Mange timer bag rattet på motorvejene i selskab kun med gamle CD’er, man troede man kendte, men genopdager mens man synger med. Jeg troede kun jeg sang i badekarret og saunaen. Synsfeltet er snævrere, når man bevæger sig, skarphedsdybden er mindre. Man kan få ideer. Man kan tænde piben, man må godt ryge i min bil. Van Morrison er ikke medlem af de ateistforeninger, islam har på sin samvittighed i Vesten. Lyt nærmere.
Some say why don’t you love your neighbours, Go ahead, turn the other cheek, But there’s nobody on this planet that can ever be so meek, And I can’t bleed for you, You have to do it your own way, And there’s no religion, no religion, no religion here today. – Van Morrison – No Religion Lyrics.
»Nedarvet foragt for kvinder«
Hvor Politikens anmeldelse af Hedegaards “Muhammeds Piger” (Lars Sandbeck) og Jyllands Postens (Dennis Nørmark) overvejende er debatindlæg mod bogen og forfatteren, Sosun Sendis i Weekendavisen er neutral grænsende til berøringsangst, er Sørine Gottfredsens i KrD ikke bare den første positive, det er også den eneste der opfylder endnu en af en anmeldelsens krav: den potentielle læser har efter læsningen et tydeligt billede af, hvad bogen faktisk indeholder, emne, metode, kilder osv.
Lars Hedegaard har skrevet vigtig bog om islams kvindesyn. Den er barsk og visse steder ubærlig at læse, men den bør føre til større erkendelse af afgørende kulturforskelle .Hvis man gerne vil optræde i lækre talkshow og udtale sig til Politiken om sine kulturvaner, skal man ikke udgive en bog som denne. ” Muhammeds piger”, skrevet af historiker Lars Hedegaard , falder som syreregn over et politisk korrekt dansk blomsterbed.
Det er modbydelige, men uomgængelige overvejelser og vidnesbyrd, der findes i denne bog, og medmindre nogen sagligt kan tilbagevise Hedegaards pointer, er vi nødt til at lytte. Indtil videre kniber det dog med sagligheden, for mens ingen har kritiseret bogens dokumentation, er den blevet omtalt som unuanceret og ensidig. Og er den så det? Ikke spor mere end så mange andre kortfattede bøger med et klart defineret tema.
Det er muligt, at Lars Hedegaard af og til formulerer sig tankeløst, men ikke desto mindre er det ham, der gør en indsats for at forske i virkeligheden.Alt imens det pæne selskab slår syv kors for sig, taler om gensidig forståelse og lader tusindvis af kvinder i stikken. Også inden for dette lands grænser. Af SØRINE GOTFREDSEN, Kristeligt Dagblad 5.4, ikke online, men prøv linket om et par dage eller køb avisen. (Se også Hedegaards miserable piger- anmeldelse af Hege Storhaug.
“Vårt Nya Sverige”
I 1975 vedtog den svenske riksdag, at Sverige skulle være “mångkulturelt” – ikke parallelkulturelt med multiple monokulturer, som det jo så blev. Følgelig producerede Invandringsverket i 1980 denne propagandafilm, der ikke er rar at se, når man ellers har varme følelser for Ernst-Hugo Järegård. Dens argumenter er håbløst agterudsejlet af tiden (vi tjener på det, vores køkken bliver mere spændende osv.) ikke mindst fordi arbejdskraftinvandrere blev afløst af såkaldte flygtninge (som sjældent er det) og deres familier og familiers familer. Hvad kan man lære af den? Kunstere skal agte sig for politik, så har man ikke sagt for meget. Man kan også lære, at svenske politikere og journalister ikke har rykket sig mange centimeter mentalt siden de glade uskyldsdage i 1980. Linen løbes helt ud. Til gengæld er der kommet knap 2 millioner nye “svenskere” siden disse argumenter var gangbare, hvoraf alene 500.000 tilhører en vis autoritær sekt, der er mest kendt for at ville dominere enhver af en anden observans. Ingen generation har ændret landet hurtigere og mere radikalt i historisk tid, og uden at ville spørge nogen om lov. Alene deres ord, var lov, modsigelse tåltes ikke, den var “anti-demokratisk” og hvem vil være det? og nu er dissens alligevel 20 år for sent ude. Nu er alle i landet så blevet gidsler for deres egenmægtighed. Bordet har fanget, de ansvarlige sidder med et kæmpeansvar, ingen forestiller sig de nogensinde vil tage på sig. En retræte kan ikke tænkes og Ernst-Hugo er fanget i en unådig tidslomme, han ikke slipper ud af. Et ubarmhjertigt selvportræt af en epokes selvgode galskab:
Svensk propagandafilm från 1980, beställd av dåvarande Invandringsverket (nuvarande Migrationsverket) vars syfte var “att skapa förståelse för och nyttan av vår invandringspolitik”. Denna statliga propagandafilm visades i alla möjliga sammanhang, men vände sig främst till skolbarn.
Steen. Jeg har heller ikke læst bogen, men synes, at Nørmark beskriver, hvad den handler om. Den er et forsvar for substansen af de udtalelser, som Hedegaard var under anklage for at have fremført, og han skrev den, mens han ventede på sin dom. Hedegaard magter ikke at løfte bevisbyrden, mener anmelderne, men det er ikke ensbetydende med, at beviserne ikke kan findes, og det ligger mellem linjerne. “Lars Hedegaard står ved sine udtalelser, og skønt racismeparagraffen i grunden er bedøvende ligeglad med ytringernes sandhedsværdi og alene fokuserer på, om udtalelserne er egnede til at sprede hetz og had, mener… Read more »
Det er faktisk fuldstændig rigtigt hvad du skriver Mette, men Lars Hedegaard må, i sin egenskab af islam-KRITIKER, godt være en smule unuanceret, hvis du spørger mig. Der er nok af UKRITISK opposition til hans synspunkter.
