23
okt
Seneste opdatering: 24/10-11 kl. 0304
30 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 

Et efterhånden svært sjældent ord, der er blevet skammet grundigt ud af sproget. Cand. polit, Mogens Camre, fhv.medlem af Europa-Parlamentet forklarer indledningsvis, hvor ordet blev af, og “gør så status over dansk og vesteuropæisk historie, og skitserer de to mulige og grundlæggende forskellige scenarier for historien fremover.” 2011-09-29 Oplægget varer kun 29 minutter.

Roger Scruton i JP: “I Europa gennemlever vi for tiden en stor løgn”

Der findes så en global forskel på samfund, hvor tillid inkarneres i jura, traditioner og den offentlige ånd, og dem, hvor tillid er knyttet til familie, klan og personlige forbindelser. Her er de mellemøstlige samfund karakteristiske. Og de er i konflikt med vore af lige netop dén grund.«

Og den konflikt skærpes, når de med indvandringen rykker nærmere?

»Ja, de er jo rykket ind i centrum af vore samfund. Hertil kommer så et begyndende indre sammenbrud i vores traditionelle tillid. Det skyldes dels, at samfundsordningen er blevet gammel, dels at venstrefløjen ønsker det sammenbrud. Den betragter tillid af denne lovlydige art som en slags borgerlig sammensværgelse. Det er en af de mest ondartede løgne, der er blevet fortalt. Det store spørgsmål lige nu er, om dette samfund kan blive ved at køre. Efter Anden Verdenskrig troede alle, at vi atter kunne åbne vore grænser og dele vores nedarvede nationale værdier med mennesker fra andre dele af verden. Vores politiske klasse undgår at tage stilling til det spørgsmål. Anderledes i Danmark. I har haft modet til at turde stille det. Her i England har vi desværre forsømt det, ikke mindst på grund af Labours stærke anti-engelske følelser.« [..]

Han kommer i bogen også ind på det paradoksale had, som slår op mod den, man anklager for hate speech.

»Politikeren Enoch Powell blev overøst med had, da han i 1968 advarede mod indvandringens langsigtede konsekvenser. Han sagde ikke andet, end hvad der i dag er gået i opfyldelse. Vi leder hele tiden efter den person, der er ansvarlig for alt had. Uden at indse, at det er – dig selv. Man bebrejder en anden for det had, som man i virkeligheden selv er opfyldt af. I Jesu tilfælde kunne ingen rigtigt anklage ham for at stå for det had, som de selv følte, og det forvirrede dem fuldstændig. Derfor var de nødt til at korsfæste ham.

»I Europa gennemlever vi for tiden en stor løgn, der siger, at folk ikke har brug for lande, ikke har brug for hjem. At alle grænser kan stå åbne, og fred bliver dermed den naturlige tilstand – trods historiens overvældende vidnesbyrd om det modsatte.« – Fra : Alle er konservative, når det gælder det nærmeste, Jyllands Postens interview med Roger Scruton, 22.10.2011 (ikke online)

Børn for Allah

Forekommer den slags i Danmark? Kan det overhovedet forekomme uden et ramaskrig ingen ville kunne undgå at være bekendt med? (LFPC)

[…] And why are European school pupils being taught about the history of Islam anyway? Is there really nothing in the history of Europe that would be better for them to learn?

Here’s a photo from something similar in England. […]

As homework the teacher asked the pupils to answer the following assessment questions: Discuss the main events in Muhammad’s (pbuh) life that led others to believe he was a prophet from Allah (attainment target 1 beliefs, teachings and sources). What do you think Muhammad (pbuh) achieved in his life? (attainment target 2 meaning, purpose and truth). […]

Here are some excerpts from the childrens’ essays:

“I think the main events in Muhammad’s life which led others to believe he was a prophet were when he had a vision from Gabriel in a cave outside Mecca. Some may think that he could have made it up but I think he was telling the truth because he was so convinced and honest that it could well have happened. Also he has so much to back him up and he couldn’t have just made it all up.

Another point is that when one person does something, they spread the news and quickly more and more people join realising what Muhammad was saying was right.

I believe that Muhammad achieved a great deal before his death because you don’t just start a religion any old day, so he must have had help from God.

…Personally I think Muhammad was a great man and he had much strength and courage to do what he did and he has only God to thank for that.”

