31
Aug
Seneste opdatering: 13/3-13 kl. 0310
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Jeg lå ned hos tandlægen og fik renset nogle betændte tandlommer. Tænderne kan ikke lide piberøg, men der er ikke noget at gøre ved det. Nogle bliver bedøvede, men så tyndhudet er jeg ikke. Min bedøvelse er et headset og noget høj pop musik, jeg ikke behøver lytte til. Det overdøver den fræsende lyd i mit tandkød og leder tankerne bort fra smerten. Jeg halvslumrer. Det er en dygtig tandlæge, han laver rekonstruktiv kirugi på hjemvendte Afghanistansoldater, jeg er en ren banalitet, og jeg skal ikke være mere pivet end dem.

Ud af larmen kommer Wilson Picktts Mustang Sally (1965) og fører tankerne på rejse, til første gang jeg hørte den samme år. Da jeg var 15 og mistede min uskyld, som det hedder med en kliche, der som så mange alligevel rammer præcist.

Hun var 16 og ikke uskyldig. Jeg husker ikke hvor jeg vidste det fra, for jeg kan umuligt have været modig nok til at spørge. Hun havde mellemblod halvlangt, glat hår, lange slanke lemmer som en mynde og et par elegante, smalle asiatiske øjne. En dårende nordisk dejlighed. Intet tøj, ingen kosmetik kunne have gjort hende skønnere.

Det var hjemme hos hendes far i en lejlighed med udsigt til Havnegade og bådene til Sverige. Hun satte mig på sengen, gav mig et dobbeltopslag fra Ekstra Bladet med en artikel af Inge og Sten Hegeler. Den har heddet noget i retning af, “Hvad en mand skal gøre for en kvinde”, eller måske nok noget mindre prosaisk. I baggrunden spillede “Mustang Sally”. I glassene var der hvidvin fortyndet med vand, som børn får det i Frankrig. Så gik hun, og lod mig læse i fred.

Hun må have vidst, hvor længe det vil tage mig at læse artiklen, for jeg havde ikke været færdig ret længe, før hun kom tilbage fra brusebadet med en håndklæde om livet og et om det våde hår. Jeg var i en tilstand, hvor jeg ikke helt kunne koncentrere mig om at læse dobbeltsiden, jeg skimmede den flere gange. Dette var før skolerne gav seksualoplysning, jeg var på vej ud i ingenmandsland, som en soldat med verdens korteste uddannelse. Min konkrete viden om erotikken stammede i det store hele fra Agnar Mykle, Højsangen, Henry Miller og Soya. 1965 er i bøgernes tid, inden TV spiller nogen rolle for dannelsen af bevidstheden. Ordene er der, billederne danner man selv. Men der er en glæde, ved at opdage tingene på egen hånd, trin for trin, igen pædagoger der affortryller ens opdagelsesrejse. Voksne glemmer glæden ved mysterier, og TV er gift for dem.

Jeg må have været skrækslagen, men jeg kan ikke huske det i dag. Jeg kan heller ikke huske, hvordan natten forløb, men på en eller anden måde, må den jo være gået uden at der indtraf katastrofer. Jeg må have bestået eksamen.

Om morgenen kom hendes far med en stor bakke morgenmad og sagde leende henvendt til sin datter, der slangede sig tilfredst i lagenerne: “Nå Anne Sofie, gik voldtægten godt?” Jeg var lige lettet over, at natten var overstået, men nu var jeg igen på udebane.

Jeg har tit tænkt på hende siden dengang med taknemmelighed, for det er en tilfældig, ufortjent gave at blive indviet så nænsomt og kærligt, selvom jeg i øjeblikket følte, at det var noget praktisk og kontant ved det hele, men i virkeligheden var det et stykke indfølt opdragelse. Jeg er mere erfaren, nu skal jeg hjælpe dig let over det. Det er det opmærksomme og praktiske ved kvinder, jeg ikke kan stå for. Helt små piger har det allerede, hvorimod mænds opmærksomhed ofte ikke er noget at prale af.

Hun var ikke bare smuk, hun var klog, og jeg forestiller mig, at hun ikke er mindre smuk og elegant i dag som 60 årig. Den nat sluttede barndommen og mine brølende tressere begyndte.

Da jeg kom fra tandlægen, besluttede jeg mig at skrive det ned. Man får aldrig takket i tide, måske læser hun dette.

