4
jan
Seneste opdatering: 4/1-11 kl. 1902
42 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Pascal Bruckner: Opfindelsen af “islamofobi”

I Danmark er propagandaudtrykket kun slået an på den alleryderste venstrefløj, hos den ikke alt for kræsne sprogbruger socialdemokraten Mogens Jensen og i omegnen af Politiken. I Sverige er det knæsat overalt, der er ingen ubehag ved at anvende Teheran-mullahernes terminologi, men der har myndigheder og presse åbenbart den fælles interesse med Teheran, at sløre og fornægte at der overhovedet finder en muslimsk offensiv mod Vesten sted. Robert Redeker har tidligere redegjort for udtrykkets oprindelse.

Islamophobia was invented to silence those Muslims who question the Koran and who demand equality of the sexes. At the end of the 1970s, Iranian fundamentalists invented the term “Islamophobia” formed in analogy to “xenophobia”. The aim of this word was to declare Islam inviolate. Whoever crosses this border is deemed a racist. This term, which is worthy of totalitarian propaganda, is deliberately unspecific about whether it refers to a religion, a belief system or its faithful adherents around the world.

The term “Islamophobia” serves a number of functions: it denies the reality of an Islamic offensive in Europe all the better to justify it; it attacks secularism by equating it with fundamentalism. Above all, however, it wants to silence all those Muslims who question the Koran, who demand equality of the sexes, who claim the right to renounce religion, and who want to practice their faith freely and without submitting to the dictates of the bearded and doctrinaire. It follows that young girls are stigmatised for not wearing the veil, as are French, German or English citizens of Maghribi, Turkish, African or Algerian origin who demand the right to religious indifference, the right not to believe in God, the right not to fast during Ramadan. Fingers are pointed at these renegades, they are delivered up to the wrath of their religions communities in order to quash all hope of change among the followers of the Prophet. Bruckner – The invention of Islamophobia

Aje Carlbom: Islamofobisnakkerne går ekstremisternes ærinde

“På sikt är det sannolikt också betydelsefullt att de aktivister och forskare som av politiska skäl överbetonar den så kallade islamofobins utbredning i Sverige tänker över sin argumentation. Att bibringa unga muslimer en känsla av att människor i Sverige är starkt negativa till muslimer och islam är att erbjuda sämsta tänkbara förutsättningar för ett liv som svensk muslim. Påståenden om att situationen för svenska muslimer kan jämställas med hur det var för judar i Tyskland på 1930-talet ingår i en retorisk strategi som är direkt lögnaktig. Tittar man på de statistiska undersökningar som genomförts under senare år är resultaten de motsatta. I Sverige verkar det finnas en stark motståndskraft mot negativa attityder till muslimer och islam trots de senaste årens terror i islams namn. Sverige domineras fortfarande av starka idéer om rättvisa och solidaritet.

Sverige har skabt en særlig besværlig situation for sig selv, for hvordan kan man bekæmpe noget, der ikke findes ?

Den svenska situationen är speciell jämfört med hur det är i många andra länder. Här ska vi nu ta oss från ett tillstånd där frågan om islamism i stort sett har förträngts under ett par decennier till att bygga upp ett förebyggande arbete mot den terror som genomförs av våldsamma muslimska aktivister. Beskyllningar om islamofobi stärker extrem islamism

Islam voldsomt upopulær i Tyskland og Frankrig
“Den starke motståndskraft mot negativa attityder till muslimer och islam” som Carlbom beskriver, genfindes ikke i denne Le Monde undersøgelse fra idag:

Forty-two percent of French people and 40 percent of Germans questioned by pollster IFOP said they considered the presence of a Muslim community in their country “a threat” to their national identity, Le Monde said. The findings of the study “go beyond linking immigration with security or immigration with unemployment, to linking Islam with a threat to identity,” said Jerome Fourquet of IFOP, quoted by Le Monde.
Of the sample of people questioned for the survey in early December, 68 percent in France and 75 percent in Germany said they considered Muslims “not well integrated in society. “Out of these, 61 percent of French and 67 percent of Germans blamed this perceived failure on “refusal” by Muslims to integrate. Muslims seen as threat by 4 in 10 French, Germans (IFOP: REGARD CROISÉ FRANCE/ALLEMAGNE SUR L’ISLAM)

Venstrefløjens kongedømme

Man skal ikke være smålig. Når to halvdanskere får store svenske priser, kipper vi med flaget. Mikael Wiehe, der mener at Cuba er et menneskerettighedsforebillede og at danskerne er “pølsefascister”, får Sydsvenskans store kulturpris. Maj Wechselman får…..Leninprisen. Mikael Wiehe får Sydsvenskans kulturpris 2010 för att han ”Förvaltat och förnyat den svenska sångskatten och skapat ett pyramidalt livsverk”. Filmaren Maj Wechselmann får Jan Myrdalsällskapets stora pris – Leninpriset. – Og mere fra omtrent samme høstak, Berlingske bepriser Benny Andersen. Chefredaktør Knudsen:- “Derfor er Andersen, præcis som sin verdensberømte landsmand og navnebror H.C., så stor og så vigtig i vores lillebitte land. Dette ”reservat”, som digteren kalder det, hvor selvtilstrækkelighed og skrumpehorisont til tider får nationens glorie til at lyse noget mat.” Godt med lidt digterisk horisont, hvad skulle vi i det hele taget gøre uden vores kunstnere ? Suzanne Brøgger skrev nytårskronikken i Politiken om bla. “den evindelige vulgær-kritik af islamismens trussel mod Europa.” Man kan frygte, hun var ædru i gerningsøjeblikket. Svære tider har altid givet os gode kunstnere. Tiden kan ikke være svær nok endnu. (Foto: “En stemme der aldrig forstummer”, Ursula Reuter Christiansen, Statens Museum for Kunst.)

Et spøgelse går gennem debatten

Man skal aldrig sige aldrig, og det kunne være fatalt at overse reelle advarselssignaler, men imod denne velargumenterede og ikke-manipulerende brug af nazismen som skræmmebillede må man dog her og nu indvende: Det er fuldstændig hypotetisk, og der er intet som helst der her og nu antyder at europæere vil falde i denne historiske grøft. Tværtimod, fraværet af vrede andet end som frustrerede udtalelser menigmand imellem giver i højere grad indtryk af at europæere er endeløst langmodige og resignerede. Der er ingen større politiske partier der bare kommer i nærheden af nazismen, ingen spontane hate crimes, ingen der virkelig effektivt slår i bordet, intet af hverken konstruktiv eller destruktiv art der bare ligner. Kun en håndfuld ivrigt debatterende bloggere der højst kan svinge sig op til lyssky opsætning af opsætsige klistermærker – faktisk temmelig langt fra genocidale scenarier. En læser hos Mark Steyn skriver (LFPC).

Mark, I am an American pastor in Brussels, Belgium. You have written extensively about the spread of radical Islam and the decline of the West. What you write is all true, but I think there is a bigger threat than Islam in Europe’s future.

To start, the present system is doing nothing effective to combat the challenge of radical Islam, but neither is it doing anything to prevent a complete economic meltdown. I think that within a few years time, the social systems of Europe will completely collapse, and this collapse can be compared to the collapse of the Weimar Republic.

In my view, the greatest danger in the coming years is the growth of a real, bonafide neo-Nazi movement in Europe. The present governmental system has proven that it has no answers and doesn’t care much about what ordinary people think, and the only group offering “answers” are the neo-Nazis. Of course, they are offering the wrong answers, but when the present governmental system collapses, they will be the only game in town.

Ordinary Belgians are very angry about Islamic immigrants that hate Belgium and game the system. A common saying in Belgium among the Flemish is, “I feel like a foreigner in my own country.” There is a tremendous amount of bitterness and anger for the fascists to build upon. In other words, the neo-Nazis will use the people’s anger about Islam to bring in something even worse.  […]

There is a real potential for genocide in Europe. When I talk to a Belgian “right winger” (I know they are not really from the right), they soon start talking about the good points of Adolf Hitler. I think it is likely that when neo-Nazi movements take power, they will begin a program of genocide against both the Jews and Europe’s Muslim immigrants.