John […]

European Children Being Brainwashed into ‘Respecting’ Islam

Gaddafis ilde tilredte lig på lit de parade – nu også for små børn

Det er kultur, men ikke som vi kender det. Den fremtid som det angivelige libyske forår skal bygges på er allerede født, men i det mindste har deres forældre været så betænksomme at give dem tørklæder for munden mod stanken. Se billederne fra det nye Libyen (LFPC). Ghoulish scenes as hundreds queue to gawp at Gaddafi’s body as it lies in a meat locker

“Allahu Akbar”

Hvem er det ? Det er ikke nemt, men ellers er det ikke sjovt. Man ser, at billedet ikke er optaget med den seneste fototeknik. (Snaphanens affotografering.)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Hilmar

    Mogens Camre kunne være en udmærket statsminister for Danmark. Han har den fornødne livserfaring, intelligens og, frem for alt, indsigt i Vestens vigtigste udfordring: masseindvandringen.
    I stedet for kompetente mænd som Camre har vælgerbefolkningen imidlertid overdraget magten i den gamle kultur-nation til de professionelle pjanke-tøser Helle Thorning-Schmidt, Karen Hækkerup, Mette Frederiksen, Astrid Kragh, Morten Østergaard, Henrik Dam Kristensen, Thor Möger Pedersen og Uffe Elbæk.
    Gud hjælpe os.

    Hvis Danmark er en familie, så er det nu teenagedatteren og hendes veninder der har ansvaret for husholdning, madlavning, vedligehold, budget, bil, gæster, osv.
    Tillykke Danmark!

  • jimmy brian jensen

    Du har ret Hilmar
    Generelt virker den nye regering, som en overeksponering af unge kvinder
    med for meget selvtillid og for lidt livserfaring, og en tendens til at bare man
    råber endnu højere så har “man” ret.
    Så herefter vil jeg forslå at kalde regeringen for “elevrådet” 🙂

  • Hilmar

    Kulturberigelse i Aalborg à la Mogadishu.
    Gammeldanskeren burde have ringet til Karen Hækkerup straks da han så de marginaliserede medborgere ud af øjenkrogen. Hun kunne have indledt en respektfuldt inkluderende dialog med de socialt udstødte unge, og berigernes desperate råb om hjælp og accept kunne være undgået.

  • Frank P

    Aalborg nu også kendt som “Little Mogadishu” haha! Hvad sker der lige i Nordjylland i disse dage med nu flere personrøverier, spektakulære røverier som den mod Fakta og Kvickly, voldtægter, vold og mere vold?

  • Frank P
  • Emeritus

    Pjanke-tøser?
    Blot ligestilling i en ung alder. Men yngre og yngre. De har det i sig, de piger. De er jo båret frem og symboliserer den trendy, politiske kvindefrigørelse. Men nogen er endnu ikke frigjort. Nu skal også børn frigøres og have samme rettigheder som de voksne. Den opgave kan trendy, unge kvinder løfte.

    ‘…Lad dog Barnet…’ lød det i Inden for Murene. Dengang et klart udtryk for Laissez faire. Barnet kunne frigjort og ligestillet pege på alt og få det, fordi det kunne vikle sin far om sin lillefinger. I denne regerings tid bliver alt, hvad det kunne finde på og mere til en rettighed.

    For resten – hvad har kvindefrigørelse også handlet om – altså udover den kønnede og personlige ligestilling? – At blive fri for manden og hans tilnærmelser. Den tendens går langt tilbage i historien, meget længere end til suffragetterne. Fænomenet kendes overalt i naturen. Ofte gider hun-ænder ligesom visse kvinder heller ikke de voldelige andrikker. Det ser man faktisk hver dag nede ved søerne. Så det er ikke engang noget nyt på vandet. Jeg behøver vel ikke at erindre om, hvordan det går for sig blandt edderkopper. Derfor kan det heller ikke komme bag på veluddannede, at sådanne befrielsesforsøg, der går ud på at undgå mænd er velbeskrevne i litteraturen, og at henvisninger til fænomenet i rigt mål optræder i eventyrene. I eventyret kommer kønsforskrækkelsen eller afvisningen af det maskuline som regel til udtryk i prinsessefiguren. Kongen er lumsk træt af sin genstridige datter og vil så gerne have sin prinsesse afsat. Det ved hun godt, men hun vil ikke. Hvorfor skulle hun? Hun har det hele, lige som hun vil have det, for faderen er et skvat, der aldrig siger hende imod. Derfor ydmyger hun ham gerne offentligt: ‘Duer ikke!’, siger prinsessen derfor afvisende og gang på gang til sine friere. Hvem duer ikke? Frieren? Nej, Manden. Og hvem har hun ifølge eventyret overhovedet at vælge imellem. Klods-Hans og narrehatte. Manden er pr. definition og fra begyndelsen uretfærdigheden og latterligheden i egen høje person. Det er hans skyld, det hele. Uden ham kan prinsessen derimod slippe for al uretfærdighed, som det fx er at blive gravid og senere for alle de genvordigheder, der følger heraf livet igennem. Det er jo ikke spor sjovt, det med børn – faktisk kun til besvær. Manden, årsagen til kvinders elendighed, duer derfor slet ikke, når man vil realisere sig selv og hellere leve på mænds præmisser end på sine – uretfærdige egne.

