I Norge er den akutte landesorg ovre, nu skal skylden for ABB placeres og det tager NRK sig af, sĂ„ nu ligner norske medier de helt svenske. I Danmark er det heldigvis mest Politiken, der slĂ„r plat pĂ„ den ekstremisme, at det er indvandringskritikken, der skabte Breivik. Jeg spĂžrger, hvis masseindvandringen skabte Frp., DF og SD, hvorfor skabte den sĂ„ ikke ogsĂ„ Breivik? Journalisten og Cavlingprismodtageren skriver om Politikens Ă„ndelige armod og Hans Rustad skriver NRKs hets mot Frp fortsetter. Den norsk-franske Eva Joly i klippet kandiderer til prĂŠsidentposten for Europas GrĂžnne Ăkologer, og hendes analyse af skylden fĂ„r fuld skrue med NRKÂŽs hjĂŠlp.
Vi gĂ„r slet ikke imod “dem og os samfundet,” men imod det store bunkeslagsmĂ„l i “os imod os-samfundet.” Bare vent til nĂŠste store katastrofe, der har indvandringen som omdrejningspunkt. Hvis der stadig deles og herskes til sin tid, nĂ„r tilpas mange politiske klyngebomber har ramt os, hvem ender sĂ„ med at herske i de kommende, atomiserede samfund, for nye herskende klasser vil udkrystallisere sig, nĂ„r gamle sprĂŠnges. Moderationen fĂ„r svĂŠre kĂ„r. Politiken, Enhedslisten, Hizb ut Tahrir, Det Muslimske Broderskab, Hells Angels eller noget vĂŠrre? SĂžren Krarup skrev forleden, at Politiken er en uanstĂŠndig avis. Den kan nu rende mig i anstĂŠndigheden, det er fĂžrst og fremmest en avis for ekstreme standpunkter, indpakket i yngre offentlig ansatte kvinders snak om de nĂŠre ting. Et dameblad, der udkommer hver dag og med et fokus som Enhl. og Modkraft.
Breivik: Gefundenes Fressen for OIC
Gates of Vienna fortsĂŠtter sin serie med forsĂžg pĂ„ at afdĂŠkke Anders Breiviks mulige forbindelser til aktĂžrer langt fra de Ăžjeblikkeligt udpegede. Dette seneste afsnit handler ikke om direkte kontakter og forbindelser mellem Breivik og the Organization of Islamic Cooperation, OIC, og er derfor ikke konspirationsteori. Det som dette must-read indlĂŠg handler om er derimod at pĂ„vise at Breiviks handlinger kommer som sendt fra himlen hvad angĂ„r OICs vedvarende bestrĂŠbelser pĂ„ at kriminalisere sandfĂŠrdig oplysning om islam, den sĂ„kaldte “islamofobi”.
Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton har allerede vĂŠret i kontakt med OIC med henblik pĂ„ at marginalisere og shame dem der oplyser sandfĂŠrdigt om islam. Problemet for USA specielt er den garanti for ytringsfriheden som den fĂžrste forfatningstilfĂžjelse giver amerikanerne, og en mulig omvej kunne vĂŠre at kriminalisere ord der kan kĂŠdes juridisk sammen med uĂžnskede konsekvenser – dvs. i virkelighedens verden kriminalisering af angivelige intentioner. Breiviks terrorhandling kan helt uafhĂŠngigt af de virkelige motiver og rationaler vise sig at vĂŠre netop Ă©n handling der vil kunne tjene som brĂŠkjern for indfĂžrelse af den slags sindelagsjura. Her Bodisseys konklusion, men lĂŠs det hele pĂ„ Gates of Vienna (LFPC).
[…] The blueprint for the implementation of the OICâs program can be discerned from Mrs. Clintonâs carefully-chosen words. The United States will undertake âimplementation effortsâ providing âa comprehensive frameworkâ to address the problem of âincendiary actionsâ (i.e. speech that defames Islam) that generate âwide ripples of intoleranceâ. Those âripplesâ are the consequences for which the âincendiary actionsâ of the âIslamophobesâ will be tested.
The Secretary of State is intelligent enough to realize that implementation of the OICâs standards cannot be accomplished just yet. First there must be âpeer pressure and shamingâ â that is, people who criticize Islam must be put beyond the pale.
What we say here must be repeatedly excluded from polite discourse, stigmatized, shunned, and made unthinkable.
