9
feb
Seneste opdatering: 10/2-11 kl. 1226
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Da Ib Michael meldte sig ud af virkeligheden

Jeg var ikke ret gammel, da jeg meldte mig ud af virkeligheden. Det er sikkert en udmÊrket klub at vÊre medlem af, i hvert fald sÄ lÊnge man bare er nogenlunde enige. Globalt set hÞrer klubben fremdeles til de mere velbesÞgte. Med stridende fraktioner, religionskrige, alt hvad der nu engang hÞrer sig til. Tag nu tidsÄnden. Men ved gud, om jeg gider give et bidrag til den standende vÊrdikamp, som for lÊnge siden har sejret sig til dÞde. Det mest pinlige ved projektet er, at aldrig er sÄ mange Äbne dÞre blevet slÄet ind.

Vi har ytringsfrihed, vi har demokrati, der er vel ingen dybere grund til, at PEN for eksempel skal udkĂŠmpe slaget her. Mig bekendt er der aldrig nogen dansk forfatter, som er blevet truet med fĂŠngsel eller dĂždsdom. De nye tiders ytringsfundamentalister fĂžler sig krĂŠnket i tide og utide – isĂŠr det sidste – og sparer ingen for deres kommentarer. I krĂŠnkelsesvillighed overgĂ„s de kun af fanatiske muslimer.Ytringsfrihed er blevet pseudoreligion for partier i det sekulariserede Danmark. Man skulle tro, den var med til at udvide virkeligheden, men den bliver udelukkende brugt til at indskrĂŠnke den til noget, der ligner akut terrorbevidsthed. I dag ryger du ind pĂ„ bestsellerlisterne eller er selvskreven til en politisk karriere, hvis PET har vĂŠret nĂždt til at forsyne dig med livvagter. Holy shit – hvor kan man blive trĂŠt af de tegninger. Dissekerede man vore hjerner lige nu, sĂ„ ville man finde flere muslimer deroppe, end man ville finde i det samlede Talebanregime. Ib Michael revser den danske anmelderstand.6. FEB. 2011.

Jeg tror hvis jeg kender Michael litterĂŠre forbilleder ret, det betyder at han meldte sig ind i en anden, mere fantastisk virkelighed, litteraturens. Jeg kender noget lignende. Det krĂŠver en kort forklaring om min mor, et litterĂŠrt mysterium.
Jeg voksede op i et bibliotek. Min seng stod imellem nogle tusinde  bÞger, og da jeg var 18, havde jeg lÊst dem allesammen. Til gengÊld lÊste jeg aldrig lektier. Det var min mors bibliotek. Hun havde en nÊse for gode bÞger, jeg tror ikke der var én rigtig dÄrlig imellem dem, men det var nÊrmest uforklarligt, for hendes skolegang var den rene elendighed. Hun levede sine fÞrste ti Är i Japan i 20 erne, hvor hun gik rundt med en japansk amme i kimono og intet lÊrte andet end japansk og at spise med pinde. Da hun kom hjem, kom hun som analfabet pÄ et lidt hÞjere niveau i en dansk skole, der mÄske forbedrede en anelse pÄ hendes kundskaber, men ikke nÊr nok til at hun kunne blive student. Det var heller ikke nÞdvendigt for at blive sygeplejerske dengang, man kunne blive alt af betydning uden at vÊre student.
Hvorfra hun fik sin sans for litteratur, er mig stadig en fuldstĂŠndig gĂ„de, og nu er det for sent at spĂžrge. Hendes far lĂŠste ikke og hendes mor dĂžde meget ung. Hun lĂŠste alle store og mindre store danske og udenlandske forfattere, Shakespeare, Goethe, Andersen, Virginia Wollf, Proust, Kafka, Joyce, Conrad, Nabokov, Hamsun, Strindberg, Ekelöf, Graham Greene, Beckett, Sandemose, Sarvig, Tom Kristensen, Villy SĂžrensen, Sigurd Hoel og en masse mindre “good bad writers” – Sommerset Maughham, Villy August Linnemann, Karl Eskelund, BjĂžrneboe. TĂŠnk, man har lĂŠst alle Maugham og Greenes bĂžger,  de sendte mig til Østen da jeg var 19. Da jeg havde lĂŠst min mors bĂžger, lĂŠste jeg min fars bibliotek, Churchills taler, Speers Spandauer TagebĂŒcher, Schopenhauer, Kierkegaard, Montaigne, Den Hvide Brigade om danske lĂŠger i modstandskampen, Bullocks Hitler biografi, Frode Jakobsen og Mogens Fogs selvbiografier, Egill Snorrason, Hjalmar Helweg og Medicinsk Kompendium, sĂ„ jeg tilsidst kunne stille en diagnose pĂ„ mig pĂ„ latin, og kunne gĂ„ direkte pĂ„ Rudolph Bergs Hospital selv. Og meget andet, jeg  forlĂŠngst har glemt, men som jeg tror indgĂ„r i min forestillingsverdens DNA.
Jeg havde ikke meldt mig ud af virkeligheden, jeg havde sÞgt om optagelse i den. Jeg havde foretaget en lang rejse og det var ikke nogen dÄrlig rejse, selvom den var i mangel af andre muligheder. TV var i sin vorden, udblik kom nÊsten udelukkende fra litteratur og fra radioen, der havde en hÞj kvalitet dengang.
Jeg har dog aldrig lĂŠst Ib Michael andet end i Politiken. Jeg kom engang sidelĂŠns ind i en radioroman, jeg mĂ„tte hĂžre til ende for at  fĂ„ opklaret hvem der mon skrev sĂ„dan. Det var Ib Michael. Jeg tror derfor jeg ved, hvorfor han og Hanne Vibeke Holst har ligget pĂ„ bestsellerlisterne og tjent gode penge, mens f.eks. SĂžren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt ikke har. Jeg mener selv, det er ret hensynsfuldt sagt. Jeg sĂžger endnu stadig optagelse i virkeligheden – der er visnok flere nĂ„r man tĂŠnker pĂ„ Michael – i ny og nĂŠ, nu via andre kilder, men voksne mĂŠnd lĂŠser som regel ikke skĂžnlitteratur, hvilket betyder at mĂŠnd gĂžr klogt i at lĂŠse verdenslitteraturen inden de bliver 20. Det er kvinder, der holder bogsalget og Ib Michaels virkelighed kĂžrende. Det siger branchens folk i al fald.

