31
Mar
Seneste opdatering: 1/4-11 kl. 0224
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvem tager det og hvem er ansvarlig ? EU kommisær Cecilia Malmström, der foreslår at vi vandrer videre fra denne flygtningekrise til den næste og den næste, uden at fundere mere over udviklingen på lidt længere sigt, eller for eksempel Morten Uhrskov, der ser at det der du foregår på Lampedusa, kun er forspillet til et langt større sammenbrud, der kan omfatte næsten 400 mio mennesker i Mellemøsten ?

Hvad gør vi så i Europa? Giver vi los og sender endnu flere penge? Åbner vi vore døre endnu mere på vid gab? Eller sætter vi hælene i og placerer en passende mængde krigsskibe i Middelhavet? Begynder vi at fatte, at Europas overlevelse afhænger af en lukning af grænserne for den uendelige strøm af mennesker fra en stadig mere overbefolket arabisk verden?

Andre EU lande end Sverige, er ikke meget for at “tage ansvar”. Cecilia Malmström må have en svært handikappet fantasi eller besidde en for en toppolitiker i EU helt uacceptabel uvidenhed, siden hun vil rende fra den ene brandslukning til den næste, uden at se hvor ilden kommer fra og hvor stor den bliver. Om ikke mange år er der f.eks. 100 mio egyptere. De 80 mio. i dag lever allrede i stor fattigdom og tænker på alt andet end demokrati og ytringsfrihed. 40 % er bønder, alligevel er landet verdens største hvedeimportør, hvor prisen holdes kunstigt nede af USA for at forhindre uroligheder.
Man kunne også formulere det sådan, at svenske politikere heldigvis endnu er de eneste i EU, der føler et større ansvar for Nordafrika, end for deres eget land. Italienerne ridser situationen op. Italy threatens forced repatriation on flood of North African migrants if European allies don’t take ‘fair share’. Tavsheden betyder “send dem hjem”, men kun uanstændige politikere kan ikke holde til så “onde” udtalelser. På ikke særlig lang sigt er det dem eller os. Befolkningskontrol i Mellemøsten ser ud til at komme til at foregå på én af to måder: Ved fortsat invasion af Europa, eller via krig, epedemier og hungersnød. Morten Lintrup ridser det også kort op i et klart læserbrev. Hjælp dem gerne, men kun i nærområdet. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så lad disse landes befolkninger ligge, som de selv har redt. Hvis vi ikke kan tåle at se på de kommende katastrofer i Mellemøsten, vil vi gå under for at andre kan overleve. Det er EU politikeren Malmströms forslag: mere af det samme selvom Europa kun står ved begyndelsen. Hun er en livsfarlig politikertype.

Än så länge har inte ens en handfull länder anmält intresse. Sverige tillhör de få länder som sagt sig vara beredda att ta emot flyktingar, men hur många är ännu inte bestämt.Det här blir ett test på EU:s förmåga att omsätta ord till handling och faktiskt visa solidaritet i en krissituation, säger Cecilia Malmström. Malmström manar EU-länder ta emot flyktingar

“Ligestillet snerydning” – grader af vanvid

Dette er som bekendt skrevet fra Sverige. Jeg åbner af gammel (dårlig) vane for SR P 1 Der sidder to kvinder og interviewer en tredje om hvor diskrimineret kvindekønnet er i Sverige, hvorfor den nye S-leder ikke er kvinde, – de kan vel for pokker operere ham om – og Fanden og hendes pumpestok. I det hele taget er mandsreprænsentationen på P 1 sådan omkring 20-80 til kvinderne, de har fuldstændig taget magten over dagsordenen. Jeg skruer over på P 2 for at hvile ørerne med noget klassisk musik. Ikke en tone. En stiv times diskussion om hvornår P 2 formodes at have opfyldt sin lovede spillekvote for kvindelige komponister og musikere. Jeg er ikke født misogyn, tværtimod, men jeg kan vel presses til at blive det. Man kunne også slå sig på flasken som andre hæderlige mænd har gjort. Eller flytte til Danmark, hvor kun Enhedslisten og Hanne Vibeke Holst savner dette galehus af forskruede madammer. De ville elske kurser som Här får kvinnor lära sig att stå upp och kissa. Jeg vil tro den næste generation i Sverige får mere presserende kampe at udkæmpe end kønskampen, når nu svenske kvinder har fået foræret landet væk til lav-IQ machoer fra Mellemøsten.

”När Karlskoga kommun såg över sin snöröjning insåg man att det saknades ett jämställdhetsperspektiv. Av tradition plogades trafikleder och vägar till arbetsplatser med flest män först, medan gång- och cykelvägar, busshållplatser och vägar till förskolor prioriterades lägre. Morgnar då det snöat hade gångtrafikanter, cyklister och de som reste kollektivt svårt att ta sig fram. Nu prioriteras färdsätt och stråk som i högre utsträckning nyttjas av kvinnor och barn. De har ofta inte alternativet att ta bilen när det snöar.”.Lyfter fram Karlskogas jämställda snöröjning.