The best thing would be for Europe’s governments to take practical steps to deal with radical Islam, practical steps to reduce debt and strengthen the economy, and practical steps to restrict immigration. If these topics are considered beyond the scope of respectable discussion, then the only groups offering practical answers will be the fascist extremists. EUROPE’S FASCIST FUTURE?(H/T Magnus orerar)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • holger

    Fobi kan nærmest oversættes med frygt. Fob (phóbos) er “-skyende”. Ifølge wiki kan man være sky overfor de særeste ting:zemmifobi (sky overfor muldvarper), vestifobi (tøj), ombrofobi (regn), logofobi (ord), eccleciofobi (kirker), aurofobi (guld), dendrofobi (træer) osv. At være sky overfor muslimer må være ensbetydende med dhimmitude. Det kendetegner en dhimmi, at vedkommende har en frygt for muslimer og ikke tør “fornærme” dem. Snaphanen lider tydeligvis ikke af den frygt, sådan som dhimmierne gør. Eller har man misforstået hinanden…?

  • Nils

    Sydsvenskan og Berlingske tildeles hermed Den Store Prisuddelingsfantasiløshedspris.

    Angående islamofobi, så er vi jo mange, der efter at have vandret i skyggernes dal nu endelig lever et gudsfrygtigt liv. 🙂

  • polinos

    -> LFPC

    Helt enig. Fascismens spøgelser er netop det – et spøgelse. Kun i Ungarn har man noget, der med lidt god vilje kan kaldes et fascistisk parti, Jobbik, der har stor indflydelse i parlamentet og sin egen milits med vilje til brug af vold. Jeg har ikke kendskab til fascistiske partier af tilsvarende art i noget andet land i Europa.
    Især i amerikanske jødiske kredse synes der – forståeligt nok, set i historiens lys – at være en frygt for, at Europa går en fascistisk fremtid i møde. Det tror jeg, de har ret i – bare ikke på den måde, de forestiller sig. Det bliver ikke en fascisme i traditionel forstand, i alt fald ikke på den korte og mellemlange bane; på den lange bane er islamofascisme en reel trussel.
    Snarere vil vi opleve en euro-fascisme, en “venstre-fascisme” med et smiley-ansigt, som Jonah Goldberg beskriver det i sin bog, “Liberal fascism”. Med andre ord: Et EU, der er stadig mere desperat efter at beholde og udvide sin magt over europæerne, og som for at holde sammen på det multikulturelle helvede, eliterne har skabt, er nødt til at bruge fascistiske kontrolmetoder; vi ser allerede masser af eksempler i form af gummiparagraffer, vendt med ytringsfriheden, kriminaliseringen af sandheden om multikulten, oprettelsen af transnationale gendarmstyrker, økonomisk kontrol med staternes nationalbudgetter og almindelig, detaljeret adfærdsregulerende lovgivning af enhver art, der skaber stadig mere utryghed og dermed kontrollerbare befolkninger.
    Om de mætte, trætte og efterhånden halv- og helgamle europæere har det i sig, der skal til for at skabe en god, gammeldags støvletrampende fascisme, tvivler jeg ærligt talt på.

  • Morten – – –

    Til ET SPØGELSE GÅR GENNEM DEBATTEN

    Der er ganske rigtigt intet i vejen med at anlægge det syn på sagerne, som pastoren her gør. Forsøgsvist, vel at mærke.

    For det vil hurtigt vise sig, at hans præmisser hviler på en række grundlæggende, og eklatante, misforståelser:

    Han ser kun det cykliske aspekt – nemlig at historiens udfordringer gentager sig (og det har han ret i), men han overser fuldstændigt det lineære aspekt – nemlig at vores bevidsthed også udvikler sig, og i den moderne kultur i stadigt mere fredsommelig – og for den sags skyld: harmløs – retning. Vore bedsteforældre kunne hugge hovedet af en kylling. Det kan de fleste af os ikke. Vi foretrækker at bedrage vore sart-sentimentale følelser med “lørdags-kyllinger” og andet narreri.

    Det er helt forkert, at nazismen som specifik bevægelse kan stå op af graven. Det er den for stigmatiseret til, og dens virkemidler for kendte. Den har også helt reelt for mange forbrydelser på samvittigheden, begået under, og til dels som følge af, Anden Verdenskrig. Til gengæld er det rigtigt, at der kan opstå strømninger i befolkningen. Selvfølgelig. Men dér må jeg henvise til vores bevidsthedsudvikling, og til det faktum, at selv den fredelige modstand mod udviklingen, målt på antallet af deltagere, ikke er ret stærk. Faren er i øvrigt ikke de små nazi-partier. Som Churchill også citeres for at have påpeget, så gemmer det fascistiske potentiale sig i de bevægelser, der med betænkelig indædthed hævder at bekæmpe just fascismen. Det er dem, der har frit løb, og derfor dem, der helt naturligt tiltrækker de bevidstløse stenkastere.

    Historisk: Det tyske folkedrab var ikke et udslag af et generelt ønske i den tyske befolkning (det er en af de helt store misforståelser at tro det), selvom det selvfølgelig var en funktion af en stadigt mere ekstrem udvikling, som tyskerne tillod og bidrog til. “Udskillelsen” af jøderne var derimod nok et sådant udslag.

    Holocaust var snarere en hæmningsløs udartning, der fandt sted, ikke mindst på grund af krigen. Det var ikke dét, Hitler havde folkelig opbakning til. De fleste tyskere vidste intet om det. Det sidste faktum, kan vi lære en hel del af.

    Endelig skænker pastoren det ikke en tanke, at der skal nogen til at udøve den udåd, som han frygter. Hitler havde en ekspanderende og ung befolkning at tære på med mange handlekraftige landboere fysisk arbejdende. Vi er en aldrende og skrumpende befolkning, hvoraf et stort antal blandt ungdommen er selvoptagne og sentimentale studerende med “morgenhår”, der søger retfærdiggørelse i “kompetencer” og loyalitet mod gruppens øjeblikkelige konsensus-“holdninger”. Vi kan blive så sprutrasende vi gider. Det hjælper ikke. Vi kan ikke planlægge og udføre en større, systematisk forbrydelse.

    Man kan også sige: Det vores politi ikke formår under de nuværende politiske tilstande – blot at holde orden – formår det heller ikke under andre omstændigheder. Og selvsagt slet ikke noget, der går ud over det. For det handler om, at politiet ikke længere besidder den politi-ånd og menneskelige robusthed, der skal til, og at vi har opbrugt netop disse menneskelige ressourcer. Vi kan ikke indforskrive et nyt politi. Der er ikke djærve jyske bonde- og håndværkersønner nok.

    Overfor os står desuden en gruppe med en form for gryende fælles identitet, som endnu ikke er kendetegnet ved ovenstående. De kan alt det, vi ikke kan, og de har bevist, at der iblandt dem findes individer, der har evnen og viljen til at bære sig ultimativt grusomt ad – også uden hensyn til personligt tab. Det er jo tydeligt, at selvom vi er majoriteten, magter vi intet, der kan matche det. Læg dertil, at de i stadigt højere grad bliver en form for pariaer, der er i bevidstløs opposition til vores samfund, samtidig med, at deres behov for (islamiske) myter, der retfærdiggør dem, bliver stadigt større. Afhængigheden af myterne truer med at fortrænge deres evne til at opfatte den virkelige verden samt deres dømmekraft.

    Og læg også til, at de – som Hitler – har en verdensrevolutionær strømning i ryggen.

    Prøv engang, hr pastor …

    • Peter Buch

      De fleste tyskere vidste intet om det.
      Det er der mildt skrevet uenighed om.
      Every arm of the country’s sophisticated bureaucracy was involved in the killing process. Parish churches and the Interior Ministry supplied birth records showing who was Jewish; the Post Office delivered the deportation and denaturalization orders; the Finance Ministry confiscated Jewish property; German firms fired Jewish workers and disenfranchised Jewish stockholders; the universities refused to admit Jews, denied degrees to those already studying, and fired Jewish academics; government transport offices arranged the trains for deportation to the camps; German pharmaceutical companies tested drugs on camp prisoners; companies bid for the contracts to build the crematoria; detailed lists of victims were drawn up using the Dehomag (IBM Germany) company’s punch card machines, producing meticulous records of the killings. As prisoners entered the death camps, they were made to surrender all personal property, which was carefully catalogued and tagged before being sent to Germany to be reused or recycled. Berenbaum writes that the Final Solution of the Jewish question was “in the eyes of the perpetrators … Germany’s greatest achievement.”[35]
      http://en.wikipedia.org/wiki/The_Holocaust

      Et eksempel på der var talrige, der vidste der foregik noget særligt.
      Har du modsatte kilder der fortæller om uvidenhed blandt masser?

