18
dec
Seneste opdatering: 18/12-10 kl. 2353
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Acta Musicae, Kongsberg Kirke, Norge. (B.S. Ingemann, 1850.)


klik. f helskærm.

John Lennon: Serve Yourself

1979 var året hvor Bob Dylan sprang ud som bekendende kristen med albummet Slow Train Coming. Åbningssangen Gotta Serve Somebody inspirerede den på dette tidspunkt hjemmegående “house husband” John Lennon til svarsangen Serve Yourself. Nummeret nåede aldrig længere end til et antal hjemmeindspilninger før Lennon blev dræbt året efter, og det er heller ikke til at vide om det overhovedet var planlagt udsendelse uden for hans eget hjem. Lennons demoindspilninger og kompositionsbånd er et kapitel for sig, og det er en direkte konsekvens af hans død at de overhovedet nåede ud til offentligheden, idet Yoko Ono stillede dem til rådighed for den meget lange radioserie The Lost Lennon Tapes fra slut-firserne og frem. Lennon var humorist til fingerspidserne, og man skal lede længe efter noget så spontant underholdende som disse demooptagelser. På rigtig mange slår han f. eks. pludselig over i en parodi på Dylans sangstil fra 1965-66. Versionen her af Serve Yourself bliver leveret i stærk skotsk accent (eller måske Liverpooldialekt?). 1979 var en langt mere uskyldig tid, og John Lennon skænkede formentlig ikke omtalen af Muhammed mange tanker: “You say you found Muhammed / kneeling on a bloody carpet / facing the East”. Se forresten også dette forrygende outtake fra den uudgivne dokumentarfilm Eat the Document om Dylans 1966-turné med The Band. Lennon og en meget skæv Bob Dylan i Dylans limousine (LFPC).

»Hør, hør, hør !«

Don Juan skal ifølge Kierkegaard ikke ses, men høres! – “hør, hør, hør Mozarts Don Juan”

Erotikkens element

“De umiddelbare erotiske Stadier eller Det Musikalsk-Erotiske” er en æstetisk afhandling om Mozarts opera Don Juan. Søren Kierkegaard var besat af dette musikdrama, og efter endt læsning forstår man hvorfor. Operaen bliver første gang opført på Det kongelige Teater den 5. maj 1807 med stormende succes. Ti år tidligere opførtes den første Mozart-opera Cosi fan tutte (med 19-årige Adam Oehlenschläger som statist), men det blev en tilsvarende stor fiasko. Fra 20erne kommer Figaros Bryllup og Tryllefløjten på programmet.

Operaelskeren Søren Kierkegaard overværer dem alle ved siden af operaer af Bellini, Auber, Meyerbeer, men for Kierkegaard overgår ingen Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1891). Og blandt dennes værker sætter han Don Juan (Don Giovanni – med førsteopførelse i Prag, 1787) øverst som ‘operaernes opera’. I afhandlingen viser den unge Kierkegaard sig som en fremragende musikalsk analytiker, skønt han beskedent i den ‘Intetsigende Indledning’ slår fast, at han som læg ‘står udenfor musikken’ og ‘betragter den fra dette standpunkt’. Men som sprogets Mozart skriver han sig helt ind i musikken.

Operaen som kunstform er naturligvis sammensat af tekst og musik. Uden at være af en musiker bliver en fortolkning ofte baseret overvejende på tekst, handling og udførelse. Således ikke hos Kierkegaard. Han overser ingenlunde Da Pontes smidige libretto, men hvad der først og fremmest optager ham er musikken, fordi teksten fuldkommen absorberes heri. Don Juan skal nemlig ifølge Kierkegaard ikke ses, men høres! – “hør, hør, hør Mozarts Don Juan”.
Om den filosofiske forbindelse mellem forbindelse mellem ord og musik hedder det: “Musikken er foruden Sproget det eneste Medium, der henvender sig til Øret”. Heri indfælder der sig “et Vidne om, i hvilken Forstand Musikken er et Sprog”. Sproget og musikken har desuden det tilfælles, at de har “Tiden som Element”, hvor andre medier, skulpturen og maleriet, har ‘rummet’. At derfor Kierkegaard oplever Don Juan som “Kronen blandt Operaer skyldes “det absolutte Forhold mellem Idé, Form, Stof og Medium.”

