4
aug
Seneste opdatering: 4/8-11 kl. 1117
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Ovenpå….nåh, det kan være lige meget nu. Når man har haft den onde lykke, at følge lignede debatter om Norge i Sverige, så er dette jo en ren fryd. Se det, navnlig svenskere! Uhrskov er bedre og skarpere på TV end nogensinde før, også i sit klare forsvar for præsten Sørine Godtfredsens glimrende, stærkt omdiskuterede kronik i Berlingske Tidende Jeg ved ikke rigtig, hvad Rothstein gør i det program andet end at smile og logre og iøvrigt rutineafsky Pia Kjærsgaard. ER det de berømte anstændighed, eller er det noget andet? Deadline er enestående i Norden, ikke mindst ovenpå fire måneder kun med SVT. Genoplev f.eks. Mark Steyn i Deadline, Wafa Sultan i Deadline Geert Wilders Deadline. Kenan Malik i Deadline. Mikael Jalving i Deadline, Günther Walraff i Deadline, Nicolai Sennels i Deadline, Helmuth Nyborg i Deadline. Jeg kender ikke Adam Holm, så jeg kan roligt sige: Han ER Deadline ligesom Krasnik før i tiden.

Vil vores humanitet få genindført dødsstraffen en dag?

Jeg skrev forleden, at den norske massemorder ABB burde henrettes, og at Norge mangler proportionale svar på så monstrøse forbrydelser. Hvad er en proportional straf for at have stjålet 4.500 menneskelige leveår på to timer? Det var selvfølgelig halvvejs en provokation, men kun halvvejs, for jeg har ikke hørt andet om dødsstraffen de sidste mange årtier, end at “sådan gør et humant samfund ikke.” Det er ikke noget argument, det er som at sige, “at Gud eksisterer fordi jeg siger det.” Da jeg grundlagde min modstand mod den, var det ikke mindst på Albert Camus Réflexions Sur La Guillotine og George Orwells “A hanging”. De er en gennemtænkning af dilemmaet, ikke påstande, men de er gjort i en anden tid, hvor jeg levede i et samfund der var enestående uvoldeligt og fredeligt. Hvis ikke de domme, en retsstat kan uddele, opleves af befolkningen som indeholdende et element af passende af hævn og straf, så vil retsstaten delegitimisere sig selv og glide over i selvtægt og apati. Se på Sverige, to næsten voksnes voldtægt af 12 årige, 130 timers samfundstjeneste. Det er straffe fra en tid, der er borte.

Hvadenten man er tilhænger – dem er der nok ikke mange af endnu, eller modstander, så kan man frygte at vi i Europa er på vej mod en kvantitet og en kvalitet af forbrydelser, – massive terrorhandlinger f.eks., der kun kan opleves som krigshandlinger, – der vil bringe dødsstraffen tilbage. Man skal i al fald tage det som et tidens tegn, at den nu for første gang længe skal diskuteres i det engelske parlament. Det er et symptom, man skal lægge mærke til. Ingen fremskridt er evighedssikrede. Jeg siger ikke, at jeg går ind for denne optrappede retstilstand, det er for stor en mundfuld, jeg gør opmærksom på en tendens, beder folk at tænke længere end til de sædvanlig klicheer, der afviser den, og endelig: Hvornår har Norden sidst haft en værdigere kandidat til denne straf, end netop ABB, og hvem tror for alvor, der ikke kommer andre?

Vote would be first on capital punishment since 1998. Some Tories ‘planning to vote yes to death penalty’. MPs could be forced into the landmark poll if e-petition attracts 100,000 signatures. MPs to vote on the death penalty: People power will force Parliament to reconsider capital punishment. MPs cannot ignore clamour for debate on the death penalty, MP backs death penalty for child- and police killers.