      • Morten – – –

        @ Peter Buch

        Der står ikke andet i teksten, end det jeg skriver: At tyskerne bidrog til denne proces, men at de strengt taget ikke var sig bevidst, at den var en “killing proces”, fordi det var nohget, den udartede til. – De vidste derimod udmærket, at det var en udskillelsesproces, og det er også sådan en, artiklen beskriver.

        Mine kilder er blot de beretninger, jeg har hørt, og dem tror jeg på. Jeg er overbevist om, at “die Endlösung der judenfrage”, er den beslutning, Hitler traf i det givne øjeblik, og ikke en politik, tyskerne i almindelighed tog stilling til. Denne tankegang indgik derfor ikke i samtidens billede af despoten på den måde, som det er indgået i eftertidens. Ligesom krigen i høj grad fristede til at begå forbrydelsen, når man nu alligevel var i gang og der slagtedes til hobe, samtidig med, at ,man ville af med dem, men ikke kunne blive det på anden måde under krigsforholdene.

        Det er ikke så vanskeligt at forestille sig, hvordan det er gået til, med den viden om Hitler, vi har i dag.

        Jeg mener i øvrigt, man er nødt til at erkende det, for ikke at få et helt vanvittigt billede af det tyske folk.

        – – –

        • Peter Buch

          Growing public knowledge…i krigens start.

          In August 1939 Hitler also appointed Bouhler and Brandt plenipotentiaries for adult euthanasia. This time he furnished the go-ahead for the two in writing. Although dated 1 September 1939, the written expression of the Fuehrer’s wish was actually signed by him in October 1939. In coordination between the KdF and the Health Department of the Reich Ministry of the Interior a killing organization was set up, supported by a staff of some one-hundred functionaries, including fifty physicians.

          Since April 1940 the central agency for implementing adult euthanasia had been located in a mansion on Tiergartenstrasse 4 in Berlin-Charlottenburg. This address gave the killing operation its infamous code name: Aktion T4. To cover up registration, transportation, and killing of handicapped adults, T4 managers created an elaborate network of fronts (Tarnorganisationen, table 4.3, p.74). The actual killings took place in six state hospitals and nursing homes which had been specially-equipped with gas chambers: Grafeneck in Wuerttemberg, Brandenburg on the Havel near Berlin[2], Hartheim near Linz in Austria, Sonnenstein in Pirna in Saxony, Bernburg on the Saale in the Prussian province of Saxony, and Hadamar in Hessen.

          From January 1940 to August 1941 the T4 perpetrators murdered some 70,000 handicapped persons from Austrian and German psychiatric institutions in the killing centers. Friedlander points out, however, that calculations by postwar German prosecutors arrived at a figure of at least 80,000 killed (p.110). On 24 August 1941 Hitler ordered the cancellation of further mass gassings in the framework of Aktion T4. According to Friedlander a combination of growing public knowledge of the killings and subsequent popular disquiet led to Hitler’s decision (p.111; p.151).

          Yet the mass killings of handicapped persons were far from over. On the contrary, they continued albeit by other means. In numerous hospitals and nursing homes all over Austria and Germany, physicians and nurses killed large numbers of patients by lethal medication or starving them to death. This rather decentralized and uncoordinated killing operation has become known as “wild” euthanasia. Here Friedlander is unable to give the reader exact figures or estimates of victims murdered during this phase. However, he points to the case of the Meseritz-Obrawalde hospital in the Prussian province of Pomerania. Postwar German judicial authorities estimated the number of persons killed there at perhaps 10,000 (p.161). We can only assume then that the total number of victims of “wild” euthanasia must be in the tens of thousands.[3]

          Mass killings of the handicapped were not confined to the Reich proper. Friedlander shows how with the beginning of the Second World War the killing program gradually expanded eastward. In fact, mass killings of the handicapped had already occurred before the Aktion T4killing centers became operational, namely in the newly-annexed Polish territories of the Reichsgaue Danzig-Westpreussen and Wartheland. Also, following the initiative of the Gauleiter of the Prussian province of Pomerania, transports of German handicapped were sent to killing sites in the east where a local SS battalion (Wachsturmbann) under the command of SS-Sturmbannfuehrer Kurt Eimann shot them.

          Tusindvis af mennesker medvirkede aktivt mere eller mindre direkte, talte de om det, de havde medvirket til eller vidste foregik, eller det de havde hørt, vidste endu flere tusinde besked. At forsøge at skaffe de mest korrekte belæg, om hvor mange der på hvilket tidspunkt vidste hvad, er nok en større opgave, der ikke kan rummes i en kort kommentar.

          Tak for brug af udsnit af:
          http://fcit.usf.edu/HOLOCAUST/PEOPLE/ORIGIN.htm

        • Peter Buch

          “1,000,000 Jews Slain by Nazis,” New York Times, June 30, 1942.
          http://history.hanover.edu/hhr/94/hhr94_5.html

        • Morten – – –

          @ Peter Buch

          Ja, jeg tænkte nok, du måske ville konfrontere mig med lige præcis det kapitel. Jeg synes dog, at følgende citat understøtter min udlægning: “According to Friedlander a combination of growing public knowledge of the killings and subsequent popular disquiet led to Hitler’s decision” (om at stoppe drabene). Der er ingen tvivl om omfattende skyld blandt tyskere, også i holocaust, men spørgsmålet er, om man kan udlede, at hele det tyske folk var inderligt bestialsk og forvorpent. En dumhed og afstumpethed gik gennem landet, afgjort, det kan man se af mange af propagandafilmene fra dengang, der lyser langt væk af tysk underlegenhedsfølelse, forsøgt undertrykt vha. en stærkt forceret mereværds-myte. Og altså iværksættelse af idéer om, at vi må forbedre os selv, ved at udrense de i vort folkelegeme, som svækker os. Vist var der betydelig opbakning til det. Ellers var det næppe gørligt – det ville det f. eks. ikke være i Danmark. Sverige var et langt stykke af vejen også med på vognen, som vi nys har hørt om. Og danskerne i lidt mindre udstrækning. Også vi omgikkes med racehygiejniske tanker, endskønt vi kun drev det til “forebyggelse” i form af sterilisation og psykokirurgi.

          Den var helt gal i Tyskland. Men så gal, at den ikke kan forstås menneskeligt, var den efter min bedste overbevisning – dog – heller ikke.

          Glem ikke, at de fleste danskere vokser op med den forestilling, at “de hvide tog afrikanerne som slaver, bare fordi de var sorte”. Det er løgn. De europæiske købmands-imperier købte slaver, de fik tilbudt af krigeriske folkeslag, for hvem de besejredes slaveri var en selvfølge. Det var også helt galt, for det stimulerede naturligvis slave-uvæsenet voldsomt. Men så galt, som det postuleres, var det nu alligevel ikke. Og det er uheldigt med den forvanskelse af bare iver for at fordømme noget skidt. For så kan vi ikke forstå os selv igennem erfaringen. Slaveri var faktisk noget ret universelt, men ikke noget i Europa, siden middelalderen, specielt praktiseret. Og det var europæerne, der afskaffede det i verden, for så vidt som det da er afskaffet.

          Når vi alligevel som de eneste sidder på anklagebænken, er det kun fordi vi sagde undskyld. Dér sårede vi for alvor de besejrede, som engang beundrede “de hvide triumfatorer”, og var stolte af at blive indlemmet i et mægtigt imperium. Først derefter kom bitterheden og resentimentet.

          Bare lige for at belyse med en mere eller mindre relevant sammenligning. Vi har i vores forsøg på at opdrage vore børn til ubetinget afstandtagen fra Det Tredje Rige og al dets gerninger, været mere ivrige efter at overlevere budskabet, end at søge sandheden. Men nu må det være tiden, hvor vi koncentrerer os om at forstå på det menneskelige plan.

          Så vi f. eks. kan begynde at vurdere påståede “anti-fascister” mere på de mønstre, vi ser hos dem, end på deres erklæringer. – Det er bare det, jeg vil.