Hensigten med fortolkningen af operaen er filosofisk at bane vej for en forståelsesramme til den efterfølgende roman “Forførerens Dagbog”. Kierkegaards idé er at bestemme ‘det sanseligt erotiske’ som identisk med ‘det umiddelbare’, der ikke kan udtrykkes i sproget, men kun i musikken, da musikken er et sanseligere medium end sproget. Den “Sanselige Genialitet er Musikkens absolutte Genstand”, hvor sproget er åndeligt, “Ideens Medium”. I Don Juan forenes de. Og kun dér. Det er det geniale.
Forudsætningen for fortolkningen er kulturformernes udvikling i ‘verdensbevidstheden’, hvorfor Kierkegaard sammenstiller ‘græciteten’s opfattelse af sanseligheden med kristendommens. I græciteten (altså den antikke oldtid) var sanseligheden ét med det individuelles skønhed og frihed, en livskraft og livsglæde, ikke en fjende eller en oprører, der skulle undertvinges. Det sjælelige liv var utænkeligt uden det sanselige, hvorfor elskoven overalt var tilstede som det konstituerende i livsformerne. Sanseligheden var gennemsigtig og havde ikke selvstændig eksistens.

Med kristendommen kommer, ifølge Kierkegaard, sanseligheden ind i verden, fordi kristendommen vil jage den ud af verden. Som åndelig bestemmelse bliver sanseligheden hermed selvstændiggjort, men som negation. Da ånd er kristendommens positive aspekt, bliver sanseligheden det negative. En forfærdelig historie med frygtelige tilbageslag.
Også hvad angår dyrkelsen af guddommen er der betydningsfulde modstillinger. I græciteten er Eros guden for elskov. Erotikken er ikke splittet i forhold til det sjælelige, da det sanselige og sjælelige er ét. Eros skulle derfor være elskovens samlende princip, men Eros er ikke selv forelsket – med en enkelt undtagelse, nemlig selvfølgelig i Psyke (sjælen).
Her kan vi i 2004 naturligt spørge, hvorfor grækerne, der havde en så fin religion med storguder som Apollon, Artemis, Athena og Afrodite, om end den øverste styrelse var noget porøs, overgik til den kristendom, som synkretismens Paulus, der var halv græker og halv jøde, banede vejen for. Fordi deres religion fordærvedes i seksuelle udskejelser. Templerne fungerede efterhånden som horehuse, hvorfor religionen indefra blev tømt for indhold.

Guddomsdyrkelsen i kristendommen har en i forhold til græciteten omvendt karakter. Menneskeguden med den dobbelte natur repræsenterer budskabet som forbillede, idet kraften koncentreres i Kristus. I græciteten er gudens kraft ikke i guden, men udgår fra denne.
Summa summarum: Når Kierkegaard ønsker åndeligt at forholde sig til det sanseligt-erotiske som livsmagt, må han forholde sig til kristendommen, da det sanseligt-erotiske princip er kristendommens opfindelse, hvilket igen vil sige omfatter en etisk dimension. Kun musikken er i stand til at fremstille det sanselige-erotiske i dets umiddelbarhed. Undersøgelsen resulterer i opdagelsen af de tre stadier i musikkens potens.

Iben Holck

»Ave Verum Corpus, Köschel 618 «

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

11 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Nona Mills
13 years ago

Ha, den er nok dømt uegnet, fordi den ikke er inkluderende nok og skamløst hylder en hedensk-kristen – og dermed ikke-muslimsk – juletradition på en etnonational, islamofobisk og xenofobisk måde 😉 Ja, nu du siger det – den plejer at blive spillet ofte. Måske indeholder den endog skjulte budskaber? 😀 ———————————————————————————————————————- Interessant – nu er selv fagbevægelsen – og dermed en del af venstrefløjen! – imod ikke-vestlig indvandring. Det er vi mange, der har sagt i 20 år. http://www.dr.dk/nettv/update/?video={5CD0EFF8-2634-4D87-B96B-D122A97D115A} Advarsel mod for meget indvandring I dag, kl. 17:51 Fagbevægelser advarer mod for meget ikke-vestlig arbejdskraft. [!!!]

