28
apr
Seneste opdatering: 29/4-11 kl. 1636
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Nu er dette selvfølgelig ingen forbrydelse, og pointen er da heller ikke at det burde være det, men derimod det himmelråbende hykleri der gør én mands afbrænding af ét eksemplar af en privatejet bog til en verdensbegivenhed og afbrænderen til den skyldige i efterspillet, og disse San Francisco-homoseksuelles organiserede smæderi af en religionsstifter der ikke slog ihjel, giftede sig med mindreårige og ernærede sig ved karavaneplyndringer, til blot mere af den velkendte lokalkolorit som ingen reaktioner afføder. Zombies overskrift til den fyldige reportage er selvfølgelig polemisk vendt på hovedet: Christians mock gays at shocking Easter service (LFPC).

Pirrende politisk korrekte forbrydelser

Det begyndte da jeg tændte bilradioen i går på vej fra Danmark til Sverige netop landet i Helsingborg. Fire kilometer, og en gennemført anderledes, parallelforskudt virkelighed. Her skal den formes, ikke først og fremmest afdækkes og undersøges. Uvirkeligheden siver ind i Volvoens kabine gennem højttalerne.
I 20 nyhederne var tophistorien af højdespringeren Patrik Sjöberg var blevet seksuelt misbrugt af sin træner…. for 30 år siden, altså. Jeg tænkte , det var da en underlig topnyhed, der tilmed fyldte tre fjerdedele af udsendelsen. Jeg anede nok hvor det bar hen og værre skulle det også blive. SVT Aktuellt havde på sine 30 minutter to hovedhistorier. Alt for mange svenskere er småalkoholikere, lægerne skal konfrontere dem. Som om det overhovedet var prioriteret, når en svensker endelig får fat i sin læge, får sin kræft-diagnose og kan kigge i vejviseren efter sygedagpenge. Lidt for mange genstande, hr. eller file af køen? Men to tredjedele handlede om Patrik Sjöbergs pilfingrede træner. TYVE minutter ! Aviserne er fulde af det, radioen, og i skrivende stund er hele nationens kollektive liv fikseret i den unge Patriks underliv anno 1980.
I dag fortsætter det i svensk TV i SVT Debatt i aften. Det er fænomenalt “poppis”, de er simpelthen pjattede, eksede, og ekstatiske over det. Seneste måneds darling Fukushima kan kan smelte ned til et spejlæg i fred for svensk journalistik. Og er der ikke nok pædofili indenlands, går man til udlandet efter det. I dag står den på absolut nul MSM radio og tv, kun seriøst deprimerende blogs. Den kommende uge bliver ét incestuøst Oxford-møde, ethvert anstændigt menneske melder sin far til politiet over genfundne barndomserindringer. Desuden magter jeg ikke de antimonarkistiske journalisters schizoide, skræk-oppiftede fryd over prinsebrylluppet i England. SVT´s madamme i London var igår synligt forfærdet over, at 80 % af englænderne er så plebejeriske og uoplyste, at de støtter “det udemokratiske monarki,” men hun har ikke i sinde at lade dem dø i synden, mens hun rapporterer om deres hatte og rober med den anden halvdel af sin lyserøde tunge. Hvad Ingrid Carlberg sagde for en måneds tid siden i København om journalistikkens små-perverse sutteklude, lå hele tiden i baghovedet. Ud i virkeligheden igen:

Første gang jeg udfordrede den politisk korrekte konsensukultur i Sverige, var da jeg i begyndelsen af halvfemserne skrev om falske beskyldninger om incest. Naiv som jeg var, troede jeg mine artikler ville få stor gennemslagskraft. Tidligere havde journalister skrevet, at incest var meget almindeligt, det var endda måske 50 % af alle børn, der oplevede det. Nu afslørede jeg, at en stor finsk undersøgelse viste, at det var mellem 2 og 5 promille.
Hvad tror I mødte mig efter tre dage med store artikler ? Tystnad. Tavshed. Ingen fulgte det op. Journalisterne blev lige så vrede på mig, som den finske forskers kolleger blev på ham, da han præsenterede undersøgelsen. De sagde , at sådanne undersøgelser burde man ikke have lov at foretage og ikke skrive om, for så kan folk jo tro, at det ikke er så almindeligt forekommede med incest. Jamen, det er jo ikke så almindeligt forekommende med incest! Hallo, det er good news. Og nu er der gået tyve år, og jeg kan konstatere at incest-hysteriet er værre end nogensinde i Sverige.

