22
May
Seneste opdatering: 23/5-11 kl. 1719
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

SVT havde i aftes en af sine sædvanlige pege-fingre-ad-Amerika programmer – åh, at være så forudsigelig, så her er lidt modgift, appeasernes historie fra oldtiden til i dag, fra Filip 2. af Makedonien helt op til München 1938, Saigon 1975, Teheran 1979, New York 2001 og til en blandet bedømelse af Obama og et råd til ham: “Lyt til hvad islamisterne siger, og tro på det.” Thornton er klassisk filolog ligesom Victor Davis Hansson. Vil man høre ham uddybe sin nye bog lidt mere, kan man høre denne optagelse fra 16 maj 2011. (Peter Robinson er en fremragende interviewer, hør også hans seneste med den nu 80-årige Thomas Sowell.)

»Dialogen er afblæst«

Et par gode signaler og beslutninger inden Folketinget går på sommerferie fordi der, som Søren Pind siger: ”Der findes rigtigt og forkert, fordi der findes frihed og ufrihed. Så enkelt er det.” Politikerne er hele tiden bagefter en udvikling, de egenhændigt har skabt (Venstre dog som det mindst skyldige parti – 1983!), men de prøver i det mindste ikke “at blive sat for meget,” som det hedder i cykelsporten. Vi er vant til problemer, der kan løses. Spørgsmålet er, hvor mange af vores nyanskaffede problemer, der ikke har nogen løsning. Men det er deres del af samfundskontrakten, der er i spil. Redningsindsatsen er kun lige begyndt, det er mere end man kan påstå om den i dette land. Ingen forventer sig naturligvis at De Radikale forstår et klap af det hele, men lige nu synes denne strikkeklub for honette småborgere af navnlig hunkøn, mest optaget af at fravriste oppositionen en eventuel valgsejr. Uden dem ville man jo føle sig underligt fortabt. (Steen):

Anført af integrationsminister Søren Pind (V) og med støtte fra flere ministerier indleder regeringen et angreb på det kvindesyn, som – mener den – hersker blandt en del indvandrere fra den muslimske kulturkreds. Med ”National strategi mod tvangsægteskaber og undertrykkelse” vil man bl.a. bekæmpe genopdragelsesrejser, og så skal lærere, pædagoger og andet frontpersonale sammen med kampagner overbevise indvandrerne om, at deres kvindesyn er forældet. Det skal forhindre tvangsægteskaber og anden undertrykkelse.

»Det er sådan set ikke en dialog, det er en påvirkningsindsats. Den har der været en kraftig berøringsangst overfor, fordi man træder ind i folks personlige rum. Men vi kan altså ikke acceptere, at vores samfund bliver lavet om på den måde,« siger integrationsminister Søren Pind (V).
»Der er nogle kulturelle normer, som omgærder islam, som er et kolossalt problem for kvinder,« siger han og understreger, at man sagtens kan være muslim uden at undertrykke kvinder. Påvirkningskampagne, ikke dialog.

Flere udvisninger af bandekriminelle og hjemmerøvere, fordobling af straffen for voldtægt.

“Straf hjælper ikke?” Underordnet. Prison may not work for them, but it works for us.

Seksualforbrydelser (voldtægt mv.) udgør en af de allermest alvorlige og voldsomme krænkelser af det enkelte offers integritet og selvbestemmelsesret. Det var baggrunden for, at der i 2002 blev gennemført markante strafskærpelser i bl.a. voldtægtssager. I forbindelse med den kommende revision af straffelovens kapitel 24 er aftaleparterne enige om at fordoble straffen for overfaldsvoldtægt, så normalstraf som udgangspunkt vil være 5 år. Tryghedspakken – hele teksten.(Straf for hjemmerøverier fordobles.,Kriminelle udlændinge skal afsone hjemme,Radikale: Strengere straf er uspiselig.)

Man kan definere et vendepunkt hvor Søren Pinds glas går fra halvt tomt til halvt fuldt, nemlig når han og regeringen holder op med at væve om at “omgærde” islam, eller om at “man sagtens kan være muslim uden at undertrykke kvinder”. Begge formuleringer er fatalt konfliktsky måder at omgå at tale om islams dogmatik og essens, for selvfølgelig kan en person der definerer sig selv som muslim godt afholde sig fra at undertrykke kvinder. Men så gør han det altså på trods af islam, hvis ureformerede tekster fastholder misogynien. Ingen vestlig regering er villig til at tage dette spring ind i virkeligheden, og det bliver ikke den danske der lægger ud. Det er op til den enkelte om man kan bruge Pinds kvasi-assertive snak til noget, når nu ethvert alment velinformeret menneske er nået så meget længere (LFPC).

