26
Apr
Seneste opdatering: 27/4-11 kl. 1252
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Seneste kapitel i Lars Hedegaard “racisme-sagen” udspillede sig i Østre Landsrets 8 afdeling i går. Jeg burde måske efterhånden også ytre mig om den sag, når jeg nu spiller en mindre birolle, hvis overhovedet er muligt at tilføje noget til de spaltekilometer, der allerede er skrevet. Måske haster det ikke, man fornemmer, der er tid nok. Jeg har aflagt vidneforklaring overfor politiet og byretten, og nu var jeg kørt 150 kilometer for at sige det samme igen, – troede jeg. Det tidligere sagte blev læst op, jeg skulle bare bifalde det eller ikke bifalde det. Jeg var på nippet til at tilføje “hvor er det dog nøjagtigt og godt refereret” eller “det er jo som at høre mig selv tale” for dog at levere noget for alle kilometrene, men dommeren lod forstå, at han allerede var færdig med mig. Jeg satte mig på tilhørerrækkerne med de 30 andre og tænkte på, hvad sådan en sag mon koster skatteyderne. Fem eller femten millioner? Bagefter var der øl i Bredgade, udtalt på gammelkøbenhavnsk lokaldialekt med det første “d” stumt. Solen skinnede, fuglene sang. “Hvor længe mon endnu?” sang en. “Hvem ender med røven på komedie?”, sang en anden selvom vi var tæt ved Amalienborg. (Steen)

Fra Sidste ord i landsretten af Lars Hedegaard

Magthaverne har til alle tider prøvet at feje ubehagelige problemer under gulvtæppet ved at forbyde folk at snakke om dem.Det kan de også sagtens gøre – især hvis de kan støtte sig til en tjenstvillig anklagemyndighed. Omkostningen er blot, at problemerne ligger inde under gulvtæppet og tager så meget på i vægt, at der med tiden opstår enorme buler, som folk falder over og først tør tale om, når det er for sent at gøre noget ved dem. Det er derfor vi har ytringsfrihed. Ytringsfriheden er – ud fra et samfundsmæssigt synspunkt – en institution, der skal sikre, at vi bliver gjort opmærksomme på problemer, før de bliver uløselige.

Ytringsfriheden er derfor grundlaget for, at vi kan have folkesuverænitet, demokrati og lighed for loven. Begynder man at regulere, hvad der må siges, og hvad der må tænkes, er det jo udtryk for, at magthaverne allerede mener sig i besiddelse af sandheden.
Al historisk erfaring viser, at sådanne velfriserede samfund må gå til grunde, fordi en alvidende og algod øvrighed aldrig har eksisteret. Erfaringen viser også, at en øvrighed, der mener sig så alvidende og algod, at den tyr til indhug i ytringsfriheden, står for fald.
Historien rummer en lang række eksempler på forfølgelser og fordømmelser af personer, hvis tanker måtte forekomme ethvert anstændigt menneske at være oplagt vanvittige, usaglige eller til fare for sædeligheden og den offentlige orden, men som alligevel – når de formastelige var blevet brændt på bålet, sat i fængsel eller på anden måde tvunget til tavshed – viste sig at indeholde en sandhed. Sidste ord i landsretten af Lars Hedegaard ( “Han har opført sig som en bombemand”, A Danish Show Trial, Yet Again.Muhammeds Piger. Politiken: Islamkritisk bog er komplet unuanceret.)

En vicestatsadvokat som en våd fuser

Det er fascinerende at iagttage hvordan der verden over benyttes de samme skabelonagtige virkemidler i forsvaret for den trængte multikultur: Vi har mange gange gjort opmærksom på den refleksmæssige opstilling af moralsk ækvivalens, hvor evigtgyldige, voldsopfordrende Koranvers antages at udlignes af tidsbundne blodigheder i det Gamle Testamente. På en eller anden måde er knebet blevet annammet og slugt råt i så godt som alle sammenhænge – akademisk som lavpandet.