Det var en kugle, der ventede på Osama bin Laden i næsten et årti. I dag udkommer The New Yorker med den meget detaljerede historie om likvideringen. Nye oplysninger og kilder blandt Navy Seals: Getting Bin Laden – What happened that night in Abbottabad.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Johansen

    Det var vel nok ærgerligt, at Lars Trier Mogensen i Deadline i aftes slap afsted med giftige beskyldninger om, at bl. a. Søren Krarup skulle have talt for udenomsparlamentariske metoder. Adam Holm var desværre ikke skarp nok til at bede Mogensen om eksempler på de grove anklager.
    Niels Krause-Kjær fik heldigvis givet eksempler på, hvordan Mogensen bruger stråmandsargumentation ved blandt andet at omtale Sørine Godtfredsen som terrorapologet og derefter overdynge hende med de værste motiver og skældsord.

  • Jag tycker det borde finnas dödsstraff för riktigt grova brott.
    http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/

  • barfbag

    Off topic
    Tariq Ramadan, poster boy i mainstreammedierne for at tale for en moderat islam, giver her udtryk for, hvad hans egentlige hensigt med islams tilstedeværelse i de vestlige/reelt alle verdens lande er, nemlig muslimsk kolonisering;i dette tilfælde U.S.A.: http://atlasshrugs2000.typepad.com/atlas_shrugs/2011/08/tariq-ramadan- openly-calls-for-a-muslim-colonization-of-the-us.html

    • Tim

      Her er lidt mere om Tariq ramadan. Prøv lige at lytte til hvad han siger

      I am confused with some of the “Islamic Scholars”
      Tariq Ramadan, 2:25, “You will always be more muslim than white. You are not white!” Should we trust this man? What are people’s opinion?
      http://www.youtube.com/watch?v=Rb6W9WIRZ58

      Hør på Tariq Ramadan her. Muslimer vil kolonisere os. Det er utroligt han HELE TIDEN SKAL SIGE MUSLIMER, VORES RELIGION, ALLAH, etc.. De kan bare ikke lade være med at være islamister
      04:50, “We are not here by accident”, 06:30, we want the west to be reformed.
      http://www.youtube.com/watch?v=1WDEfVdsr3M

      Sverige sluger alt hvad Tariq Ramadan råt
      http://www.youtube.com/watch?v=vqAO3MvLiFg

      Desuden ville han ikke interviews til “det muslimske brorskap”. Ja gad vide hvorfor.
      Måske fordi ham der lavede dokumentaren kender baglandet ligeså godt som Tariq, og kunne gribe fat i ham.

  • mette

    NORSK USKYLD

    Mens 100 norske politifolk leder efter fæle ekstrembloggere i udlandet, og vi fortsætter debatten i samme spor, vil jeg komme ind på det særlige fænomen, som norske aviser har skrevet påfaldende meget om siden den 22. juli. Jeg tænker på den norske uskyld. Kan vi få den tilbage, spørges eksperterne, og fra Arbeiderpartiet forlyder det, at man er fast besluttet på at tage den tilbage og blive som før.

    På denne side af Skagerrak er genvundet uskyld er et begreb, som vi i disse år ofte forbinder med reetableret mødom, dvs. bedrag, men i Norge er det anderledes, for der dyrkes uskylden på et andet plan og ikke mindst indenfor popmusikken, hvor den er en særlig genre. Mang, e af os husker stadig Sissel med udslået hår og genser, og selv om hun blev stylet i Danmark, har hun stadige den der særlige norske uskyld over sig, når hun synger salmer, for eksempel den populære ”En rose så jeg skyde”, der stadig et af slagnumrene i Norge og findes i flere udgaver på youtube.

    Den salme er også aktuel, når Sissels yngre landsmandinde Helene Bøksle er på programmet med et repertoire, der er en blanding af salmer, pop og folkeviser .

    http://www.youtube.com/watch?v=CdjUYDYe4U8&feature=related

    Helene Bøksle er i dag en voksen kvinde først i trediverne med en klokkeklar barneestemme og barneblikket intakt, og hun er meget populær. Allerede som 11-årig optrådte hun ved en Nobel fest. Forleden linkede jeg til hendes folkevise ”Heinemo og nykkjen”, der trækker på middeladerballaden om de ædle drenge, der opfordres til at vågne, fordi de har sovet for længe. Den kan erhverves som ringetone til mobilen.