          – – –

        • Peter Buch

          Jeg finder ikke, at man kan udlede at hele det tyske folk var inderligt bestialsk og forvorpent. Det er ikke hvad jeg forsøger, synes jeg selv. Jeg prøver at give belæg for at en stor mængde, mig endnu ikke set nærmere fastslået omtrentligt numerisk eller procentuelt, tyskere var medvirkende og vidende om hvad der foregik. Dette delvist for at forsøge at modbevise dine ord om: “De fleste tyskere vidste intet om det.”.
          At ordene om 1 million døde jøder står i en amerikansk avis og ikke en tysk, er heller ikke ensbetydende med at redaktionen havde sikre belæg for deres ord, så vidt jeg ved. Det er heller ikke ensbetydende med at tyskerne, alle som en, vidste besked som en amerikansk avis-læser.

          I krig foregår mange ting som ikke let lader sig udrede bagefter.
          Jeg tvivler på, om vi er de eneste på anklagebænken.

          Det kunne være klart at den tyske model, med diktatorisk magt og stor magt til fortolkere af diktatorens sagte eller hævdede intentioner minder meget om aktuelle tilstande.

      • Jonny

        Med tanke på hur ovetande (och hur ovilliga att ta till sig information, och hur benägna att omtolka den information som faktiskt når fram i “ofarlig riktning”) som stora delar av de europeiska befolkningarna är om ting som sker idag, så framstår det ju inte som osannolikt att många tyskar icke visste eller förstod vidden av det som skedde…

  • EH

    Venstrefløjens kongedømme:

    Jeg går ind for et socialt samfund med et moderat islæt af liberalisme. Du store kineser, jeg er jo socialdemokrat. Og dog. Jeg er ikke godkendt. Mine nationale følelser er upassende, og min insisteren på at Danmark skal være et demokratisk, frit og suverænt land er snævertsynet og småfascistisk. Denne karakteristik kommer fra personer, som til fulde demonstrerer at de ikke aner det fjerneste om islam´s politiske side og som er så verdensfjerne at de ikke evner at se de ting, der sker lige foran næsen på dem.
    Udover at være inkompetent er disse overmenneskers mening en provokation mod den sunde fornuft og skal imødegås som en sådan. Jeg er ikke i dialog med Benny, Maj, Carsten, Klaus eller nogen andre af tidens tonemestre. Jeg er i krig med dem.

    Et spøgelse går gennem debatten:

    Den pessimistiske præst´s frygt kan vel ikke uden videre afvises som nonsens.
    EU´roens og dermed EU´s mulige sammenbrud, økonomisk istid i flere europæiske lande, social uro og fortsat tilstrømning af svagt eller slet ikke uddannede immigranter kan blive en giftig cocktail for demokratiet. Personligt vil jeg aldrig stemme på et nazistisk parti, men dukker der et andet parti op med en kontant og kompromiløs holdning til EU´s magtelite samt den hæmningsløse indvandring, som nu igen synes at køre for fuld skrue, vil jeg overveje min stemme. Der er én opfattelse som jeg til fulde deler med præsten. Den muslimske befolkning og ikke mindst den politiske magt har tilsyneladende ingen fornemmelse af, hvor stor en vrede og frustration, der efterhånden er bygget op hos mange ganske almindelige samfundsborgere. De sidder på en vulkan, men indtil videre ses kun mindre gejsere, boblen og damp stige op fra undergrunden. Der må komme en eksplosion en dag.

    Ritzau og Mona Thwanys uskyld

    Den svenske opvågning bliver nok kun af kortere varighed i denne omgang. At sammenligne med et kort glimt ud mellem to persiennelameller. Men den går ikke i længden, Svensson.

    USA: Julemanden bandlyst efter klage fra muslimer:

    Nej, jeg er ikke længere overrasket over noget som helst. Der har allerede været talrige lignende historier i alle afskygninger. Men hver gang bliver der lagt et ekstra lag på af den frustration og vrede, som jeg retter mod islam og den selvbestaltede ”elite”, som er af den mening at de både har retten og pligten til at korrekse og styre alle andre. Ordet foragt er slet ikke tilstrækkeligt dækkende for de følelser jeg nærer mod dem.

    “Jesus, Marias Søn” – interreligiøs harmoni ud fra mindste fællesnævner:

    Er ganske enig i det du skriver. Dog vil jeg tro at der overvejende vil blive tale om en afkristning af Europa, uden at befolkningerne i nogen større grad vil tage en religion som islam til sig. Et stigende islamisk pres kan åbne op for nye politiske bevægelser overvejende baseret på ateisme. Disse bevægelser vil ikke være ”hæmmet” af ”den anden kinds politik”.
    Der er ingen grund til at lægge skjul på at vi i værste fald taler om borgerkrig eller atomisering af Europa, som spået af Lars Hedegård. (I praksis vil der sikkert ikke være nogen større forskel mellem de to tilstande)
    Og så min ”ven” biskop Holm. Han svigter aldrig sin holdning af ligegyldighed.
    Grosbøll når ham ikke til knæene. Er der noget at sige til at folk ikke gider høre på det religiøse vrøvl længere? Jeg mener med den type af repræsentanter.

    • Morten – – –

      Inddæmning gør ganske rigtigt krudt yderst sprængkraftigt. Men hvis krudtet er blandet op, eller af ringe kvalitet, kan det være lige meget. Fantasier om “Hævnen fra Folkedybet” (borgerkrig), virker desværre som en ventil for vores vrede, der får momentummet til at fuse ud af vores bestræbelser som damp af en dampmaskine.

      Borgerkrigsprofetier er ikke kun ikke selvopfyldende. De er det stik modsatte. De er desperate trusler mod en overmagt, og gør ikke andet godt, end at vederkvæge det sårede sind for en stund – selvom vi jo ynder at forblomme dem som “velmente advarsler” i bedste Akkari-stil.

      Hvis du synes, jeg har uret, så prøv at forholde dig til det, jeg skriver ovenover dit indlæg. Jeg vil meget gerne have mine påstande testet. Men indtil videre tror jeg, at vi – fremfor at forestille os, at borgerkrigen udgår (men den har jo ingen base at udgå fra!) fra “de andre”, eller så at sige opstår “af sig selv” – skal gå en anden vej.

      – – –

      • Jeg forudser nu en udvikling, hvor Europas befolkninger, gennem demokratiske afstemninger, siger stille og roligt siger fra overfor islam. Hvad blok-verdenen allerede nu véd, vil komme adskellige andre for øre de kommende år. Tilsidst vil selv eliterne blive tvunget til, at sætte sig ind i problemerne med islam. Alle kommende valg vil have indvandringen som tema. Den vil blive begrænset, strammet og selektiv. Om føje år vil Wilders være stueren og DR2 vil lave tema-aften omkring profetens afskyeligheder. I mellemtiden vil der, naturligvis, være sprunget en del bomber o.a. og politiets beføjelser vil være blevet udvidet betragteligt. Til den tid vil ingen sige “Hvad sagde jeg!” fordi alle vil mene det samme og konsensus vil være bredt funderet. Også de stenkastende “anti-facister” bliver ældre. De vil også opleve deres del af morskaben, og stille og roligt flytte fokus. De der laver ballade nu skal jo selv ha’ deres børn i folkeskole en dag og mange har allerede prøvet et lille overfald eller en stjålet mobil.

        Uroligheder i Frankrig, Tyskland og Storbritanien vil formentlig fremskynde denne proces. Frankrig, som står i lort til halsen, vil finde deres egne barske løsninger, mens Tyskland vil kigge til Holland, Danmark og Østrig og konkluderer, at effektive stramninger virker. England, derimod, vil opleve en utilfredshed, som kaster landet ud i et valg for eller imod. Sådan! Hooligans vil finde talspersoner og langsomt få et fodfæste blandt almindelige borgere og eliter.

        Alt dette vil runge voldsomt og finde gehør helt ovre i staterne. De har, blandt højrefrontens interlektuelle, ikke nær den samme berøringsangst overfor islam. De vil sætte hele molevitten ind i en sammenhæng, som i den sidste ende vil vælte det islamiske fundament. Læg dertil, at der midt i hele denne proces vil være muslimer, som langsomt får øjnene op for, hvad deres tro og dens historie i virkeligheden går ud på og enten frasiger sig den eller forsøger det helt umulige projekt, at reformerer den. Det vil være det endelige dødsstød.

