25
nov
Seneste opdatering: 2/4-12 kl. 1039
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Gustav Mahler – Symfoni No. 4 – 3 sats med Leonard Bernstein og Wienephilharmonikerne i en indspilning, jeg vist ikke har hørt bedre og i en akustik, der spiller smukt med. Den er overvejende indtagende og idyllisk dansende med få af Mahlers pludselige, forvivlede dyk. I min hjerne er den naglet til første den gang, jeg hørte den, en hvid LP med Jasha Horensteins portræt. Jeg hørte den, febril af malaria og 40 graders fugtig varme i en gammel officersmesse uden airconditioning i Singapore. Propellen i loftet drejede langtsomt rundt og flyttede en anelse på luften, firbenene på væggene sad ubevægelige, cikaderne sang som toneløse violiner. Feber producerer ikke ord, men billeder. Jeg så Schwarzwalds skove i fugleperspektiv fra en luftballon. Bløde bakker og nåletræer i en kølig, europæisk sommerluft. I dag 39 år efter er jeg tilbage i det værelse, når jeg hører de første toner af den. – Den havde premiere i München idag 25 november for 109 år siden.

I går så jeg Elim Klimovs mesterværk “Gå og se,” titlen er taget fra Johannes Åbenbaring, kapitel 6. Johnny Cash bruger temaet i en af se sidste sange han han skrev: The Man Comes Around.(2002) – I dag vil jeg se en dårlig film og drikke panodiler. Verden får fri. Vi ses til sin tid. (delvis genpostering)

“And when he had opened the fourth seal, I heard the voice of the fourth beast say, Come and see. And I looked, and behold a pale horse: and his name that sat on him was Death, and Hell followed with him. And power was given unto them over the fourth part of the earth, to kill with sword, and with hunger, and with death, and with the beasts of the earth.”


0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Thomas Bolding Hansen
13 years ago

Hans femte symfoni er genial, men jeg har altid undret mig over at denne symfoni ikke er mere kendt end den femte, for det er en af de mest smukke symfonier, der nogensinde er lavet.

Hører man den spillet i det rigtige tempo i en sal med god akustik, så kunne man lige så godt være endt i himlen.

Eyvind Dk
13 years ago

En “hyggelig Fætter” ham Omar:
http://www.septicisle.info/labels/Omar%20Khayam.html
Inden hans dom gav man ham arbejde med at regøre togvogne – ALENE !
Og nøgler til alle de elektriske skabe !!!
I sandhed – den sidste idiot er ikke født endnu.

Robin Shadowes
Robin Shadowes
13 years ago

Han borde fått många fler år i spjaeldet. Många fler.

Victor
Victor
13 years ago

Jeg faldt lige over et telegram, som nok fortjener at blive læst.

Den 27-årige Omar Khayam, tidligere bosat i Belford, er netop blevet dømt til 13 år i skyggen for handel med heroin og crack.

En del danskere vil nok huske billedet af den ungersvend fra en demonstration hvor….nå ja, læs selv:

http://www.ripleyandheanornews.co.uk/news/suicide_bomber_protester_jailed_over_heroin_haul_1_2789450

Anonymous
Anonymous
13 years ago
Reply to  Victor

“Hyggelig fætter” ham Omar.
http://www.septicisle.info/labels/Omar%20Khayam.html
Inden hans dom gav man ham arbejde med at rengøre togvogne – ALENE !
Samt nøgler til alle de elektriske skabe!
I sandhed – den sidste idiot er ikke født endnu!

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x