Latoya Bridges
13 years ago

Jag är ju inte precis någon expert på området, men “Dejlig er Jorden” är liksom allmänt känd. Den sista av de tre känner jag igen men kan inte riktigt placera den. De övriga två har jag aldrig hört innan. Men det finns säkert många fler psalmer och julsånger som har översatts mellan de nordiska språken.

7891
7891
13 years ago

Jeg visste ikke at Don Giovanni hadde så sexy tekst. Flott aria av Schwarzkopf.

Robin Shadowes
Robin Shadowes
13 years ago

På tal om julsånger, förra julen hörde jag Sören Banjomus i stort sett hela tiden. I år har jag inte hört den spelas en enda gång. Om den nu händelsevis har blivit bannlyst så är det svårt att förstå varför. Den är ju inte direkt politiskt inkorrekt som Owe Thörnkvists Sverige-visa.

Bjovulf
Bjovulf
13 years ago
Reply to  Robin Shadowes

Ha, den er nok dømt uegnet, fordi den ikke er inkluderende nok og skamløst
hylder en hedensk-kristen – og dermed ikke-muslimsk – juletradition på en
etnonational, islamofobisk og xenofobisk måde 😉

Ja, nu du siger det – den plejer at blive spillet ofte.
Måske indeholder den endog skjulte budskaber? 😀

———————————————————————————————————————-

Interessant – nu er selv fagbevægelsen – og dermed en del af venstrefløjen! – imod
ikke-vestlig indvandring. Det er vi mange, der har sagt i 20 år.

http://www.dr.dk/nettv/update/?video={5CD0EFF8-2634-4D87-B96B-D122A97D115A}

Advarsel mod for meget indvandring
I dag, kl. 17:51

Fagbevægelser advarer mod for meget ikke-vestlig arbejdskraft. [!!!]

Skåning
Skåning
13 years ago

Det är en mycket vacker dansk psalm. Den översattes några år senare till svenska av prästdottern i Hammarlövs församling i södra Skåne. På svenska heter den “Härlig är jorden”.

Bjovulf
Bjovulf
13 years ago
Reply to  Skåning

Tak 😉

Kender man så også disse smukke danske julesalmer i Sverige / Skåne?

Julen har bragt velsignet bud
http://www.youtube.com/watch?v=sNBSvYuCFic

Kimer I klokker ( Det er “I” (altså “ni”), ikke “i” som mange tror 😀 )
http://www.youtube.com/watch?v=p6W5NZvT7EE

Det kimer nu til julefest
http://www.youtube.com/watch?v=UliQIV9uBN4

Skåning
Skåning
13 years ago
Reply to  Bjovulf

Jag är ju inte precis någon expert på området, men “Dejlig er Jorden” är liksom allmänt känd. Den sista av de tre känner jag igen men kan inte riktigt placera den. De övriga två har jag aldrig hört innan. Men det finns säkert många fler psalmer och julsånger som har översatts mellan de nordiska språken.

Bjovulf
Bjovulf
13 years ago
Reply to  Skåning

Ok, tak 😉

Ja, jeg ved at flere af de danske – blandt andet disse tre – også bruges
i Norge, som da de blev skrevet i 1800-tallet stadig havde en meget tæt
kulturel tilknytning til Danmark.

En anden er “Dejlig er den Himmel Blå”
http://www.youtube.com/watch?v=YR7o-DlMRpg

Thomas Nydahl
13 years ago

Tack för vidunderligt vacker körsång – den värmde i hjärtat! Just sådan sång är vad vi behöver nu. Tack också för dina fina ögonblicksbilder! Thomas

11
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x