Mordforsøg på svensk litteratur

Jeg fortalte forleden om den temmelig særprægede oplevelse det var, at komme til at se en af Stieg Larssons Millenium film, som nu – surprise – skal til Hollywood. Brilliante svenske skuespillere i et fuldstændigt litterært makværk. Det er glædeligt at Wall Street Journals MICHAEL C. MOYNIHAN heller ikke hverken forstår plottet, eller bryder sig om hans agitprop. Han myrder lige Henning Mankel og Liza Marklund, nu har er i gang, men de kan jo være ligeglade fra post-maoistiske deres millionærtilværelser:

Perhaps it’s time for the Literary Review to expand its franchise, adding a gong for the worst political writing in a novel. The aim of the Bad Politics in Fiction award wouldn’t be to eliminate politically pointed storytelling—ours would be a poorer culture without Koestler, Solzhenitsyn, Orwell or Greene—but to lighten the heavy-handed didacticism of writers left and right, from Stieg Larsson to Ayn Rand.

Larsson, the Swedish political activist and author of the fabulously successful political potboilers known as the “Millennium series” (beginning with the ubiquitous “Girl With the Dragon Tattoo”), would surely be a retroactive Bad Politics contender, for his cartoonish tales of sinister capitalists doing battle with righteous journalists and anarchist hackers. [...]

Sweden bequeathed to the world brilliant but often overlooked writers such as Hjalmar Söderberg, Vilhelm Moberg, August Strindberg and Selma Lagerlöf. Nowadays the country’s literary reputation is being murdered, but there’s no mystery about the identity of the perpetrators. Tattooed by Politics – Swedish detective fiction is highly profitable—and intent on slaying the dragon of capitalism.



 30
Mar
Seneste opdatering: 14/2-14 kl. 0033
118 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er spor ikke behageligt for normalt følsomme, at se disse billeder fra mordstedet på Hisingen i Gøteborg i september sidste år, og de er da heller ikke fra mainstream pressens behagesyge kræmmere. Nogen ved Gøteborgs Politi har sluppet dem ud af bagdøren netop som det trækker sammen til en dom over ethioperen Ephrem Tadele Yohannes. Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at se dem. Ved ikke at vise dem, skåner man ikke blot Elin Krantz´ efterladte, men også svensk presse og svenske politikere. Det er afvejningen.

Der var andre unge svenske piger, der led en lignende “globaliseret” død eller svære skader i 2010 og i årtierne før, fortjener de ikke at forbrydelserne imod dem eksponeres ? Jeg er overhovedet ikke indstillet på at nedtone ubehageligheder for svenske journalister og politikere, deres helt håndgribelige medansvar skal udstilles i detaljer, oprørende hændelser skal oprøre. Svenske mediers kliniske behandling af denne slags tragedier, er ikke beregnet på at publikum skal opfatte den fulde alvor. Det skal ikke ind under huden på os, fortrængningen er dens formål: Vi skal holde på “the stiff upper lip” og få det overstået og glemt i en fart, så vi kan komme videre i harmoni. Hun var kun 27 år, hun fik stjålet det meste af sit liv, hun er død, nu er det for sent at græde.

Det er ikke for sent at græde, det er ikke for sent at påpege at der er altid nogen der har et direkte ansvar og andre der har et indirekte eller moralsk. Ingen der lever og handler, er ansvarsfrie, dét skal påpeges, selvom disse samfundsstøtter kommer til at gå i graven uden nogensinde at blive bare mildt bebrejdet deres medejerskab til forbrydelser imod dem, de var sat til at tjene. De distancerer sig endda sprogligt fra kritik, det ligger i ordet “främligsfientlighet”. De tager helt fejl. Enhver fjendtlighed, der måtte forekomme, er rettet der hvor den hører hjemme: Mod dem selv – og de ved det inden under deres krysteragtige over-jeg. Mod deres uvidenhed, ligegyldighed, karrierefiksering, uansvarlighed og deres fejge mangel på civilcourage.

At have ansvar bør ideelt set kunne medføre, at man bliver draget til ansvar. I Holland anlagde to homoseksuelle sag imod byrådet i Utrecht for svie, tort og økonomiske tab påført dem af unge marokkanere, der ikke tolerer bøsser i deres nærhed. Regeringsdeltagende svenske partier har påført deres befolkning en lavintensiv krig med mange hundredetusinde voldsofre og ikke så få tusinde dødsofre efterhånden. Man ville gerne kende det nøjagtige tal. Dette har de gjort uden at spørge befolkningen, for de vidste de aldrig ville få et “ja”. (Enhver Gallup mellem 1983 og 2001 viste flertal imod den fremmedpolitik, skiftende regeringer førte i Danmark.)