    Med venlig hilsen

  • Emeritus

    Derfor bliver det rigtigt sjovt for feminine ligestillingsfanatikere i den kommende tid at samfundsregulere børns rettigheder, så alle andre i fremtiden kun kan være forældre på en eneste rigtig, frigjort statsautoriseret menneskerettigheds-måde.

    Med venlig hilsen

  • Det “nye” Libyen minder mig om det gamle.

    Med Gaddafi røg hans familie og hans idiosynkratiske sammenblanding af socialisme, afrikanisme, romantisk beduin-dyrkelse og uortodoks sunni-islam, der skulle dække over hans kleptokrati.

    Nu kommer så Benghazi-emiratet, styret af de klaner der måtte nøjes med mindre bidder af kagen under det tidligere regime, samt uregerlige muslimske brødre, nogle al-Qaeda elementer, andre autodidakte salafister, alle med ortodoks sunni-islam og deres egen berigelse på hjernen.

    I bedste fald bliver der tale om status quo og det burde aldrig være nok til at sende jetfly på vingerne!

    Men hovedformålet var jo også den evige fortsættelse af Vestens humanistiske onani, det ved vi efterhånden godt, et klistret og ofte blodigt foretagende der nok aldrig vil komme sande ofre til gavn, jeg tænker således at Ægyptens koptere sagtens fortsat kan blive massemyrdet i de kommende år, uden at der for alvor bliver reageret i Washington, Bryssel eller lille Kbh.

    • Mon iøvrigt ikke at det nye libyske regimes hovedbeskæftigelse bliver at dække over jihadister der angriber Algeriet fra baser i Libyen??

      Jeg tror det.

      To fluer med et smæk, for det der sikkert er et svagt sammenrend af alle mulige klaners “fædregrupper”. De unges religiøse energi kan, i Allahs sags tjeneste, losses ind til naboen, mens anti-Gaddafi koalitionens høvdinge deler oliekontanterne og støttekronerne fra onkel Sam og Eurokratiet.

      Vorherre på lokum.

    • Allan Hansen

      Diktatorer kommer og går men fattigdom og undertrykkelse består.
      Så er den ikke længer.

      Mvh. Allan Hansen

  • Allan Hansen

    ” Der er ingen tvivl om, at islam vækker frygt og vrede i de fleste vestlige lande”
    Citat: Kenan Malik – Fra fatwa til jihad 2010.

    Med Ayatollah Komeinis fatwa mod Salman Rushdie som udgangspunkt undersøger Kenan Malik, hvordan radikal
    islam har fået tag i det muslimske samfund ansporet af multikulturalismen, og hvordan Rushdie-affæren satte ytringsfrihed og tolerance på dagsordenen.

    344 sider 299 Kr.

  • Frank P
    • Jonny

      Ja, det är inte vackert det som sker när alla hämningar släpper för människor från dessa regioner. Våldet och besinningslösheten är fasaväckande. Man inte bara misshandlar och dödar, utan det handlar om att njutningsfullt och bestialiskt förnedra, lemlästa och slakta. Och efter döden skall offrens kroppar naturligtvis skändas på alla upptänkliga sätt och vis.

      [ Ramallah lynching, October 2000: ]

      “The soldiers were beaten, stabbed, had their eyes gouged out, and were disemboweled. At this point, a Palestinian (later identified as Aziz Salha), appeared at the police station window, displaying his blood-stained hands to the crowd, which erupted into cheers. One of the soldier’s bodies was then thrown out the window and stamped and beaten by the enraged mob. One of the bodies was set on fire. Soon after, the mob dragged the two mutilated bodies to Al-Manara Square in the city center as the crowd began an impromptu victory celebration.”

      [ “Blackwater soldiers” in Fallujah, 2004: ]

      A few hours later the men from Blackwater Security drove into downtown Falluja. After they were shot, the scene turned grisly. A crowd of more than 300 people flooded into the streets. Men swarmed around the riddled vehicles. Some witnesses said the Americans were still alive when one boy came running up with a jug of gasoline. Soon, both vehicles were fireballs.

      h t t p://www.nytimes.com/2004/03/31/international/worldspecial/31CND-IRAQ.h tml?pagewanted=all

      Obayid said one American survived the first volley of gunfire but was pulled from his disabled vehicle by a gathering mob.
      “He had gotten shot in his chest,” Obayid said. “The people killed him by throwing bricks on him and jumping on him until they killed him. They cut off his arm and his leg and his head, and they were cheering and dancing.”