Grine og gøre nar: Den udeblevne Dommedag

Ingen tvivl om at fjoget latterliggørelse af kristendommen er et af flere udtryk for noget langt mere omfattende i den vestlige psyke i disse år. Man kan spekulere på årsagerne, uden at kunne konkludere noget entydigt eller sikkert – en reaktion på islams fremtrængen der projiceres indad mod det ufarlige og selvhadende, eller en naturlig konsekvens af opgøret med autoriteterne i 1960’erne, f. eks. Intet tyder på at kristendomshadere, fra californiske postmodernister til videnskabsfolk med chokerende primitive forestillinger om hvad religion er, har nogle bedre bud på hvordan livets store tilskikkelser – fødsel, død, tab, sorg osv. – så skal håndteres og forstås når nu barnet er skyllet ud med badevandet. Og det måske mest chokerende er at man åbenbart befinder sig fint med ikke at have noget at stille i stedet, og endnu mindre noget der forener mennesker (LFPC).

[...] I suspect that the media feeding frenzy Stanley describes has less to do with an impulse to lampoon the ridiculous than an impulse to ridicule Christianity in general. Despite Camping and his followers being an extremely small fringe group, the media has covered this story as if the entire Southern Baptist church made this prediction. Stanley also concurs that this should be an extremely small story, not a dominating narrative, but also predicts that we’ve just seen the beginning of it. Come tomorrow morning, we’re going to see a deluge of snarky reports about the silly end-timers who got left behind — excuse me, Left Behind — which will all carry an unstated theme of “oh, those silly Christians and their silly beliefs!” [...] Ed Morrissey: Is the Rapture schadenfreude turning sinister?

[Billedtekst:] Next up was a covey of sarcastic hipsters who showed up to, well, just be on the scene. When interviewed by various reporters, they had no real explanation for their presence, other than to satiate their need for postmodern irony. Zombie: Media Circus of Biblical Proportions at Armageddon HQ

Sjakaler eller ej? Fra afetnificeringens ABC

Vi gør det alle, også de pæne og anstændige: Gætter på hhv. forbryderes og ofres etnicitet i bestemte typer af kriminalhistorier. Det er klart at når der tales om ‘en større gruppe af ophidsede unge forsamlede sig’ eller om pårørende der laver ballade på hospitalsafdelinger, er resultatet indiskutabelt. Men når man nu ved fra f. eks. Norge at det fra primitive, varme lande kendte fænomen med dominans eller underkastelse gennem øjenkontakt desværre også har bredt sig til vore unge, hvordan kan man så sige noget om voldsmændenes etnicitet i den foreliggende historie?

“Hva´ glor I på,” lød det fra et par aggressive 17-årige københavner-drenge, da de lørdag nat på Marbækvej i Frederikssund passerede en gruppe lokale drenge, hvorefter de blev overfaldet, oplyser Nordsjællands Politi.[...]

Få øjeblikke efter grupperne havde passeret hinanden, løb de to aggressive 17-årige drenge imidlertid tilbage, og overfaldt de lokale drenge, hvor den ene blev slået i nakken, mens den anden blev sparket omkuld. [...]

Mens det ene offer lå på jorden og fik spark, forsøgte han at tilkalde hjælp via sin mobiltelefon, men gerningsmændene fravristede ham mobilen, og truede ham med flere tæsk, hvis der blev sladret til politiet.

Voldsmændene tog offerets mobil med, da de kort efter forsvandt fra gernings-stedet, oplyser vagtchef Henrik Rasmussen fra Nordsjællands Politi. [...] Drenge fik tæsk: Så “forkert” på piger

Nu er det vistnok ikke så almindeligt for danske drenge at frarøve voldsofre deres mobiltelefoner, så meget desto mere fordi behovet for at ringe hjem til Libanon eller Somalia er negligibelt, men her må den tilsyneladende kendsgerning at den liggende dreng ikke fik hjælp fra egen gruppe vist være nøglen til mysteriet. Og dette siger en hel del om styrkeforholdet i de etniske konflikter der givetvis venter i de kommende årtier (LFPC).


Hammersmeden

Posted: 22 May 2011 - 22:52 - Reply

Det er jo latterligt at prøve at angribe islams kvindesyn som en forhindring for at blive integreret/assimileret. Dette er jo blot endnu et hysterisk udspil fra big mother – staten, der vil gå ind og blande sig i den enkelte borgers opfattelse og synspunkter. Jeg er da bedøvende ligeglad med hvordan muslimerne behandler deres kvinder, idet det hverken interesserer eller angår mig, uanset om de slår deres koner eller bortgifter deres døtre inden puberteten, så længe de blot gør det i deres egne lande.