Det vestlige selvmordsparadigme

Brussels Journal interviewer norske Ole Jørgen Anfindsen fra HonestThinking.org. Via Gates of Vienna.

[…] SS: What can be done to keep the West from committing suicide? Do you see any chance of this happening, or is it already too late?

OJA: While I do not see it as inevitable that the West will eventually commit suicide, it does appear to be a quite likely outcome of today’s processes. The currently ongoing destruction of our societies is possible because people either don’t care enough to speak out against our elites, and/or because they actually believe that we are merely going through some ‘adjustments’ on our way to the multicultural paradise. Our political Titanic can only be turned around if sufficient numbers of voters demand a change.

This appears unlikely to happen in the near future, and I suspect that part of the reason has to do with a certain level of decadence that has permeated the Western mindset. Exaggerating somewhat, people care more about wealth, status, and careers than about the future of their own children. As a matter of fact, we are not even producing sufficient numbers of children for there to be any future for us at all. Unless there is a change in attitude here, our societies are doomed, and deservedly so.

I suspect we have a long fight in front of us; a fight that will ultimately be about what Western civilization is, and upon which values it should be built. As we engage in battle with those who hate the West and everything it stands for, as well as those who despise people of European descent, let us not stoop to their corrupt ways and despicable methods. Let us affirm the value of every human being, irrespective of ethnicity, race, or religion (or lack of such). Let us be caring, reasonable, and generous – without becoming utopian, stupid, or naïve. And let us, above all, seek the truth – wherever it may lead. The Suicidal Paradigm – A Conversation With Ole Jørgen Anfindsen

Eva og Petters jordkoja

Som de allerfattigste boede i Småland, i dette tilfælde mellem 1829 og 1906. Tre små huse. Et til brænde, et til forråd og et til beboelse. Der var også dyrene om vinteren, én ged og fem høns. Nærmere forklaring på nederste foto. (foto © Snaphanen)


Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Mette

    Kojan minder om grubehusene i vikingetiden.

    http://www.historie-online.dk/nyt/moesmus_grubehuse.htm

  • JensH

    @Steen

    Så har SVT fået noget andet at beskæftige sig med end Patrick Sjöbergs pilfingrede træner:

    “Rasistskandal skakar Frankrike
    Fransk fotboll är i gungning efter ett avslöjande om utbredd rasism högt upp i fotbollsförbundet.
    Enligt tidningen Mediapart har flera tunga förbundsnamn, däribland kapten Laurent Blanc, i hemlighet godkänt att
    max 30 procent av spelarna i landets akademier får ha arabiskt eller afrikanskt ursprung, från 12 års ålder.”

    http://svt.se/2.21531/1.2408955/rasistskandal_skakar_frankrike

    Og jeg som troede at Multikultierne elskede kvote-ordninger.

    • Bo

      Trettio procent minsann, inte mer ? Då måste han i alla fall vara ganska “duktig” mångkulturalist, eller är han egentligen en hare som inte vågar vara karl för sin hatt ?

  • anno

    Interessant udsendelse fra Bayerische Fernsehen 27.04.2011
    (kan afspilles i wmp, se under Einstellungen ‘klik’ på “im externen Player öffnen”)

    Halbmond über München Wie der politische Islam nach Bayern kam

    “Eigentlicher Ausgangspunkt dieser faszinierenden Geschichte ist der 22. Juni 1941, der Tag des Angriffs Hitler-Deutschlands auf die Sowjetunion. Damals schlossen sich zehntausende sowjetische Muslime der Wehrmacht an.”

    “Eine Moschee in München
    Beinahe automatisch werden diese Männer zum Spielball im Kalten Krieg. Die USA aber auch die Bundesrepublik Deutschland benutzen die kleine muslimische Gemeinschaft in München für ihre Interessen. Doch am Ende triumphieren nicht Amerikaner und Deutsche, sondern eine kleine Gruppe arabischer Studenten.