When that is accomplished, the legal niceties that codify the âtest of consequencesâ will be an afterthought, a mere formal confirmation of what everyone already knows is the right thing to do.
Anders Behring Breivik provided a golden opportunity for the American media â who are more than eager to go along with Mrs. Clintonâs program â to begin the process of shaming and shunning the Counterjihad movement. Unfortunately, more Breiviks will be required before they can finish the job properly.
God help us all. The Breivik Portfolio, Part Three: The OIC Connection
KĂžbenhavn, sensommer
Selv ens egen by skal man genindtage, hvis man har vÊret vÊk lÊnge nok. Der er ikke noget, der ikke skal vedligeholdes. Jeg ville se Kunstindustrimuseet igen. Nu hedder det Designmuseet, et navn fuldstÊndig uden karakter og patina, der passer stedet dÄrligt, undtagen til det nymodens plastik-tingel-tangel, der har trÊngt klassiskere som Henning Koppels fiskefad ud. Det er det gamle Fredriks Hospital (1752) i Bredgade, tegnet af Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah, hvor SÞren Kierkegaard dÞde af noget lige sÄ omtvistet som det, der slog Mozart ihjel. Halvdelen af de besÞgende var unge japanerinder, som distraherede mit kamera udover det rimelige.
Ovenfor: H.C.Andersen blandt venner i Kongens Have. Nedenfor fra oven: Nimbus motorcykel, “Humlebien” 1934. 2) BindesbĂžll, sĂžlvvĂŠrker og fĂžrste Carlsberg etiket. 3) Poul Henningsens flygel, 1931. 4 og 5) Japanerinder. 6) Willumsens familievase, 1891. 7) Hospitalshaven, GrĂžnnegĂ„rsteatret piller scenen ned. Nederst) Kierkegaard, epitafium. (klik foto f. helskĂŠrm)
[…] besĂžg i KĂžbenhavn, hvor fĂžlelsen var som en turists – Gyldendal forfatterreception, Kunstindustrimuseet, – og meget andet, jeg sikkert har glemt. Det ville tage Ă„r at udtrykke i skrift, hvad der […]
Mange Ă„rs glĂždende engagement i underverdenens affĂŠrer har Ă„benbart haft en afsmittende effekt pĂ„ Eva Joly’s tone og tankegang. Det er dog vulgĂŠrt og uredeligt, som hun misbruger mordene pĂ„ de mange unge mennesker til at mele sin egen kage. FĂžj!
@Mette
“SĂ„ vi kigger efter det, vi ikke kan finde derhjemme, og det er efterhĂ„nden ikke sĂ„ meget, nĂ„r det gĂŠlder tĂžj.”
Okay, jeg mĂ„ nok erkende at jeg ikke er helt ‘up-to-date’ nĂ„r det kommer til udvalget af tĂžj for kvinder i de forskellige landsdele đ
Men du har ret i, at det er et helvede at skulle parkere sin bil inde i centtrum af KĂžbenhavn.
“og er blevet trĂŠt af tĂžjbutikkerne”
Det troede jeg ganske enketl ikke kvinder kunne blive đ NĂ„, men spĂžg til side. KĂžbenhavnstrup har da sine charmernede sider, men sammenlignet med andre EuropĂŠiske hovedstĂŠder er det lidt af en ‘provinsby’, (dette ikke ment i en negativ betydning), og politisk set er KĂžbenhavns Kommune et galehus.
JensH, nĂ„r vi kvindelige bĂžnder er i KĂžbenhavn, har vi travlt og gĂ„r for det meste, fordi vi ikke kan finde ud af at parkere undtagen ved Norma, som jeg ikke er vild med, og ved Glytoteket, som jeg ER vild med, og hvor jeg gerne vil spise frokost. đ SĂ„ vi kigger efter det, vi ikke kan finde derhjemme, og det er efterhĂ„nden ikke sĂ„ meget, nĂ„r det gĂŠlder tĂžj.
Til Steen.
Dit H.C. Andersen fotografi af Eventyrdigteren skiller sig ud – pĂ„ grund af bĂžrnene, der har anbragt sig for fĂždderne af ham. SĂ„ lĂŠser han jo op netop for dem. Fint opfattet og skudt.
Med venlig hilsen
Det H. C. Andersen motiv er kĂŠrt – simpelthen.
Hvordan man kan fravÊlge fiskefadet, forstÄr jeg ikke. Det er brugshÄndvÊrk i den absolutte eliteklasse, men det er for mig ogsÄ kunst af den slags, der fÄr mig til at tage en dyb indÄnding, fordi det er sÄ smukt, tÊnkt og gjort.