      Obayid said the attackers soon departed as townspeople went on a rampage.

      Burhan Ahmed Ali, 21, a laborer, said, “The mujaheddin shot those two cars and killed everybody. . . . If you go to the bridge, you will find them hanging there, just like slaughtered sheep.”

      Saad Salim, a 16-year-old who was standing nearby, pointed upward. A severed right leg had been attached to a brick with some string and was suspended from a power line that spanned the street, hanging above the concrete median. “They cut off his leg and threw it up there,” Salim said.

      Several blocks away, on the east side of the Euphrates next to the older of two bridges spanning the river, two bodies lay on the ground.

      “They hung those two bodies for a long time, and there was dancing and cheering,” said Ghanem Khuweilid Halbusi, 33, who sells cigarettes near the bridge. “They were throwing stones and beating them with sticks.”

      h t t p://www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A40445-2004Mar31

  • Emeritus

    I en historieløs tid er det befriende at lytte til en mand som politikeren, Mogens Camre. Han er meget vidende, og jeg blev derfor hængende i videoen fra Østerbro medborgerhus lige til rulleteksten. Hans indsigt i den græske gældskrise er nærmest hulkende morsom, hvis den ikke var så økonomisk grotesk. Camres moderne vinkling af årsagen til mordet på den kullede grev Gert, og begrundelsen for/sammenkædningen med eftergivelsen af Tysklands krigsgæld til den danske stat efter II. Verdenskrig er tankevækkende. Hvis man vil vide mere om, hvad der sker i verden, og hvorfor det er så vigtigt at kende historien, bør man på rent eksemplarisk plan give sig tid til at se hele videoen (ca. 1 tim 20 min.). Især Mogens Camres svar til forsamlingen er en elementær indføring i, hvorfor det er vigtigt at vide – for at kunne forstå.

    Med venlig hilsen

  • Allan Hansen

    Med tilladelse bringer jeg dette indlæg fra Hedegaard & Camre. 1400 års krigen 2009.

    ” Det vestlige paradigmeskift i omtale af islam har fået den konsekvens, at man i dag kun kan omtale islam som et identificerbart fænomen, når man ønsker at rose den for et eller andet. Vil nogen derimod kritisere islam, opløses den tåge. Så kan man overhovedet ikke tale om islam som en sammenhængende enhed.

    Det er ganske vist svært at benægte, at næsten alle verdens nulevende terrorister og selvmordsbomber påberåber sig Muhammeds ideologi, når de skal retfærdiggøre deres handlinger, men det skyldes, siger fortalerne for den nye islam-diskurs, at de har misforstået ” profetens budskab.

    Det er også svært at skjule, at demokratiet, friheden og fremskridtet har ringe kår i den muslimske verden, men det har intet med islam at gøre.

    Islam er så mangfoldig og mangefacetteret fra land til land og fra person person ( for vi at vide), at man slet ikke kan kritisere den, men derimod nok berømme den.

    Alle disse forklaringer og erklæringer om den muslimske indvandring som en kulturberigelse og et nyttigt tilskud til landenes økonomi har imidlertid ikke været nok til at bortvejre en begyndende frygt i de europæiske befolkninger.
    Efterhånden som der næsten dagligt er indløbet beretninger fra store dele verden om terror og andre voldshandlinger begået i Allahs navn, er stadigt flere begyndt at tvivle på de offentligt fremførte påstande om islam som en fredens og tolerancens religion.

    I 2004 spurgte Frankrigs rådgivende komite om menneskerettigheder, hvordan folk stiller sig til de vigtigste religioner.
    Mere end halvdelen, 52 pct. havde et positivt syn på kristendommen, mens 13 pct. var negativ indstillet. 30 pct. forholdt sig positivt til jødedommen, mens 20 pct. var negative. De tilsvarende tal for islam var 23 pct. og 66 pct. negative.

    Ved en meningsmåling gennemført i Tyskland i 2007 fik folk stillet følgende spørgsmål >> Når du høre ordet ´islam, hvad tænker du så på?
    93 pct. svarede >> kvindeundertrykkelse, 83 pct. >> terrorisme,, og 82 pct. >> ´radikalisme,,.
    Citat slut: 1400 års krigen. Lars Hedegaard og Mogens Camre. 2009. ( En bog som alle bør læse).

