3
nov
Seneste opdatering: 4/11-10 kl. 2343
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Fribyordningen for forfattere, journalister og kunstnere, der er forfulgte for at udtrykke sig frit, en er af de ting, der gør én glad og stolt over at være dansk. Vi ved fra den tyske besættelse af Danmark-Norge, fra Nazi-Tyskland, fra Sovjet, fra Kina og talløse andre tider og steder, at man ikke kan forlange af menigmand, at de sætter deres liv, deres karriere, deres familie på spil for større idéer som sandhed, åndelig og fysisk frihed. Men vi ved også, at der altid vil være nogen, for hvem friheden betyder mere end noget andet, mere end deres liv, og at det er fuldstændigt umuligt for totalitarismer, at true disse til tavshed. En sådan åndstype er flygtningen fra Mugabe, den unge forfatter Tendai Frank Tagarira, der nu har boet i Århus i fire måneder og skal være i Danmark i to år. Hans venner siger: “Hvorfor gør du det, hvorfor skriver du imod Mugabe, du kommer til at dø ung, uden at du gør nogen forskel.” Men han følger sin samvittighed, uden at tænke på hvor gammel han bliver, en modstandens stemme han næppe er fuldt ud herre over. Samvitttighed, der er mange grader i Helvede, men enhver kender kampen mellem samvittigheden og tavsheden, oftest til en lavere pris, selvom også den er steget noget for enkelte i Danmark.
– Han virkede allerede mentalt modnere, end de kun 27 år han er. Han kan nå langt, når den intellektuelle ballast kommer oveni, og han kan komme til at betyde noget for fremtidens unge i Zimbabwe. Han har en raison d’être, der allerede er større end ham selv. “I´m learning, I´m learning”, og dansk lærer han også. På Jyllands Posten har han en fast klumme, en flot gestus af avisen. – (Kommer der et længere referat af Trykkefrihedsselskabets møde i Forfatterforeningen tirsdag aften, poster vi det her.) – Tanken pirrede mig, at dette var 1933 og det var Thomas Mann, 1940 og Walter Benjamin, 1974 og Aleksandr Solsjenitsyn, 1976 og Wolf Bierman… – men vi tog Brecht og vi tog Céline, så hvem ved. Fotografer skal fotografere, ikke fantasere og drikke rødvin.Århus bliver friby for forfulgt forfatter, DEN FØRSTE DANSKE FRIBY MODTAGER EN FORFULGT FORFATTER, Frederiksberg siger velkommen til Fribyforfatter.Mød Mugabes kritiker.(Foto: Ahmed Mohamud, Lars Hedegaard og Tendai Frank Tagaria.)


Lena Sundström mod det danske Folketing

Sundström, der lige har fået en pris igen – formentlig Nobelprisen – kan ikke lide ordet ghetto, så hun laver en reportageserie i disse dage om ghettoerne og ghettoplanen. Som man ser er hun i sin problembeskrivelse aldeles uenig med hele Folketinget, muligvis undtaget Enhedslistens 2.2 %, foruden store dele af pressens nylige beskrivelse. Der er mindst 5 gange så mange ghettoer i Sverige, de bebos af mange flere mennesker, optøjerne har været langt flere og langt alvorligere. Alt i alt har TV 4´ gode grunde til at tale problemet ned. Sundström leverer varen. Sammenlign selv med JP´s temaserie Ghettoland for nylig.

Stora journalispriset-nominerade reportern Lena Sundströms senaste reportageresa gick till Danmark där regeringen har pekat ut 29 ghettoområden. Utpekandet är en del i en ny ghettopolitik.

Fjordman: Multikulturel ’sharia’

Many have followed the “hate speech” case against Elisabeth Sabaditsch-Wolff in Austria and become increasingly appalled at the naked ideological censorship it represents. Any censorship of important issues is problematic, but what is especially serious about this case is that what is at stake here is nothing less than the survival of Western civilization.

While Muslim leaders openly brag about infiltrating the West to subdue and destroy it, Western citizens are being harassed by their own authorities for telling the truth about Islam.

And while Muslims are free to colonize our countries as they see fit, native Europeans are literally banned by their own governments from protesting against this in any way, shape or form.

According to sharia, Islamic law, non-Muslims have a diminished status as second-rate citizens in their own countries. This is precisely the position that native Europeans de facto have under Multiculturalism, which essentially means that Western authorities are already partly implementing sharia law. In Western Europe, the authorities both on the national level and on the European Union level are not only passively accepting Islamization but are actively promoting and enforcing this. […] Fjordman: Elisabeth Sabaditsch-Wolff: Target of Western Shariah

Stakelbeck on Terror: ‘Eurabia’ Rising

On this week’s edition of Stakelbeck on Terror, CBN News travels to Vienna for an exclusive interview with an Austrian counter-jihad activist who’s facing prison time for supposed “hate speech” against Islam.

We then head to Sweden’s third-largest city of Malmo for a shocking, exclusive report on radical Islam and hatred towards Jews taking root in the heart of Scandinavia.

In this week’s “Inside Israel” segment, former Republican presidential candidate Gary Bauer discussed what motivated him to start an influential new pro-Israel group.

CBN News also examines the recent execution of two teenage girls in Somalia by Islamic terrorists. And the “Stak Attack” segment analyzes a Muslim Brotherhood leader’s recent declaration of war against America. Stakelbeck on Terror: ‘Eurabia’ Rising

Kirkemassakren i Bagdad

Infomedia er rutinemæssigt nede lige nu, men jeg vil gerne vide hvor meget omtale denne grusomhed har fået i danske medier, sammenlignet med Floridapræstens ikke gennemførte Koranafbrænding. Prioriteter, prioriteter. Billederne under folden er ekstreme, men virkeligheden er ekstrem, og det bliver en nødvendighed at formidle den når andre tier (LFPC).