At ville bestemme over andre menneskers kultur, fordi man regner sin egen for overlegen per definition, er den laveste form for kulturfascisme. Sagens kerne er ikke at de tvinger deres piger i tørklæder, men derimod at de gør det her hos os. Hvis muhamedanerne befandt sig i muhamedanistan (hvilket de jo også burde), så måtte de for min skyld skære næsen af og stene lige så mange kvinder de havde lyst til. At nogen opfører sig anderledes end mig giver mig ikke ret til at stikke ham ned eller smide bomber over hans land. I deres egne lande kan de jo te sig som de har lyst til, så fri mig fra “menneskerettighedernes internationale gyldighed”, hvilket jo blot er et primitivt forsøg på at ensrette hele verden.

    steen

    Posted: 22 May 2011 - 23:05 - Reply

    det er selvfølgelig et problem, at al erfaring taler imod, at man kan lave folk om inde i hovedet. Folk ændrer holdninger selv, hvis de ændrer sig. Men det er Søren Pinds problem, ikke mit. Jeg er ikke i løsningsbranchen = politiker, Gud skel lov.

    Henrik Petersen

    Posted: 22 May 2011 - 23:25 - Reply

    Det kan du såmænd have ret i, omend jeg har vanskeligt ved at skulle acceptere barbari, også i andre lande.

    Men skal det være sådan, skal Danmark heller ikke være i klub med disse tilbagestående lande.
    Det betyder fx udtræden af FN, ud af Nato (hvorfor dog spilde menneskeliv og krudt i Afghanistan? Og være i klub med Tyrkiet?), og opsigelse af alle disse misforståede konventioner, der er fra en anden tid, og dengang gav mening. Det gør de ikke mere.

      Hammersmeden

      Posted: 23 May 2011 - 14:04 - Reply

      Jeg er helt enig i det med de internationale konventioner. Noget sådant er dømt til at mislykkes på forhånd, idet hver kulturkreds har sine egne retningslinjer. Så hvis hele verden skal føje sig efter et bestemt regelsæt, vil dette medfører at hver enkelt må skære en hæl og klippe en tå. Og dette går jo først og fremmest udover de mest “tolerante” kulturer, hvilket med andre ord vil sige den vestlige/europæiske, idet denne er hårdest ramt af kulturmarxismens besættelse. Og derved får muslimerne indirekte gennemført at deres tilbagestående opfattelse af verden og deres ringeagt for alle ikke-islamiske kulturer finder fodfæste også i Danmark.

    JensA

    Posted: 23 May 2011 - 00:17 - Reply

    “Muhamedanistan” har ikke altid været muhamedanistan,og at det er blevet det skyldes i høj grad kontrol over kvinderne. Hvis du ser på udviklingen i Europa gennem de sidste 40 – 50 år og fremskriver det en generation eller to, er det ikke svært at se hvornår Europa hører til “muhamedanistan”. Denne udvikling kræver kontrol over kvinderne i den fødedygtige alder, således at ingen muslimsk kvinde (eller mand) nogensinde får børn, der ikke er muslimer. (Dødsstraf/terror mod frafald sikrer at de bliver ved med at være det).
    Det er ikke let at vide om Søren Pind ser denne sammenhæng, eller hans udmelding blot skyldes, at han mener det vil fremme hans genvalg.

Johansen

Posted: 22 May 2011 - 23:19 - Reply

Regeringen kunne jo f. eks. begynde med at forbyde hijabs på alle offentligt ansatte og tilbagerulle alle islamiske særrettigheder, som er blevet lusket igennem. Endvidere kunne man påbegynde udvisning i en helt anden skala af alle de ikke-danske mørkemænd, der har banket deres koner sønder og sammen og nu sidder isloleret på et dansk kvindekrisecenter.
Det er bydende nødvendigt, at politikerne ikke blot holder sig til en påvirkningsindsats – der må lovgivning til. Konsekvent og skruen skal strammes betydeligt mere, end der er lagt op til.
Det er ikke noget selvforsvar eller hjælp til de masssivt underkuede muslimske kvinder at komme med hensigtserklæringer og påvirkningsindsats over for islams tilbagestående kvindesyn.

    Kimpo

    Posted: 23 May 2011 - 00:39 - Reply

    Helt klart bør vi udvise mørkemændene og beholde de brunøjede skønheder. Faktisk burde vi starte en import af rigtige kvinder og en eksport af feminister og muhamske mænd.

Santor

Posted: 23 May 2011 - 04:59 - Reply

@ “The Wages of Appeasement”

ca 20:30 .. Det er nøjagtigt det samme obama er ved at gør, med hensyn til Israel i disse dage.

Morten - - -

Posted: 23 May 2011 - 09:44 - Reply

“Og dette siger en hel del om styrkeforholdet i de etniske konflikter der givetvis venter i de kommende årtier”.

Ja. Styrkeforholdet har bare altid været sådan, men beskrevet modsat. Og det vil det vel fortsat blive i de toneangivende kredse. For selvom det kunne bevises, at her er tale om muslimer, kunne det jo “nøjagtigt lige så godt have været (…)”.