Peter Andersen. Det kan vi godt blive enige om, man kan ikke altid komme slæbende med det tunge dokumentationsskyts, for så falder folk fra af lutter kedsomhed. Og gør man det ikke, står man straks overfor den islamofile fløjs krav om beviser. På den anden side ved vi også, at selv når vi i debatten tager os tid til at fremlægge bunkevis af dokumentation, er det sjældent godt nok, fordi det i virkeligheden er de færreste af vore modparter, der ønsker at skifte synspunkt. Så det er altid et spørgsmål om balance, fordi vi jo nok så meget skriver for… Read more »
Steen. Hvis du genlæser anmeldelserne om et års tid eller to, tror jeg, at du vil se, at både Politikens og JP’s anmelder gerne vil skrive noget pænt om Hedegaard, men at de også er enige om, at hans stil er for følelsesladet og unuanceret, og at det irriterer dem, at han går til yderligheder på et ofte anekdotepræget plan. Dette skaber automatisk en afstand til de læsere, der forventer sig noget mere af Hedegaard. Men afstanden er ikke større, end at Sappho har kunnet finde pæne citater i anmeldelserne, og anmelderne har også vidst, at de ville blive brugt.… Read more »
Mette, ja, det er altid godt med lidt afstand. Når det drejer sig om bøger, man endnu ikke har læst, sætter man pris på også at blive informeret om andet end anmelderens sympatier og aversioner. Det gør Sørine Godtfredsen glimrende, jeg er ked af, jeg ikke kan citere mere.
Om historisk videnskabelige metoder, ved jeg desværre så godt som ingenting, men det er interessant at høre det citerede om 70 ernes forskning. Gider du uddybe “kulten omkring Hedegaard?”, jeg burde jo næsten kende den.
OT Endnu en elevråds-politiker er kommet til tops. Roskilde Kommune har lige fået ny borgermester, og det er ikke mindre end en 30 årig kvindelig Socialdemokrat, Joy Mogensen, som er uddannet som Beachelor i “Kultur- og Sporgmøde” på RUC. HEr er en lille bekrivelse af studiet: “Faget beskæftiger sig med studiet af kulturelle identiteter og symbolske repræsentationsformer, inkl. deres æstetiske dimension, i et internationalt, interkulturelt og globalt perspektiv. Der fokuseres især på processer hvor kulturelle identiteter og repræsentationer mødes, udveksles og interagerer. Faget inddrager sprogets rolle i kulturmødet og lægger generelt vægt på sprogets og diskursens betydning for identitet og… Read more »
Off topic FN’s nye befolkningsprognoser er lige udkommet. Hvis man googler “united nations population division world population prospects” (man behøver som bekendt ikke at skrive det hele, da der delvis inde i sætningen popper flere forslag op, deriblandt en færdigskrevet sætning med just denne ordlyd;den klikker man bare på med computermusen), så får man en side med flere forslag;klik på overskriften i det øverste forslag (efter reklamen). Så får man hjemmesiden http://www.un.org/esa/population/ . På denne side klikker man på “Data Online”. Derefter skulle websiden med lande- og områdeoversigten over den seneste befolkningsfremskrivning fra FN med flere prognoser, denne gang frem… Read more »
Vedr. dommen over Hedegaard fremsatte Eva Smith den forventelige kommentar, at han ikke burde kunne få lov at appellere til Højesteret, fordi det er forbeholdt principielle sager. Jeg synes nu, at der er mindst to principielle ting ved den sag: 1. Hedegaard sagde 3 gange i interviewet, at NOGLE muslimer misbruger deres børn, og 1 gang at “de misbruger”. Ud fra det må det være indlysende, hvad han mener. Den fatale sætning var klart en fortalelse. Kan anklagemyndigheden bare pille en fortalelse ud af en helhed, som den strider imod, og få folk dømt for det? I andre juridiske sammenhænge… Read more »
Helt enig.
Dette er en skandale dom, der desværre åbner op for ytringsfrihedens fjender, som vil forfølge islam kritikerne med anmeldelser og ikke argumenter.
Vi har allerede set sådan en stikker…øh, anmelder i overdreven funktion, nemlig den politiske korrekte naive dhimmi racisme jægeren Zinke GeStampe-o fra de Radigale.
Som du dog formår at vride ordene. LOL.
Gunnar Biering. Jeg synes, at du har ret i dine betragtninger, og på en eller anden måde burde der også ankes over vicestatsadvokatens ualmindeligt plumpe sammenligning mellem Lars Hedegaard og en bombemand. Sådan mener jeg ikke, at en mand i det embede kan tillade sig at tiltale den sagsøgte. Men desværre tror jeg, at nogen i toppen embedsmandsværket eller på Christiansborg har ventet på en lejlighed til at give Hedegaard en over snuden. Det er ingen hemmelighed, at jeg aldrig har brudt mig om det interview, men på den anden side støder det min retsbevidsthed, at staten stævner en person… Read more »
Det var mig, der skrev det anonyme oplæg. Jeg ved ikke, hvorfor det blev anonymt på sin vej gennem cyberspace.
Du er måske ved at gå under jorden, Mette? 😉
Ofte afslører vi alle os selv gennem sprogbrugen. Og anklage myndigheden brug af ordet “bombemand” afslører med et enkelt ord, at der er til om en skueproces.