    Heiemo kvad det song i li
    Vakna dikko ædelege drenge
    Det høyrde nykkjen på havet skri
    For de hev sovi tidi så lengje.

    Nykkjen tala te styringsmann.
    Du styre mitt skip på kriste land

    Mens norske aviser altså diskuterer tilbageerobringen af uskylden og fæle udenlandske bloggere, kan vi andre passende kaste et blik på den bragende succes, som norske forretningsfolk har skabt med computer krigsspillet ”Age of Conan”, hvor Helene Bøksles englerøst skaber en overjordisk stemning på lydsporet. Spillet markesføres med fremhævelser af det voldelige og barbariske.

    http://www.youtube.com/watch?v=5Kn99vRCbww&feature=related

    “Age of Conan: Hyborian Adventures er et MMORPG (Massive Multiplayer Online Role-Playing Game). Computerudgaven af spillet udkom officielt til butikkerne d. 20 maj 2008 i USA og d. 23.maj 2008 i Europa. Age of Conan er funcom’s store nye satsning. De står også for spillet Anarchy Online, som er et af de tidligere store mmorpg spil. Siden udgivelsen af spillet, er det gået hen og blevet den største udgivelse af en MMO titel siden udgivelsen af spillet World of Warcraft”

    http://da.wikipedia.org/wiki/Age_of_Conan:_Hyborian_Adventures

    Det er dog ikke Helene Bøksle men en anden popsangerinde med – for en dansker – usædvanlig uskyldig stemme, der har sunget sig ind i folks hjerter siden 22. juli, Maria Mena med sangen ”Mit lille land”, som Aftenposten kalder ”den nye nasjonalhymnen”. Forleden sang hun i domkirken ved endnu en mindehøjtidelighed og var da udklædt som engel.

    http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/article4187613.ece

    • Tak, interessant og næsten venligt, det skulle jo have været et ordinært blogindlæg. Dette kender jeg:

      Sissel med udslået hår og genser, og selv om hun blev stylet i Danmark, har hun stadige den der særlige norske uskyld over sig, når hun synger salmer, for eksempel den populære ”En rose så jeg skyde”.

      Jeg er ikke diplomat, jeg synes hun er vammel og jeg synes ikke voksne damer skal være så nuttede……..:-) Det sagde jeg og ikke du.

      • mette

        Du kan jo selv ophøje det, hvis du synes. Men ikke med efternavn. Jeg overvejede et splitsekund at sende det til en af aviserne. N.B. at krigdsspillet Anarchy online også er norsk.

        • li

          Tak Mette

          For din oplysende viden om Norge, nej, jeg forstår heller ikke de nuttede pigebørn og deres salmer og forskruede kongelige udslåede uskyldige englehår!!
          Efter tragedien i Norge, så kan jeg godt frygte, at det Norske fjeld aberabiske vintermørke! kan give sig udslag i, at folke psykosen følger prinsesse engle fantasten martha, er det ikke det som det forskruede prinssesebarn hedder?

        • mette

          li.

          Jo, hun hedder Märtha Louise og er helt forskruet. Gemalen er vist mest optaget af ånden i flaskerne,

          I det norske folkedyb findes en mere ægte pietisme, som jeg forbinder med fortidens hårde livsvilkår. Som jeg ser det, driver socialismen og socialdemokratismen rovdrift på den ved at forene den med egne slidte flosker, hvor efter der går stålsat uskyld, bamser og gadealtre i den, sådan som Hans Rustad er inde på i indlægget fra i dag. Men det er jo et internationalt fænomen.

