SVT viste denne dokumentar onsdag kl 20, så jeg måtte forføje mig hen til en vens fjernsyn for at overvære den. Der var jo ikke noget nyt for regelmæssige iagttagere, men det var interessant at se et halv års tid kogt ind til en kraftig fond. Glimrende underholdning som psykologisk teater, havde det ikke været fordi indsatsen – landet, velfærden og til syvende og sidst den sociale ro – er så høj. Repræsentanterne for de gamle partier opfører sig som pattebørn, går baglæns i retorikken, og de er kun ved begyndelsen af deres march. Deres argumenter er ikke hentet fra det konkrete, de kommer til at tabe overfor realiteterne, nogle af dem ser sikkert allerede at de har malet sig ind i et hjørne, men de håber vel deres omverdensbillede holder et par mandatperioder endnu. Der er mange interessante øjeblikket i dokumentaren, man skal prøve at se den med svenske øjne. De emner og begreber SD fører ind i Riksdagens “beskyttede værksted”, er chokerende for medlmmerne at høre: velfærdstab, splittelse af landet, kultur-kollision. Helt nye begreber at nævne ved navn, og SD erne er ikke fri for at nyde at provokere den let chokérbare forsamling.

Det overordnede indtryk er, at programmet er glimrende reklame for Sverigedemokraterne, og det vil adskillige avisledere sikkert også have ondt af i morgen. Men tiderne er skiftet, SVT kan ikke behandle et så dramatisk stof meget anderledes. Man kan næsten se på det, hvordan SVT har ræsonneret: “SD er i Riksdagen, der bliver de, det løb er kørt. Vi har ikke behandlet dem ordenligt før i tiden journalistfagligt set, det er på tide at vaske den plet af”. Programmet oser af angst for, at nogen igen skal kunne sætte en finger på public services forvaltning af upartiskhed. Man bemærker dog at det slutter med Lucia den 13, to dage efter selvmordsattentatet i Stockholm, der ikke nævnes.

Baglæns går det for den gamle garde, de unge SD’er følger efter forlæns, de er nådesløse og de ser også ud til at nyde forestillingen. Den bliver lang, det bliver som at skulle overvære hele Wagners Ringen på en uge, en udtrukken pinsel for nogle af os. Man kan i et andet klip her, se Fredrik Reinfeldts enestående uforskammethed og arrogance. Han må nyde den, mens han kan, den er ikke fremtidssikret. SD´s potentiale er vel mindst som Fremskridtpartiet i Norge, og det pikante er, at Reinfeldt og mange andre måske ved det. Men ingen lader til at have den fjerneste idé om, hvordan det skal forhindres. Den nuværende defensive benægter-strategi holder maksimalt til 2014, men ingen tænker så langt ud i fremtiden. Reinfeldt kommer til at dele magt med SD, hvis han er i politik så længe, men nu sidder han bare som en provinsprokurator og venter på at ulykkerne rammer ham, i stedet for at tackle dem præventivt og offensivt. “Hvad er han låst af?”, det er 1000 kroners spørgsmålet. Hvorfor gør han sig til en “sitting duck” for en udvikling enhver amatør kan se ? Hele udsendelsen her i SVT Play, min. 58:21.

Industriel immigration

Ett kriminellt nätverk som smugglat tusentals flyktingar, mestadels afghaner, till Europa har sprängts. Ett av de större slutmålen var Sverige där nätverket hade medhjälpare.Efter att ha utrett nätverket i nästan två år har den europeiska polisorganisationen Europol gripit 26 personer, huvudsakligen i Italien men även i Frankrike och Tyskland. Enligt Europol smugglade nätverket sannolikt in cirka 200 personer per månad från augusti 2008 fram till i dag. Ungefär var femte flykting tros ha varit minderårig. Smuggelrutten gick från Afghanistan via Pakistan, Iran och Turkiet till Grekland och därifrån till Rom. De favoriserade slutdestinationerna var Norge, Sverige och Storbritannien. Nätverket höll sig med medhjälpargrupper i många länder bland annat i Sverige, uppger Europol. Nätverk smugglade hit afghaner

Mainstreammediernes brødnid

Interessant historisk perspektivering af de amerikanske mainstreammediers hadefulde retorik vendt mod konservative opkomlinge som Fox eller talk radio, og med adskillige eksempler på den “udslettelsesretorik” som førstnævnte også excellerer i, hvilket ligesom har været fortrængt i de sidste par dages Palin rage. Og ironisk nok er dette i the Wall Street Journal (LFPC).

