7
sep
Seneste opdatering: 8/9-11 kl. 0309
14 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Spørgsmål, anfægtelser, svar. Et af de møder norsk og dansk presse ikke burde gå glip af, men det gjorde de. Den svenske så vi på forhånd bort fra, men der var flere svenskere tilstede som borgere og privatpersoner, det er en stærkere motivation end at være svensk journalist. Utøya kræver også mod, “denne ø, som ingen forlader, før han har faaet Mærker af den”. Og alligevel skal man som dansk, som Sørine Gotfredsen sagde, “agte sig for ikke at tage andres tragedier på sig, som var det ens egne.”

Historiker og journalist Hans Rustad, Document.no og sognepræst og journalist Sørine Gotfredsen, der kom for skade at skrive kronikken Lad os bruge Anders Breivik rigtigt, havde modet til at forske i forbrydelsen. Ikke i forbryderens pervertede sind, men i hans baggrund, hans omgivelser og de spor han har afsat på alle sine omgivelser. Hans gerning fortæller noget om tiden og om os selv, for den der tør lytte og ikke bare bruger ham som instrument, for den kæphest de allerede red i forvejen, jævnfør Politiken og det traumatiserede norske etablissement. Det er ikke så meget, om de har forstået, hvad der skete. Det er mere, om de overhovedet har turdet forsøge. Svaret i aftes var efter alle spørgsmålene “nej.” Vi risikerer en højre (og venstre) ekstremisme i Europa, vi ikke har kendt siden 30 érne, ikke mindst i alle fortrængningers fædreland, Sverige. Efter kuglerammen, skulle Breivik have været svensker, men skæbnen spillede Sverige et nådigt puds dennegang. Og nåde har vi brug for, som Hans Rustad siger til sidst i sit oplæg. (videoes kan spille i HD) – (klik fotos f. helskærm)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peter Buch

    Ja, skræmmende perspektiver unægteligt.

    Få måneder tidligere var loftet faldet ned hvor mødet blev afholdt, i porten i Tordenskjolds hus, den sidste bolig han havde i Danmark før afrejsen og døden i Tyskland, og selv om man skal være meget forsigtig med at drage videre konklusioner ud fra sådan noget, kan det vel ses, koblingen mellem en af de i Danmark kendteste nordmænd og hvad der foregår i vedkommendes hus og den nylige tragedie i Norge, som et eksempel på menneskets risikable stilling.

    Med vand i kælderen, et andet fænomen observeret fornylig, og faldende lofter er mennesket, både Tordenskjold og os andre dødelige, menneske-positionen mildt beskrevet truet fra alle sider, både fra oven, og fra- neden.

  • Morten – – –

    Det var svært gode ord af Hans Rustad – sikke et sympatisk medmenneske. Vær rar at lytte til ham, hver især. Han fortjener det, uanset.

    Nu vil jeg så åbne for Sørine Gotfredsen …

    – – –

  • Endnu et eksempel på at Trykkefrihedsselskabet er styret af hovedløse høns. Mænd så naturligvis fodboldlandskampen.

    • Peter Buch

      Rigtige mænd forventede dansk sejr, selv uden vi så kampen eller deltog.

  • Bjovulf

    LA-profilen Joachim B. Olsen: ‘Ok, at have to koner’ 😉

    http://www.bt.dk/politik/ok-at-have-to-koner

    Staten skal ikke bestemme, om en mand skal kunne have mere end en kone, mener Joachim B. Olsen.

    Danmark er et land fyldt med unødvendige forbud, som griber ind i danskernes frihed og fratager dem det personlige ansvar.

    Det mener Liberal Alliances spidskandidat Joachim B. Olsen, som i sit forsvar for individets frie valg mener, at flerkoneri er i orden.

    [ Ja, med den slags overbevisende argumentation, så kan man da hurtigt få afviklet al dansk og vestlig kultur, normer og grundværdier … hvad bliver så det næste? Kvindelig omskæring? Æresdrab? Sharialove indskrevet i dansk lov? ( der “forskes” allerede i dette ved KU! )
    Skal danskerne så også til at betale til 2 – eller flere! – koner med afkom? Skal de så også allesammen have ret til familesammenføring? Jo, det skal nok blive muntert med den slags idioti – og nu ghm.
    måske valgt ind i Folketinget. ]

    • Victor

      Bjowulf – Og du kalder dig selv for borgerlig. Du skulle skamme dig. Hvorfor kan du ikke indse, at hvis vi nu ville rulle staten tilbage og tillade, at vi danskere kørte uden sikkerhedsseler, fik lov til at SMSe og køre bil samtidigt – og så endda kunne gifte sig med lige så mange kvinder, som vi havde lyst til – så var vi allesammen blevet millionærer for længst. Det er da en plan.

