I sommer åbnede den ellers ret hengemte Mosaisk Gravplads midt på Nørrebro for offentligheden. Det er byens næstældste begravelsesplads, ældre end Assistens Kirkegård fra 1760 på den anden side af Nørrebrogade, ukendt selv for mange københavnere. Der var delte meninger om idéen i Mosaisk Trossamfund, men optimisterne og dem med “visionerne” vandt, og vi der ikke modtager visioner satte os til at vente på at resultaterne skulle indløbe:

Fra Døgnrapporten for Københavns Politi. Søndag den 9. oktober 2011 kl. 1444.

Den forurettede 21-årige kvinde af jødisk afstamning førte tilsyn med Den Jødiske Begravelsesplads på Møllegade. Her blev hun kontaktet af to drenge, som spurgte hvad det var for et sted.
Den forurettede havde forklaret, at det var en jødisk begravelsesplads. Den ene af drengene, spurgte den forurettede, om hun var jøde, hvilket hun svarede ja til. Det fik ham til at trække en proptrækker, som han truede den forurettede med. Samtidigt havde han sagt, at han havde fået at vide, at han skulle dræbe alle jøder.
Den anden dreng tog dog fat i gerningsmanden og sagde, at han skulle stoppe. Begge drengene løb herefter fra stedet i ukendt retning. De to drenge beskrives som: unge, ca. 13 år. Begge af udenlandsk herkomst.13-årig truede med proptrækker – havde fået at vide, at han skulle dræbe alle jøder

Den gravplads bliver lukket igen og bevogtet, og det sker senest når Israel næste gang tvinges til at forsvare sig i Mellemøsten. Hvor “visionær” skal man være, for at kunne regne det ud? På Nørrebro er det forekommet før, at almindelige danskere passes op og spørges, om de er jøder. Det er ikke tilrådeligt at svare “ja”, som denne naive kvinde gjorde. På den anden side, er hun ikke mere naiv end sine arbejdsgivere i Mosaisk Trossamfund og de borgerrepræsentanter der har ivret for at åbne gravpladsen.

Politiet kalder det “en hate-crime.” Her nedenfor er også en, der nærmest er blevet triviel i det multikulturelle Europa. Det behøver slet ikke være større terrorhandlinger, der en dag udløser et voldeligt “backlash” mod indvandrere i Europa. Det kan meget vel være hundredetusinder af disse tilfælde, der tilsidst får bægeret til at løbe over med konsekvenser ingen kan overskue. Politikens nye chefredaktør Bo Lidegaard, lod i Deadline for nylig forstå, at de problemer vi oplever idag, vil være historie, når de gamle modstandere af multikultur er uddøet. Hans ligning går kun op, ved at udelade visse elementer. Blandt mange unge er der et had, der er personligt, og som man slet ikke oplever blandt de ældre, der er opvokset i et homogent, fredeligt og uvoldeligt Danmark. Jeg har hørt det flere gange, det er voldsomt og uforsonligt og det er erfaringsbaseret. Sverigedemokraterne blev fjerde største parti ved skolevalget 2010, på nogle svenske skoler stemte op imod 40 % SD. I Sverige er voldeligheden eksploderet, i 2010 var der 87. 854 anmeldte tilfælde af Misshandel inkl. grov misshandel. Vi kan få så radikaliserede unge, at Politiken vil længes intenst efter Pia Kjærsgaard og hendes fredsommelige velfærdssosser.

En dag vil der uvægerligt være nogen, der har fået nok. Enkeltpersoner som i Norge, eller større grupper. I Ulla Nørtoft Thomsens artikel om Breivik, – en af de allerbedste overhovedet – skriver hun at vi næppe vil opleve flere som Breivik. Gid man kunne være så sikker. Vi ved ikke, hvornår vi har overskredet grænsen for, hvad folk vil acceptere, for den er usynlig. Man kan kun henholde sig til hvor mange røde lamper der blinker, og det er det vi blandt andet prøver at dokumentere her. Bo Lidegaard og hans avis skaffer den dag snarere end de forebygger den, og hvis den vrede ofrene for den vil føle, retter sig mod de skyldige i tingenes tilstand, så kan den herskende klasse komme til at sove med kufferterne pakket og klar, selvom det vil komme som en stor overraskelse for dem, at nogen kunne ville dem noget ondt. En sådan tanke ville de aldrig få af egen drift, men Lidegaards spådomme om fremtiden er ikke nødvendigvis rigtigere end vores. – Den franske blog beder om hjælp til at identificere disse hverdagsforbrydere der gentage gange slår en kvinde i hovedet, og sparker på en liggende mand:

Indsamlingen til Fjordman

Jeg har fået at vide, at den går over al forventning, selvom jeg ikke må sige beløbet. Hvis du har tænkt dig at bidrage, så sørg for at gøre det her den første uge, den løber. Fjordman og Vlad Tepes takker alle, der har bidraget hidtil. Det foregår på Pay Pal her.

Islamofobi æder hjerner op

Der tænkes vel at mærke på islamofobi i den virkelige betydning, og ikke på det totalitære OIC-udklækkede redskab vendt mod os. Det drejer sig om den refleksmæssige tilflugt i den rene idioti der griber kendisser når de i interviews bliver bragt ind på spørgsmålet om, host host, krænkelser af de altid letantændelige muslimer, og hvordan de selv stiller sig til den slags risikabel adfærd. Det er som altid uklart om det Terry Jones frygter er en fatwa fra skulende mænd med fugleskræmselsskæg, eller om det er udstødelse fra det miljø han er en del af. Brud på meningskonformiteten ender måske ikke med at han bliver et hoved kortere, men fordømmelse fra denne verdens Carsten Jensen-gemytter er jo også en alvorlig sag for en berømthed.

Life of Brian er en tidløs klassiker og vil vedblive at være det, selv om Jones her regrederer til politisk analyse på teenageniveau. På den anden side: Man kan bruge denne pinagtighed som en reminder om altid at holde værket adskilt fra kunstneren. Gør man ikke dette kommer man uvægerligt ud i håbløse situationer hvor man må lukke øjnene for f. eks. idioti eller stjernenykker der selvfølgelig ikke gør musik, film eller litteratur ringere på nogen måde, eller endda forkaste kunstneren. Og hvor mange vil der så i yderste konsekvens blive tilbage? (LFPC)

[…] Asked if he would make a satirical film about Muslims now, he replied, “Probably not – looking at Salman Rushdie. I suppose people would be frightened.

“I think it’s whipped up by the arms industry. I read an in-house magazine called Weapons Today before the Gulf War and the editorial was headlined, ‘Thank God for Saddam’ and went on to say that since perestroika we have an enemy no one can complain about.

“So in future we look for Islam to replace communism.

“I thought they were joking – the Crusades were 1,000 years ago – but of course that’s what’s happening now.” […] A Muslim Life Of Brian? No Way, Says Python