    Dette eksempel illustrer blot med al tydelighed, at islam er et problem over alt i verden ikke mindst i den muslimske verden.

    Siden den 11 September 2001 har der været 18.532 boldige islamiske terror angreb rundt omkring i verden.

  • Scruton:”Det skyldes dels at samfundsordningen er blevet gammel…”

    Man kunne godt fristes til at tro at multikulturen i virkeligheden er konsekvensen af en slags organisk cyklisk sammenbrud.

    Troen på at store overnationale organisationer kan/skal løse alle vores problemer virker på mig uendeligt gammeldags, som om den var udtænkt af Napoleon eller Metternich. Noget dødt, støvet og uendeligt impotent hænger over den universelle humanisme og vores politikeres forfængelige forsøg på at afskaffe historien via det multikulturelle samfund.

    EU er et godt eksempel. Et grotesk-enormt statsprojekt skabt af en flommet, uduelige, udlevet og svag paneuropæisk embedsklasse, fuld af dyr varm luft og evig travl med at rive fryns til sig, som igen og igen giver efter for små aggressive muslimske udvandregrupper med stærk identitet og sammenholdsvilje.

    Nærmere end store tunge utopiske organisationer tilhører fremtiden små og krigeriske (etniske) grupper!

    Den har de ikke set komme hos de globalistiske flapremåse i det Radikale Venstre, det garanterer jeg for.

  • Peter Buch
  • JensH

    Var det virkelig det Vesten (NATO) kæmpede for:

    “Den islamiske sharialov skal ifølge Libyens nuværende leder være grundstenen i den fremtidige lovgivning”

    http://jp.dk/udland/mideast/article2585144.ece

    • Jonny

      ”Som en muslimsk nation vil vi bruge den islamiske sharialov som kilde til vores lovning. Derfor vil enhver lov, der strider mod principperne for islam være juridisk ugyldig,” sagde Mustafa Abdel Jalil

      Det kan ju då synas lite onödigt att slösa tid och pengar på ett “demokratiskt” parlament…

    • T. Snorrason

      Var det virkelig det Vesten (NATO) kæmpede for:
      “Den islamiske sharialov skal ifølge Libyens nuværende leder være grundstenen i den fremtidige lovgivning”

      Ja, det var det, og USAs militær advarede fra start mod mulig fundamentalisme.
      Det burde i øvrigt ikke have været vanskeligt at likvidere den Talibanleder, som nu står i spidsen for Libyens hær og vel det hele, når man alligevel havde specialtropper fra flere NATO-lande inde i Libyen.
      Spørgsmålet er retteligt: Var dette Obamas egentlige mål, hvor NATO-landene deltog som dresserede pudler, måske som hævn fra Englands side og for franskmændene håb om forretning.
      Først Ægypten, så Libyen, Algier næste.
      Det bliver interessant at se den oprustning af Libyen, som nu følger, ikke mindst hvad angår raketter og et mere up-to-date luftværn.
      Penge til det fornødne har landet jo nok af.

      Muligvis er fra Obamas side ved at blive oprettet en samlet muslimsk front mod Europa.
      Ja, det lyder som konspiratorisk tankegang, ellers er der kun overordentlig stupiditet at se som baggrund, for det, der er ved at ske.

  • gren

    Hilmar

    Aalborg har en stor andel af somaliere. De har stået bag megen kriminalitet de seneste år, og mange er desværre udenfor pædagogisk rækkevidde.

    • Hilmar

      Fint nok at de er uden for pædagogisk rækkevidde, så behøver vi jo egentlig ikke skylle flere penge ud i dét lokum.
      Problemet er bare, at der formentlig står hobe af nyuddannede kvindelige socialrådgivere, psykologer og div. multikulti-antropologer i kø for at vise disse unge “marginaliserede” og “socialt udstødte” kulturberigere at de er værdsatte og inkluderede i samfundet. På skatteydernes regning vel at mærke.

  • Tim

    Kalifatet kommer hurtigere end vi tror

    Libyen skal have sharialov
    http://jp.dk/udland/mideast/article2585144.ece

    Nu forstår Vesten bedre hvorfor diktatorerne egenligt ikke var så ringe endda…langt bedre end en ny kommende storfjende

  • Jonny

    Lite mer om Libyen och dess “väg mot demokrati och välstånd”:

    Most of the militias are based on a particular town, financed and commanded largely autonomously. Gaddafi’s death means that the main thing which united them – the war against him – is over. Now, the many rivalries and disputes between them, and between them and the NTC, may come to the fore.

