7
jan
Seneste opdatering: 8/1-11 kl. 0005
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Når problemerne kommer tæt på, skifter debatklimaet”

Jyllands Posten er også i dag eneste danske avis, der går om bag Ritzus overskrifter og oversættelser fra Aftonbladet. Køb avisen.

Erkendelse: Hidtil er enhver islam-kritik i Sverige blevet affærdiget som islamofobi, men debatklimaet er måske ved at forandre sig, efter at den islamistiske terrortrussel er rykket tæt på.

Per Gudmundson, lederskribent på Svenska Dagbladet, blogger med speciale i militant islamisme og i Mattias Gardells optik endnu en islamofob, mener, at de fleste islamologer og andre forskere i Sverige har et »vældigt udglattende og undskyldende syn«, når det gælder politisk islam og militant islam.
»Man havner altid i et “det-er-synd-for”-syndrom, hvor forklaringerne er fattigdom, marginalisering, udenforskab og tilmed undertrykkelse, mens faktum er, at de militante ofte er veluddannede, veletablerede og skolede i islamisk doktrin. Det er dybt rodfæstet i den svenske debattradition, at det er os, der gør noget forkert, selv når vi bliver angrebet af galninge,« siger Gudmundson.
Forklaringen på fænomenet er, mener Per Gudmundson, dels Sveriges historiske opfattelse af sig selv som en brobygger – tidligere mellem kommunisme og kapitalisme, nu mellem Vesten og islam – dels den udbredte konsensus-kultur i Sverige .
»En høj grad af konfliktskyhed råder i det offentlige rum i Sverige ,« konstaterer han.

»Det virker, som om debatklimaet er ved at skifte. Når problemerne kommer tæt på, får folk et stærkere behov for at forsøge at forstå, hvad der foregår,« siger Aje Carlbom. (Jyllands Posten: Da islamismen kom til Sverige, ikke online.)

UK: Tre fremtidsscenarier hvor alt håb lades ude

Gates of Vienna er måske den bedste ikke-hemmeligtstemplede kilde til fremskrivninger af de tendenser man kan iagttage efterhånden som islam udfolder sig i vore lande. Ingen skal fortælle os at der ikke foregår lignende prognosticering højt oppe på regeringsniveau og i forsvarskommandoer, og at snakken her er anderledes kontant end den velkendte pludren om ‘integration’ og ‘inklusion’. Men fremtidsscenarier opfattes som bekendt i det herskende italesættelsesparadigme som opvigleri og planlægning af folkemord.

Så fremtidsprognoser er p.t. begrænset til mere eller mindre kvalificerede forsøg fra lægfolk på at sætte ord på noget der jo ellers skulle antages at have ganske stor almen interesse. Baron Bodissey forsøger her at anslå de mest ømtålelige tal for Storbritanniens vedkommende: Antallet af virkelige pestilenser her i de kommende årtier, ud fra (indrømmet) overslag og antagelser det i sagens natur er umuligt at fastslå definitivt. Og vel at mærke ikke kun antallet, men andelen af disse – nemlig yngre, kampklare mænd – set i forhold til samme gruppe blandt ikke-muslimer, over tid frem til 2050. Alt dette giver kun mening med Bodisseys tabeller og grafer ved hånden, så her bare nogle uddrag af antagelserne og konklusionerne (LFPC).

[…] To highlight some of the salient points from the above data, I calculated each Muslim population number as a percentage of the total population in each category. Within these I designated a “point of no return” and a “critical point” for three categories: population, voters, and dangerous young men.

Fifty percent is the “point of no return” for any of these categories, the point past which Islamization is guaranteed and cannot be reversed except through foreign intervention. These numbers are highlighted in red.

However, the critical point in each category will be reached long before the fifty percent mark. For the entire population, I took the example of India as a baseline: at thirteen percent, it suffers from relentless jihad attacks, with deadly terrorist incidents occurring nearly every day.

For voters, I set the critical point at ten percent. Since Muslims tend to vote in a bloc, when the number of Muslim voters reaches ten percent, they will be able to swing the result of any election, guaranteeing a dhimmi government, no matter the party. It may be that the current political establishment in Britain has already realized what lies ahead, given that all three of the major parties have abased themselves to the “Islamic community” in recent elections.

