31
mar
Seneste opdatering: 1/4-11 kl. 0224
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvem tager det og hvem er ansvarlig ? EU kommisær Cecilia Malmström, der foreslår at vi vandrer videre fra denne flygtningekrise til den næste og den næste, uden at fundere mere over udviklingen på lidt længere sigt, eller for eksempel Morten Uhrskov, der ser at det der du foregår på Lampedusa, kun er forspillet til et langt større sammenbrud, der kan omfatte næsten 400 mio mennesker i Mellemøsten ?

Hvad gør vi så i Europa? Giver vi los og sender endnu flere penge? Åbner vi vore døre endnu mere på vid gab? Eller sætter vi hælene i og placerer en passende mængde krigsskibe i Middelhavet? Begynder vi at fatte, at Europas overlevelse afhænger af en lukning af grænserne for den uendelige strøm af mennesker fra en stadig mere overbefolket arabisk verden?

Andre EU lande end Sverige, er ikke meget for at “tage ansvar”. Cecilia Malmström må have en svært handikappet fantasi eller besidde en for en toppolitiker i EU helt uacceptabel uvidenhed, siden hun vil rende fra den ene brandslukning til den næste, uden at se hvor ilden kommer fra og hvor stor den bliver. Om ikke mange år er der f.eks. 100 mio egyptere. De 80 mio. i dag lever allrede i stor fattigdom og tænker på alt andet end demokrati og ytringsfrihed. 40 % er bønder, alligevel er landet verdens største hvedeimportør, hvor prisen holdes kunstigt nede af USA for at forhindre uroligheder.
Man kunne også formulere det sådan, at svenske politikere heldigvis endnu er de eneste i EU, der føler et større ansvar for Nordafrika, end for deres eget land. Italienerne ridser situationen op. Italy threatens forced repatriation on flood of North African migrants if European allies don’t take ‘fair share’. Tavsheden betyder “send dem hjem”, men kun uanstændige politikere kan ikke holde til så “onde” udtalelser. På ikke særlig lang sigt er det dem eller os. Befolkningskontrol i Mellemøsten ser ud til at komme til at foregå på én af to måder: Ved fortsat invasion af Europa, eller via krig, epedemier og hungersnød. Morten Lintrup ridser det også kort op i et klart læserbrev. Hjælp dem gerne, men kun i nærområdet. Og hvis det ikke er tilstrækkeligt, så lad disse landes befolkninger ligge, som de selv har redt. Hvis vi ikke kan tåle at se på de kommende katastrofer i Mellemøsten, vil vi gå under for at andre kan overleve. Det er EU politikeren Malmströms forslag: mere af det samme selvom Europa kun står ved begyndelsen. Hun er en livsfarlig politikertype.

Än så länge har inte ens en handfull länder anmält intresse. Sverige tillhör de få länder som sagt sig vara beredda att ta emot flyktingar, men hur många är ännu inte bestämt.Det här blir ett test på EU:s förmåga att omsätta ord till handling och faktiskt visa solidaritet i en krissituation, säger Cecilia Malmström. Malmström manar EU-länder ta emot flyktingar

“Ligestillet snerydning” – grader af vanvid

Dette er som bekendt skrevet fra Sverige. Jeg åbner af gammel (dårlig) vane for SR P 1 Der sidder to kvinder og interviewer en tredje om hvor diskrimineret kvindekønnet er i Sverige, hvorfor den nye S-leder ikke er kvinde, – de kan vel for pokker operere ham om – og Fanden og hendes pumpestok. I det hele taget er mandsreprænsentationen på P 1 sådan omkring 20-80 til kvinderne, de har fuldstændig taget magten over dagsordenen. Jeg skruer over på P 2 for at hvile ørerne med noget klassisk musik. Ikke en tone. En stiv times diskussion om hvornår P 2 formodes at have opfyldt sin lovede spillekvote for kvindelige komponister og musikere. Jeg er ikke født misogyn, tværtimod, men jeg kan vel presses til at blive det. Man kunne også slå sig på flasken som andre hæderlige mænd har gjort. Eller flytte til Danmark, hvor kun Enhedslisten og Hanne Vibeke Holst savner dette galehus af forskruede madammer. De ville elske kurser som Här får kvinnor lära sig att stå upp och kissa. Jeg vil tro den næste generation i Sverige får mere presserende kampe at udkæmpe end kønskampen, når nu svenske kvinder har fået foræret landet væk til lav-IQ machoer fra Mellemøsten.

”När Karlskoga kommun såg över sin snöröjning insåg man att det saknades ett jämställdhetsperspektiv. Av tradition plogades trafikleder och vägar till arbetsplatser med flest män först, medan gång- och cykelvägar, busshållplatser och vägar till förskolor prioriterades lägre. Morgnar då det snöat hade gångtrafikanter, cyklister och de som reste kollektivt svårt att ta sig fram. Nu prioriteras färdsätt och stråk som i högre utsträckning nyttjas av kvinnor och barn. De har ofta inte alternativet att ta bilen när det snöar.”.Lyfter fram Karlskogas jämställda snöröjning.

