24
dec
Seneste opdatering: 25/12-10 kl. 0421
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er – tro det eller ej – syvende jul her på bloggen, det er lang tid. Men det skal være samme jul som alle de andre år. Hver julenat kl 12 synger årtusindets tenor og naturkraft  Jussi Björling fra Stora Tuna i svensk radio. Det gør han også her hvert år, med ønsker om en glædelig jul til vores venner i Danmark, Sverige, Norge, England, Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Holland, Israel, USA og Canada og i år også Frankrig.

Fagfolk kan tale om Björlings stemme, hvordan den er fuldstændigt ren og ubeværet ligegyldigt i hvilket leje, men til syvende og sidst må de kapitulere overfor klangens egentlige oprindelse. Det er naturkraft, man må acceptere, men også et geni, der havde en høj pris. Kun 49 år blev han. Så rige gaver har Sverige givet os uden vilje og uden bagtanker, og det er det vi udlændinge holder af. Ikke det overlagte og regulerede, som desværre fylder her på bloggen. Det egentlige  Sverige ligger årtusinddybt og der må skulle mere end en enkelt generations vanvid til at ødelægge det fuldstændigt. Vi der kender det, er heldige, landsbygden og dens traditioner, som er det egentlige Sverige. Vi lever i en alvorlig tid, men alvorens og ligefremhedens sprog har svære vilkår i den offentlige samtale, ikke mindst i Sverige. Vi prøver at rumme både tiden og alvoren uden at sprække. Glædelig jul, alle !

Weekendavisen i går: Glem alt om José Carreras, Luciano Pavarotti, Roberto Alagna og Rolando Villazón.
Da det 20. århundredes største tenor skulle kåres ved årtusindskiftet, kom Jussi Björling ind på første-og andenpladser hele vejen rundt kun matchet af Enrico Caruso.Men hvor Carusos stemme og klangfarve fortaber sig i lakpladernes forvitrede ruinhob, eksisterer der indspilninger – ikke mindst fra 1950erne – med Jussi Björling, som på fremragende vis dokumenterer hans status som århundredets klassiske sangstemme. Ja, mere end det. De analoge indspilninger fra dengang, hvor mikrofonen ikke – sådan som det lyder i dag – var placeret i sangerens strubehoved, men på et stativ i studiet eller koncertsalen, skaber fylde og rumlighed omkring sangeren. Læg dertil den rytmiske spændstighed datidens symfoniorkestre spillede med, og man får et underfuldt lydbillede.[…]

Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her. Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led. (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*)

hør hele Paul Austers julehistorie her.

Københavns pigekor i Grundtvigskirken:


0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

22 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Gerner Madsen
12 years ago

Og søreme om det ikke snart er jul igen, og SÅ skal vi alle i julestemning og fejre de danske juletraditioner, som vi holder så meget af. Jeg er allerede i julestemning, omend det er en smule tidligt. Men det er hvad der sker når man glader over en side som http://glaedeligjul.dk 🙂

Gerner

svend chr. tychsen
svend chr. tychsen
13 years ago

GLÆDELIG JUL, med et STORT TAK til Snaphanens redaktør og øvrige medarbejdere: Julia, Steen og mange flere, for deres utrættelige energi og sandhedskærlighed. Før eller siden vågner befolkningerne i hele Norden og øvrige Europa op, og 2011 kunne blive det år, hvor det sker? Vore nuværende “eliter” i politik og medier bliver fejet til side, når virkeligheden for alvor går op for store dele af befolkningerne. Jeg tror vi er tættere på dette stadie, end vist mange tror? Ihvertfald yder SNAPHANEN en kæmpeindsats! Ingen TAK er stor nok!

Gunnar Biering
13 years ago

Jeg vil også ønske en Glædelig Jul til Steen, LFPC, Julia og alle dem, man træffer her på bloggen. Ligesom Uriasposten, Hodja og efterhånden flere og flere andre gør I et stort og livsvigtigt stykke arbejde, som naturligvis burde blive udført af de medier, der årligt får milliarder af kroner for at oplyse om de vigtige hændelser omkring os. De svigter, men det gør I ikke. Hvis bare mange flere vælgere ville vågne af deres velfærdsdøs, kunne vi løse indvandrings-problemerne med nogle pennestrøg. Men det sker nok først, når problemerne har vokset sig så store, at de ikke mere kan… Read more »

Vivian
Vivian
13 years ago

Steen, LFPC og Julia . Glædelig Jul og et stort tak for Jeres værdifulde indsats!

Glædelig Jul også til alle dem, der træffes på med kommentarer på Snaphanernes blog!

niels
niels
13 years ago

Også herfra, fra en daglig læser og lejlighedsvis gnaven kommentator, skal lyde en fuldttonende hilsen med ønsket om en rigtigt glædelig Jul til de flittige og ufortrødne Snaphaner.
Hold fanen højt og krudtet tørt i det kommende år!

