Som schweizer taler Freysinger både tysk og fransk. Dette er fransk, utekstet.

»Ned på knæ og bed til Allah«

Trusler og angst i skolen i Italien: Det skete i Mirandola, hvor en 17-årig af tyrkisk herkomst, bevæbnet med en syl, truede en skolekammerat ”Læg dig på knæ mod Mecca og bed til Allah”. Det er ikke en opfordring fra en imam til en troende muslim, men en ordre fra en 17-årig tyrk til en klassekammerat under trussel af en syl mod struben.

Fra elevoprør på gaderne ind i klasseværelserne.
Den 117´ende skolevoldsepisode skete i en andenklasse på Galileiskolen i Modena. En tyrkisk dreng, som gerne lod sig fetere af klassekammeraterne med penge og mad, holdt først fat i sit offer og truede hende til at lægge sig på knæ og at bede til Allah vendt mod muslimernes hellige sted, Mekka. Scenen blev fotograferet med mobiltelefon af en klassekammerat og vist på Facebook, hvor den efter få dage blev fjernet. Sagen i frikvarteret, som blev verificeret for få dage siden, er blevet anmeldt til ordensmagten af nogle forældre til børn, som i måneder har lidt under ikke-europæiske klassekameraters chikanerier. For ikke at tale om, at også lærerne ofte er genstand for aggressive og truende holdninger.

Offeret fortalte ikke noget til forældrene af frygt for yderligere repressialier. Men klassekammeraterne fortalte hjemme hvad der var sket. Der forekommer voldsepisoder næsten hver uge på Galileiskolen, hvor der går ca. 1200 elever, af hvilke mange er udlændinge.
For ca. en måned siden gik et verbalt skænderi mellem to drenge over i slagsmål og spark og kasten med stole, som resulterede i, at de blev sårede og matematiklæreren besvimede. Denne sidste alvorlige episode viser hvilket ophedet klima der er i skolens klasseværelser.
Desværre – siger rektor doktor Giuseppe Pedrielli – lever de unge mennesker uden værdinormer. TV er en dårlig underviser, der viser negative kulturmodeller og holdninger, som børnene efterligner. Tomheden hersker, fortsætter rektor, og skolen kæmper tit alene for at hævde værdierne om værdighed og menneskelig respekt. For ikke at tale om, tilføjer han, at mange udenlandske børn, som af onkler og pårørede er bragt til Italien, viser deres indre ubehag med aggressive og oprørske holdninger. – Oversat fra italiensk af Spydpigen fra Il Resto Del Carlino, Modena,

Robin Simcox om Taimour Abdulwahab al-Abdaly

Simcox er fra den britiske tænketank, Center for Social Cohesion. SE også Wilcox om Abdulhawab i Weekly Standard: Britain’s Exploding Exports, Where suicide bombers go for higher education og i Svenska Dagbladet: “Sverige måste vara på sin vakt”

Precis som många attacker i Storbritannien misslyckades attacken på Drottninggatan. Enligt Simcox beror ett misslyckat attentat ofta på ren tur. Problemet är att det inte är hållbar lösning. I Sverige dog ingen förutom självmordsbombaren själv. Det betyder att ni hade tur. Men förr eller senare tar turen slut.

Helle Merete Brix skrev om den omtalte rapport den 16 december: Når hadets prædikanter inviteres på besøg.

Selvpålagt blindhed, selvpåførte konsekvenser

Baron Bodissey har vel her fat i den lange ende: Politikeres og mainstreammediers indsnævring af det anstændiges spillerum ud fra multikulturalistiske antagelser ender med at ramme dem selv. De får ganske enkelt ikke den fornødne information til at justere deres virkelighedsbillede efter. Man må dog nok justere dynamikken en hel del hvad angår især Danmark – trods håbløst mangelfuld og misvisende dækning af multikulturens konsekvenser i danske medier er den uddybende dækning alligevel lige ved hånden; kun sjældent fra journalisters hånd, men i debatten og i avisernes blogs er ordet formentlig friere end de fleste steder, og her trækkes de store linjer op,

Så meget desto mere gådefuldt og uundskyldeligt bliver imidlertid derfor de måske to værste indslag i debatten i det forløbne år: Mogens Jensens uhyrligt ringe kronik i JP Gør plads for islam i Europa, og Nick Hækkerups ualmindeligt svinske blogpost Skub fordommene til side, der mestrer kunststykket aldeles at ignorere alle fakta og argumenter der er fremført i årevis om den islamiske kvindeindpakning, og i stedet gøre det til et spørgsmål om frygt for det nye, og associere det med hudfarve. Blogs som denne kan måske siges at have som en rød tråd et forsøg på at indkredse gådefulde tendenser i tiden, tendenser der unddrager sig overhovedet at blive nævnt i de gamle medier. Eksemplerne her illustrerer at forsøg på at forklare altid vil ende med en rest af det gådefulde og uforklarlige (LFPC).

[…] The elite oligarchs have deliberately eliminated alternative opinions from their lofty eyries, and they suppress the expression of public dissent whenever possible. This is a fatal error. It’s similar to the one made by Stalin regarding Hitler’s intentions on the western borders of the U.S.S.R.: by closing off all but permitted opinions, he denied himself full intelligence about what was really happening.

For another Soviet analogy, consider the completely bogus statistics for industrial and agricultural production cooked up by middle-level commissars in order to satisfy the demands of the Central Committee. The communist system refused to allow negative or embarrassing information to be propagated, so that factory and kolkhoz managers just made the statistics up, and coped with the resulting shortages and chaos as best they could. After about 1929, the Politburo could no longer obtain accurate economic statistics about what went on internally within the U.S.S.R. They were flying blind right up until the day their immense jury-rigged machine crashed and burned.

The same thing is occurring amongst the trans-nationalist oligarchs who run our current system. They really don’t know what is going on below the upper levels, because they have systematically excluded accurate and complete information, exerting their control through a combination of political correctness and fiscal authority.

There they sit in the leafy crown of the tree, having pulled up the ladder to ensure that no one threatens them on their exalted perch. They don’t realize that even now an axe has been taken to the roots far below. […] An Axe to the Roots