Dispatches: Lessons In Hate & Violence

Trailer. Programmet sendes pÄ Channel 4 pÄ mandag den 14.

Douglas Murray: Cameron’s Multicultural Wake-Up Call

The growth of Islamist extremism in the West is something even the politically correct can . Finally, Europe’s mainstream party leaders seem to be realizing what others have long noticed: Multiculturalism has been the most pernicious and divisive policy pursued by Western governments since World War II. [..]

The Muslim communities that Mr. Cameron focused on will not reform themselves. So the British government will have to shut down and prosecute terrorist and extremist organizations, including some “charities.” There are groups that are banned in the U.S. but can and do still operate with charitable status in the U.K. Clerics and other individuals who come from abroad to preach hate and division should be deported.Will Mr. Cameron manage to do any of this? There is reason to be skeptical. In the wake of the 2005 subway and bus bombings in London—attacks carried out by British-born Muslims—Tony Blair announced that “the rules of the game are changing.” They then stayed the same.
It is possible that Mr. Cameron will show more political courage. If he does, he will undoubtedly be lambasted by the defenders of multiculturalism. He will also become a leader of significance. If he doesn’t, then future generations may well associate him with Munich. But it will not be for Saturday’s speech. It will be with a previous prime minister who also went to that city and who returned with an honor that proved deeply temporary. Wall Street Journal

McKinstry: “We are a more divided society than ever”
Camerons MĂŒnchen-tale skaber voldsomme dĂžnninger i England. Her gĂžres multikulturens ĂždelĂŠggelser op: “The feeling of unity in this country is dying.”

[..] For decades, the British State has been aggressively imposing the dogma of multiculturalism. Without any mandate from the people, successive Governments have told us we must accept our transformation into a culturally diverse society. No occupying foreign power could have sought to change the fabric of our nation more rapidly than the metropolitan political elitists have done in recent years. Filled with loathing for our heritage and our traditions, they have embarked on a massive social engineering project.
As the annual immigration rate has been driven up to over 500,000 a year, so the public is warned in strident terms to “celebrate” the decline of Britishness. Cultural diversity has become the governing ideology of modern Britain as surely as communism was the ruling creed of the Soviet Union. Many major public institutions, from the police to housing associations, regard their key task as the promotion of multicultural values.

The results are all too apparent. The feeling of unity in this country is dying. Our island story is no longer taught in schools. National emblems, such as the Union Flag or the royal coat of arms, are disappearing from public life on the grounds that they might offend certain minorities. So too is the Christian cross, once the symbol of the moral code that formed the bedrock of our civilisation.

Since our public guardians now see everything through the prism of race, the traditional concept of equality before the law is in tatters. Fear of accusations of racism has meant for instance that the police have long turned a blind eye to the predatory action of Muslim sex gangs preying on young white girls in the north of England.

There was never a more meaningless slogan than “together in diversity”. We are a more divided society than ever before because multiculturalism has encouraged minorities to cling to their own customs and languages. Taxpayers’ money has poured into ethnic minority housing schemes, healthcare, translation services, education and community grants. Due to Harriet Harman’s misnamed equality law, employers are urged to discriminate against white job applicants to promote diversity in the workforce.