Mordforsøg på svensk litteratur

Jeg fortalte forleden om den temmelig særprægede oplevelse det var, at komme til at se en af Stieg Larssons Millenium film, som nu – surprise – skal til Hollywood. Brilliante svenske skuespillere i et fuldstændigt litterært makværk. Det er glædeligt at Wall Street Journals MICHAEL C. MOYNIHAN heller ikke hverken forstår plottet, eller bryder sig om hans agitprop. Han myrder lige Henning Mankel og Liza Marklund, nu har er i gang, men de kan jo være ligeglade fra post-maoistiske deres millionærtilværelser:

Perhaps it’s time for the Literary Review to expand its franchise, adding a gong for the worst political writing in a novel. The aim of the Bad Politics in Fiction award wouldn’t be to eliminate politically pointed storytelling—ours would be a poorer culture without Koestler, Solzhenitsyn, Orwell or Greene—but to lighten the heavy-handed didacticism of writers left and right, from Stieg Larsson to Ayn Rand.

Larsson, the Swedish political activist and author of the fabulously successful political potboilers known as the “Millennium series” (beginning with the ubiquitous “Girl With the Dragon Tattoo”), would surely be a retroactive Bad Politics contender, for his cartoonish tales of sinister capitalists doing battle with righteous journalists and anarchist hackers. […]

Sweden bequeathed to the world brilliant but often overlooked writers such as Hjalmar Söderberg, Vilhelm Moberg, August Strindberg and Selma Lagerlöf. Nowadays the country’s literary reputation is being murdered, but there’s no mystery about the identity of the perpetrators. Tattooed by Politics – Swedish detective fiction is highly profitable—and intent on slaying the dragon of capitalism.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Ingen grund til at gøre grin med kvinders behov for at stå op og tisse! Jeg lærte hvordan af en interrail-bog for mere end tyve år siden, og har haft god brug for den viden 😀 Er I egentlig klar over, hvor upraktisk det er ikke at have et naturligt drænrør? Jeg har hørt en troværdig beretning om en hjemmeværnskollega, der var sygeplejerske og anlagde et kateter på sig selv.

  • …kvindelige komponister……???

    Yes ! * Steen

  • LarsS

    Matriarkalsk, feministisk beskyttende snerydning!

    Men okay, i Sverige kan en mand erklære sig for feminist!! En mand, maskulinum = femininum!

    Svensk genusidioti slår alle rekorder!

    En læser her på Snaphanen har tidligere anbefalet denne blog, men jeg gør det gerne igen:

    http://tanjabergkvist.wordpress.com/

    Hun gør det så skønt twistet, intelligent og herligt – hun er en berigelse at læse!

  • @ LarsS: Ja, jeg kender den godt. Der skal sgu også humør til…………………………..

  • Morten – – –

    Det, der foregår i Mellemøsten er ikke et sammenbrud i den kaotiske forstand. Det er jo altså tværtimod “Den Globale Islamiske Revolution” – som jeg prøver at få indført som begreb i denne diskussion. Den blev forudsagt meget nøjagtigt for tiår siden. Det er ikke Islams kollaps, vi ser, men Islams genopstandelse. I nogle tilfælde muligvis relativt fredeligt, og med nogenlunde demokratiske midler, som i tilfældet Tyrkiet.

    – – –

  • Varmt Konservativ (kr)

    Utvecklingen i Nordafrika:

    Som en motvikt till Bitte Hammargrens bisarrt optimistiska, eller snarare bedrägligt ensidiga, rapporter i Svenska Dagbladet om utvecklingen i Mellanöstern känns det befriande att ta del av en tidning som fortfarande har sanningen som främsta ledstjärna:

    Wall Street Journal skildrar här en aspekt av utvecklingen efter den egyptiska revolutionen som vi inte har fått ta del av förut, hur militären agerar mot det egyptiska näringslivet för att i sann islamistisk-socialistisk anda rulla tillbaka Mubaraks marknadsreformer. Det är samtidigt ytterligare en ledtråd till de nära förbindelserna mellan internationella socialister och islamister, som ger en antydan om att Ship to Gaza kanske inte i första hand handlade om Gaza utan var en generalrepetition inför den flernationella statskupp, som ju har byggt så mycket på mänskliga sköldar, offer och “martyrskap” i offensivt politiskt syfte, och som snart kan komma att leda till kalifatets återupprättande över hela Mellanöstern.

    Varför försöker “våra egna” medier så skamlöst sälja budskapet om demokrati i Mellanöstern när motsatsen är så uppenbar?

    http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704559904576230643821341 566.html?KEYWORDS=Cairo+revolt

  • Cecilia Malmström är en sådan där typ som tycker att det inte gör något om Europa går under bara vi försöker hjälpa mohammedanerna i Mellan-östern. Hellre att vi går under än dom. Vad hon inte begriper är att dom hon försöker hjälpa själva kommer gå under efter att vi har gjort det.