    Unter der Führung einer der wichtigsten Persönlichkeiten der Muslimbruderschaft gelingt es ihnen, die Kontrolle über das Moscheebauprojekt zu erringen und endlich im Jahre 1973 in München-Freimann eine prächtige Moschee mit Minarett und islamischem Zentrum zu eröffnen. Genau diese Moschee entwickelt sich zum deutschen Sinnbild einer weltweit vernetzten islamischen Bewegung, für die der Islam weit mehr als nur eine Religion darstellt.”
    http://www.br-online.de/bayerisches-fernsehen/kontrovers/kontrovers-ex tra-islam-ID1303302269938.xml

    Bayerische Fernsehen 27.04.2011 Ca. 30 min.
    http://www.br-online.de/bayerisches-fernsehen/kontrovers/kontrovers-ex tra-islam-ID1303936365393.xml

  • Emeritus

    ‘…What can be done to keep the West from committing suicide? Do you see any chance of this happening, or is it already too late?…’

    ‘… suspect we have a long fight in front of us; a fight that will ultimately be about what Western civilization is, and upon which values it should be built…’

    Hovedproblemet.
    Det første: Spørgsmålet angår måske i højere grad Europa og USA både på den korte og lange bane, end det angår Danmark.
    Det andet: Svaret angår i høj grad Danmark på den korte bane, mens det kollektive kulturelle selvmord også kommer til at angå os på den lange bane, hvis ikke Europa omkring os og USA løser problemet og derfor bukker under både kulturelt og demografisk.

    Personligt ser jeg i øjeblikket det modsatte ske – et opbrud i den tredje verden, der rammer Islam og de radikale tabere med tunge, historiske kølleslag både over og under bæltestedet. Endelig er der noget i udviklingen, som Islam viser sig ude af stand til at håndtere – demografi eller ej. Islam kan simpelthen ikke følge med udviklingen længere. Hvad vi ser, ligner mest af alt en dødskamp, der lige har taget sin begyndelse. Moderniteten kan overhovedet ikke holdes væk fra ghettoerne, familierne, klanerne og stammesamfundene. Islam er derfor godt på vej til at blive forfædrenes livsgrundlag. Murbrækkerne er samfærdselen, det globale gadekær, internettet med Google, facebook og twitter, smartphones, laptops, tablets og pods og pads. Katolicismen kom på sammen måde i defensiven med opfindelsen af bogtrykkerkunsten, og hvad deraf fulgte (bl. a. Martin Luthers oversættelse af de hellige skrifter).

    Ungdommen følger i dag med i begivenhedsstrømmen fra Al-Arabyia og Al Jazeera. Der kan de forblive trygge i en sand mellemøstlig kontekst, men begivenhedsstrømmen er ikke specielt islamisk, tværtimod i det store og hele tværglobalt anskuet, hvad nyhedsformidlingen angår. – Og:
    Kravet om frihed og demokrati kommer derfor ikke overraskende fra den urbaniserede ungdom. Nogen må være vendt hjem fra Europa og Den store Satan og have sladret om, hvad frihed og demokrati gør ved mennesker og har gjort ved dem.
    Det er altså Islams egne sønner og døtre, der vil noget andet, som vi ser agere på den store scene! De ved måske ikke, hvordan man bærer sig ad med at nå målene, for det er ikke en del af deres kulturelle arv – men det er bemærkelsesværdigt.

    Med venlig hilsen

    • Jeg synes det er meget svært at anlægge sig andet end en hysterisk pessimisme! Om end også en pervers følelse af spænding maser sig på.

      Hamas, Al Queda og Det muslimske broderskab er netop top-moderne organisationer der spreder en ideologi der er mere populær hos unge muslimer end nogensinde før. Mens netop kemalismen og bath-socialismen er bedsteforældrenes nedsmeltede arve-sølv.

      Tyrkiet styrer nu helt åbentlyst mod en islamisk stat, med overvældende opbakning fra tyrkerne.