Et andet trick med en betydelig udbredelse er at associere islamkritikere med, eller ligefrem tillægge dem, de samme voldelige tilbøjeligheder som de jihadister de kritiserer – medfører skrift eller tale ikke ligefrem afrevne lemmer og litervis af blod, kan man i det mindste prøve at smæde kritikeren ved association eller tillæggelse af skyld. Se f. eks. den formentlig højt betalte journalist Joe Klein, ansat ved det engang prestigefyldte, men nu hensygnende Time Magazine, der ikke lægger fingrene imellem, og springer alle mellemregninger over – pastor Terry Jones er så skyldig som en selvmordsbombemand:

“[T]here should be no confusion about this: Jones’s act was murderous as any suicide bomber’s. If there is a hell, he’s just guaranteed himself an afterlifetime membership.” Time Magazine’s Joe Klein: Qur’an-burning an “act as murderous as any suicide bomber’s”

På Snaphanen kender vi bedst til retssale fra Hollywoods court room dramas, og ved egentlig ikke om en dansk vicestatsadvokat kan være en manipulerende Karl Smart der godt ved hvad der sælger billetter i landsretten, eller om han evt. kunne være drevet af kognitiv dissonans der får ham til at projicere ubekvemme egenskaber hos dele af det klientel hvis følelser han varetager, over på anklagede. Under alle omstændigheder hørtes i landsretten i dag dette forsøg på at dele sol og vind lige på samme måde som hos Joe Klein:

[...] »Han (Lars Hedegaard, red.) har opført sig som en bombemand, der tænder lunten og går sin vej uden at sikre sig, at lunten går ud af sig selv, og at bomben ikke sprænger,« sagde [vicestatsadvokat] Bo Bjerregaard. [...] »Han har opført sig som en bombemand«

Som sagt er Snaphanens redaktion generelt lovlydige borgere, og vi ved ikke rigtigt hvad der skal til for at ‘spille smart’ for landsrettens ‘cowboyrække’ – om man så må sige. Fra en lægmandsbetragtning ligner dette godt nok et ualmindeligt billigt kneb man ikke troede var en vicestatsadvokat værdig, men hvad ved vi? Vi må se hvad den høje ret falder for d. 3. maj (LFPC).

barry Rubin ser en stigende ‘mellemøstificering’ af den vestlige politiske kultur, i diametral modsætning til de våde drømme om at udfolde vestligt demokrati i Mellemøsten. Det er skræmmende at konstatere at der på trods af kommentarens fokus på amerikanske frihedsidealer går en lige linje til de europæiske angreb på ytringsfriheden, og således også til den verserende sag i landsretten (LFPC):

[...] So how has the Middle Eastern approach revolutionized Western discourse? What slogans are potent enough to shut people up instantly?

Racism! Homophobia! Islamophobia! And to a lesser extent, perhaps, Sexism! The minute you are accused of racism you are finished. There’s no effective response. [...]

There are no pro-racism, pro-Islam-hating, pro-sexist, or pro-homosexual-baiting lobbies. Indeed, all of these things are at an all-time low in the West, rare to a degree unthinkable a decade ago. Yet the pretense must be that such dangerous enemies are lurking everywhere, just as Communist regimes constantly uncovered conspiracies that justified their existence and repression.

Thus, freedom of speech, rational discussion, and opposition are trumped by “higher values.” The most basic and long-held principles are quickly jettisoned in fear. Newspapers accept censorship, intellectuals embrace telling lies, and women’s rights’ groups cheer the suppression of women’s rights in Muslim societies. Those who have spent years fantasizing how they would have been heroic resistance fighters against dictatorship fold, trembling, in the face of a single letter of complaint.

Remember, victims of this tactic don’t have to be actually guilty but merely accused to be considered guilty. Consequently, and most likely of all, they would already have been intimidated into silence.

And then you are finished as completely as any Arab or Muslim accused of being a running dog of the Zionists and imperialists. In many cases, those in public life so branded might as well get a shopping cart and hang out on street corners collecting bottles to return for the deposit. [...]