          Uskylden skal ikke dyrkes, den må nødvendigvis tabes for at menneskelivet kan folde sig ud. Jeg tænker tit på Rochefoucaulds ord om at

          “hykleriet er lastens hyldest til dyden”

  • Emeritus

    Sørines kronik og Deadline.
    Sørines kronik i Berlingske samlede mere end 1600 reaktioner i kommentarsporet. De fleste negative og af de negative flest underlødige eller hadefulde. Man må dog uanset ideologisk ståsted konstatere, at den er blevet læst og i forhold til sit kommentarspor har den været sjældent succesrig. Mange har udstillet sig selv til spot og spe, men sanser det ikke. De tror, at deres komprimerede ondskab er nok til at udgrænse hende og marginalisere hende. De bedste og mest besindige indlæg var klart positive og støttede langt hen hendes synspunkter.

    Men hvorfor nu al den negativitet og voldsomme verbale aggression mod en kronik og en person, der både er velformuleret, velargumenteret og bevarer en sober og rolig ‘tone’. Problemet er som sædvanligt i disse sammenhænge, at hun skrev alt det, hun ikke måtte skrive. Og hvad var det da, hun ikke måtte? Skrive sandheden, som hun ser den, omsluttet af en absolut plausibel ramme, som man kan være uenig med hende i, men alt hang godt sammen. Hun opstillede et scenarium, der var så plausibelt, at hendes modstandere godt kunne se det og var ved at blive kvalt i deres egen galde.

    Adam Holm i Deadline tog handsken op. Han havde inviteret et eller andet vrøvlehoved fra Politiken, der kun kunne se overskredne grænser for anstændigheden alle vegne, og en Krause-Kjær, der i hvert fald i begyndelsen var meget klar i vurderingen af Sørines kronik, som han havde godt styr på, indtil han langsomt blev hylet ud af balance af sin modstanders stærkt følelsesladede hid-og-did-faren i en blanding af moralitet, anstændighed, grænser og hvad ved jeg. Han havde uafbrudt munddiarré. Selv om han forsøgte, var det umuligt for Krause-Kjær at samle op på alt det, der væltede ud af munden på Politiken-journalisten, for alt, hvad den mand sagde, forblev som en direkte fortsættelse og en del af det negative i kommentarsporet under Sørines kronik. Enden på seancen blev, at den en eneste, der fremstod fornuftsbunden og syntes at forstå, hvad Sørines Kronik fra først til sidst handlede om, var og blev Krause-Kjær.

    Med venlig hilsen

    NB! – Tak til Johansen for at kunne huske navnet på Politikens stråmandsdebattør, Lars Trier Mogensen. Nu læser jeg ikke Politiken. Og nogen oratorisk eller logisk sammenhængende begavelse er Trier Mogensen tilsyneladende heller ikke, så det er ganske svært for mig at huske ham på særlige evner i de mediesammenhænge, han optræder i, og som jeg følger.

    Med venlig hilsen

  • Tim

    Alt det hadefulde er NØJAGTIG hvad vi ser venstrefløjen gøre ved Sørine Gotfredsen…FØJ hvor de tyraniserer, er hadefulde, råber hadprædikant, råber racist og opfører sig som dumme røvhuller. Det er direkte ONDT! Der er absolut INGEN god vilje at finde her.

    Disse onde manipulerende, følelsesmæssige, stigmatiserings kneb må have en stopper. Tyranni og ondskab mod andre tænkende må stoppe. Det er rent tankenazisme!
    Det skal vi begynde at kalde venstrefløjen…tanke og meningsnazister!
    Nu er de blevet den laveste fællesnævner, de er ikke stuerene, de er landsbytosserne, de lufter den indre svinehund, osv., og har gjort det i lang tid. Så kan så selv spørge, hvor kommer venstrefløjens HAD fra? Hvordan kan man kommentere så ekstremistisk? De er jo højrefobiske! De er Multikultur fascister!

    Monstro om venstrefløjens had mod disse meninger er medskyldige i episoden i Norge…nok i en hvis grad.

  • Emeritus

    Om rammer for samvær.
    Et demokrati skal være transparent, men ikke fuldkommen impotent. I den tragiske sag fra Norge beslutter en mand, at der er nogle, han af politiske grunde ikke kan lide, hvorefter han likviderer dem. Menneskeligt helt uantageligt. Politisk helt uantageligt.