Jeg holder meget af at gÄ pÄ kunstindustrimuseet. Hele kvarteret er sÄ udsÞgt og herligt at bevÊge sig rundt i, nÄr man som provinsbo har vandret den obligatoriske tur nedad StrÞget og er blevet trÊt af tÞjbutikkerne.
Skulle gĂ€rna vilja utforska alla smĂ„gator runt omkring Ströget, nĂ„got jag bara gjort i begrĂ€nsad omfattning tyvĂ€rr. Jag vet att en av gatorna heter Skt Peders StrĂ€de mest tack vare att jag besökt Fantask och Superlove tidigare om Ă„ren. Fast jag tycker det var synd att Fantask förlorade den gamla fasaden med Silversurfaren och Conan efter en renovering. Tyckte affĂ€ren var mycket charmigare just pĂ„ grund av det. Har Ă€ven varit pĂ„ Montmartre men jag minns inte vad just den gatan heter lĂ€ngre. SĂ€kert kan man hitta billigare affĂ€rer och restauranger pĂ„ dessa smĂ„gator Ă€n pĂ„ turist-fĂ€llan Ströget. Fast jag… Read more »
Robin, jeg boede engang i en sommermĂ„ned midt i “minefeltet” i de smĂ„ gader omkring universitetet, og det var meget charmerende. Den gang var det ogsĂ„ aldeles trygt.
Museet ligger ikke der men pÄ Bredgade, der er fÊrdelsesÄren i Frederiksstaden, som er ganske anderledes med bestemt vÊrd at besÞge. I omrÄdet finder du bl.a. en kendt smÞrrebrÞdsforretning
http://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksstaden
Jag kan Ă€n idag minnas hur hĂ€ftigt det var som barn att Ă„ka över. PĂ„ den tiden hade vi bĂ„de Vikinga-bĂ„tarna och Scarlett-fĂ€rjorna. Idag har vi inget av dem utan blir tvungna att antingen Ă„ka via Helsingborg eller ĂresundstĂ„g över bron. Det kĂ€ndes annorlunda men Ă€ndĂ„ inte pĂ„ nĂ„got mĂ€rkligt vis. Arkitekturen var inte dramatiskt annorlunda frĂ„n den hĂ€r sidan och folket sĂ„g likadana ut som oss. ĂndĂ„ var det nĂ„got som var annorlunda. HĂ€ftigt var ocksĂ„ att ha ett annat lands huvudstad sĂ„ nĂ€ra. Har aldrig haft nĂ„got sĂ€rskilt starkt förhĂ„llande till Stockholm just för att det ligger för… Read more »
Robin, da jeg som barn kom til Malmö, syntes jeg ogsÄ, at der var noget gammelkendt over byen, og som voksen kom jeg til at holde meget af Stockholm, da jeg boede pÄ Lidingö. I Lunds domkirke fÞler jeg mig ligefrem hjemme, pudsigt nok, der er noget ved den bygning, som er sÄ dansk, sÄ dansk, og som ikke findes i kirkerne mod nord.
Lunds domkyrka Ă€r otroligt fridfull. Dom fĂ„ gĂ„nger jag besöker den brukar jag sitta en stund nere i kryptan. Det Ă€r sĂ„ lugnt och skönt dĂ€r nere. Ăven universitet mĂ„ste rĂ€knas som danskt Ă€ven om jag inte vet om nĂ„gon byggnad frĂ„n den tiden blivit bevarad men det grundades ju pĂ„ den danska tiden. TyvĂ€rr verkar Lund ocksĂ„ gĂ„ mot allt mer berikning dĂ„ rĂ„n och vĂ„ldtĂ€kter har ökat i den gamla akademiska staden. Kanske beror det pĂ„ nĂ€rheten till Malmö eller sĂ„ Ă€r det bara mohammedanerna som utökar sitt territorium som vanligt.