Public, even semi-public expressions of racism are virtually extinct in America, whatever might be inside people’s minds and hearts. The level of hostility toward homosexuals has fallen faster and further than anyone would have believed a decade or two ago. As for Islamophobia, its definition is unclear but certainly its scope has been greatly exaggerated by those who have a political interest in greatly exaggerating it.

The critical point is this: For every bit of “hate speech” or action, there are hundreds, even thousands of false, politically motivated accusations. Like the secret police in a dictatorship, the forces must seek out new crimes and conspiracies. But unlike an earlier phase of genuine efforts to promote tolerance, the strategy becomes a political one for crushing dissent and consolidating support for the prevailing ideology and rulers.

If laws restrict freedom to speak in the West on a variety of topics then people can be legally in a way making the West arguably more restrictive than Muslim-majority countries which, after all, generally solely restrict Islam from open discussion. [...] Barry Rubin: How the West Is Being Turned into a Version of the Middle East

En Marineofficer blandt Afghanistans indfødte

Det kan kræve en mental indsats at acceptere at den vestlige tilstedeværelse i Afghanistan tjener et højere formål, nemlig vores egen sikkerhed. Man kan kun håbe at dette virkelig er tilfældet, men anstrengelsen er nok først og fremmest at måtte sluge den kendsgerning at landets egen kultur er udenfor rækkevidde. Allerhelst så man det primitive bjergland indhegnet af en uigennemtrængelig mur. En Marineofficer har sendt Pamela Geller nogle observationer fra sit ophold i Afghanistan (LFPC).

[...] A few days later, we walked next to some compounds in an area the Marines had never been to before. As we patrolled and secured, a group of little boys came out and watched us. In a nation with no literacy, Marines are a week’s worth of excitement and gossip. I had some candies in a bag so I passed some out as we talked with the kids about foreigners, Taliban, and peace. At that moment, 2 of the cutest little girls you have ever seen came out peeked out of the compound and immediately the little boys flew into a rage and chased them with sticks, throwing them and hitting one girl square in the back. I immediately chastened the boys and told them that what they did was not wrong, it was evil. The boys shouted back that they were “just girls!”

Two days ago, one of the linguists I work with was sitting looking like a man broken-hearted. I asked what was wrong and his friends, all full of vacant eyed smiles, said, “His fiancé killed herself!” as they all laughed except for the broken hearted one. I didn’t believe them at first because humans do not respond to tragedy in triumphant laughter. I again asked what the matter was and they again reiterated that his girl had killed herself. At this he looked up mournfully and nodded. Her parents tried to force her into a marriage with another man and she resisted. They forced, so she took poison. His friends went on to explain that it was OK because “she was just a girl and there are many others.” I stopped them as only an angry Marine can. I described to them in very insensitive language that they are all jacked up and their mood represents why their country is in the Stone Age, that this place has no heart and their souls are dead. I told them that they need to get through their heads that a woman’s life is just as important as a man’s and when a woman dies it is just as tragic as when a man dies. They looked at me as though I was explaining to them a deep secret and two of them even started nodding. Maybe there is hope. I wished the linguist affected well and was done with them. [...] Afghanistan Observations


Benjamin

Posted: 26 April 2011 - 21:45 - Reply

Men stadigvæk er feministernes fjendebillede nummer 1 den onde, hvide, vestlige mand, der jo angiveligvis er det mest kvindeundertrykkende, der findes på denne planet. Samtidig med at de selvsamme “kvindesagsforkæmpere” sætter kryds ved de allermest indvandringsglade partier ved hvert eneste valg.

Jeg ved faktisk ikke om de overhovedet har mulighed for selv at se det groteske i deres adfærd. Dette ville jo forudsætte en hvis grad af abstraktionsevne fra deres side. Det er sikkert for meget forlangt af venstreorienterede kvinder.

    LarsS

    Posted: 26 April 2011 - 22:56 - Reply

    Hvis ens favoritværktøj er en hammer er det jo helt naturligt at alle problemer behandles som søm – også de hårde 5″ ´ers!