    Selv om Stoltenberg er blevet folkehelt, kan jeg ikke se, hvad han vil med mere demokrati, med mindre man ikke må ytre sig frit i Norge.
    I en principiel sag som multikultur kontra monokultur bortfalder klistermærkerne, højre-venstre helt. Problemstillingen er for eller imod og sprængfarlig, men den er først og fremmest politisk og ideologisk betinget. Man kan derfor ikke som stat lade stå til politisk og lade enkeltindivider handle på en statsopgave, blot fordi enkeltindivider mener, at problemet er løsbart, hvis man er potent og bruger vold.

    En god stat sikrede for ikke så mange årtier siden national og politisk stabilitet ved hjælp af en fælles referenceramme for alle sine borgere. Derfor var de nordiske lande så velfungerende. Det folkelige privilegium har man imidlertid ikke anset som en bevaringsværdig værdi og i dag har vi så mistet den. Så let er det, som det var at udløse bomben blandt regeringsbygninger i Oslo. Det har været længe undervejs. Balladen med Muhamed-tegningerne, Kurt Westergaard, Jyllandsposten og nordmanden Breivik er eksempler på, at den fælles referenceramme er skredet, og noget andet er kommet i stedet. Det er det nye, at vi ikke er fælles om noget som helst længere bortset fra, at Verden nu er et usikkert sted – ikke mindst i de nordiske lande. Derfor er de nordiske lande heller ikke længere nær så gode stater for sine borgere, som de var engang. Den fælles referenceramme er sprængt. Hvad har vi da fået i stedet for denne værdi – den fælles ramme?

    Noget værre. En stat, som vi ser lidt efter lidt falde fra hinanden, som får sværere og sværere ved at løfte sine kerneopgaver og en nation nedenunder i begyndende opløsning. Man har til en begyndelse for mange år siden skabt en idyllisk forestilling om det dynamiske, åbne lykke-samfund med mange rammer til erstatning for den provinsielle fællesramme, de internationale, multikulturelle rammer som ikke deler efter nation, men efter ideologier, oprindelse og religion. Multi-kulti til moderne erstatning for monokultur, dette gamle, primitive stammesamfund, Morten Korch-idyllen.

    Overgangen til multi-kulti fra en homogen monokultur har imidlertid vist sig så fundamentalt farlig, at den allerede har ført til bl.a. 24-timers overvågning af kontroversielle personer, bygninger og offentlige anlæg, mord, mordbrand, mordforsøg og ikke mindst tragedien på Utøya. Dette sidste er et resultat af alt det øvrige og ikke kun en enkeltmands værk. Ingen vil indrømme sammenhængen, men han er en uafvendelig del af en udvikling, der blev sat i gang for mange år siden, en udvikling som hele tiden spidser til og antager nye former, selv om det er en stats fornemste opgave at forhindre alt dette.
    ————————-

    PS. Martin Krasniks slutning i artiklen ‘Spejlbilleder’ i weekendavisen er tankevækkende: ‘Et pluralistisk samfunds største udfordring er ikke at udgrænse mennesker, man er uenige med, uanset hvor langt ude, de er. Det er at holde alle fast på en fælles virkelighed. Det er det mest modererende, der findes.’

    Men Martin glemmer, at der ikke er tale om en pluralistisk, fælles virkelighed, men en paradigmekonflikt. Der er intet pluralistisk og fælles over en sådan konflikt, kun udsigt til ballade, opløsning, og – enhver er sig selv nærmest.

    Med venlig hilsen

  • Ole Burde

    Et ord eller to til forsvar for Klaus Rothstein :
    Ganske vist er han en haabloes pladderhumanist , men alligevel er der graenser for galskaben .Mit indtryk af ham var , at han virkelig tror paa OPONENTEN’s ret til at have en helt , helt anden mening end ham selv… og DET er efterhaanden temmelig AFVIGENDE for en person som tlhoerer det man normalt kalder ” venstrefloejen” .
    Eller med andre ord , ikke et HELT haabloest tilfaelde .