Bedste hilsener
Niels

LFPC
13 years ago

Også tak til jer alle fra mig med et ønske om en god jul. Den bedste nytårsgave vi ville kunne få ville være at der intet var at skrive om vis-a-vis vores fokusområder, men sådan bliver det selvfølgelig ikke, så i virkelighedens verden kan vi roligt se frem til et år med mange nye historier med multikulturen som fællesnævner.

Robin Shadowes
13 years ago

En Glädelig jul till er alla både danskar och svenskar. 🙂

HelgeD-H
HelgeD-H
13 years ago

Velsignet glædelig julehøjtid til alle velskrivende Snaphaner, samt til Steen og LFPC for deres store indsats.
Med bedste hilsener fra HelgeD-H

Vivi Andersen
Vivi Andersen
13 years ago

Det er godt man ikke skal en tur rundt om en postkasse for at sende en julehilsen til Snaphanen – for så blev den ikke sendt !

Sne og glatte veje, biler der rutcher rundt og fodgængere, der på det nærmeste skøjter afsted.

Men HYGGELIGT – det er det !

Og glem ikke at fodre fuglene :

en blok 500g ren svinefedt vil glæde bl.a. Solsortene foruden æbler og forskellige frøblandinger.

GOD JUL

Peter Buch
Peter Buch
13 years ago
Julia Caesar
Julia Caesar
13 years ago

Från en insnöad hydda i den svenska vildmarken och till de klockrena tonerna från Jussi Björlings tenor höjer jag mitt glas med Gammeldansk till en skål. Jag önskar av hela mitt hjärta Steen och LFPC en riktigt god purdansk jul! Ni gör en enastående blogg, ett klart lysande ljus i det mediala mörkret.

Jag vill också önska alla Snaphanens läsare en riktigt god pursvensk, purnorsk och purdansk jul med varmt tack för all den kunskap, generositet och värme som ni ger i alla värdefulla kommentarer. Tillsammans ger vi järnet under 2011!

Bjovulf
Bjovulf
13 years ago

Glædelig jul til alle snaphaner, venner & alle vore svenske “hangarounds” 😉

In the Bleak Midwinter – Bert Jansch
http://www.youtube.com/watch?v=VvC729yv_tM

Flot korversion af samme 😉
http://www.youtube.com/watch?v=xRobryliBLQ

patrik blom
patrik blom
13 years ago

Är ni säkra på att Jussi Björling fortfarande sjunger O Helga Natt kl 12 varje julnatt i svensk radio? Jag har snabbt tittat igenom programmet och hittar den inte. För övrigt är det ju ett sådant “svenskt och kristet” element som vår nuvarande självutnämnda medieelit hatar. Om det trots allt fortfarande finns kvar i programmet, så tas det med säkerhet bort snart.

Peter Buch
Peter Buch
13 years ago
Reply to  patrik blom
.
.
13 years ago

Glædelig jul til jer begge.

Mette
Mette
13 years ago

”Historien har givet os den éntydige lærdom, at hvis vi ikke kan forsvare os, kommer krigen til os. Lad os sende alle de bedste juleønsker til dem, der forsvarer os. Mange, mange tak.”

Dette citat stammer fra en leder i Weekendavisen, og jeg tilslutter mig helhjertet.

Glædelig jul alle sammen

Morten - - -
13 years ago
Reply to  Mette

Det sjove ved citatet er, at det er lige så sandt på mikroplanet: Om du overfaldes på gaden, afhænger i høj grad af, hvor sårbar, du ser ud. Hvis vi ligner en stor undskyldning for os selv, er vi i fare. Det ved vi jo godt.

Der skal en a k a d e m i k e r til, for at få bortforklaret denne universelle og tidløse indsigt.

GLÆDELIG JUL

– – –

Skåning
Skåning
13 years ago

En riktigt god jul till Steen, LFPC, Julia och alla er andra!

/Skåning

JensH
JensH
13 years ago

Glædelig jul til Snaphanerne og tak for det store arbejde i har gjort igen i år.

Peter Buch
Peter Buch
13 years ago

Glædelig Jul til Snaphanerne og alle andre. Her med min Jul i skjul, muligvis første del af flere, hos Snaphanen med den søgte opsætning, Sappo skipper linjeskiftet, først sat som kommentar på: http://www.sappho.dk/hvilket-pointsystem-der-findes-ikke-abne-granser.htm Jul i skjul Den lejlighedsvise tilværelse, markedsprincippers primat med selvforsørgelse som et kriterie blandt mange andre sat ind i forsøget på den aktuelle miseres løsen, kan i videre perspektiv tillige tolkes som generelt samfundets, som mange menneskers tilværelse uden et reelt altid eksisterende hjem, altid eksisterende fysiske og menneskelige eksisterende rammer i min tolkning. Uden egentlig bund og fundament bliver selve mennesket når noget som screening prises… Read more »

polinos
polinos
13 years ago

Glædelig jul til jer snaphaner, og tak for endnu et år, hvor I har ydet jeres bidrag til befolkningens oplysning og – hvor højtideligt det end måtte lyde – landets frelse. Og tak for masser af fremragende kulturelle bidrag og dejlige billeder fra København. Jeg vil skåle for jer i en passende rødvin i aften!

22
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x