    Anonymous

    Posted: 27 April 2011 - 20:55 - Reply

    Den skandinaviske mannen er verdens beste mann ! Han ville gjerne, hvis det var biologisk mulig, gå gravid for sin kvinne, for å spare henne for ubehag. I Sverige regjerer ” batikkheksene” ( inkludert Sveinfeldt). Vi ser jo hvordan det er der. De gidder ikke engang å protestere når 6000 kvinner årlig utsettes for kulturberikede voldtekter !!!! Sverige borde skjemmast !!!!!

Morten - - -

Posted: 26 April 2011 - 23:12 - Reply

“The minute you are accused of racism you are finished”.

Det lyder som noget, vi trods alt fik overstået i firserne hertillands, hvor det helt uomtvisteligt forholdt sig sådan. I dag kan vi atter sige: “Slap dog af” til folk, der fremsætter sådan en hysterisk og sensationel anklage.

Men det betyder ikke, at der ikke sidder folk tilbage fra den tid med en skuffelse over, at “man ikke længere må kalde en spade for en spade”, som de sagde, da stemningen, der omgav ordet omsider forandredes.

Det er interessant, at nogle lande stadig befinder sig i den forrykte fase. At Sverige kun langsomt bevæger sig ud af den ved vi jo, men jeg troede ellers, at det efterhånden var et særsyn med lande, der bliver hængende i vrøvlet.

– – -

    LFPC

    Posted: 26 April 2011 - 23:26 - Reply

    Man kunne måske præcisere det for Danmarks vedkommende ved at sige “i samme øjeblik du bliver anklaget for racisme er du sat i bås, MSM vinkler dig altid som ‘kontroversiel’ eller ‘højreorienteret’, og du har ingen mulighed for at blive hørt for det du faktisk siger’. Jeg faldt forleden over noget om Geert Wilders på Infomedia, dengang MSM kom i ekstase over en mindre faktuel fejl i Fitna – at han i alt væsentligt har fat i den lange ende vil aldrig blive en mediehistorie. Frisuren, ‘kontroversiel’, ‘stærkt højreorienteret’ og ‘indvandrerkritisk’ er den fastlagte skabelon, og så til helvede med Europas fremtid.

      Morten - - -

      Posted: 26 April 2011 - 23:49 - Reply

      “Kontroversiel” m. m. er det nye “racist”, helt bestemt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at impulserne historisk set er de samme nu, som tilforn, men heldigvis giver de sig mindre drastiske udslag. I dag kan man dog forsvare en person, der bliver kaldt “kontroversiel”. Endskønt det ikke er godt.

      Vi må trøste os med, at på en grafisk linje, der starter med, at folk blev slået i hjel, hvis blot nogen beskyldte dem for “trolddom”, går det dog den rette vej – i hvertfald urdanskere i mellem.

      Med Det Gamle Europa (på nær Øst- ?) går det ad Helvede til. Jeg tvivler på, det er en fornuftig anvendelse af ressourcer at forsøge at forsvare det, ressourcer som måske er bedre anvendt på, så småning om, at plante Det Ny.

      – – -

Peter Buch

Posted: 27 April 2011 - 08:20 - Reply

Kommenterede, på
http://www.sappho.dk/sidste-ord-i-landsretten.htm
men da det tager længere tid der end her at se ordene, er de gengivet her:

Hvorfor der (stadig) fortages kobling af demokrati og ytringsfrihed, (samt lighed for loven og folkesuverænitet) og det hævdes at ytringsfrihed er baggrunden for det andet undrer mig stadig.
Dette hvadenten synspunktet fremsættes af uddannede historikere eller andre.

Den fuldstændig frie ytringsrihed- uden ord om domstole og ståen til ansvar der, som ses i Grundlove- der fandtes i starten af 1770’erne eksisterede under enevælden, det eneste formelt suveræne dengang var vist monarken, og samfundet fik ikke specielt større sammenbrud af den fuldstændige ytringsfrihed fandtes.

På denne baggrund er den foretagne specifikke ytrede kobling- Ytringsfriheden er derfor grundlaget for, at vi kan have folkesuverænitet, demokrati og lighed for loven- absurd, navnlig uden yderligere belæg for synspunktet, og jeg ser optimistisk frem til andre ytringer der i større grad spejler realiteterne på dette specifikke område.