    Those involving Misurata will be particularly fierce. This port city, the country’s third largest, became the hero of the revolution when it withstood an horrendous three-month siege from Gaddafi forces. In the battle for Tripoli, it was Misuratans who largely conquered Gaddafi’s Bab al-Aziziyah compound.

    Understandably, they have a very high opinion of themselves. “[The revolution] was teamwork,” says Suleiman Fortia, a spokesman for the Misurata Brigade. “But we deserve the cup.”

    The Misuratans have almost established their own independent enclave, a kind of inverse Sirte: no Libyan from outside the city may enter it without a permit.
    And the “cup” they want for their revolutionary endeavours is none other than the prime ministership of Libya for their commander, Rahman Swelhi.
    “Towns that suffered should have a greater voice,” says Mr Fortia.

    As for Mr Jibril, “We will never accept him. He should do the honourable thing and just vanish.” Mr Jibril replies that the Misuratans do not seem to understand democracy.
    “Fighting and strength is not a measure for representation in government,” he has said. “Representation is a right guaranteed to all of us.”

    But the NTC is indeed going to vanish: Mr Jibril, along with the rest of the council, have already said they will serve only until elections in eight months’ time, and he repeated that yesterday. Eight months is quite enough time for political disputes to fester and harden into something more serious.

    Other places, too, are fighting for their share. Zintan, a town of just 70,000 in the Nafusa mountains that played an important part in the liberation of Tripoli, wants two cabinet posts, including the ministry of public works, coveted for its bribe potential. Benghazi’s reluctance to celebrate too hard may reflect increasing anxiety about its own place in the revolution.
    “Don’t forget we carried the weight of the country at a difficult time,” says one of its NTC members. Most of the militias, despite appeals, have refused to leave Tripoli, where each controls its little area of the city.

    Abdulhakim Belhaj, the Islamist commander in charge of the capital’s security, said only two weeks ago: “The citizens of Tripoli are frightened. We demand an end to the uncontrolled arms that have started to be clearly seen on the streets.” Mr Belhaj himself is involved in a huge area of yet further disagreement: he has attacked attempts by “secular elements” to “isolate and ignore” Libya’s Islamists. “Some call for us to be marginalised. We will not allow this,” he warns, a little ominously.

    The other bad augury from the death of the dictator is that it reminds us the new, free Libya has not entirely thrown off the old Gaddafi nastiness. Much of Sirte, a pro-Gaddafi city of 100,000 people, has been substantially destroyed by revolutionary forces: barely a building in many areas is undamaged.

    “The rebels shelled my house,” said Mohammed Ferjani, from District 3, a clearly civilian residential area, pointing at a huge hole in the side of it. “On our street, a whole family was killed.”

    District 3 was relatively lightly attacked. In Districts 1 and 2, their torn-down Gaddafi flags lying in rags on the ground, we drove through a townscape of almost complete destruction, empty of civilians.

    Parts of the “Dollar” area – Libyan slang for the posh part of town – looked, quite simply, post-nuclear. By the end, Gaddafi and his entourage must have been some of the last people left in Sirte.

    h t t p://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/africaandindianocean/libya/8843 700/Muammar-Gaddafis-grisly-death-raises-questions-the-length-of-Libya s-revolutionary-road.html

  • Peter Buch

    Steen

    Hvem er det ?

    Var det R. Khomeini som ung?
    Eller skriv venligst hvornår resultatet offentliggøres når der spørges om hvem eller hvad et foto er af.

    Med venlig hilsen

    • @ Peter: Nope ! Skal vi sige svaret kommer i morgen engang ?

      • Peter Buch

        Fint nok.

  • Medie1, som optog Mogens Camres foredrag på Østerbro, har også et godt foredrag med Adam Wagner fra Dansk Samling, se: http://medie1.dk/prd006dk.htm om farerne ved for stor indvandring. – Indianerne har oplevet den samme situation.

  • Eskild Madsen

    Download gratis Eduardo Farahs banebrydende bog "Økologisk Ideologi" — http://bit.ly/syvx9O
    Bogen udkom oprindeligt i 1987 og anses af mange som profetisk mesterværk der båede spåede murens fald og europas islamisering

    • Tak for linket. Vi omtalte den i 2008:

      »Håller Europa på att begå självmord?« (1987)

      Nogle gange må man gentage sig selv, forsætligt altså. Det indså jeg idag, da jeg blev tippet pr mail af en belæst veninde om denne bog. Der må være gået en del år siden, jeg omtalte den. Efter omtalen dengang blev jeg opsøgt af Eduardo Farahs søn, og tilbragte en eftermiddag med ham. Bortset fra hans udseende, husker jeg kun han fortalte at hans far var tilbage og arbejdede som journalist i Sydamerika, vistnok i Buenos Aires. Jeg ser, den stadig kan fås på antikvariat.net for små 100 kroner.