Denne befolkning burde derfor overveje at føre krigen tilbage i de ansvarliges lejr, en juridisk krig naturligvis. Jeg ville gerne se svenske pårørende stævne ledende repræsentanter for disse partier, hvem der så måtte orke det psykisk. Det kunne være interessant at få afklaret, om denne og tidligere Riksdage er juridiske forbrydere, eller bare moralske. Når det er overstået, kunne man granske journalisterne. Gerne alle 18.000 for min skyld, men især de værste løgnhalse og luderkarle i avisernes ledelser. Deres strålende og velbetalte karrierer er bygget på andres lidelser, de er købt og betalt til at smøre sukker på et historisk forrædderi. De burde prøves ved en domstol for meddelagtighed.

Derfor blogges dette efter nogle timers overvejelse, andre kunne have valgt anderledes, måske kunne jeg også. Men man skal huske: Én eller flere ansatte i Gøteborgs Politi har lækket disse billeder, de har haft haft tanker med det og tænkt sig grundigt om inden. De har ment, de skulle ses. De har villet, at Elin skulle vidne imod de ansvarlige fra sin død, de har villet påføre meningsløsheden en slags mening.

De fleste kan jo nok indse, at udyret Ephrem Tadele Yohannes ikke er den eneste ophavsmand til denne tragedie. Elins voldsomme død steg ikke ned fra himlen, den steg ind fra gaden i sporvogn linje 5 i Gøteborg. Det gjorde den fordi konkrete mennesker havde besluttet, at morderen – der allerede var groft kriminel i USA – skulle befinde sig i Gøteborg. Det er afskum som Ephrem Tadele Yohannes og dem der har instrumentaliseret ham, der kan påføre Sverige udbredt, voldelig selvtægt udover den, de allerede har installeret. – Mordstedet i Gøteborg via amerikansk side, for robuste nerver. Andre frarådes. Via Uriasposten Mordet på Elin Krantz. – Læs eller genlæs Marcus Birros klumme om mordet: “Vi är utsatta för terror i vårt eget land.”



 30
Mar
Seneste opdatering: 30/3-11 kl. 1749
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Last night for a few brief shining television moments …, Wafa Sultan, courageous author of the indispensible jeremiad “A God Who Hates,” strove gamely to educate Bill O’Reilly — often seemingly impenetrable by facts regarding Sharia — about how Islamic Law, patterned on the “perfect example” of Islam’s prophet Muhammad, sanctions rape. Andrew Bostom

Wafa Sultan kommer til København igen i år for fjerde gang på fem år.

Nøglen til islams magt er de trælbundne kvinder

Som svar på statsadvokatens hate speech-anklage udgiver Lars Hedegaard en bog om kvinder i islam. Helle Baldersbæk har interviewet forfatteren.

Samme dag, som Lars Hedegaard indtager sin plads på anklagebænken i Østre Landsret – nemlig den 26. april – udkommer hans nyeste bog, Muhammeds piger med undertitlen vold, mord og voldtægter i Islams Hus. Bogen er en reaktion på hate speech-anklagen i kølvandet på et interview, der blev lagt uredigeret ud på Snaphanen, hvorfra det bredte sig til alle skrevne og elektroniske medier i landet, der kunne se det interessante i, at en forfatter sagde, at muslimske piger kunne risikere at blive voldtaget, tævet eller dræbt af deres egne fædre. At Hedegaard flere gange undervejs pointerede, at det ikke er alle muslimske fædre, der voldtager deres døtre og heller ikke de fleste, prellede af som vand på en julegås.Seksuelle overgreb på småpiger, unge piger, voksne kvinder og endog ældre kvinder har fundet sted siden verdens skabelse og sker i alle kulturer. Men reaktionerne er meget forskellige fra kultur til kultur [..]

Et er, at muslimske piger, der måske er født i Vesteuropa og har levet hele deres liv her, kan finde på at have hemmelige kærester og gå så langt som et fysisk kærlighedsforhold. De er ret meget på den som vordende ærbare brude. Men den slags er der råd for – en ny mødom kan konstrueres på få minutter uden nævneværdigt ubehag.Noget andet er mysteriet om de forsvundne mødomme i muslimsk dominerede lande, hvor piger og kvinder er pakket ind og under opsigt døgnet rundt. Hun kan kun forlade sit hjem i følge med mandlige slægtninge, og indenfor hjemmets fire vægge hviler familiemedlemmernes øjne på hende. Det er en gåde, hvor sådan en piges mødom er forsvundet hen.Den syriskfødte psykiater Wafa Sultan fortæller om oplevelser fra den gynækologiske klinik i Aleppo i Syrien. Her blev den samme historie fortalt igen og igen med visse afvigelser, men det handlede altid om en ung kvinde, der skulle giftes i nær fremtid og som barn var faldet så uheldigt, at hun blødte fra underlivet.Hun havde brug for en jomfruattest, og efter indgående snak med de unge piger, handlede det om seksuelt misbrug, der var foretaget af nære familiemedlemmer. Sappho interview med Lars Hedegaard. – SE også Hedegaard: Ayatollahens seksuelle vejledning (29.3.2011) Hedegaard: “Dette er en politisk retssag”, Lars Hedegaard frifundet i racismesag.