      Endnu et forsøg på at tvære Israel af landkortet er givetvis på vej, når Iran har atomvåben at svinge med, hvilket de måske allerede har, bare uden at fortælle det.

      Saudi Arabien/Huset Saud kan meget vel ende, som den sidste pro-vestlige bastion i regionen og det siger desværre ikke så lidt.

      Et fuldt islamisk Ægypten og fuldt islamisk Tyrkiet vil have enorm indflydelse i den europæiske umma.

      Mens den europæiske politiske klasse intet, absolut intet, vil kunne yde som modsvar, da bare det mindste spjæt vil opfanges af den spændetrøje af politisk korrekthed de selv og statsmedierne har skruet dem ned i.

      • Mette

        Prudentius.

        Det er også det mønster, jeg får øje på.

  • Bjovulf

    Det multikulturelle franske fodboldlandshold på vej mod nye “eventyr” 😉

    Det var det, som alle PK-eksperterne, den selvgode venstrefløj og de kulturradigale halaltosser
    var ved at falde i svime over i 1998 & til dels i 1992. Men så meldte den barske virkelighed med
    de dybe kulturelle og religiøse spændinger sig … senest med den skandaløse optræden ved VM
    i 2010, hvor så godt som ingen spillede for hinanden og for nationen.

    http://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/landsholdsfodbold/article1545698. ece

    Fransk landshold ramt af racisme-skandale

    Frankrigs sportsminister kræver en forklaring fra landets fodboldforbund efter beskyldninger om, at landstræner Laurent Blanc og forbundet har indført kvoter om antallet af sorte og muslimer på de franske landshold.

    Efter den skandaløse boykot under VM-slutrunden er Frankrigs landshold ramt af en ny skandale.

    Den franske avis Mediapart har beskrevet, hvordan landstræner Laurent Blanc og ledende personer i det franske fodboldforbund har vedtaget kvoter for antallet af muslimer og sorte på de franske landshold helt ned til 13-års alderen. [ Meget passende og dybt ironisk så betyder “blanc” jo “hvid på fransk 😀 ]

    Ifølge avisen, der citerer kilder i forbundet, skal antallet af personer med den baggrund begrænses til 30 procent.

    ….

  • Varmt Konservativ (kr)

    Steen,

    Här är något annat som svenska medier skulle kunna berätta mer om – om de verkligen ville informera om något som innebär en stor fara för svenska folket:

    En ny blogg har smugits igång. Per Gudmundson refererade till den från sin egen blogg, men i övrigt är det tyst. Bloggen startades i mars i år och drivs av hustrun till Gunnar Ekberg, som var den svenske IB-agent som infiltrerade PFLP och avslöjade kopplingar mellan den svenska vänstern, KGB och PFLP i början av 70-talet och som i högsta grad hjälpte till att rädda oskyldiga liv – tills han avslöjades av svenska landsförrädare.

    http://tankaromib.wordpress.com/

    Här knyts den svensk-danska nutidshistorien ihop på ett sätt, som ger oss betydligt bättre möjligheter att förstå samhällsutvecklingen från c.a. 1970 och framåt till idag och varför divergensen mellan empirin och mediernas beskrivningar av aktuella händelser hela tiden ökar. Jag är säker på att vi där och på Pers egen blogg kommer att få se de avslöjanden som får oss att se kristallklart vad som inte var meningen att vi skulle förstå – att islam aldrig hade varit ett så stort hot mot västvärlden utan västs “egen” extrema vänsterflöjels totala beslutsamhet att vidta alla åtgärder som kan bidra till vår undergång. Nu skrivs bokstavligen historia.

    Ni som inte har gjort det än, läs också PET:s utredning om vänsterflöjeln, som tyvärr inte behandlar händelser efter 1989, d.v.s. det år då muren föll:

    http://www.petkommissionen.dk/fileadmin/bind/pet_bind9.pdf

    • Tak ! Bogmærket.

  • Emeritus

    Til flere.
    Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan det ender – i denne omgang. Billedet er meget broget og modsatrettet. Men, så vidt jeg husker, er det første gang, vi i land efter land i Mellemøsten hører råbet om frihed og demokrati fra tusindvis af demonstrerende, som trodser risikoen for at blive skudt – og bliver skudt.

