. Unge muslimer dyrker ham på Facebook og youtube, og fænomenet Al-Shuqayri rummer derfor også en anden central pointe. Nemlig at moderniteten og religionen sagtens kan gå håndihånd.[...] De danske islamdebattører læser Koranen som en slags grønspættebog, man kan slå op i, hvis man vil vide, hvordan muslimer tænker [Dagbladet Information 23.10.2010]
Schweiz stemmer om “udvisningsinitiativet” d. 28 november
Initiativteksten lyder:Forbundsrepublikkens forfatning 18 April 1999 ændres således:
Artikel 121, stk 3-6
3: De (udenlandske statsborgere) mister uanset deres indvandrerstatus og opholdsret såvel som alle juridiske rettigheder til at bo i Schweiz, hvis de dømmes for:
a. mord, overlagt drab, voldtægt, alvorlig legemsbeskadigelse, kvalificeret røveri, gidseltagning, kvalificeret menneskehandel, en alvorlig overtrædelse af lov om bekæmpelsesmidler, eller af anden grund dømmes til en fængselsstraf på et år eller derover.
b. svindel eller anden kriminalitet indenfor området for social bistand, socialforsikring eller økonomisk kriminalitet, og får en frihedsstraf på over 18 måneder, eller
c. dømmes for en anden lovovertrædelse der giver fængsel på mindst to år eller flere domme eller en bøder, der sammenlagt giver ikke mindre end 720 dages fængsel.
5 De udenlandske statsborgere, der forbryder sig mod punkt 3 og 4, og mister deres ret til ophold og alle juridiske rettigheder i Schweiz, skal af den kompetente myndighed pålægges udvisning fra Schweiz og forbud mod indrejse i fra 5 – 15 år. I af gentagelsestilfælde skal ind rejseforbuddet sættes til 20 år.
6 Enhver der ikke respekterer forbuddet mod indrejse, eller på anden måde rejser ulovligt ind i Schweiz forfølges strafferetligt. Lovgiverne vedtager de nødvendige sanktioner
I 2009 var 70.2 af alle indsatte i schweiziske fængsler udlændinge. Deres andel af forbrydelserne var:
Menneskehandel 91 %, voldtægt 62 %, drab 59 %, indbrudtyveri 57 %, frihedsberøvelse, bortførelse 56 %, grov legemsbeskadigelse 54 %. (Snaphanens oversættelse)
Det moralske kratluskeri
Skal jeg forsøge mig med et lægmandsbud på en overordnet forklaring på det suicidale vanvid vi dagligt konfronteres med i medierne, og som bl. a. denne blog prøver at belyse, må der være tale om to mulige tilgange: Enten at der er tale om en egentlig forsætlighed der udgør et styrende princip, og som i de mest radikale tolkninger kammer over i konspirationsteori: Et grundlæggende had til det samfund der har muliggjort at nogle mennesker er blevet udstyret med en magt der sætter dem i stand til at undergrave samme samfund – en saven-grenen-over-model. De mindst gakkede modeller her kunne f. eks. tage udgangspunkt i marxismen eller mere konkret i Frankfurterskolen.
Problemet med forsætlighed og konspirationer er selvfølgelig at skulle forklare hvordan denne selv-undergravende indflydelse formidles nedad i samfundet, så diverse embedsmænd og andre aktører ender med at handle imod selvopholdelsesdriften. Det er jo netop denne uforklarlige selvdestruktivitet og selvpåførte blindhed der udgør den røde tråd i de historier vi fokuserer på. Skulle jeg derfor foreslå en anden tilgang, ville denne derfor supplere forsætlighed (‘tranzi’er’, kulturmarxister, venstreradikale, EU-imperiebyggere, menneskerettighedsindustrien, m. fl.) med en umiddelbar klangbund længere ned gennem fødekæden. Nemlig de i sig selv gode idealer der gør vores samfund til det det er – idealer der ikke har nogle indbyggede grænser, jfr. Den Gyldne Regel.
Frygten for uanstændighed bliver en abe man for enhver pris ikke vil have hængende på sig, og godheden får derfor en selvforstærkende, i sidste ende selvdestruktiv, dynamik. Derfor oplever vi helt aktuelt sagen om WikiLeaks der i gode idealers – åbenhed, transparens – navn forhindrer vore lande i at udkæmpe krige. Vi oplever også et Storbritannien der i en historisk stor sparerunde øger ulandshjælpen. Og så oplever vi også dette groteske eksempel på manglende frihed til fornuftig prioritering – kostbare politiressourcer der skal afsættes til at beskytte folk der dyrker sex i naturen imod hate crimes. I kid you not (LFPC).
Scots police officers have been ordered to protect exhibitionists who engage in illegal outdoor sex, according to highly controversial ‘hate crime’ guidance. [...]
The Hate Crime Guidance Manual encourages officers to investigate anyone suspected of committing a so-called ‘hate crime’ against doggers and cottagers. [...]
Dogging involves two strangers of the opposite sex meeting in a public place to have sex, and cottaging involves homosexual men meeting for sex in public places. One officer from Kent blasted the guidance saying: [...]
“It’s getting to the stage that people who break the law have more rights than the normal man or woman on the street, and as for them suffering from post traumatic stress, what about the people who witness these exhibitions and are shocked by it? What about their rights?” [...]
Last week it was revealed that the guidance advises officers to treat crimes against homosexuals and minority groups more seriously than crimes committed against the general public. [...]‘Hate crime’ guide: protect people who have sex in public