      • Bjovulf

        Gør jeg det? 😀

        Ja, det kunne sandelig være kønt, hva?

        Så burde alle andre vel også kunne slippe for at betale hospitalsregningerne
        for folk, der optræder så groft uansvarligt i trafikken eller andre steder?

    • Axel

      Det er en uudryddelig myte, at to kvinder under samme tag skulle danne det kinesiske tegn for ufred og kiv. Derimod er det et faktum, at en GRIS under et tag er tegnet for ‘hjem’ – og jeg vil undlade at gøre mig dybere tanker om, hvad vi så kan lære af det.

  • Svenska regeringen låter privata bolag sköta ambulanstransporter, flera svenskar har dött, läs mer om det här http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/2011/09/07/verkar-vara-brist -pa-ambulanser-i-sverige/

  • MetteD

    Sørine Gotfredsen skrev en god kronik men fik desværre taget munden for fuld i de sidste afsnit, hvor hun satte lighedstegn mellem indvandring og Breivik. Jeg siger tak for muligheden for at høre hendes selvforsvar og efterfølgende tanker om tragedien i Norge.

    Efter Utøya og Oslo skrev jeg selv om vor afmagtsfølelse, når vi skal tackle det definitive og uforståelig ondskab, og jeg linkede til en norsk folkevise og Theodor Kittelsens tegning af drengen, der sætter sig på den hvide hest og forsvinder i dybet. Hesten er et symbol på den fællesnordiske mytologiske figur nøkken, der altid vil lokke ved kanten af afgrunden. Hvem der sætter sig op på hesten, kan vi ikke vide, alle har muligheden, men langt de færreste griber den, og jeg har advaret imod at tro, at vi kan forhindre, at noget sådant sker.

    Ligesom Sørine Gotfredsen finder jeg det væsentligt, at vi – uden at blive ufølsomme overfor dem – afstår fra at gramse andres sorger til os og gøre dem til vore egne. At lære denne balance er for eksempel et must, hvis man involveres professionelt, hvilket hun ligesom jeg må have erfaringer med. Man er ikke til ægte hjælp, hvis man er alt for interesseret at være ”medsørgende”, men i disse tider, hvor tårer og billig ”empati” er et af mediernes yndlingsemner, kan man jo dårligt være bekendt at skrive det.

    Jeg føler nu intet medansvar for den norske tragedie, for det er klart, at vi må have lov til at diskutere de voldsomme samfundsændringer, der er blevet trukket ned over os og fortsat udbygges. Den tragiske arv fra Utøya og Oslo er desuden Genfundenes Fressen for vore magthavere, og den blev prompte og kynisk sat i moralsk storproduktion.

    Hans Rustad mener, at Norge har brug for nåde, og det forstår jeg godt. Jeg tror også, at hjælpen i bedste fald skal komme “udefra”. Tidsånden i Europa og USA vil ændre sig og trække Norge i samme retning, det føler jeg mig sikker på, jeg ser mange tegn på, at noget stort er gået i gang. Men Norges ambitioner om at være et godt eksempel for resten af verden kan man godt glemme alt om, Vesteuropa har for længst forladt det pietistiske stade af villet naivitet, som er en forudsætning for at lykkes med sådan et forehavende. Norge er i så henseende ikke foran men bagefter.

    Jeg har netop læst Jyllands-Postens omtale af Document, som Rustad blev skuffet over. Jeg går ud fra, at det er Thomas Heines artikel fra den 27 juli, han har i tankerne. Den er helt i Heines sædvanlige, kedeligt forudsigelige stil, og noget mere positivt kunne man ikke forvente hverken fra den kant eller Jyllands-Posten på det tidspunkt. Bladet er også ude på en vanskelig balancegang og permanent offer for terrortrusler. Langt værre var det dog, da den erfarne Thomas Heine blev sendt til Nordafrika tidligere på året og skrev jublende hjem om det forår, der siden – det indrømmer bladet af og til – er frosset til.