Oran – A Paradise Lost

This bittersweet video shows the decline of the city of Oran in Algeria, the setting for Albert Camus’ great novel The Plague, and home to many thousands of Frenchmen and other Europeans for over a century. Colonization was not to last and ended in unspeakable brutality, but for some the memories of what life was like in Oran give them solace. The first image in this video is an old photo of the city, possibly from a postcard. It then moves to more current views and asks “Why?” Gallia Watch



 30
Aug
Seneste opdatering: 31/8-11 kl. 0236
22 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Muslimsk juleaften i København med bevæbnede livvagter

Et mord og flere mordforsøg på Vesterbro. – Her blev 24-årig dræbt.

“Flere hundrede havde været inde til bøn i moskéen på Amerikavej, og uden for ventede et stort antal mennesker på at komme ind til den næste bøn klokken 10. Blandt dem var formentlig den unge muslim, der endte som skudoffer.Forinden var der et skænderi foran moskéen, hvor flere, de fleste iført kjortel, var oppe at toppes. Der blev også set en kniv under tumulten.“

Den dræbte var ikke en af Allahs bedste børn. Han havde siddet fem år i fængsel for et mordforsøg på en amerikansk turist på Kongens Nytorv, og var dømt i flere voldssager. Næsten samtidig blev SF’s folketingskandidat Kamal Qureshi overfaldet under Islamisk Trossamfunds store Eid-fest i Valbyhallen, efter han tidligere på dagen var blevet overfuset af radikale islamister. Fra Politiken – SF-ordfører overfaldet under Ramadan-fest.

»Vi var klædt i vores festtøj og i godt humør ligesom alle andre, fordi det er en festdag for muslimerne. Men samtidig var der nogle folk fra Hizb ‘ut Tahrir, der delte materiale ud, hvor der var billeder af mig på. Der stod, at jeg har fået en pris fra Landsforeningen af bøsser og lesbiske, og derfor skal man ikke stemme på mig ved valget«, siger Kamal Qureshi. …»…Så bliver jeg slået i brystet flere gange, og der er en af dem, der giver mig en skalle«, siger Kamal Qureshi.“

Politiet har fundet det tredje skudoffer for dagens skyderi på Vesterbro i København på et hospital i Sverige. Han er muligvis gerningsmanden og bevogtes af svensk politi efter at han er blevet opereret Skudoffer fundet i Sverige – han er måske drabsmanden, Drabsoffer havde bevæbnede livvagter.

I gamle dage måtte nordiske krigskirurger rejse til Korea og Congo, det behøver de ikke længere. SF érne har det med at skyde skylden på Hitzb-ut -Tahrir. Det passer måske SF, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. De sår nok frøene, men de er næppe så dumme at opføre sig så primitivt endnu. Det er lagt ud i entreprise, som hos enhver mafiøs bevægelse med respekt for sig selv. Der er nok af folk, der abonnerer på de antidemokratiske principper, SF har indført i Danmark, flere end det er politisk opportunt for SF, at minde vælgere om.

Nu er det ikke godt at vide, hvor meget mere ballade multikulturalisterne i rød blok kan tåle fra deres klienter, før valgresultatet kan tippe. Der foreligger en ny situation, hvis også folkesocialister skal til ledsages af øresnegle og bombehunde, der hidtil har været forbeholdt særlig onde politikere og bladtegnere. Selvom ingen kan ønske en sådan situation, ville den dog indeholde en vis portion poetisk retfærdighed. Når fromme muslimer i København bærer skydevåben i moskéen efter behag, er det på tide at spørge politiet og deres regering: Har I mistet magten og overblikket, skal vi andre bevæbne os også for at sikre magtbalancen, eller har I tænkt jer at gøre noget ved situationen? Spørgsmålet er berettiget, vi vil have et ærligt svar af den enkle grund, at ingen kan vide, hvem der skal af med livet næste gang. Er svaret, at vi skal have det som i Malmø, så kan enhver tage bestik af det og flytte mens de endnu er i live. Bliver alle involverede udvist, statsborgere eller ej, er der formentlig endnu tillid mellem byens borgere og myndighederne, selvom det holder hårdt. Status quo er ingen mulighed. Forsvinder bevæbnede udlændinge ikke fra landet uden videre snak, eskalerer bevæbningen blandt lovlydige borgere, og politiet kan lige så godt førtidspensionere sig. I Singapore er der dødsstraf for at eje ulovlige skydevåben. Tager man det ikke alvorligt nu, presses man henimod de tilstande. Malmø er allerede idag på grund af sit velerhvervede ry for alvorligt kriminalitet, en by fremmede investorer tøver med at slå sig ned i. Forstår Københavns bystyre end ikke det, er de inkompetente og uværdige til offentligt embede.