For dangerous young men, the critical point is reached at fifteen percent. Once again, Muslims tend to act cohesively as a single group when confronting non-Muslims, who are usually fragmented and prone to factional disputes — Lebanon is a case in point. Muslim youths are more likely to be violent than young white men, so fifteen percent seems a reasonable guess as to when Muslim fighters will control the streets. […]

You’ll notice that the point of no return doesn’t appear in these figures except in the pessimistic scenario: for the dangerous it arrives in 2040, and for the population as whole in 2050.

However, the critical point arrives surprising early, even in the optimistic scenario — 2025 for voters, and 2030 for dangerous youths and the population at large. In the pessimistic scenario, Britons will face the debilitating effects of Islamization in less than ten years. […]

All three scenarios demonstrate that trouble is coming to the UK quite soon, even in the most optimistic scenario. In a generation or less Britain will see the kind of fiscal deterioration, civil unrest, and sectarian violence that one normally associates with countries such as Bosnia and Lebanon.

The fact that the natives will retain their voting majority for another forty years is not enough to prevent catastrophe, unless they begin voting as a bloc, and relatively soon. […] The Numbers Game, Part One

Medieklassens fejhed og opportunisme: Thilo Sarrazin gør status

Thilo Sarrazin måtte i efteråret forlade sin post som bestyrelsesmedlem i Bundesbank pga. sin indvandrings- og islamkritiske bog. I dag fortryder han intet.

Foragten har sat sig dybt i Sarrazin: ”Efter min opfattelse findes i den politiske verden og i medieverdenen der ikke mere, men mindre civilcourage og virkelig uafhængig stillingtagen end i Weimarrepublikken og de første årtier efter 2. verdenskrig”.
“Ve os, hvis de forhold, vi nu mageligt og selvretfærdigt har fundet os til rette i, engang ændres til det værre. Så vil vi undre os over den overvældende opportunisme og krybende fejhed, der omgiver os”. Thilo Sarrazin gør status

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    Personlig ville jeg have valgt et andet ordvalg og en anden ordfølge i oversættelsen, uanset man gerne vil være tæt på udgangssprogets valgte ord:
    “Efter min opfattelse er der aktuelt i den politiske sfære og i medieverdenen ikke mere, men betydelig mindre civilcourage og objektiv stillingtagen til alvorlige problematikker inden for samfundsforholdene end i 1900-tallets første år eller Weimarrepublikkens periode.”.

    Ganske enig er jeg ikke i argumentet.
    Fastlåstheden hos de politiske blokke i Weimarrepublikkens sidste år- om noget manglende objektiv stillingtagen ud over parts-interessers snævre forfølgen egne mål, og manglende evne til at hæve perspektivet fra partikulariteters til hele samfundets- hos socialdemokrater og kommunister forhindrede om noget, tolket herfra, sammen med et udtal af andre faktorer, at det store flertal af repræsentativt valgte i forbundsdagen, der var mod nazisterne, fik holdt Hitler fra magten.

  • Menig 442

    Sverige kan sammenlignes med en synkende skude på det åbne hav, hvor besætningen beroliger passagererne med, at det der trænger ind, er noget ufarligt, som intet har med vand at gøre.

  • Ännu en mohammedan berättar öppenhjärtligt vad han tycker om väst och demokrati.

    http://www.youtube.com/watch?v=lT0_NyXdIoo&feature=player_embedded

  • JensH

    @LFPC

    “Ingen skal fortælle os at der ikke foregår lignende prognosticering højt oppe på regeringsniveau og i forsvarskommandoer”

    Det er i den forbindelse værd at erindre, hvad den daværende Britiske Forsvarschef, Sir Richard Dannatt, udtalte på et lukket møde med alle de højere Britiske hær-officerer tilbage i 2006, (tror jeg). På det interne møde gav han udtryk for, at den Britiske hær skulle indstille sig på, at kæmpe mod islamsiterne ‘both abroad and at home’. Når denne tale kom til offentlighedens kendskab skyldtes det, at et par Britiske journalister fik adgang til den via en eller anden ‘freedom of information act’. Jeg prøvede at google
    på Richard Dannatt, men kunne kun finde en senere artikel hvor han uddyber sine holdninger til farene ved at man i UK har ladet stå til mht. udbredelsen af radikal islam internt i UK:

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-410175/Sir-Richard-Dannatt–A-h onest-General.html

    • Jeg kan huske at vi havde dette oppe engang – måske på Uriasposten – og at jeg brugte meget langt tid på at finde den oprindelige kilde til udtalelsen om at det britiske forsvar ikke ville acceptere shariastyre i UK. Jeg synes at kunne huske at jeg indkredsede udtalelsen til et radiointerview der desværre ikke længere var online. Det er godt nok et af de udsagn der giver en et kick og et rygstød, så måske man skulle prøve at lede videre ved lejlighed.