I øvrigt enig.

På Selskabet til Indførelse af Ytringsfrihed i Danmark og Resten af Verdens vegne-
Peter Buch

JensH

Posted: 27 April 2011 - 10:06 - Reply

“Bølge af voldtægter skaber frygt i Oslo. Norsk justitsminister kritiserer udenlandske mænd for deres kvindesyn efter stribe af voldtægter.”

http://politiken.dk/udland/ECE1262610/boelge-af-voldtaegter-skaber-fry gt-i-oslo/

“Alene en enkelt weekend tidligere på måneden blev fire kvinder overfaldet og voldtaget i løbet af bare fem timer.
Siden er mange kvinder stået frem i norske medier og fortalt, hvordan de er bange for at gå ud om aftenen, og det har fået voldtægterne på alles læber.”

Prudentius

Posted: 27 April 2011 - 11:55 - Reply

God tale af Hedegaard!

Jeg tænker at hele sagen er et “whimper” mere end et brag for den multikulturelle stat. Hedegaard kan jo hverken skydes, druknes eller brændes, men kun forsynes med en ubehagelig næse, for at påpege det pinligt og himmeltråbende åbentlyse.

Det er Dalrymples “Politics and culture of decline” nærmere end Orwells “1984”!

Hedegaard er først og fremmest en loyal samfundborger, som søger at beskytte den stat der forfølger ham.

Hvilket afslører det massive muskelsvind i selvsamme stat, der nu, i indrømmelse af egen knusende svaghed, hellere kaster sig over en velmenende pensionist, end at forsøge at tackle den demografiske og kulturelle “udfordring” der gemmer sig bag (blandt andet) den såkaldte “bandekonflikt”, der ellers burde være en mere relevant opgave for et fuldvoksent statsapparat.

Men, javel vi skal holde vores kæft mens vi marcherer mod Mekka og mexikanske tilstande.

    Prudentius

    Posted: 27 April 2011 - 12:26 - Reply

    Læg nemlig mærke til hvordan “bandekonflikten” er blevet en permanent tilstand.

    Et bandenavn eller bandemedlem dukker op i ny og næ i pressen; Black Cobra, Bloodz, Bandidos, Lille A, Store A, osv. osv. men ellers har den ikke noget ansigt, men er der hele tiden, dukker op og dukker lidt ned igen.

    Hvornår morfer den og bliver til “bandekrigen”? Med systematiske drab og tilrettelagte angreb på myndighederne?

    Hvornår får den et helt tydeligt religiøst præg, når de selv samme “bander” gør sig både i narkotika og sharia?

    Hvornår, hvornår, hvornår?

    Lidt efter lidt.

    Imens skal vi holde kæft.

      Anonymous

      Posted: 27 April 2011 - 14:59 - Reply

      I Norge skal vi også holde kjæft. I Oslo har vi bl.a. hatt A-gjengen og B-gjengen i MANGE ÅR nå. De består av rivaliserende pakistanske klaner, og forlyster seg selv og andre med å skyte hverandre ned på åpen gate, blant intetanende forgjengere.
      Dette er et naturfenomen som det ikke må snakkes /skrives om, da det kan føre til rasisme, islamofobi, fremmedfiendtlighet og det som verre er.
      Takk og pris for at vi har fremsynte politikere ! (not!)

Maria Due

Posted: 27 April 2011 - 18:57 - Reply

”»Det afgørende er øjeblikket, hvor han fremsatte synspunkterne, og selvfølgelig har han haft til hensigt, at de skulle udbredes – det er først efterfølgende, at han er trukket i land på grund af straffesagen,« sagde vicestatsadvokat Bo Bjerregaard i Østre Landsret.

Anklageren argumenterede, at Lars Hedegaard forinden havde modtaget og accepteret en detaljeret beskrivelse af, hvordan interviewet skulle forgå: Emnet var værdikampen mellem islam og Vesten. Det skulle forgå på engelsk, optages på diktafon og publiceres på to internetsider. Endelig var der ingen aftale mellem Lars Hedegaard og intervieweren om at gennemlæse interviewet inden offentliggørelse.