        Men i mellemtiden…

        • Morten – – –

          … i mellemtiden vil der bl. a. være et element af dette: De ressourcestærke vil hytte sig og indtage holdninger, der har karakter af besværgelser, der skal bekræfte deres tilhørsforhold blandt dem med de rette holdninger. De vil være dybt ængstelige for isolation fra den gruppe, hvor de føler en vis, skrøbelig tryghed i forhold til “det derude”. Deres børn vil gå i privatskole, og derfor kun i begrænset omfang blive terroriseret. Dog vil de engang i mellem have problemer med dem, der “nøjagtigt lige så godt kunne have været nogle unge danskere”.

          Der vil desuden være en stor gruppe af underklassen, som er henvist til at bo ude i satellitbyerne. Disse mennesker vil stort set underkaste sig de nye herskere. De vil ingen solidaritet kunne hente hos det frelste segment. De ved, de er fortabt. “Grønjakkerne”, deres svagt formulerede modstandsbevægelse, er for længst ophørt med at eksistere. Ikke flere “white power” t-shirts i betonforstæderne.

          Som en islamist sagde foran moskéen på Dortheavej, da han blev spurgt, hvad han mente om Geert Wilders: “Folk som Wilders – de forsvinder bare, men Islam bliver bare stærkere og stærkere”.

          Ja. Vi forsvinder bare. Og Islam bliver bare stærkere og stærkere.

          – – –

    • Islam kan ikke bare blive stærkere og stærkere. Den er allerede over-eksponeret. Dvs. hele resten af den globaliserede verden ser med en blanding af foragt og vantro på, hvordan dette misfoster af en religion tér sig. Det holder ikke i længden. Og det pres er netop grunden til, at muslimerne er i offensiven. De har ingen alternativer. Kill or be killed!

      Venstrefløjen siger, at det lille barn nok skal komme. Højrefløjen siger, lad det være! Men summa sumarum – Islam holder ikke! Lige nu véd vi bare ikke hvad vi skal stille op eller hvilket ben vi skal stå på. Men det kommer. Og udviklingen går som regel hurtig, når den først går igang.

      Læg mærke til historierne om kopterne, hinduerne, jøderne og udviklingen i både Rusland og Kina. Så ser du tydeligt hvor stor eksponeringen er begyndt at blive. Disse historier er jo langt fra nye konflikter – nu hører vi dem bare dagligt. Islam er under pres. Den kender bare kun éen måde, at håndterer det pres på – vold! Og det vil blot optrappe eksponeringen yderligere. Tilsidst vil den uværgeligt blive afkrævet et svar den ikke kan komme med fordi svaret er, at Muhammeds gerninger var og er ufejlbarlige.

      Den hjemlige hverdags-terrorisme kommer vi så nok til, at leve med en rum tid. Det har andre lande jo været vant til i flere år. Men roden til problemet vil sikkert meget snart blive erkendt og det er jo som bekendt en nødvendig start.

      • Morten – – –

        Men Islam bliver ikke bare stærkere og stærkere i kraft af sig selv, men også i kraft af, at vi forsvinder. Vi efterlader et vacuum, som islam trækkes ind i. Det kan ses af, at det ikke er det samme at være “etnisk muslim” i Danmark, som det var for 20 år siden. Dengang havde man, i hvertfald teoretiske, valgmuligheder, og det danske samfund var et af dem (man kunne næsten mærke, hvordan den indvandrede ungdom holdt vejret i spænding: Hvilken vej skullle de?). Det er det ikke mere. Vi kan ikke tilbyde noget medlem af de muslimske kolonier en moderne dansk tilværelse. Dertil er vi for få og for svage og for splittede.

        Jo: For dyre penge kan vi købe enkelte internt fordrevne en fængselslignende tilværelse på institutioner.

        Vi forsvinder bare, og den udvikling er ikke vendt endnu, Det skal den, eller en alternativ udvikling skal initieres, og inden en bestemt dato (“Ingen kender timen”).

        Det er muligt, at Vesteuropa skal kollapse, så Østeuropa kan se “skriften på væggen”. Vi ved det strengt taget ikke. Så vil det hele afgøres af, om vi har fået sået et bæredygtigt kim med de livsduelige egenskaber, der kan føre vores kultur ind i fremtiden.

        – – –

  • Jonny

    “Mark, I am an American pastor in Brussels, Belgium” … and I’m totally clueless.

    Pastorn blandar samman “right winger”, “fascist” och “neo-Nazi”. Bara det är slarvigt och okunnigt. Försöker man ge begreppen faktiskt innehåll, är det stor skillnad mellan dem. Men pastorn går flera steg längre. Vad han implicerar är att alla “högerinriktade”, ja, i princip alla som delar känslan “I feel like a foreigner in my own country”, egentligen är eller kommer att bli “nazister” – uppenbarligen innebär detta “beundran för Nazityskland och dess samhällsordning” (min tolkning av “the good points of Adolf Hitler”), antisemitism, rasism och våldsbenägenhet med slutdestination folkmord.

    Vilka är då dessa “nynazister” i Belgien? Vilka “nynazistiska” rörelser, med potential att växa, finns det? Jag har aldrig hört talas om några över huvud taget, så det vore intressant med namn och fakta. Och vilka “felaktiga svar” är det som pastorn talar om? Stopp för icke-västlig invandring? Indragna bidrag? Utvisning av snyltare och brottslingar? Repatriering? Mord och fördrivning har jag inte ens hört äkta nynazister förespråka offentligt, så det kan det väl inte handla om…

    Så frågan är vilka reellt existerande rörelser som den “insiktsfulle” pastorn ser som ett hot. Israel-vänliga Vlaams Belang? Då kan han ju glädja sig åt att partiet har tappat oerhört till “Nya flamländska alliansen” (NVA) med dess pseudo-separatistiska retorik (EU istället för Belgien).

    I dag har vi två demokratier i Belgien, sa Jambon [från NVA, som fick 30 procent av rösterna i Flandern och blev Belgiens största parti vid valet den 13 juni 2010] och berättade sedan att hans parti inte alls ville att Belgien skulle splittras, vilket jag trott. Istället var tanken att landet inom en snar framtid skulle upplösas. Man ville flytta så gott som all makt från den nationella till den regionala nivån. Det enda som skulle undantas var försvaret eftersom Jambon menade att det vore onödigt om Flandern och Vallonien hade var sitt försvar. Så småningom skulle dock försvaret övertas av EU och när så skedde skulle Belgien gå upp i rök.

    Det var också tydligt att mycket hade hänt med separatiströrelsens retorik sedan den leddes av Vlaams blok.
    – Vad är flamländsk kultur? undrade jag.
    – Det är svårt att säga, svarade Jambon. Om vi vore etniska nationalister skulle vi behöva sådana definitioner. Vi säger att alla som arbetar här, alla som talar nederländska kan bli en del av det flamländska folket. Om du anpassar dig är du flamländsk.

    [ Alltså, rent nazistisk retorik… Snart kommer folkmordet, var så säkra! ]
    h t t p://hd.se/kultur/2010/09/19/vagen-till-flandern/

  • Amerikanere forstår ikke en skid af det her. Der er knap spor af fascismen og nazismen i Europa – heldigvis – fordi skolerne i alle lande vaccinerer effektivt imod det. Vi kan være radikale socialister eller konservative eller ekstreme liberalister, men vi ved alle sammen, at fascismen var og er afskyelig. Vi er alle sammen, uanset politisk standpunkt, grundlæggende humanister. Det er derfor, vi er så tålmodige. Vi kan dårligt tænke den tanke, at mennesker i længden kan ville det onde.
    Men det synspunkt er også en luksus, som et økonomisk sammenbrud meget vel kan tage livet af. Måske vil vi en dag have det mindre dårligt med bare at stryge en dødvægt, der ikke er ‘os’ af os og lade dem sejle deres egen sø i den kultur, de hele tiden har været loyale imod.

    • Hvis vi var så nazistiske som pastoren antyder, ville vi ikke have nogen problemer med islam…

    • tavsen

      “Vi kan dårligt tænke den tanke, at mennesker i længden kan ville det onde.”