      “Den förste som slog på trumman ang den muslimska invandringen till Europa och ungdomspuckeln var Eduardo Farah. Redan 1987 skriver han en nästan kusligt skrämmande exakt förutsägelse om Europas framtid med islam. – Håller Europa på att begå självmord? Det ansåg Eduardo Farah redan 1987. Eduardo är av libanesisk härkomst, mexikansk medborgare och gift med en danska. Han ansåg att asylreglerna redan 1987 missbrukades grovt i Europa och att detta även drabbar de allvarligt lidande i Tredje världen, vilka berövas resurser genom det som nu sker. Han har gett ut en bok i ämnet, som 1987 översattes till danska: ”Økologisk ideologi. Opgang og nedgang for menneskelige samfund som en økologisk proces” (förlaget Stavnsager, 1987).” Malmøbo, Exilen

      Erövringsfasen

      Erfarenhetsmässigt kan man indela en erövring, som den som nu sker i Västeuropa, i fyra stadier. Först kommer en stor grupp gästarbetare, flyktingar etc. På detta stadium hälsas de välkomna av medierna och de politiska partierna. Då lokalbefolkningen, där dessa invandrare slagit sig ner i stor mängd, börjar reagera, därför att den känner sig hotad, kommer allehanda vänsterorienterade, liberala och s k humanitärt inställda människor att slå vakt om den nya befolkningsgruppen. Via radio och press beskylles envar, som vågar ta avstånd från det som sker, för att vara “rasist”, hårdhjärtad, omänsklig etc. På detta sätt kommer alla invändningar att avfärdas. Denna fas är passerad i Skandinavien, Österrike, Italien och Spanien. (1987)

      I den andra fasen hämtar invandrarna sina familjer till sitt nya hemland, där de förökar sig ytterligare i de områden där de bor, och snart utgör en stor del av kommunens befolkning. Därför att de har samlat ihop sig – och blivit hopsamlade av bl a praktiska skäl – är det lätt för dem att upprätthålla sin egen kultur. De läser och talar sitt eget språk, dels där hemma, dels i affärer, kaféer och restauranger, därför att dessa drives av deras egna.

      I dylika samhällen innehar invandrarna antingen okvalificerade arbeten eller är – i stort antal – understödstagare. De bosätter sig huvudsakligen i arbetarkvarter, där lokalbefolkningen kommer att uppfatta dem som fiender. Deras helt väsensskilda kultur verka utmanande och skrämmande, och då lokalbefolkningen ser sina kvinnor dras till de främmande, uppstår spontan vrede. Men än en gång slår de vänstervridna “humanisterna” vakt om invandringen, med samma beskyllningar mot de landsmän som reagerar.
      Dessa “beskyddare” utmärkes ofta av att själva bo långt från invandrarna och tillhöra socialgrupp 1. Däruppifrån anklagas den infödda befolkningen för att vara “rasistisk”, egoistisk etc. Beskyddarna stiftar antirasistlagar och gör allt de kan för att kväva varje protest, samtidigt som de kringgår de egentliga problemen. Detta stadium har passerats i Tyskland, Holland, Belgien och England. (1987)

      Det tredje stadiet utspelas 10 – 30 år efter de första invandrarnas ankomst. De utgör nu en majoritet i “sina” områden. Deras kultur, som avspeglas i deras moskéer, restauranger, affärer och konstutställningar, får dessa platser att fullständigt likna deras hemländer. Deras barn går i egna skolor, där deras egen religion utövas och deras egna språk talas. De har egen radio, TV och egna tidningar.
      Deras avlägsna släktingar fortsätter att komma för att slå sig ned. Deras befolkningstal ökar hela tiden, och de utvidgar sina områden till grannskapet, som överges av européerna. Vid denna tidpunkt har de inhemska arbetarna övergivit vänsterflygeln i vrede och förtvivlan. I synnerhet de unga söker sig till högerpartier.

      Likväl fortsätter de vänsterorienterade sin så kallade ”humanitära” uppgift. Hysteriskt angriper de nu inte längre sina landsmän men väl högerflygelns partier som växer och växer. Invandrarnas interna rörlighet har vidare säkrats genom diverse EG-regler, som tillåter envar att bo där han önskar. De två befolkningsgrupperna – den europeiskt kristna och den islamska – lever nu helt separerade och i ömsesidig misstro, fruktan och hat. Efterhand som invandrama trycker på för att nå politiskt inflytande genom vänsterflygeln, polariseras situationen som skett i Marseilles, Paris’ ytterområden, Lille, Bryssel, engelska städer i Midlands, i London och Amsterdam. Våldet ökar, kriminaliteten stiger. Protestaktioner av olika slag fulländar bilden.