– – -

restaurant i København

Posted: 23 May 2011 - 10:38 - Reply

Synes heller ikke der er nogen fornuftig kobling ved at angribe islams kvindesyn som en forhindring for at blive integreret/assimileret.

Rud
http://restauranter-københavn.dk/

Mette

Posted: 23 May 2011 - 13:48 - Reply

Venstre har også været fremme med forslag om, at imamer skal indberette mistanker om misbrug af børn. Naser Khader var principelt enig – sagde han – men mente ikke, at det kan nytte noget, da kun tyve ud af over 100 har ret til at foretage vielser, en ret de kan miste, hvis de ikke opfylder loven. Så Khader mener altså ikke, at moralsk pres har nogen effekt.

Det er vi fuldstændig uenige i. Jo mere moralsk pres, jo bedre, når det gælder at få luget ud i uhumskhederne, og hvert barn tæller.

Mette

Posted: 23 May 2011 - 14:34 - Reply

“Intet tyder på at kristendomshadere, fra californiske postmodernister til videnskabsfolk med chokerende primitive forestillinger om hvad religion er, har nogle bedre bud på hvordan livets store tilskikkelser – fødsel, død, tab, sorg osv. – så skal håndteres og forstås når nu barnet er skyllet ud med badevandet. Og det måske mest chokerende er at man åbenbart befinder sig fint med ikke at have noget at stille i stedet, og endnu mindre noget der forener mennesker (LFPC).”

Ja, det er netop sagen i en nøddeskal. De har ikke noget at give i stedet for det, de med vold og magt vil tage fra folk, og det gælder også de aggressive ateister her i landet og i vore nabolande.

Jeg forstår ikke, hvorfor de er så aggressive. Gør de oprør mod at være vokset op i indremissionske hjem, eller hvad er det, der driver dem, udover at de bilder sig ind, at de er mere intelligente end andre og i besiddelse af mere sund fornuft. Der findes ganske vist intet videnskabeligt gudsbevis, men der findes heller ikke noget bevis for, at der ikke eksisterer en guddom. Derom havde Emeritus og jeg en god diskussion tidligere på året.

For os, der har haft døden tæt ind på livet i vor familie og vort arbejde kan denne problematik hurtigt komme til at fylde meget, også når man som jeg ikke har nogen religion. Jeg har håbet helt ind i det himmelblå med alle, der ønskede det. Man afskærer sig selv fra meget her i livet, hvis man udelukkende hælder mod det, der kan måles og vejes og gøres op med fornuften.

I morges nåede jeg igennem flere af min store bunke med ulæste Kristeligt Dagblad, og den 11. april var der en anmeldelse af David Gress’ selvbiografi “Egne veje”, der kom ind på emnet. Han er som bekendt søn af den nu afdøde meget intelligente og værdifulde forfatter Elsa Gress, der var et af de meget få lys i mange års socialistisk dansk samfundsdebat. Anmelderen Claus Grymer skriver bl.a.:

“Til det mest interessante hører rejsen til kristendommen, en rejse, der vel begyndte med den bibelhistorie, den totalt uforberedte David Gress mødte i skolen. Sammenfattende noterer han, at Gud gjorde ham “mør på mange små og forunderlige måder”. Yderligere bemærker han, at han tilsynelaende bevægede sig ad “en rent intellektuel, ræsonnerende vej”. Og dog var der ikke tvivl om, at noget eller nogen bearbejdede mig. (…)

Elsa Gress forstod ikke, hvorfor sønnen blev kristen. Men umiddelbart inden hun døde af kræft, havde hun en oplevelse, der – forekommer det – mere end tangerede det religiøse: Hun mærkede en hånd på sin skulder, samtidig med at det blev sagt til hende, at hun ikke skulle frygte noget. For hun var i gode hænder. David Gress tolker oplevelsen som “Guds signal om, at hun havde lov at give slip og gå over til en ande tilværelse”. Dette er gribende læsning.”

Netop den situation at bringe en døende til trygt at give slip har jeg selv oplevet og også med særlige aspekter, som lå ud over det forklarlige.

Erling

Posted: 23 May 2011 - 15:33 - Reply

Fremragende interview, også det med Thomas Sowell

Prudentius

Posted: 23 May 2011 - 16:01 - Reply

“de etniske konflikter der givetvis venter…”

Netop når man tager disse arabiske, tyrkiske, kurdiske, pakistanske og somaliske familiers/banders helt enorme trang til at vise de indfødte befolkninger hvem der bestemmer, i betragtning, bliver vores egen forskruede og perverse selvopfattelse, som frit svævende fordomsfri verdensborgere, så uendeligt latterlig, tarvelig og sørgelig.

Leave a Comment