  • Emeritus

    Libyen og problemet på Lampedusa.
    Det er indlysende for en stormagt, at den under et eller andet plausibelt påskud må tage affære, når der opstår alarmerende uro på dørtærsklen. EU er ikke en en sådan stormagt – endnu, men på en sært vaklende måde har EU’s politikere alligevel stablet en emotionelt båret aktion på benene, hjulpet af FN, nogle lunkne arabstater og et USA, der kun fra kulissen vil stå i spidsen, mens EU via NATO hjertens gerne på det officielle plan må tage æren for at dunke Libyen på plads.

    ‘Hvad skal det nytte?’ spørger en overskrift i Week-endavisen.

    I slutningen af den underliggende artikel citeres nogle af de skarpeste konservativt-analytiske røster for med i øvrigt meget kvalificerede indvendinger at kritisere bombningerne og flyveforbudet over Libyen. Det tvivlsomme i aktionen behøver man sådan set hverken at være konservativ eller skarpsindig for at indse.

    Enhver vesterlænding burde i det hele taget godt kunne forstå råbet om ‘demokrati nu’ fra den arabiske verden, og at det måtte komme på et tidspunkt, uden samtidig at falde for bæredygtigheden i ønsket om demokrati. Hvor mange veluddannede arabere i den arabiske verden ved, hvad demokrati vil sige? Enhver araber ved tænderskærende godt, hvor stærkt og succesrigt, de van tros demokratier i Vesten har foldet sig ud siden II. Verdenskrig og det på trods af ødelæggelserne, forarmelsen og krigsomkostningerne.

    Lad os sige, at alle de hjemvendte arabere, som har levet i en årrække i Vesten og ladet sig uddanne af Vesten har kendskab til demokrati. De har nydt alt det umiddelbart tiltalende ved at tænke, tro og tale frit. Men hvor kommer friheden og rigdommen fra? Fra alt, hvad de ikke anerkender ved Vesten. Vort anderledes syn på tingene.
    Og hvad med vor egne? Rigdommen er i orden, men denne åbenhed og frihed er i virkeligheden ingen vestlig politikers kop te. Demokratiets overlevelse er derfor bygget på magtens tredeling og en række stærke, underliggende kræfter, som samlet kan fratage enhver vestlig politiker al indflydelse fra den ene dag til den anden uanset hans position. Den virkelighed må enhver politiker se i øjnene, noget enhver politiker (og opportunist) har respekt for. Præsident Richard Nixon havde magt over USA’s samlede militære formåen. Hjalp det militære system ham? – Hjalp det politiske system ham? Hjalp det ham at sige ‘I’m not a crook!’ Troede den offentlige mening ham på hans ord, eller sagde han de bevingede ord, fordi ingen troede ham over en dørtærskel?

    Enhver kan se (nu), at stammeforhold og klanmønstre er altafgørende forudsætninger for, hvad der sker i Libyen. Når disse mønstre består er moderne demokrati derfor lige så langt væk, som det var i Landnamstiden på Island. Hvad hjælper det, at nogle veluddannede har smagt demokratiets sødme i Vesten, når ingen i Arabistan er villige til at opgive det eneste sikre i denne verden, mandschauvinisme, klan- og stammemønstre støttet af Islam som tankegang. Fordi Islam ligger i selve roden af en arabers kulturelle DNA, må han forkaste vor livsstil, som blandt andet indebærer demokrati og frihed. Det hænger jo sammen i øst som i vest.

    Ingen moralsk vesterlandsk argumentation for at opretholde et flyveforbud over Libyen holder. Slet ingen universelle. Araberne bør ordne det selv, hvis de synes Gaddafi er for meget. Hvis vi i Vesten synes, vi skal gribe ind i konflikten, skal vi glemme ethvert alibi, for der er ingen i Libyen, der i særlig grad fortjener vor støtte, der er helle ingen, der i særlig grad fortjener at dø.

    Men hvis vi som Union ikke vil finde os i balladen i Libyen, fordi Lampedusa, Italien, Grækenland, eller Spanien eller Frankrig eller EU ikke kan holde til at blive oversvømmet af flygtninge, må vi være brutale, glemme de fine fornemmelser, se på skillingerne, har vi råd, hvis ja, og så benhårdt gå ind i nærområdet med alle midler og sætte tingene på plads, så vi kan få ro på bagsmækken igen.

    Demokrati derimod tager tid, kræver en mentalitetsændring og skal læres fra bunden. Det er der er intet, der tyder på, at arabere vil lære, for de vil hverken give slip på klaner, stammer eller den mandschauvinisme, som er evigt forankret i Islam.

    Med venlig hilsen

  • Vivi Andersen

    Vi har på sigt ikke råd til at lade Europa oversvømme af resultaterne af Mellemøstens hovedløse befolkningstilvækster !

    Det hverken økonomisk eller menneskeligt !

    Denne tilvandring SKAL stoppes og hvis vi ikke vil tage hensyn til os selv burde vi tage hensyn til vores egne børn, børnebørn og deres efterkommere.