      Det fjärde stadiet är flerstädes redan i full färd med att utveckla sig. Det kan ske på många olika sätt. Men tendensen är klart den att efterhand som islam kommer att dominera några städer eller provinser, kommer muslimerna till slut att ta den politiska makten. Vid denna tidpunkt blir kanhända den lokala polisen, liksom försvarsmakten, uppdelad, först på soldat-, sedan även på officersnivå. Då muslimerna blivit så många som 25 – 30 procent av befolkningen, kommer de som en följd av att de i huvudsak är yngre människor mellan 15 och 30 års ålder att vara i majoritet i den åldersgrupp som rekryteras till polis och militär. Detta blir avgörande vid framtida konfrontationer.

      Danmarks framtid

      En trolig framtidsbild av Danmark ser ut sålunda: Danmark är en liten del av EG med endast 1,5 procent av EG’s totala befolkning. Islamiska och andra minoritetsgrupper kommer att växa snabbt, tills det plötsligt är danskarna som är i minoritet. Dessa kommer då att formligen explodera i sökandet efter sin egen identitet.

      På detta stadium kommer det slags översittare, som i dag tanklöst kallar sina landsmän för “rasister” och “fascister”, att plötsligt bli supernationalister. De kommer att gå till ytterligheter i kampen för dansk identitet. Men deras ansträngningar kommer att vara förgäves.

      Om 20 -.30 år kommer 30 procent eller mer av den europeiska befolkningen att vara över 55 år. Vid den åldern önskar man bara leva i lugn och ro och se fram emot pensionen. De kommer därför att rösta för kompromisslösningar eller helt enkelt underkasta sig den nya tidens ordning, och hoppas att majoriteten av muslimerna verkligen betalar sina skatter så att européerna kan få sina pensioner. De många europeiska kvinnor som gift sig med invandrare, kommer också att göra vad de kan för att utjämna motsättningar på samma sätt som haremsdamerna i Spanien och Turkiet fordom sökte beskydda sina svagare bröder och systrar. Men i Europa kommer olikheterna i genomsnittsålder att fälla utslaget.

      Sannolikt kommer ett stort antal yngre européer, huvudsakligen bland de arbetsamma och kreativa, att emigrera till områden som fortfarande har en europeiskt präglad befolkning och kultur. Kvarstannande intellektuella, pragmatiskt vänsterorienterade s k “humanister” kommer att anpassa sig som de alltid gör och försöka finna sitt levebröd under de nya förhållandena.

      Detta ligger inte längre bort än att det kommer att bli verklighet för den uppväxande generationen. Ty nutidens européer vill inte ge avkall på sina årliga utlandsresor, en ny bil eller den helt nödvändiga lyxen, bara för att få ett barn till.

      Invandrarna däremot har både livslusten och de starka familjeband som behövs. De nöjer sig inte med materiellt välstånd. Det nomadhorder och islamiska arméer inte förmådde under tre årtusenden av ständiga krig, har sålunda åstadkommits i vår tid inom loppet av 50 år i fred. Icke för att muslimerna är klokare eller starkare än européerna, men därför att européerna är ett döende folk – moraliskt och kulturellt. Såvida inte de europeiska regeringarna snart börjar tänka på framtiden och handla därefter. Men kommer de att göra det?

      Vänsterpartierna kommer nämligen att räkna med att fånga upp merparten av invandrarna, de kommer därmed att förhindra nödvändiga politiska kursändringar. Kommer regeringarna att våga ta den konflikt med de islamiska oljeproducenter som blir följden av en sådan kursändring? Kommer de att tåla åderlåtning av de enorma summor som islamiska investerare placerat i Västeuropa?

      Kommer den västeuropeiska befolkningen att acceptera den minskning i levnadsstandard som oundvikligen blir följden av ett minskande antal innevånare i produktiv ålder? Kommer den enorma byråkrati och det organisationsväsen, som lever av invandringen, att finna sig i en kursändring? Om Europa skall klara sig, är det absolut nödvändigt att familjebanden stärks, att födelsetalet höjes och att de europeiska folken lägger demagogin och frasmakeriet på hyllan och börjar värdesätta sin egen kultur och sina traditioner. Samtidigt måste de göra en mera helhjärtad insats för samhället och frigöra sig från beroendet av den islamska världen. (foto Snaphanen)