Nu handler 266 sager jo for juristerne ikke om sandhedsværdien af det sagte, det er kun os andre, der kan være interesserede i den. Lad os tage et kig på Sverige og se om klanlulturernes kvindevold er enkeltstående, beklagelige hændelser eller om den danner et mere systematisk mønster. I 2006 levede i Stockholms, i Västra Götalands og i Skåne Län hvert sted cirka 200 unge piger under beskyttet identitet. Dvs. at i det mindste 1000 unge indvandrerkvinder beskyttes af det offentlige imod familiens mordforsøg, sandsynligvis langt flere. Det skønnes at 100.000 unge kvinder i realiteten lever som fanger i deres hjem i Sverige. Der er 11 udredte og dømte ærsdrab, men mørketallet er meget stort. Dels er der “balkonpigerne” og dels er der drab begået i hjemlandet. Sandheden er, at ingen kender tallet. Alene fra det sidste halve år, husker jeg tre svenske æresdrab fra pressen. Altså – enkelttilfælde eller en tendens ? Forskellen er en retssag, hvis du ikke udtrykker dig ifølge statsadvokatens verbale Emma Gad. Tager man til et af klanernes overvejende muslimske hjemlande, bliver tendensen forstærket og tydeliggjort hinsides enhver tvivl: Kvindemord øger med 1.400 procent i Tyrkiet og Tre af fire kvinder i hele Tyrkiet i gennemsnit mindst en gang om måneden udsættes for fysisk eller psykisk vold.

Förutom de i media uppmärksammade hedersmorden på Fadime och Pela,har polisen kännedom om nio andra fall av hedersmord som begåtts i Sverige de senaste åren. Omkring tjugo misstankar om hedersmord rapporteras till polisen årligen. På grund av bristande bevisning har fallen lagts ner. Värt att notera är att många hedersmord inte anmäls i Sverige, istället väljer förövaren att erkänna brotten i sitt hemland där brotten inte går under samma stränga lagstift- ning som i Sverige. Utöver det antal hedersmord som begås årligen i Sverige, fäller polisen årligen ca trettio fall av misshandel och omkring åtta hot. Till detta antal sker inrapporteringar om hot och fall av misshandel varje vecka, men i de flesta fall är bevisningen för knapp för att kunna ledas till åtal. Hedersrelaterat våld i Sverige i världen, pdf.

USA: Løgnen om anti-muslimske hate crimes

The Center for Security Policy today released a revised edition of their groundbreaking longitudinal study, Religious Bias Crimes 2000-2009: Muslim, Jewish and Christian Victims – Debunking the Myth of a Growing Trend in Muslim Victimization, based on FBI statistics reported annually in the Uniform Crime Reporting Program. The Center’s study contradicts the assertions that religious bias crimes against Muslims have increased, and that the alleged cause is widespread “Islamophobia” in America. In fact, the study shows that religious bias crimes – also known as hate crimes – against Muslim Americans, measured by the categories of incidents, offenses or victims, have remained relatively low with a downward trend since 2001, and are significantly less than the numbers of bias crimes against Jewish victims.

The Center’s study also contradicts the assumption of increased hate crimes against Muslims which has been asserted by Senator Richard Durbin’s (D-IL) Senate Judiciary Committee’s Subcommittee on the Constitution, and is the topic of hearings being held today. Printed copies of the study were delivered to each member of the U.S. Senate early this morning.

According to the Center’s analysis, in 2009, Jewish victims of hate crimes outnumbered Muslim victims by more than 8 to 1 (1,132 Jewish victims to 132 Muslim victims). From 2000 through 2009, for every one hate crime incident against a Muslim, there were six hate crime incidents against Jewish victims (1,580 Muslim incidents versus 9,692 Jewish incidents). Even in 2001 when religious bias crimes against Muslims increased briefly for a nine-week period, total anti-Muslim incidents, offenses and victims remained approximately half of the corresponding anti-Jewish totals. [...] New Study on Hate Crimes Debunks the Myth of a Growing Trend in Muslim Victimization