      Nej, det kan vesterlændinge ikke tænke så langt

      “mennesker kan ville det onde”

      derfor kommer de til Vesten. De kan kan ikke udholde sig selv

  • LarsS

    Hitler og hans nationalsocialistiske regime begik en unik historisk forbrydelse mod medmennesker af anden etnisk oprindelse, punktum! Men at tro vores generation skulle have erfaret en lineært stigende bevidsthedserkendelse og dermed ikke ville kunne deltage i lignende menneskeudryddelser er naivt! Vi slagter hinanden og det bliver værre og værre.

    I dag er Nazisterne borte, men andre ideologier gør alt for at leve op til tidligere tiders idiotiske menneskeudryddelse:

    I Palæstina er det muslimer mod jøder, i Kasmir er det muslimer mod hinduer, i Cypern er det muslimer mod Grækere, i Darfur er det muslimer mod sorte afrikanere, i Ægypten er det muslimer mod koptiske kristne og i Irak, i Afghanistan, Nigeria Somalia og Yemen er det muslimer der går til angreb mod alt der går islam imod.

    • Morten – – –

      @ LarsS

      Mit “vi” inkluderer kun den kulturkreds, som nazismen forekom i. Bevidsthedens udvikling er historiens åbenlyst lineære aspekt. Vi stigmatiserer fortsat, men vi brænder ikke længere “heksene” på bålet.

      Noget af det mest påfaldende naive, jeg mindes at have hørt en politiker sige i vor tid er Per Stig Møllers: Nu må de islamiske lande snart begynde at indse, at vi ikke lever i det 7. århundrede, men i moderne tider (sådan cirka).

      De moderne, dynamiske kulturer er (kun) de vestlige. Verdens øvrige kulturer er i princippet statiske. Kun een kulturkreds ad gangen er aktiv i den globale civilisation, som vi tydeligt kan læse ud af historien. En gang var vi selv en statisk kultur.

      Det korte af det lange er, at der ikke har været en bevidsthedsudvikling i de islamiske lande i århundreder. Og det er på ingen måde abnormt. Det kommer til dem på et andet tidspunkt. Og det må vi tage en konsekvens af, når vi har forstået det.

      – – –

      • LarsS

        @Morten
        Jeg nyder at læse dine indlæg. Du er belæst, vidende og har en spændende og egenhændig mening der batter!

        Men jeg vil til stadighed opponere mod din tese om at “vi” og vores kulturkreds oplever en lineært stigende bevidsthedserkendelse.

        Tidsmæssigt – kulturelt, politisk, historisk, intellektuelt – er vi på præcis samme stade som vores forældre og bedsteforældre.
        Intellektuelt står vi i dag endda nok tilbage i forhold til vores tidligere generationer.

        Tal med undervisere, pædagoger, læger, arbejdsgivere, coaches og andre om nutidens bevidsthedserkendelse og nøgleordet vil være: Egoisme!

        Vi skal passe meget på vi ikke bilder os selv ind, at vi er et par udvalgte generationer som har fundet løsningernes løsning på alle mødres moders gåde!

        Jeg tillader mig at gengive et citat jeg tidligere har nævnt her på tråden, men det passer nu meget godt ind i denne samtale:

        “Hvis I er født i et land eller en tid hvor ikke alene ingen kommer og dræber jeres kone, jeres børn, men hvor ingen heller beder jer om at dræbe andres koner eller børn, så pris Gud og gå i fred. Men hold jer dette for øje: Måske er I heldigere end jeg, men I er ikke bedre”

        Vi er ikke bedre……

        • Morten – – –

          @ LarsS

          Jeg forstår, hvad du mener. Vi har lidt et tab – men jeg er af den bestemte opfattelse, at i et længere perspektiv har der fundet en markant bevidsthedsudvikling – fra et mere umiddelbart og spirituelt udgangspunkt (jægere og samlere) – sted, en bevidsthedsudvikling, som er historiens overordnede tema. Det er derfor ikke tab af bevidsthed, men af ånd, der er vor tids problem. Udviklingen væk fra blot at være vores autentiske væsen og henimod at spejle os selv (bevidsthed) er grasseret, som alle tendenser helt naturligt gør. Og den har efterladt et stort vaccuum, som venter på at blive udfyldt – og lige nu bliver den det af aggressiv, dogmatisk religion. I fravær af initiativer fra os.

          Nævnte grassering giver sig udtryk i fænomener som Professionalisme, Kompetence-dyrkelse, Materialisme, Sentimentalitet, tilflugt til det engelske sprog (= sentimentalitet og frygt for det autentiske), og i en vis form for Ængstelig Egoisme (som jo på paradoksal vis også hænger sammen med gruppeidentifikation og -loyalitet).

          Vi har mistet kontakten til vores spirituelle væsen og til den jord, vi bor på – for vi bebor den faktisk ikke længere. Vi har bare folkeregisteradresse her. Durum-hvedemelet og “toppingen” på vores pizza stammer ikke fra vores omgivelser. Vi er blevet hjælpeløst systemafhængige, og vores verden håbløst abstrakt. Derfor må man tro på, at “Student Morgenhår” virkelig er på Herrens mark, når han bliver spurgt, hvilken særlig adkomst han har til det danske Klondyke – og med hvilken ret, han vil nægte andre at deltage i dansen omkring guldkalven. Hvorfor skal de ikke have “the opportunity” ?

          Du har ret i, at vores bevidsthedsudvikling er slut, og at den er blevet til noget andet. Det, der skal til for at fertilisere den på ny, er en komplementering med autencitet. Vi bliver nødt til at leve mere af vores omgivelser, end vi har gjort i nu nogle generationer, hvis vi skal gøre en ende på det. Det er den mest nærliggende løsning på vores problemer. Dét er det bæredygtige kim, vi kan så. Og det vil vokse op igennem et muligt kollaps af det nuværende system.

          Husk: Til april står hornfisken ind i sunde og bælter!

          – – -.

        • Morten – – –

          Kære Gunnar – min pointe er bare, at selvom et sådant udtrykt krav om forholdsregler, som du her benævner handlekraft, skulle kunne mobiliseres i befolkningen, så vil kilderne til at udøve dem, tørre ud i løbet af en tid. De svinder, mens udfordringen vokser. På et tidspunkt i en fremtid, der er nærmere, end den officielle (demokratiske) tolkning af statistikken antyder, vil de to grafer skære hinanden til vores ugunst.

          Læs mit svar til Lars herover – så skal jeg til gengæld læse DF’s principprogram.

          – – –

  • LarsS

    Fobi! – Er det ikke en psykiatrisk diagnose?

    “Fobi” er en irrationel, intens og sygelig frygt for visse situationer, aktiviteter, gestande, dyr eller mennesker?

    At være rationel er at frygte det, man måtte mene er en trussel mod sig selv og/eller sine omgivelser – Spritbilister, CO2, Islam m.v.!

    “Islamofobi” er et begreb som ikke burde anvendes i den seriøse sfære – det er et begreb opfundet indenfor islams politiske psykiatri!

    Til Snaphanen vil jeg da også foreslå at “islamofobi” ryger i skrotkassen og erstattes med mere fornuftige termer: fx. “islamkritisk”

  • Poul Højlund

    Siden hvornår er vi begyndt at tvivle på styrken i vores civilisation?

    • LarsS

      Poul Højlund:
      Mener du styrken i vores befolkning på snart 6,9 mia.? Eller styrken i de demokratiske samfund?

    • Jeg kan ikke følge dig her. Det der gør vores civilisation stærk indadtil – empati, selvkritik, respekt for individet, kompromis, refleksion m. m. – er netop det der gør os svage i forhold til førmoderne ære/skam-kulturer hvor den stærkeste har ‘ret’. Jeg ser al grund til at tvivle på vores ’styrke’ i forhold til det der truer os udefra. Blogs som denne eller Uriasposten handler for det meste om eftergivenhed og mangel på konsekvens. Medierne fylder os med disse historier dagligt, og implicit også med apatien i forhold til dette: Burde det ikke være en no-brainer at politiet ikke skal være nødsaget til at trække sig ud af en truende situation i en ghetto, burde dette ikke forene alle partier fraregnet EL og R?

      Når du taler om “styrke” må der for mig at se følge en definition og nogle kriterier med. Er det f. eks. udtryk for “styrke” at vi stadig er gennemsnitligt et rigt samfund, til trods for uløselige problemer med ghettoer og trusler fra voldelige muslimer der har ændret vores land til ukendelighed i forhold til hvordan det så ud for 40 år siden? Er “styrken” at vi ikke er blevet et fragmenteret Somaliland, trods alt? Hvad er succeskriteriet, hvorfor er glasset halvt fuldt og ikke halvt tomt?