Stop Muslim Persecution and Wholesale Slaughter of Christians in Iraq

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Jag noterar med viss förvåning att inte en enda av Snaphanens annars så flitiga läsare har något att säga om
    Fribyordningen. Anser själv att det är en förebildlig insats för att hjälpa människor som kämpar för friheten. De lever till vardags i politiska och/eller religiösa diktaturer där det fria ordet inte existerar. Vi har detta system också i Sverige och jag vet att viktiga röster, inte minst från religiösa diktaturer som den i Iran, givits möjlighet att leva och skriva i frihet, till gagn för sitt folk.

    Jag delar Snaphanens inledande ord om synen på denna stödordning:

    “Fribyordningen for forfattere, journalister og kunstnere, der er forfulgte for at udtrykke sig frit, en er af de ting, der gør én glad og stolt over at være dansk.”

    Det är också glädjande att se att Trykkefrihedsselskabet bidrar till kunskap om detta.
    Med tacksamma hälsningar och en önskan om god helg, Thomas

  • Peter Buch

    Jeg formoder en del læsere og kommentatorer finder fri udøven af ytringer så naturligt, at det næppe er værd at nævne, eller juble meget over, at det overhovedet foregår.
    At der er stort besvær med ytringers udøvelse mange steder er mange klar over, ligeledes at Fribyordningen er pokkers eksklusiv.
    Det projekt ses ikke reelt som det bedste middel for ytringsfrihedsproblematikken for de virkelig mange- men kun for få i blandt de mange millioner af ytringsfrihedsforfulgte- netop dette kunne være en del af baggrunden for den observerede tavshed, en slags ærig tilbageholdenhed, ved ikke at juble over et ganske lille trin på en meget lang vej.

  • Peter Buch

    ærig= ubeslutsom vaklen mellem at vælge -sær- og -ærlig.
    Måske havde- En særlings tilbageholdenhed ved ikke at juble over et lille skridt på en meget lang vej, hvor der tilsyneladende er få lejligheder til glædesudbrud…, været mere velvalgt.

  • Mette

    Tja, hvorfor har jeg ikke skrevet noget om fribyordningen? Jeg kan jo undskylde mig med, at vi har haft travlt med at lægge min vens sommerhus i vinterhi, men ved nærmere eftertanke holder det ikke. Sagen er, at jeg lige fra starten har ment, at det var en oplagt og helt naturlig tanke. Jeg forestillede mig faktisk, at vi allerede havde flere fremtrædende udlændinge i eksil under mindre formelle omstændigheder. Ved statskundskab har vi jo fx en iransk professor, som er meget populær og jævnligt skriver nogle glimrende JP-kronikker, hvor han ikke lægger skjul på sin mening om islam.

    Mon ikke min indstilling har været det gennemgående synspunk, og den naturlighed er faldet fuldstændig i hak med Tendai Frank Tagariras egen væremåde og bidrag til min avis. Der er ikke blevet gjort et stort nummer ud af det, han er blevet budt velkommen og har haft travlt med at finde sig til rette. Stille og roligt, som mange andre, der kommer til byen. Aarhus minder på visse måder meget om Gøteborg og Bergen. Alle er de naturligvis provinsbyer, men de er også velhavende søfartsbyer og universitetsbyer med en lang historie vendt ud mod verden. Storbyer med en behagelig størrelse. Tit synes jeg, at København er mere provinsiel, fordi vi der ryger ind i større interesse for og dyrkning af kendisser. En af de seneste nobelpristagere har såmænd arbejdet ubemærket i Aarhus i flere år.

  • Peter Buch

    København er klart en by i provinsen.

    Om det da spiller ind jeg sidder ved Valby bakke, og ser lidt her og lidt der, det ved jeg ikke.

  • Emeritus

    ‘…This is precisely the position that native Europeans de facto have under Multiculturalism, which essentially means that Western authorities are already partly implementing sharia law. In Western Europe, the authorities both on the national level and on the European Union level are not only passively accepting Islamization but are actively promoting and enforcing this…’

    Multikulti er ene og alene en vestlig utopisk-ideologisk opfindelse. Europa og Islam kan på den konto gå kulturelt og økonomisk til bunds sammen, hvis ikke EU besinder sig, for ellers vil andre danse på vore grave.

    Mon det økonomisk og udannelsesmæssigt fremstormende Kina er multikulti-orienteret? På ingen måde. Er kineserne som individer?. Nej. Alt gøres i Kina for Kinas skyld. Kina er fuldt bevidst om det nationales betydning og opfylder i dag Kasper Støvrings kongstanke. Global ude og national hjemme. Tag endelig ikke fejl. Hvad med Viet-Nam? Hvad med kludetæppet Indien? Landet har forskelle nok inden for egne grænser. De ved, hvor den slags fører hen og har store problemer med de ti % af befolkningen, som er muslimer. Der er intet yndigt over det. Landet er et subkontinent med et centralt styre, som er villig til at forsvare subkontinentet (nationen) med atomvåben. Det er derfor, de har dem. De er ikke multikulti, trods de mange sprog og folkeslag. Multikulti fører lettere til kaos, uretfærdighed og fattigdom end til velstand og civilisation.

    Med venlig hilsen

  • i’m not sure how content would be phrased, rather I are able to see human beings to state challenge for yourself esteem as exactly that.