DR og Politiken har en uhyre alternativ situationsanalyse, efter at de har haft termometeret oppe, deres guder må vide hvor: Skudepisode kan bringe Pia K i problemer. (Eid ul-Fitr har intet andet til fælles med julen, end at kvinder og børn får gaver, muligvis for at have været så tapre, at de holdt resten af året ud.)

Det libyske forår: Far skærer halsen over på tre døtre efter voldtægt

Måske det lave blodsukker under ramadanen havde gjort ham lidt ekstra pirrelig og ærekær? (LFPC)

A Libyan father killed his three daughters after they were raped by Gaddafi’s troops to lift the shame on his family, a human rights group said today.

The girls, aged 15, 17 and 18 were allegedly assaulted by soldiers at a school in the town of Tomina, near the war-shattered city of Misrata, during a two-month siege.

When they returned home, their father slit their throats in a so-called honour killing, according to Physicians for Human Rights (PHR). [...] Father slit throats of three daughters in ‘honour killing’ after they were raped by Gaddafi’s troops

De allermørkeste spekulationer om Anders Breivik

Det er indlysende at man ikke kan slutte fra konsekvenserne af et sammenfald af begivenheder, til forudgående planlægning fra aktørernes side med disse som mål. At postulere den slags uden dokumentation er selvfølgelig blot endnu en af de konspirationsteorier som nettet flyder over med. Når det er sagt, er det lige så indlysende rigtigt at prøve at opstille et detaljeret regnskab over hvad der vides om Anders Breivik, og hvad der vides om andre kræfters dispositioner i Oslo, Washington og andre steder med mulig sammenhæng hermed. Brikker i et spil er det altså ikke med den nuværende viden, men i og med at Breivik i så ekstrem grad er gefundenes Fressen for de kræfter han angiveligt bekæmpede, må detaljeregnskabet være på sin plads, så længe man holder sig konklusionerne på afstand.

Gates of Vienna opstiller her dette regnskab i seneste post i serien som vi her tidligere har bragt uddrag fra. Det er helt uomgængelig læsning hvis man vil gå dybere end medie-pludren om inspiration fra fredelige bloggere uden hang til nemme løsningsforslag.

[...] In the spring of 2011, her Muslim counterparts in the OIC engineer the passage of UN Human Rights Council Resolution 16/18. It calls for laws against “defamation of religions, including Islam” in all UN member states. Mrs. Clinton’s task is to help the OIC achieve its goals, which have been all but realized in Europe. In the USA, however, the full implementation of laws against the “defamation of religions” is stymied by the First Amendment of the United States Constitution.

Any laws implementing Resolution 16/18 must avoid public outcry until they are passed, and survive any subsequent scrutiny by the Supreme Court. The American people will have to be prepared ahead of time for the necessity of limitations on their freedom of speech. They must be convinced that “Islamophobia” is repugnant, intolerant, and anti-American. The “Islamophobes” must be thoroughly stigmatized and shunned.

Much as its immediate predecessors have done, the Obama administration repeatedly warns about the danger of “right-wing extremists”. The Department of Homeland Security issues directives to be on watch for militia members, former servicemen, Tea Party supporters, and Ron Paul voters. If a “right-wing terrorist” who opposes Islam were to stage a violent attack, it would help the administration soften up America for the necessary suppression of publicly-expressed opposition to Islamic law. Such an attack would be of immense value in silencing any objections to a crackdown on particular kinds of speech, especially “Islamophobia”. In the aftermath, anyone questioning sharia or Islamization would be suspect. [...] The Breivik Portfolio, Part Four: The Dot-Connection 

Igen, dette er en opstilling af kendte forhold og påvisning af interesser, ikke konspirationsteori på nuværende tidspunkt. Imod et sådant scenarie kunne man vel også indvende at hvis disse kræfter – stormagter, EU, OIC og andre – vitterligt havde iværksat en “false flag” operation i denne størrelsesorden, ville de jo nok have fået deres marionet til at gå efter en anden og langt – langt – mere oplagt og politisk sensitiv gruppering i Europa, end norske socialdemokrater. Havde de faktisk tænkt og smedet rænker i denne episk forbryderiske størrelsesklasse, ville de jo nok have valgt det mål der gav mest afkast i den ønskede retning – og det var altså ikke det der skete (LFPC).