      • Der er noget her fra et radiointerview – via Hizb ut-Tahrirs US chapter:

  • JensH

    @LFPC

    Jeg tror også vi har haft Richard Dannatt’s udtalelser på det lukkede møde for de højrestående hær-officerer oppe herinde på Sanphanen. Dengang lykkedes det os, at finde et interview med Dannatt, hvor intervieweren referede til disse udtalelser i artiklen, og bad Dannatt uddybe, (såvidt jeg husker).

    Også er der for resten en en ‘over the hill’ politker som udtaler sin ærlige og højst politisk ukorrekte mening. Den tidligere New Labour-minister, Jack Straw, udtaler nu, at ” at hvide kvinder er ”lette ofre” for pakistanske voldtægtsmænd”, og mener iøvrigt “at det pakistanske samfund i Storbritannien bliver nødt til at lukke mere op for, hvorfor disse problemer eksisterer”:

    http://jp.dk/udland/article2299369.ece

    Jack Straw var både udenrigs- og indenrigsminister i Labour-regeringerne fra 1997-2003, og det var ham, der som udenrigsminister 2006 da Muhammed-‘krisen var på sit højeste kom med en endog meget skarp fordømmelse af disse ‘uhyrlige tegninger’. Jack Straw er ganske vist stadig MP, men han må vel siges at have det bedste af sin karriere bag, og har vel også sit på det tørre rent økonomisk, (ministerpension ect), Det leder mig tilbage til hvad Thilo Sarrazin svarede da han for nylig blev spurgt om hvorfor han først kom med sin indvandings-og islamkritik nu. Den 65 årige Sarrazin svarede ganske nøgternt (og kynisk), at han nu havde tjent de penge han skulle tjene, så han var sikret. Gad vide hvor mange ‘over the hill’ politkere vi i de kommende år vil opleve komme med en undsigelse af den førte politik i Europa hvad angår islam og indvandring???

    • Ja, det er en interessant mulighed. Straw er om nogen anløben som afhængig af muslimske stemmer i sin valgkreds, så så desto meget desto mere bemærkelsesværdig er udtalelsen. Dog ingen tvivl om at pensionerede politikere og andre også må vurdere truslen mod liv og helbred hvis de begynder at sige tingene som de er.

  • Vivi Andersen

    Så tro da Fanden det går som det går, i bl.a. Europa, når vi har med topfolk at gøre der fornægter sandheden indtil de har skaffet sig det de vil have !

    Man opfører sig efter min mening som regulære svindlere, løgnhalse og bedragere !

    Ganske vist kan jeg vældig godt lide det Sarazzin skriver, men noget af duften går sågu af det når jeg erfare hvordan han har holdt sin viden tæt til kroppen og af de årsager han selv lægger frem.

    Straw har jeg aldrig brudt mig om, men ikke des mindre ….det er skuffende med hvilken lethed en sådan politiker manipulere sig frem ad ikke-troværdige veje lige indtil han har sit på det tørre og så SNAKKER han sgu en helt anden snak end da han var minister.

    Hvor er det kvalmende – og hvor det skader!

    For ingen kan hverken se på eller lytte til en politikere, meningsdanner osv. uden i sit stille sind at mistænke vedkommende for stratetisk manipulation af os andre, befolkningen.

    Er der da for hulen ingen af sådanne mennesker der besidder så megen courage at de tør sige hvad de tænker og mener ?

  • JensH

    @Vivi Andersen

    Du skal se. Disse politker ehar givetvis også sørget for, at deres børn/børnebørn kan komme til USA, Canada, Australien eller New Zeeland.

  • Vivi Andersen

    Måske.

    Men fortsætter disse lande på samme måde som indtil nu bliver løsning ikke at rejse dertil !

    De er jo ikke SÅ langt bagefter Europa hvad angår konsekvenserne af, at lægge sig flat på ryggen for islam .