»Han (Lars Hedegaard, red.) har opført sig som en bombemand, der tænder lunten og går sin vej uden at sikre sig, at lunten går ud af sig selv, og at bomben ikke sprænger,« sagde Bo Bjerregaard.”

Associationen til bombemænd er upassende, men ellers giver jeg vicestatsadvokaten ret i det citerede, for han sagde blot det, som mange af os har tænkt fra første færd.

At Lars Hedegaard har sat noget i gang, som ikke blev fulgt til dørs, er ret beset korrekt, i og med at han (og Snaphanen og Trier Engberg) lagde op til en offentlig debat, som alle parter efterhånden har gjort det i adskillige år. Det var jo det, interviewet gik ud på, og når den slags er sendt ud i cyberspace, kan man ikke mere styre det. Derfor er sammenligningen med bombemænd ikke alene upassende men også misvisende.

Med risiko for at få revet hovedet af vil jeg påstå, at der i Hedegaards natur findes et iøjnefaldende element af lyst til at provokere og overdrive lige præcis så meget, at mange finder, at han går for langt og bliver usaglig, mens andre finder ham morsom og modig. Er det ikke på tide at lære af det modsætningsforhold i stedet for blot at udnævne andre til idioter? Det er jo resultaterne, der tæller. Jeg har tit ærgret mig over, at Hedegaard på den måde skyder mange fra sig og åbenlyst nyder at være klassens kvikke, uartige dreng, der tør. Under de omstændigheder burde man måske ikke undre sig over, at hammeren faldt efter et langt tilløb, selv om det er vanskeligt at se nogen retfærdighed i måden, den faldt på. Men OK, det er som bekendt kun børn og meget unge mennesker, der forventer sig retfærdighed.

Der er behov for jævnlige slag i bolledejen, og hvis man er den, der slår, må man tage de eventuelle følger i strakt arm, når the establishment får behov for en syndebuk. Deri er der intet nyt. Befinder man sig som Trykkefrihedsselskabets formand i en særlig udsat politisk situation, giver man modstanderne for stærke kort på hånden, hvis man ikke vejer sine ord bedre, end Hedegaard gjorde i dette tilfælde. Han kan godt, jeg har hørt det i andre sammenhænge, og forhåbentlig vil han lægge endnu mere vægt på det i fremtiden uden at sætte energien over styr. Der er i høj grad behov for gennemslagskraft i debatten om ytringsfrihed.

Om ikke andet har sagen mod Hedegaard endnu engang hamret ud i beton, at ytringsfriheden er skævvredet, så at nogen har ret til at blive krænkede, mens andre bliver til grin, hvis de beklager sig over, at det, som de holder af, bliver trådt på. Der er simpelthen ikke grænser for, hvor vidt og bredt proletariseringen af det danske samfund pt. får lov til at brede sig, selv om vi er mange, der vånder os.

F.eks. kan Politikens politisk korrekte læsere hygge sig med et sprogbrug i Kysters Kokkeskole, der ganske lever ned til den standarden i de toneangivende kredse. Se blot videoen på politiken.dk om fremstilling af Salsa verde: ”Det fede ved denne sovs er, at man kan kyle hele lortet ned i blenderen… og der tilsættes en god røvfuld basilikum”.

Samme mønster findes i anklagen mod Hedegaard, og for de politisk korrekte kredse, er sovsen sikkert både grøn og fed. For os islamkritiske er den temmelig giftig, og det er en noget overset pointe.

”Omvendt understregede Karoly Németh, forsvarer for Lars Hedegaard, at Hedegaards afgørende forbehold i interviewet ignoreres. Og at »anklagemyndigheden har mistet besindelsen af politiske årsager.«”

Ja, det er vanskeligt at overse, og hvis statsadvokaturen ikke vil kunne beskyldes for at udvælge særlige syndebukke, får den travlt i den kommende tid, skønt jeg dog til enhver tid vil hævde, at det ligger i bloggeriets natur, at man kan gå langt. Bloggere, der anslår en tanteagtig, artig tone og lader infamiteterne sive ud mellem ribbenene, er gudsjammerligt kedelige. Se blot socialpædagogen og konfliktmægleren Manu Sareens blog hos JP Blogs og hans umotiverede sammenligning mellem Bilal Philips og Geert Wilders.