    Hvad Åsne Seirstad angår, tabte jeg tilliden til hende for længe siden. Den var ellers i top hin nat i 2003 i starten af Irakkrigen, da danske journalister havde måttet forlade Bagdad, og hun stadig kunne høres og ses. Jeg forlod min varme seng midt om natten og sad alene ved en sparepære i et stort koldt og mørkt hus, som jeg på det tidspunkt ikke havde råd til at fyre op endsige lyse op, viklet ind i et tæppe for at følge min norske medsøster. Og der stod hun så i et andet mørke og bråvallaslag og så så lille og sart ud, at man uvilkårligt krydsede fingre for hende. Jeg fandt hende modig, men et eller andet sted i mit baghoved var der en, der mumlede noget om, at det var bare for meget, og det blev jeg lidt flov over.

    Næste nat var denne uvelkomne stemme der imidlertid igen, og nu mere pågående end før. “Det der kan ikke passe”, sagde den. “Det der kan hun ikke vide, og det der kan hun ikke have oplevet, hun manipulerer mig”. “Skam dig”, sagde min bedre halvdel, og sådan fortsatte ”dialogen”. Siden fandt jeg stof både her og der, som støttede mig i de iagttagelser, som jeg nødigt ville være ved, og endelig stod Flemming Rose frem og viste sig at have nøjagtig den samme mening om Åsne Seirstads bog fra Tjetjenien m.m. Målet kan være sympatisk nok, men metoden bryder jeg mig ikke om. Egentlig er denne form for journalistik vel også ved at være ret passé, skamredet som den er. For Seierstads vedkommende er der meget, der tyder på, at hun indlever sig så stærkt i de forhold, hun beskriver, at hun ikke kan holde virkelighed og digt fra hinanden.

    Endnu en gang tak for dette indblik i Trykkefrihedsselskabets arrangement og en lille hilsen til Sørine Gotfredsen med en kendt norsk tegning, som jeg selv har sat stor pris på i mange år. Bjørnen har også givet navn til en norsk boreplatform, der henter sort guld op fra havet. 🙂

    http://en.wikipedia.org/wiki/File:Kvitebjorn.jpg

  • Allan Hansen

    “Every man should think what he liks and say what he thinks,,. Spinoza.

    Den berømte filosof Karl Popper siger/skriver et sted ” det er umuligt at fører en rationel og saglig diskussion eller debattere uden, at der opstår uoverensstemmelser og uenighed – det er jo netop det, som giver diskussionen stykke og substans. Og han forsætter: ” Det er umuligt at diskutere eller debattere uden, at nogle føler sig stødt, men det er den pris vi alle må bære til alteret hvis vi ønsker at deltage i en åben diskurs.

    Man kan så tilføje en lille ingrediens af sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein ” du skal ikke spørge til ordets betydning – du skal spørge til dets anvendelse,, og det gør hele forskelen.
    Der er altså forskel på den måde vi bruger og opfatter sproget på.
    Kierkegaard har bemærket, at kun ved dialektik dvs. samtalekunst eller kunsten at samtale kan vi bringe fuld klarhed over sprog og tanker.

    P.S Tilbage er der kun small talk – dvs. tom indholdløst, meningløst og ligegyldig stude snak.

    Kort sagt: hvis vi skal diskutter – og det skal vi, så må der være højt til loftet samt en bred horisont.

    Krishnamurti har den interessante bemærkning:

    ” Vi kan kun diskutere det vi er enige om”.

    Det lyder umiddelbart meget besynderligt (…)
    Men her er pointen den, at det jo ikke giver nogen mening at diskutere det vi ikke kan forstå.

    Ludwig Wittgenstein´ berømmet sætning lyder: ” om det vi ikke ved – bør vi tie!

    Og endelig et citat af Buddha, som var en god tænker:

    ” Vi er, hvad vi tænker. Alt hvad vi er, opstår med vores tanker. Med vores tanker, skaber vi verden”.

    Det som hovedet ikke kan forstå
    det vil maven forstå.

    Det som maven ikke kan fordøje
    det vil hjertet forstå.

    Det som ikke giver nogen mening
    det vil forgå.

    Om dette og hint – vil vi aldrig forstå.

    * Unended Quest – An intellectual Autobiography. Karl Popper 1974.

    * An inquiry into meaning and truth. Bertrand Russell 1940.

    Hatten af for Kim Møller.

    • Morten – – –

      Om ord: Du skal også spørge til anvendelsens øjemed … Det er især dét, vi glemmer.

      – – –

  • Pingback: Masser af efterårslæsning hos Sappho « Veritas Universalis()

  • Lars H

    Tak for videoerne. Det ville de kulturradikale have godt af at se.