  • Poul Højlund

    Styrken i vores civilisation er blandt andet udtrykt i netop blogs som denne, og i de utallige andre, der nationalt og internationalt vokser frem som udtryk for den velovervejede modstand mod islamismens forbandelser.

    I det tiår, hvor jeg har deltaget i debatten om islams trussel mod vores frie samfund, har jeg som alle andre set store forandringer i den politiske og mediemæssige holdning til islam. Inden for få år vil modstanden slå klart igennem også i det korrekte Bruxelles, først i ord og siden også i politisk handling. På et tidspunkt må opgøret også komme til FN, eller tankerne om ‘demokratiernes FN’ vil vinde større udbredelse og lede til samme resultat: et opgør med ufrihedens islam.

    Jeg er ingen jubeloptimist, og jeg tror ikke på, at “det skal nok gå af sig selv alt sammen”. Tværtimod, det går kun fordi debatten lever, og fordi ihærdige debattører over hele verden og ofte med stor personlig risiko står fast på deres ytringsfrihed. Men at det går, tvivler jeg ikke på.

  • Et eller andet sted vil den kloge vel også altid narre den mindre kloge. Den der slår får ret – vi andre får fred. Men tilsidst narrer vi ham. Ellers var vi aldrig kommet så langt. Islam har stået det samme sted i 1400 år på trods af dets voldspotentiale. Et voldspotentiale hverken jøderne eller de kristne, uanset hvad man siger, nogensinde har haft. Jøderne var forfulgte, de kristne var forfulgte men muslimerne har sgu aldrig været forfulgt. De vadede tværtimod ud og terroriserede hinduerne og budisterne også. Men hvordan er det lige det er gået? Kineserne og Inderne kører derudaf som gale mens islams verden stadig står stille.

    Når islams forbandelse bliver for hård at bære, finder vi nok de virkemidler frem der er nødvendige. Desværre synes magthaverne ikke den grænse er nået endnu. Men det gør de vel snart.

    • Morten – – –

      @ Peter Andersen

      Magthaverne/ansvarshaverne er os. Men beslutningstagerne er en kaste i Bruxelles. Vi kender ikke dem, de kender ikke os. Glem alt om “Det Levende Demokrati”. Det er afløst af “De Professionelles Bureaukratur”. Den udvikling vil blive forstærket i de kommende tiår, førend et oprør slår igennem. Og så er det jo spændende, om det er tidsnok.

      Men det vælger du altså at tro. Og det kan man jo også lige så godt – ellers kan det hele naturligvis være lige meget.

      – – –

  • EH

    Hej Morten

    Dine kommentarer er temmelig nedslående for ikke at sige opgivende. Gribes selv engang imellem af lignende forstemmende følelser, men ender allligevel som regel med at nægte at acceptere dette vanvittige forløb. Joh, det er da rigtigt at vi i øjeblikket forsøger at “putte” os, men det er at sammenligne med rottens efterhånden udtømte muligheder når den trænges op i krog.
    Vi er ikke krigere længere. Vi er dekadente, forlystelsessyge og svært egoistiske. En helt naturlig udvikling for en befolkning som i årtier kun har kendt en vej for den økonomiske og samfundsmæssige udvikling, OPAD. Der er imidlertid ikke tale om naturlove. Ændres vilkårene bliver man tvunget til at ændre sin adfærd. Det er denne omstillingsevne, som du fuldstændig underkender. Mener du i al ædruelighed at europas befolkninger (for ikke ligefrem at indbefatte hele den vestlige civilisation) passivt vil lade sig underkaste en nærmest oldhistorisk, barbarisk og tilbagestående religionskultur. At vi som jøderne ”frivilligt” i lange rækker vil vandre ind i mørket uden at yde nogen form for modstand? Jeg taler om en tid, i hvilken selv de velbjergede har mistet muligheden for at flygte længere ud i beskyttede enklaver. Hvor alle har fået forelagt de 3 muslimske muligheder: Konvertering, skattebetalende dhimmi eller død. Da jeg personligt ville sige nej til samtlige af disse ret umulige alternativer har jeg reelt kun et valg. At forsøge at forhindre at fremtidige generationer kommer til at undgælde for vores slaphed. Hvad med dig?

    • Morten – – –

      Jeg vil vel også gerne frustrere dem, der tror, at løsningerne indfinder sig ad de sædvanlige veje, f. eks. det borgerlige demokrati’s. Dels er demokratiet svækket af udviklingen henimod De Professionelles Bureaukratur. Og dels er demokratiets muligheder for at påvirke udviklingen gennem vedtagne love lig med samme demokratis evne til at håndhæve dem. Og det går det ikke godt med p. t. Og værre bliver det, når vi skal til at sænke kravene for optagelse i politikorpset, så også muslimer kan blive “repræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen”. Selve idéen med det projekt er jo, at det vil påvirke, hvad politiet kan og vil medvirke til. Vores reaktionsevne er dermed alvorligt truet – og hvad hjælper det så, at vi, at vi ændrer synspunkt ? Kampen er ikke definitivt tabt, den dag muslimerne er i demokratisk flertal. Den er det, når vores ungdomsårgange består af en vis mængde krigeriske, og bevæbnede, muslimer og disses medløbere. D. v. s. længe før vi bliver i absolut undertal. Vi kan ikke vedtage demokratisk, at muslimerne skal opføre sig, som vi ønsker det, og forvente det efterlevet. Altså – vel?

      Jeg tror, det hele vil ende tragisk, og det kan jeg kun få ret i, eftersom det allerede er tilfældet for en stor del af vores samfund, nemlig den, der ligger i den økonomiske og prestigemæssige bund. Det er bagsiden af min prognose – sortsynet.

      Men jeg ser også lyst på muligheden af at genså vores kultur i en mere bæredygtig form. En form, der kan konkurrere med den nuværende, vulgære islamiske bølge. Vi skal bare droppe tiltroen til de institutioner/personer/mekanismer,som vi hidtil har håbet på “frelsen” fra. Og nyorientere os.

      – – –

    • > EH,
      Jeg kan heller ikke dele Mortens pessimisme. Ganske vist er vi ikke til daglig så krigeriske mere. Det hænger efter min opfattelse sammen med vor velstand og velfærdssamfundet, der muliggjorde invasionen af 68’er-mentaliteten. Den består af godhed, internationalisme, nihilisme, protestantisk selvbebrejdelse, feminisme, osv. Men vores opførsel er jo blot en reaktion på disse aktuelle samfundsforhold. Lagene nedenunder er uforandrede. Når omstændighederne er andre, er opførslen det også. Se “Armadillo”, se politiet med de rødglødende stave ved Bella Centret. Vi er ikke vant til at hugge hovedet af en høne (eller sørøver), men vi kan sagtens trykke på en aftrækker.

      Og samfundene i Vesten er intakte, produktive, velorganiserede, med veluddannede og veludrustede politi- og militærstyrker. De kan håndtere problemerne – når politikerne giver dem lov eller ordre – , og de vil blive udbygget i takt med problemernes vækst. Vi får amerikanske tilstande (faktisk har de fleste lande i Verden vist ghettoer, håndfast politi og fængselsvæsen osv).

      68’er mentaliteten må samtidig trænges tilbage. Efterlønsdebatten er et tegn i den retning.

      Men inden da skal vi – dvs de udsatte danskere og andre europæere – uden tvivl gå grueligt meget igennem. Danmark er vist et smørhul i den henseende. EU er der ingen, der interesserer sig for, når lokummet – eller forstaden – brænder.

      • Morten – – –

        Vesten har ikke mistet sin evne til at kæmpe militært på grund af vores højtudviklede økonomi og organisationsevne. Men vi har definitivt mistet vores krigeriskhed – og det er et fremskridt. Et endnu større fremskridt, som vi fortsat afventer, er erkendelsen af, at det har de andre ikke. Det synes bare at være kontroversielt, da det kunne indikere et kulturernes hierarki. Jeg mener, at kulturerne komplementerer hinanden, men at visse også er antagonister. De to rivaliserende vestlige civilisationer, den moderne og den islamiske, er ikke forligelige.