  • mea culpa

    Jeg går ind for at indføre dødsstraf i DK. Det kan faktisk kun gå for langsomt. Palle Sørensen, den firdobbelte politimorder, burde være idømt dødsstraf dengang han begik sin forfærdelige gerning i 1965. Nu er det for sent. En anden morder som det også er for sent at idømme dødsstraf, men som burde have fået dødssprøjten dengang, er makedoneren Naum Conevski. Han stod bl.a. bag dobbeltdrabet på 5-øren i 1984. Opholder sig stadig på Sct. Hans på skatteborgernes regning.

    Nuværende kandidater: Peter Lundin. Hvorfor skal endnu en firdobbelt (3 mord begået i DK) morder have lov til at sidde og fise den af i fængslet, mens den ene sindsforvirrede kvinde efter den anden, kommer og babber gren på ham??? Det krænker min retsfølelse, og forhåbentlig krænker det også ofrenes (Marianne Pedersen og hendes to sønner) pårørende.

  • JensA

    Jeg har svært ved at se, at der skulle være nogen grund til en generel fremhævning af Deadline, som et lysende eksempel på fremragende nyhedsformidling/orientering.
    Hvis man ser nærmere på de 8 indslag du linker til, er 3 lavet af Kurt Strand, 4 af Adan Holm og 1 af Martin Breum.
    Martin Breums indslag med Helmuth Nyborg falder til jorden, fordi Martin Breum ikke tør lade ekspertens (HN) udsagn stå alene, men har indkaldt 2 (Lone Frank og Peter Lund Madsen;novicer i forhold til HN) til at bortforklare/opbløde Helmuth Nyborgs udsagn.
    Kurt Strand er ikke mere i DR, og hans troværdig led et alvorligt knæk, da han insisterede på at fejlcitere tidligere finansminister Thor Pedersen (” … det ender med at vi kan købe hele verden …”).
    Tilbage er Adam Holm, som nok er vær at fremhæve. Han faldt dog noget i min agtelse, da han fornylig (jeg tror det var i Deadline d. 22/7) havde valgt den (her) kendte blogger “Shansen” til at udlægge terror angrebet i Norge.

  • Emeritus

    Jeg vender for en stund tilbage til dette kommentarspor, fordi jeg her beskæftigede mig med Sørines kronik, der har fået en blandet medfart. En af de rigtigt dårlige er Ulrik Høys behandling af kronikken i weekendavisen. Hans kommentar er anbragt på bagsiden af Kultursektionen, hvilket kunne tyde på, at meningen er skør, men sådan skriver han ikke. Han ikke bare holder masken, men skriver alvorligt under overskriften Sandt, men uvæsentligt… Det udsagn må stå for hans private regning. Forholdet er omvendt. Det, hun skriver er BÅDE sandt og væsentligt.

    Imidlertid er det Ulrik Høys kommentar, som er uvæsentlig set i lyset af, at jeg nok er den eneste, der gider kommentere den, mens over 1600 fandt kronikken væsentlig og lidenskabeligt havde for og imod at sige om den alene i kommentarsporet.

    Dertil er Ulrik Høy en hård fornægter af sin kulturelle arv, idet han mener at kunne læse protestantisme ind i kronikken – underforstået, at det har både han og samfundet forladt. Hvad er han da selv? Moderne? Sludder. Vi har altid levet i moderne tider. Han kan selv være protestant – hele hans opdragelse er protestantisk. Det kan selv ikke ateister og socialister løbe fra. Hvordan skulle han så kunne?

    Kronikken er hverken præstelig eller protestantisk i en anden forstand end Høys måde at være protestantisk på, men tværtimod er den et væsentligt og nutidigt partsindlæg med høj aktualitet – ellers var den jo faldet til jorden, hvad ikke skete.

    Så Ulrik Høy skuffer gevaldigt, eller også magter han ikke kunsten at skrive for sjov, hvilket også skuffer – især på den bagside.