The greatest paradox is that multiculturalism, whose supporters proclaim their attachment to liberal ideals, is a dangerous poison that eats away at liberal democracy. In the name of tolerance, we have surrendered to those who preach intolerance.
The obsession with denigrating our culture and embracing others means we are almost defenceless against the monster of militant Islam in our midst. Our human rights are in grave danger because our supine state has been eager to accommodate the rights of those who want to destroy us.

David Cameron has made a start. But he must translate words into action if Britain isn’t to slide further into multicultural chaos, no longer a nation but a land mass of competing minorities.

Se det hele pÄ

THE PM’S RIGHT TO SPEAK OUT AGAINST MULTICULTURALISM

0 0 votes
Article Rating


DonĂ©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

10 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Liva
Liva
13 years ago

“Det er kvinder, der holder bogsalget og Ib Michaels virkelighed kĂžrende.”

Haha..det er sgu sandt…….og mĂ„ med skam meddele at jeg selv har kĂžbt og lĂŠst flere af hans bĂžger. Hvor er han dog blevet et fjols. Han har skrevet og talt sig ud af sin samtids store udfordringer. Han bliver ved med at skrive og tale som om vi lever i verden af gĂ„r – for 30-40 Ă„r siden. Og han skubber en del gamle lĂŠsere fra sig nu. Det kan I vĂŠre helt overbeviste om.

Vivi Andersen
Vivi Andersen
13 years ago

Ib Michael…. alene hans mĂ„de at tale pĂ„ var nok til at kurerer mig for at gĂ„ ombord i hans skriverier. En overgang var han voldsom populĂŠr hos TV-folket, der i tide og utide hev ham ind for vi kunne hĂžre hans mening om dit, dut og dat. Men konen var jo ogsĂ„ en TV-kendis, sĂ„ mĂ„ske…… Steen, sikke en barndom og ungdom du har haft omgivet af skĂžn litteratur som du har vĂŠret ! Jeg kender en anelse til det, da jeg var en del sengeliggende i min barndom og tidlige ungdom p.g.a. astma, som man dengang ikke vidste… Read more »

bcs
bcs
13 years ago

I agree 100% with Gert Wilders, as well as, I have proposed that he amongst others visit Sweden in a document entitled, “In Defense of the Western Culture.”

Liva
Liva
13 years ago
Reply to  bcs

SĂ„ skulle det vĂŠre MalmĂž han besĂžgte.

Anon
Anon
13 years ago

I agree 100% with Gert Wilders, as well as, I have proposed that he amongst others visit Sweden in a document entitled, “In Defense of the Western Culture.”

SkÄning
SkÄning
13 years ago
Reply to  steen

Tackar, Steen. Nu blev min afton genast mer angenĂ€m. “Lidt Ă€ldre”… Jo tack, jag fyller 40 om en mĂ„nad. 🙂

SkÄning
SkÄning
13 years ago

Aj! Du strör salt i ett öppet sÄr, Steen.

Av alla författare du nÀmner sÄ har jag lÀst Shakespeare, Andersen, Kafka, Joyce och Strindberg, men Àr en analfabet inför resten. Man skulle önska att tiden var obegrÀnsad och man kunde förkovra sig i alla klassiker. Fast i dagens uppkopplade samhÀlle sÄ Àr det ju inte lÀngre sÄ att man inhÀmtar merparten av sin allmÀnbildning via litteratur. Och för att försvara mig lite sÄ finns det ju nÄgra onÀmnda författare som jag faktiskt har lÀst, som Golding, Orwell, Steinbeck och Lagerlöf.

Bjovulf
Bjovulf
13 years ago

IM er vist ikke den eneste danske forfatter, der har meldt sig helt ud af virkeligheden 😉

Rifbjerg, Hanne Vibeke Holst, Jan Sonnergaard, Naja Maria Aidt, Suzanne BrĂžgger,
Kirsten Thorup, Knud Romer ….

Der er i Ăžvrigt ogsĂ„ mange journalister og sĂ„kaldt “intellektuelle” personer, der lider
af denne virkelighedsfortrĂŠngning.

Selv Wikipedia har Ă„benbart meldt dem helt ud af virkeligheden 😀
http://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Danske_forfattere

polinos
polinos
13 years ago

-> Steen Tro mig, du er ikke gĂ„et glip af noget ved at have sprunget over Ib Michaels forfatterskab. Indbegrebet af betegnelsen “tredje rangs”. Men jeg kan godt forstĂ„, at han ikke har problemer med ytringsfrihedens grĂŠnser, for han holder sig sĂ„ langt inden for dem, at han ikke ville kunne fornĂŠrme selv en lokal wannabe-strubesnitter af mellemĂžstlig herkomst. Til gengĂŠld er jeg forblĂžffet over mandens hjertelĂžshed: “I dag ryger du ind pĂ„ bestsellerlisterne eller er selvskreven til en politisk karriere, hvis PET har vĂŠret nĂždt til at forsyne dig med livvagter”, skriver han gudhjĂŠlpemig med en skrĂŠkindjagende kynisme. Og… Read more »

10
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x