 30
Aug
Seneste opdatering: 30/8-11 kl. 2357
27 kommentarer - Tryk for at kommentere!

CAN We Talk About This? is choreographer and theatre-maker Lloyd Newson’s latest and most potent provocation. He asks a question he believes is answered too often in the negative in Western society. All around him he sees Western nations allowing radical Islamists rights and freedoms they refuse to accord others. He sees abuses against women and children excused as cultural practice. He sees the discussion of such things labelled as racism. He sees appeasement.
There are also less familiar situations that are no less important: the excoriation of a British headmaster who said he believed multiculturalism had gone too far and the hurdles faced by those working to expose the practice of forced marriages in some Asian communities in Britain.Superb performers pack a political punch, Sydney Opera House

Danseforestillinges titel er ikke hentet fra et dansk dagligstuedrama i firserne, men henviser til Theo van Goghs sidste, tungt symbolmættede ord, da han sekunder inden sin død indser, at reglerne for samtale i Holland har ændret sig, og han ikke er holdt à jour med de nye: “We can still talk about it! Don’t do it! Don’t do it”. At tænke sig, at skulle ville se en danseforestilling!

Hvis man skulle vælge mellem valg…

Den opmærksomme læser har bemærket, at vi så vidt muligt forsøger at køre slalom udenom journalistikkens beskæftigelsesterapi, det danske valg. Skulle der ske noget virkeligt, og det gør der jo nogle gange de sidste tre dage, opdager vi det nok. I øjeblikket historierne præget af rubrikker som eller “Hvordan holder Helle sin hud ung,” og “Auken hjælper Helle (der har “Gemt sin millionærmand af vejen”) fra graven,” – ganske mærkelige associationer man får om den notorisk promiskuøse Auken og hans efterfølger, men det holder os ikke vågne om natten. I Schweiz er der valg den 23 oktober. Nationalkonservative SVP er langt det største parti med 28.9 % af stemmerne, og der er ikke meget Lars Barfoed over deres valgkampsindledning, “Kontrakt med Folket” - Vertrag mit dem Volk. “Vi vil ikke røre ved EU, vi vil ikke invaderes fra underudviklede lande, og kriminelle udlændinge smider vi ud.” Jeg vil være schweizer, jeg er vild med Kirsch og Fondue au fromage og jeg taler et par af  deres prog.

Ro på, det bliver meget værre

Politikerne har skaffet Länspolismästaren ind i det, og de skaffer ham aldrig ud. Der var ganske vist en centerpartist, der igår skrev at “Vi må kraftigt minska invandringen från Mellanöstern och Afrikas horn”, men han er halvisraeler og  sikkert meget klogere allerede i dag.

Våldet i våra förorter har trappats upp. Numera är det inte bara bilar som brinner, vi har även sett förlupna kulor in i vardagsrummet hos boende i området och vi har sett brandbomber riktade mot poliser.Ni som arbetar i denna miljö gör ett helt fantastiskt jobb och ni ska veta att mina tankar är med er dagligen. Vi har under ett par års tid sett olika platser runt om i myndigheten drabbas av bilbränder, stenkastning och ibland även hot och regelrätt våld mot företrädare för samhället. På många håll vågar vare sig räddningstjänst eller ambulans att åka fram till en plats utan poliseskort.

Mitt i denna vardag arbetar många av er. Det spelar ingen roll om det är i Backa eller Tynnered, i Kronogården eller Hässleholmen, gemensamt är att det är miljöer som kan kännas hotfulla men där vi aldrig kan backa undan. Ni ska veta att jag beundrar er för ert mod och för er uthållighet i arbetet. Den senaste tidens händelser i Backa har inte handlat om vilsna ungdomar som vill ställa till bråk utan om grovt kriminella personer som knappast skyr några medel för att visa sin makt. Länspolismästarens ord till poliserna som arbetar i de våldsutsatta förorterna – (Se også Laglöst land i Göteborgs invandrartäta områden, Kulregn över Göteborg, Stenkastning mot polis i Göteborg efter skottlossning.)

Lynkursus i islam for venstrefløjen

Tag det, mens I kan!