        Men hvad sætter I jeres lid til i praksis ? Hvor skal handlekraften komme fra ? Meld ud ! Så vil jeg prøve at kritisere jeres udspil, så vi kan få en reel diskussion og måske udviklingen af realistiske løsningsmodeller.

        – – –

        • Handlekraften skal komme fra selvopholdelsesdrift. Men der er Danmark slet ikke endnu. Som ofte bemærket her og andre steder, lever størstedelen af befolkningen uden større daglige gener, hverken i vore hjem, arbejde eller andet. Problemerne er koncentreret hos socialgruppe 4 og 5, deres folkeskoler og deres indkøbssteder osv. Det er kun Dansk Folkeparti, der interesserer sig for disse mennesker.
          Hvis indvandrerbanderne en dag begynder at hærge i villakvartererne i Gentofte og Ordrup, tror jeg, vi vil se stor handlekraft fra den herskende klasse!

          Men hvis vi kan holde indvandringen fra problemlandene nede på nogle tusind om året, kan det omvendt være, at problemerne kan holdes på lavintensitet-niveau mange år endnu.
          I andre lande, som Frankrig, er problemerne større, og der er de håndfaste løsninger tilsyneladende også tættere på.

          Jeg må vel ikke reklamere for meget, men prøv at læse DFs principprogram. Hvis bare nogle flere vælgere …

        • LarsS

          Må give Gunnar Biering ret i at (desværre) handlekraft opstår af selvopholdelsesdrift. Og selvopholdelsesdrift opstår først når du er truet. En kendt dansk skuespiller fortalte for nogle år siden om hans barn der var blevet umotiveret overfaldet to gange indenfor få år, hvilket havde ledt vedkommende far til, i største respekt, at involvere sig i forebyggende arbejde mod umotiveret vold, blandt andet ved foredrag om emnet på skoler og institutioner. Al ære og anerkendelse, men man kan spørge sig selv om de foredrag var blevet holdt uden de tragiske overfald på hans eget barn. Han udtalte i øvrigt klogt: »Det er ligesom kræft. Mange giver ikke penge til Kræftens Bekæmpelse, hvis de ikke selv kender nogen, der er syge. Men det kan ramme alle. Det kan volden også.«

          Og sådan er vores menneskelige natur konstrueret, vi skal rammes direkte i solar plexus før det gør rigtig ondt!

  • Morten skildrer den sorte side af problematikken. Og han kan sådan set sagtens, et langt stykke hen ad vejen, have ret. Men netop det, at eksponeringen af problematikken nu så småt begynder at tage fart er, i mine øjne, også en ret så vigtig faktor. Ta´ nu bare Danmark. I 2001 havde næsten samtlige partier indvandringen som det vigtigste punkt. Alligevel stemte mange på DF – alene fordi de ikke troede på oprigtigheden af de andres vilje til forandring. Og så kom indvandringen for alvor på dagsordenen. Imellemtiden boomede samfundet og huskøb og låneomlægninger var i højsædet. Selv tar´ jeg mig i at se en direkte kobling mellem folks iver efter at komme væk fra udsatte områder og priserne på ejendom, men det er jo bare mig.

    At Danmark, som det lille velordnede samfund vi jo er, var de første til for alvor at diskutérer disse ting, kommer ikke som nogen overraskelse for mig.

    Men nu er krisen over os og så ser folk problemerne i øjnene. Indvandrer-debatten kører derfor på højtryk i hele Europa og kan ikke stoppes af hverken det ene eller det andet. Vi her på Snaphanen er ikke unikke – det ses overalt. At alt muligt kasteskyts bliver kylet efter os er jo heller ikke nogen overraskelse men tværtimod et positivt tegn på, at debatten er så ny så man stadig har noget at kaste med – islamofobi min bare. Det vil også høre op. Og der er kun gået 10 år!!!

    Dengang var vi ugleset og der var ingen grænser for hvad der ville komme af konsekvenser for vores lille land. Idag er Muhammed-krisen en parentes i et hav af over-eksponeret muslimsk terror. Snart tager også svenskerne debatten og så kan vi da vist godt blive enige om, at tingene ikke længere står stille. Obama har folk også helt glemt, fordi tingenes tilstand heller ikke blev bedre af, at få ham puttet ind. Og sådan kan man jo blive véd. Toget kører – og det kører stærkere og stærkere. Og løsningen? Folk åbner selvfølgelig øjnene for det egentlige problem – islam.

    Så vil også de ting Morten bekymrer sig om også blive diskuteret åbent.

  • > Morten

    Jeg synes, det er svært at konkretisere de ting, du skriver om: Bevisthedsudvikling osv. Jeg ved blot, at allerede de gamle grækere klagede over ungdommens slaphed, romerne talte om kvindagtiggørelse (tag den, feminister!), osv. Og måske har de alle sammen haft ret.
    Nogle ting kan dog erkendes klart: Uddannelsesniveauet er sunket siden 1968, samfundssindet er lavere og egoismen større, osv. Efter min opfattelse er denne bølge på udviklingens strøm en følge af 68-er bevægelsen og Frankfurterskolen (se evt. min blog, hvor jeg udbreder mig om dette).

    Men på trods af dette ser vi, at vore unge soldater klarer sig godt i Afghanistan (og tidligere i Bosnien: Bøllebank!). Soldaterne vil ikke trækkes hjem, de der har været derovre vil derover igen, selv dem, der har fået sprængt arme eller ben af.
    Og da politiet fik lov at rydde ungdomshuset, klarede de opgaven på 10-15 minutter. Optøjerne i dagene bagefter kunne de også have klaret, hvis de havde fået ordre til det.

    Så jeg har svært ved at dele din pessimisme. Heller ikke ang. “Student Morgenhår”. Han har blot tilpasset sig sine øjeblikkelige omgivelser.

    Selvom dette er en forholdsvis anstændig blog, har jeg lyst til at citere, hvad jeg læste på et vandrerhjems toiletvæg i Frankfurt am Main i – ja, netop det skæbnesvangre år 1968:

    “Life is like a penis. When it’s soft, it’s easy. When it’s hard, you get fucked.”

    Frit udlagt: Man reagerer og handler, som omstændighederne tilsiger.

  • Morten – – –

    @ Gunnar Biering

    Jeg synes da du konkretiserer meget godt: “’68” og feministerne er ikke blot årsager – de er netop også produkter af udviklingen, som er noget mindre personlig, end vi plejer at synes, det er sjovt at mene (det er jo sjovest at debattere, hvis der er nogen, der har “skylden”). Det kan vi også godt erkende i eftertænksomme stunder. For det er ikke rimeligt at gøre nogle enkelte “forvorpne” ansvarlige for en “skæv” udvikling. Det ansvar kan ingen mennesker bære.

    En mig nærtstående person udlagde engang “1968” som værende et udslag af “Den 9. april” ! Og dermed som en følge af bevidnelsen af den handlingslammelse hos autoriteterne, generationen oplevede, og som man altså reagerede imod … Var der mon et perspektiv han overså ?

    Vi reagerer på givne omstændigheder, ja. Men ikke på samme måde fra epoke til epoke. Der er en tydelig, ensrettet tendens. Derfor minder jeg også ideligt om, at selvom vi stadig stigmatiserer og hetzer – så brænder vi altså ikke vore hekse mere. Der er et soleklart, fremadrettet lineært aspekt i den udvikling. Og samme udvikling kan ikke reverseres.

    Jeg er enig med dig i, at vi reagerer efter omstændighederne, og at omstændighederne af natur er mere cykliske. Men vores reaktion udvikler sig konstant. Vi reagerer ikke ens på de samme problemstillinger fra epoke fra epoke.

    – – –

    P. S. Der er ikke forskel på udviklingsmønstrene i den biologiske evolution og den kulturelle (mig forekommer det: Naturligvis). Mønstrene er identiske og universelle. Hvis du accepterer det, vil du inden længe sidde med nøglen til at forstå, vil jeg hævde. Den sociale pris er, at andre vil hævde, at du inddeler kulturerne i et hierarki (værdisætter dem), i stedet for at sideordne dem. Det er dog ikke sandt. Kulturerne på jorden er komplementære, men forskellige. Nogle er mere konservative og statiske, andre er mere progressive og dynamiske. De dynamiske er de til enhver tid moderne kulturer. Mens een kulturkreds er dynamisk, er de andre konservative – indtil dynamikken kommer til dem. Hvis du tillader denne lille udflugt 🙂