[…] The campaign of vilification against the right, led by the New York Times, is really about competition in the media industry–not commercial competition but competition for authority. When Bob Schieffer and Steny Hoyer were growing up, the New York Times had unrivaled authority to set the media’s agenda, with the three major TV networks following its lead.

The ensuing decades have seen a proliferation of alternative media outlets, most notably talk radio and Fox News Channel, and a corresponding diminution of the so-called mainstream media’s ability to set the boundaries of political debate.

Its authority dwindling, the New York Times is resorting to authoritarian tactics–slandering its competitors in the hope of tearing them down. Hoyer is right. Too many news outlets are busy “inciting people . . . to anger, to thinking the other side is less than moral.” The worst offender, because it is the leader, is the New York Times. Decent people of whatever political stripe must say enough is enough. James Taranto: The Authoritarian Media via Ed Driscoll: All the News that’s Fit to Edit Like a Ransom Note

UK: Ansatte skal indgive skriftlig erklæring om intime forbindelser på jobbet

Kun i Storbritannien eller Sverige, og heldigvis for det, men disse lande er jo bare rendyrkede tilfælde af den klientgørelse af ansatte der også hærger herhjemme (handlingsplaner, transaktionsanalyse, pegepindspsykologi …), og her skæres det da ud i pap at det at en ‘borgerlig’ regering er kommet til ikke medfører nogen revolution længere nede i fødekæden. Borgerlighed i den oprindelige betydning eksisterer ikke længere, og ordet kan vel stort set defineres som ‘lidt flere slips’ i dagens verden. Men eksemplet her er godt nok stygt (LFPC).

[…] Fenland District Council, in March, Cambridgeshire, has proposed a policy under which ‘intimate behaviour during work time’ could be classed as gross misconduct and lead to disciplinary action.

The proposal also suggests workers should declare any ‘close personal relationship’ to their manager ‘in writing’, if the new rules get the green light.  […]

The ‘Draft People Policy: Relationships at Work’ plan was drawn up by Sam Anthony, the council’s head of human resources and organisational development. Councillors are due to discuss it at a meeting later this month.

The proposal, outlined on the council’s website, says: ‘…it is necessary for the council to ensure that all employees behave in an appropriate and professional manner at work (sic)…[…]

The proposal adds: ‘Any employee who embarks on a close personal relationship with a colleague working in the same team must declare the relationship to his/her manager in writing…

‘The information declared should be shared with the HR/OD (Human Resources/Organisational Development) team and will be recorded on the personal files of both employees.[…] ‘Dear sir, can we have an affair? Council orders staff to apply in writing if they want an office romance

Genveje og omveje

Der er gader og pladser i en by, man uvilkårligt og ubevidst søger henimod, og dem man undgår. Det ville man kunne se, hvis en GPS registrerede ens færden. Det er ikke kun deres skønhed, det er alt muligt der falder sammen i et enkelt punkt. Min GPS ville vise Købmagergade, Løvstræde, Niels Hemmingsensgade, Jorks Passage, Frue Plads, Store Kannikestræde, Frue Plads og Fiolstræde. Og ikke mindre om vinteren end om sommeren. Her er Paludans Antikvariat og café i Fiolstræde lige overfor Universitetsbiblioteket og få meter fra Ludvig Holbergs gamle professorbolig og Domkirken. (Klik foto f. helskærm)

Men det behøver ikke at være middelalderbyen. Det kan være Strandvejen ved von Rosens gamle administrationsbygning til Tuborg, eller Trianglen med Bien af P.V.Jensen Klindt (Grundtvigskirken), et af byens snurrigste huse, som alle har set titusinde gange uden at se det. Men hvis det en dag var væk, ville enhver opdage, at Trianglen så bare var et ordinært gadekryds og ikke et landemærke, hvis særlighed man har overset.