    Hvad det er, de vil have frihed til og demokrati for, er meget usikkert, men det er to vesterlandske mantraer, der råbes igen og igen ud fra en forestilling om, at bare man råber inderligt nok og længe nok, så kommer ikke bare frihed og demokrati, men også rigdommen dumpende ned i Fez og turban, den rigdom, som de ser, vi svømmer i.
    Den lige vej til succes, som vi må være gået. Men vi gik ikke den lige vej. Frihed og demokrati kommer heller ikke af sig selv. Men det har ligget i vort kulturelle DNA så langt tilbage som grækerne og hinsides Rhinen og de germanske stammers ‘Primus inter Pares’.

    Forskellen er kulturel, den, at man kun kan kræve frihed og demokrati, når man ved, hvad det handler om og har levet med begge dele. Vi ville vide, hvad både frihed og demokrati er for nogle størrelser, hvis nogen lige pludselig havde magt til at komme og tage disse værdier fra os. Når vi derefter i vrede går på gaden i tusindvis og råber kravet om frihed og demokrati, så ekkoet kastes tilbage fra murene og op mod magthaverne, så gør vi det med rette, for vi véd præcist, hvad vi har mistet, hvem vi vil befri os fra, og hvad det er, vi vil have i stedet. Den mistede frihed og demokratiet, som vi kender og savner. I mellemøsten er det mit indtryk, at man vil befri sig for magthaverne – og hvad mere i det opståede vacuum? Hvordan komme videre derfra? Det sker i hvert fald hverken via familiemøstre, klanmønstre, stammemønstre, krigsherrer eller ved hjælp fra Islam.

    Men det bliver råbene i Mellemøsten om frihed og demokrati da ikke mindre bemærkelsesværdige af.

    Med venlig hilsen

  • Marit

    Jeg tror dessverre du er litt for optimistisk her. Det jeg hører de roper er : Allahu Akbarrrrr !!!!!!!!

  • Morten – – –

    @ Emeritus og Marit

    Der er næppe grund til at blive rørstrømsk ved lyden af råbene om “demokrati” og “frihed”. Demokrati og frihed er nemlig ikke noget, man med held kan kræve af andre, men noget, der på samfundsplan blot kan opnås ved, at man bevilger hinanden dem. Og ikke engang i Danmark er muslimer parat til det – tror nogen, at “Det Ægyptiske Forår” kommer før “Det Danske Forår” ?

    Men det kan udmærket tænkes, at Den Islamiske Revolution, som er den historiske strømning, som de øjeblikkelige fænomener i den islamiske verden hører under, gennemføres via afstemning – det kan ingenlunde udelukkes.

    – – –

  • Emeritus

    Til Marit og Morten.
    Synes I, at jeg lyder optimistisk og rørstrømsk? Selv har jeg det anderledes med mine følelser. Det nærmeste, jeg kommer rørstrømskhed, er en dyb bekymring for udfaldet. Man skal aldrig underkende folkelige protester, og hvad der driver dem. I hvert fald kan man i dette tilfælde konstatere, at både i Tunesien, Ægypten og Syrien har demonstrationerne vist sig bemærkelsesværdige ved både at være meget omfattende og ikke-voldelige, og at demonstranterne har kastet frygten for at blive slået ihjel bort. Derudover er der uden tvivl tale om en broget skare med ret forskellige håb og drømme, men jeg er sikker på, at ikke mindst selvstændigt tænkende og sekulære kræfter spiller en meget betydelig rolle i opstanden. Demonstrationerne er især bemærkelsesværdigt disciplinerede, selvom man ikke kan udelukke, at også organiserede anti-vestlige kræfter kan lure under overfladen. Alle forbehold til trods – ‘Dette arabiske forår’ minder mig om andre ‘forår’, som brød ud i Ungarn, Tjekkiet, Øst-Tyskland og Polen, og hvor folkeligt berettigede opstande (uden sammenligning med det arabiske forår i øvrigt) brutalt blev knust af sovjetisk panser.

    Med venlig hilsen

    • Morten – – –

      Kære Emeritus

      Jeg mente min opfordring til ikke at lade sig gribe helt generelt.