Mette – forstĂ„r det heller ikke. Der er brugt meget af den sparsomme plads, pĂ„ ligegyldigheder fra efter 1960. Jeg huskede fadet fra for 20 Ă„r siden. Og jeg har mĂždt Koppel nogle gange, inden han dĂžde ret tidligt. Min mor havde gĂ„et i klasse med hans kone Jytte, der iĂžvrigt var datter af Hans W. Petersen og Else Skouboe. Men ellers er det stadig en fornem samling, fĂžrst og fremmest af mĂžbler. Frederiksstaden er mere levende end i mage Ă„r, ikke mindst takket vĂŠre et stort nyt hotel i Adelgade, der sender masse af turister ud i bydelen. Og… Read more »
Steen. Jeg holder hĂ„nden over mine hvide kaffekopper, som Koppel designede, Den Kgl. PorcelĂŠnsfabrik er holdt op med at producere dem, og de er ret sarte, men jeg har ikke opvaskemaskine, sĂ„ her gĂ„r det mere forsigtigt for sig. Af og til skriver jeg om min herlige grundtvigianske og modige farmor, der blev smidt ud af sine forĂŠldre, da hun ville giftes med min farfar. KĂŠresteparret mĂ„tte have et kongebrev for at blive viet, og det var altsammen meget romantisk set med eftertidens Ăžjne og meget voldsomt set med samtidens. Farmor blev ved med at overraske til det sidste. En… Read more »
Apropos Clinton.
SÄ er det uhyggeligt (og desvÊrre ogsÄ morsomt, selvom vi alle ender med at betale regningen, hvad den sÄ end kommer til at bestÄ af) at vÊre vidne til en af de vel mest talentlÞse amerikanske administrationer nogensinde.
Indenrigspolitisk og udenrigspolitisk er Obama og hans regering en fuldstĂŠndig og total katastrofe, alt sejler for den mand.
Og nĂ„r man sĂ„ tĂŠnker pĂ„ han blev dyrket, som Kabaen i Mekka…
Hov, det er jo ikke den fĂžrste Nimbus. Den fĂžrste var “kakkelovnsrĂžret”. Men mĂ„ske er det den fĂžrste “nye” Nimbus. En kĂžn maskine. KĂžnnere end de smĂ„ japanere.
Det er nok rigtigt – det er den der kaldtes “Humlebien” fra 1934 – den fĂžrste er fra 1916
Fine billeder, mange tak.
Danmark har mÄnga legendariska personligheter:
Piet Hein, superellipsen och gruks, bl a
Simon Spies, definierade charterbranschen
Peter Naur, BNF och Algol
Bjarne Stroustrup, skapade C++
Anders Hejlsberg, Turbo Pascal, Delphi, C#, etc
David Heinemeier Hansen, mannen bakom Ruby on Rails.
Lars Bak, Google Crome Web browser
Bröderna Rasmussen, Google Maps
Miljoner mÀnniskor har fÄtt ett bÀttre liv pga dessa stora danska entreprenörer!
Kanske borde Àven Victor Borge rÀknas in eller rÀknas han mer som amerikan trots att han var född i Danmark?
Tag med honom ocksÄ!
De flesta stora skandinaver hamnar i alla fall i USA, ett av fÄ lÀnder dÀr trÀd fÄr vÀxa upp i himlen.
Det gÀller Àven majoriteten i det gÀng jag rabblade upp.
Ăven om de kanske inte bor dĂ€r borta sĂ„ fĂ„r de sitt dagliga bröd dĂ€rifrĂ„n.
Jag har aldrig varit i Köpenhamn, men har hört att det ska vara en fin stad. Jag har en frĂ„ga, jag vet att pokerproffset Gus Hansen kommer frĂ„n Danmark, kommer han frĂ„n Köpenhamn, nĂ„gon som vet, Ă€r tacksam för ett svar i sĂ„na fall Mvh Svensson đ
Det skal du ikke skamme dig over. Jeg har vÊret i Sverige 4000 gange, men aldrig nord for GrÀnna. Det er midtvejs mellem Helsingborg og Stockholm.
Köpenhamn Àr ljuvligt pÄ sommaren sÄ det Àr vÀl bÀst att vÀnta till nÀsta sommar nÀr det snart Àr höst. Har du barn sÄ har du bÄde Tivoli och Bakken att vÀlja. BÄda Àr rÀtt olika och har sin egen charm Àven om Tivoli Àr mer kÀnt bland turister och ligger mer centralt.
Ja, han gĂžr – “vi” kan nemlig bare det der med at bluffe her i KĂžbenhavnstrup đ
http://da.wikipedia.org/wiki/Gus_Hansen
Gustav “The Great Dane” Hansen (fĂždt 13. februar 1974 i KĂžbenhavn) â bedre kendt som Gus Hansen â er en dansk, professionel pokerspiller bosiddende i Monaco. Han er en del af Team Full Tilt, der ligger under pokersitet Full Tilt Poker.
…