    Med venlig hilsen

  • Ingen dødsstraf, tak

    Ang. dødsstraf – vil jeg anbefale dig at læse Greven af Monte Christo (i en uforkortet udgave for voksne – der er en god, ældre dansk oversættelse). Et kæmpeværk om hævn og ikke mindst dens begrænsninger. Kapitlet “La mazzolata” indeholder en lille, lærd diskurs om dødsstraffens ineffektivitet som hævninstrument. Ganske vist ikke ud fra et synderlig moralsk synspunkt (greven er blevet til et hævnmonstrum på dette tidspunkt efter sine 14 år i fangehul), men bragt i spil med en sideløbende beskrivelse af en gruopvækkende, faktisk henrettelse, er det egnet til at sætte tanker i gang om emnet. Dostojevskijs overvejelser omkring dødsstraf, og argument imod den, i begyndelsen af “Idioten” (baseret på hans egen erfaring af at være blevet dødsdømt, ført til skafottet og benådet i sidste øjeblik) er også gode.

    En af de ting, Dumas viser mesterligt i “Greven”, er hvordan forbrydernes selvødelæggelse udfolder sig – egentlig af sig selv – på baggrund af deres forbrydelse og i overensstemmelse med hver deres karakter. Der findes en form for dyb retfærdighed i menneskets egne indre psykiske mekanismer – hermed mener jeg: der gives ingen større lidelse end den at være blevet ond, og det alene er et udmærket argument imod dødsstraf. Der findes mange forbrydelser, for hvilke døden er en alt for mild straf. Lad dem leve – og være sig selv, det er på én gang det bedste og værste, man kan gøre imod dem. Sådan én som Josef Fritzl – lad ham leve og være set af hele verdens øjne. Det er lige det, de trænger til, denne type forbrydere – at blive set med andres øjne. Onde mennesker hader og frygter dét at blive set og spejlet mere end noget andet. Så put dem i fængsel og lad dem stege der i deres egne frygtelige tanker og følelser.
    Desuden er det også godt, både fra et humant og samtidig et retfærdighedsorienteret synspunkt (med indbygget hævn, om du vil), at tilbyde dem psykoterapeutisk behandling, så de kan få så god kontakt som muligt til deres tabte evne til empati. Også dette er en frygtelig lidelse for den, der har gjort andre ondt. På den måde får retfærdigheden sit. — (Hvis det så samtidig lykkes at gøre monsteret til menneske igen, har alle vundet. For der er ingen, der er bedre til at hjælpe andre ud af et problem end én, der selv har siddet i det og er kommet fri. Det gælder også for ondskab. På den måde kan man faktisk i de bedste tilfælde få en hjælpende kraft ud af det, der før var en vampyr på sine medmennesker. Selv hvis det sjældent går så godt, er det ikke et perspektiv, man burde ignorere.) —

    Tro mig – dette er den bedste straf. Også for dem, der tilsyneladende ingen anger føler – også for dem er det værre at eksistere end ikke at eksistere.

    På den måde undgår man desuden dét uundgåelige problem med dødsstraf, at den forudsætter en bøddel, og at denne gerning nødvendigvis ødelægger det menneskes psyke, der tager den på sig. Desuden ændrer hele samfundets menneskesyn sig (ligeledes uundgåeligt) i det øjeblik, dødsstraf går fra at blive betragtet som uacceptabel og til acceptabel. Jeg anser det for sandsynligt, at det kan være medvirkende til at fremme mord generelt. Og selv hvis ikke, så vil der være en mental ændring til det værre.

    Vi er nødt til at være bedre end de forbrydere, vi dømmer. Ellers er der ikke noget at dømme dem for.

    Jeg synes, det er meget fint, at Breivik ikke blev skudt ihjel af politiet, da de tog ham. Det er uendelig langt bedre, at han lever, og gerne et langt liv, hvor han får mange år til at leve dagligt med konfrontationen med sin gerning – se sit eget ansigt i spejlet. Lad ham være Breivik. Det er værre end døden. Tro mig. Det er kun et spørgsmål om tid, før dette går op for ham.

  • Pingback: Sveriges provinsielle dygtigpige « Snaphanen()