Forhåbentlig vil dommen i statens sag mod Lars Hedegaard vidne om indsigt, udsyn og ansvarlighed, for ellers skabes der præcedens for en heksejagt, som aldrig tidligere er set i danmarkshistorien. Medmindre man tro, at man kan skræmme os til tavshed.

Ole Burde

Posted: 28 April 2011 - 20:38 - Reply

Gik Hedegaard for langt ?
Det tror jeg ikke . Han gik lige akkuret langt NOK til at komme i en retsal .
En retsag af denne type er en SCENE hvor et politisk skuespil udspiller sig , paa godt og ondt .
Hvad end sagens tekniske detaljer maatte blive , hvad end DOMMEN maatte blive saa er dette en mulighed for at afmaskere nogen af systemets indbyggede taabeligheder og andre former for svagheder .
Hedegaard og hans sagforer behoever ikke at vaere enormt smarte for at vinde sagen . Det eneste de behoever er at holde hovedet koldt og give den anden side , den FALSKE side , en god lejlighed til at skyde sig selv i foden
Bo Bjerregard er tilsyneladende allerede godt paa vej i denne retning …

Maria Due

Posted: 28 April 2011 - 23:49 - Reply

Jeg ser din pointe, men jeg tror aldrig, at Lars Hedegaard ønskede den hovedrolle, som statsavokaten gav ham. Hvis han havde gjort det, ville han havde spillet sine kort helt anderledes, ville ikke have forsøgt at lægge ansvaret over på andre men derimod nøjedes med at understrege, at han havde anvendt et ganske almindeligt dansk sprogbrug, som man med vilje misforstod, fordi interviewet på Snaphanen er blevet gjort til en politisk sag, og at retsvæsenet er ved at udvikle noget, der træder på dansk sædvane og fornemmelse for rimelighed. Hedegaards afsluttende tale, hvor han forsøgte at trække niveauet op, var smukt formuleret, men falder noget til jorden, fordi forløbet har manglet det helstøbte, der kan bidrage til at skabe sympati udenfor den faste kreds af meget beundrende og taknemmelige venner. Der har været for meget fnidder fnadder i krogene. Substansen er ellers alvorlig nok.

Det er mit indtryk, at Michael Jalving havde fat i det væsentlige, da han udtalte sig til hollandsk fjernsyn og forklarede, at ingen ønsker at blive dømt for racisme. End ikke i en god sags tjeneste for at demonstrere, hvad der foregår i Europa. Vicestatsavokaten følger blot strømmen, og dommeren har fået noget at tygge på. Skal man sætte hælene i og lade, som om man tror på Hedegaards forklaring og derefter håbe, at sagen hurtigt bliver glemt, eller skal man kaste sig ud i strømmen? Vi er endnu engang ved to be or not to be, og det er der intet mærkeligt i, for Hamlet blev skrevet i en brydningstid, hvor den elizabethanske guldalder var forbi, og store problemer forestående. Det tog det meste af 100 år og to revolutioner at løse dem. Så “lidt” kan vi sandsynligvis ikke nøjes med.

Peter Buch

Posted: 29 April 2011 - 05:52 - Reply

Perspektivet kan søges holdt på, at det ikke er ytringsfriheden, at nogle tolker ytrininger som krænkende eller ikke problematikken korrekt dækkende, der retteligt bør være under anklage, da det ytrede og spredte blot er et middel hvormed problematikken med voldtægter, mord og anden elendighed selv sat på spidsen sættes under debat, i forlængelse af både oplysningstids idealer og kulturradikalisme, men oplysning om og formindskelse af elendighederne, der er og bliver emnet.
Næste sag.

Leave a Comment