      Dog ser jeg slet ingen lighed mellem det østeuropæiske forår og det arabiske. Her er ikke tale om, at man bevilger hinanden frihed og demokrati. Det kan vi let se. Kvinder har ikke frihed til andet end – i bedste fald – “selv at vælge”, at de gerne vil tage tørklæde på. Niks – nul frihed, nul demokrati.

      I det gamle Østeuropa ville magthaverne afstå fra almagten.

      Og så er det jeg siger igen og igen (og igen), at det hjælper ikke en hujendes, at muslimerne kræver demokrati. Tværtimod. Deres krav om indflydelse og magt kan endda vise sig kontraprodukt, når de begynder at rives om den, som tilforn.

      Demokrati og frihed i et samfund indfinder sig, når man bevilger andre indflydelse og ret. Økonomisk velstand indfinder sig, når man giver afkald (“ikke pr. høved, men pr. hoved”). Krav, derimod, fører ikke til de ønskede tilstande.

      Ja. Så nemt er det 🙂

      – – –

  • JensH

    Agående det medierne kalder ‘det arabiske forår’, så er det måske på tide at bringe en mere ædruelig stemme ind i debatten. Michael Scheuer er tidligere CIA mand, som i midten af 1990′erne oprettede CIA’s såkaldte Bin Laden Enhed, og ledede den indtil han tak sig fra CIA i 2004. Han er idag professor udi sikkerhedspolitik ved Georgetown universistet, og har netop udgivet bogen ‘Osama Bin Laden’. Her er der et længere interview fra marts måned i år med Scheuer om det såkaldt ‘Arabiske forår’:

    http://www.youtube.com/watch?v=252qSTcln8A&feature=related

  • Emeritus

    Til JensH.
    Et godt, illusionsløst og præcist interview, du har fundet om emnet.
    Michael Scheuer udtrykker netop min bekymring for de relativt få sekulæres skæbne i det store, muslimske menneskehav. Jeg er meget enig med ham så langt. Når han derimod siger, at man skal lade shiaer, sunnier og israelere slå hinanden ihjel og lade dem ordne tingene selv, udtrykker han en gammelkendt amerikansk kynisme, som på sæt og vis er meget rationelt funderet. Det ville være det nemmeste for Vesten. Estimatet 10% om de uorganiserede sekulære (unge) demonstranter og supporters er fremsat før og sikkert ikke helt ved siden af. Set i det lys slår Martin Scheuer fornuftigvis koldt vand i blodet. Det samme gør vor egen Ralf Pittelkow. Men et er, hvordan det nok ender. Noget andet er, at en sådan frihedstrang og bølge kan opstå. Kan det ske én gang, kan det ske igen.

    Jeg bryder mig imidlertid ikke om hans forestilling om, at muslimer uantastet færdiggør det arbejde, Hitler påbegyndte. Det er der andre, der heller ikke gør. Så hans mening også i den sammenhæng forbliver et uopfyldt partsindlæg. Virkeligheden består selvfølgelig af meget andet end stormagts-selvtilstrækkelighed, logik, rationale og kynisme – både hvad israelere, shiaer og sunnier angår.

    Med venlig hilsen

  • Vivi Andersen

    Hvad jeg har i tankerne angående det såkaldte ” Arabiske forår ” er, gad vide hvor The Muslim Brotherhood “gemmer” sig ?

    Er der nogen af Jer der har læst om at disse Brødrer skal have udtalt sig ?

    Selv kan jeg ikke få ud af tankerne, at de vil gøre hvad de kan for at hente gevinsten ved det arabiske forår.

    Hvilket betyder, at de vil søge magten i de forskellige forårsagtige, arabiske lande .

    • Mette

      Det er allerede i gang. I sidste uge var Kristeligt Dagblads forside godt udfyldt med en artikel om, at kristne flygter fra Egypten.

      Broderskabets taktik pt. er at stille sig moderat an, men det skal man ikke tro på. På sappho.dk findes et referat af Helle Merete Brix, der har været i Paris til et stort muslimsk arrangement. Hun mener heller ikke, at Broderskabet har opgivet sine mål.

  • Emeritus

    Til Mette og Vivi.
    Jeg deler jeres opfattelse, med hensyn til, hvad det nok ender med. Men jeg tror på, at demonstrationerne i det mindste i Tunesien og Ægypten var oprigtigt ment omend på et stærkt afgrænset urbant niveau, men ikke bredt islamisk orkestreret af mere eller mindre rabiate muslimske organisationer. Derfor er jeg naturligvis bekymret for fortsættelsen og de sandsynligvis bristede forhåbninger, for der kan gå mange år, før nogen i den arabiske Verden igen tør udfordre magthaverne og kulturbæreren, Islam. I Syrien og Libyen synes situationen noget anderledes. Her ligner situationen i højere grad vrede klaner, der med beduintraditioner lader folkemasser (deres egne) sætte sig op imod brutale og velorganiserede styreformer, som bruger moderne våbenteknologi herunder tanks mod en afmægtig, anakronistisk befolkning. En styrkeprøve klanerne har udsigt til at tabe uden massiv hjælp udefra.

    NB!
    I øvrigt har amerikanske specialstyrker været inde i Pakistan, dræbt Osama bin Laden og taget hans lig med sig ud.

    Med venlig hilsen

    • Mette

      Emeritus.

      Enig, Mønstereret vil træde frem med tiden, og det vil vise noget grundlæggende om kulturforskelle, tror jeg. Jeg har aldrig købt den der om det “universelle”.

      Du husker nok vort fælles “udbrud” vedr. den irriterende Per Nyholm. Jeg fatter altså ikke al den begejstring, JP har lagt for dagen. Der må da være flere i huset, som gennemskuer den oppustede rejsebrevsforfatter og påståede kulturping. Hans bog fik en langt køligere modtagelse i Kristeligt Dagblad.

      Der har på det sidste været flere indlæg, hvor folk giver udtryk for, at de har forstået, at Per Nyholm er meget lærd. Men vel er han da ej. Han har bare fået en ordenligt skoleuddannelse, som hans årgang fik det, og hans viden er slet ikke opdateret endsige på dybere niveau. Hans knæfald for Tyrkiet er helt hen i vejret. Sært nok undlader han at forklare, hvorfor en så pragtfuld nation med så stor fremgang og vidunderlige forhold og muligheder i alle henseender udvandrer i stor stil. Og bliver en gave til Europa, som han påstår.

  • Emeritus

    Til Mette.
    Vi er alle bedst til at udfylde vort liv inden for den kulturelle ramme, som vi fødes ind i og vokser op i. Det gælder både os i den kristne og muslimer i den islamiske virkelighed. Derfor er det svært for alle at forlade ét kulturmønster til fordel for et andet. Det er ulige nemmere at flytte til Frankrig og lære sig fransk, hvor sproget er den største kulturelt-nationale barriere. Resten dertillands er europæiske pea-nuts. I det lys ser jeg demonstrationerne på bl.a. Tahrir-pladsen. Ud af den kamp og sådanne skarer kommer uventet enestående mønsterbrydere som Salman Rushdie og Wafa Sultan. Hvordan kan man lade være med at have sympati for den kamp, de kæmper når man ser på baggrunden.

    Mit seneste bud på PN.
    Per Nyholm er en epikuræer, der ser ned på alle, der ikke føler trang til eller er i stand til som han at rejse kloden rundt og nyde livet (og mangfoldigheden) i fulde drag alle de steder, hvor det i øjeblikket giver ham størst personligt udbytte at være. Han ved selvfølgelig noget om de steder, hvor han har været før (ved om det, han søger), men jeg vil vædde på, at det er det samme, han ved, hver gang. Man kan ikke elske alt. Per elsker nydelsen især i det fremmede og det eksotiske – så kan han ikke OGSÅ elske det nære, han oprindeligt kommer fra, det danske i Danmark, for alt det andet er blevet for stort for ham og fylder fo meget til, at der er blevet plads og et ærligt hjerte til resten, for resten er blevet for småt og for tarveligt i sammenligningen.

    Med venlig hilsen

  • Pingback: 2011 i billeder « Snaphanen()