16
dec
Seneste opdatering: 20/12-11 kl. 2102
12 kommentarer - Tryk for at kommentere!


Vanity Fair: The Immortal Rejoinders of Christopher Hitchens.

He led a picaresque, bohemian life of intellectual enquiry, literary criticism and many long lunches and late nights. Contrariness and controversy were never far away. He began his journalistic career firmly on the left but in later life was attacked by former comrades for becoming a strong supporter of President George W Bush’s wars in Iraq and Afghanistan.For Hitchens there was no contradiction – his new target was “Islamo-fascism” a term he is thought to have coined. Christopher Hitchens on life, death and lobster. (Se også: Christopher Hitchens and Tariq Ramadan Debate.)

“Det är uteslutande muslimer”

Langt flertallet af svenske politikere og medier er for fejge til at nævne Malmøs racister og jødehadere ved navn, og så må jøderne jo selv gøre det. Sandheden kommer altid frem, unanset hvor upopulær den er, men fremtiden ser sort ud alligevel. Når det spås, at der ikke længere findes jøder i Antwerpen om 50 år, så er der heller ingen tilbage i Malmø eller i hele Sverige, for den sags skyld. Demografi er trumf. Det er realiteterne på gadeplan barberet for politiker-flomme.

”Vi accepterar inte antisemitiska strömningar”. Vi finns. Vi har rätt att gå på Malmös gator utan att behöva dölja våra symboler. Och vi kan inte skrämmas bort.Det var det budskap som en liten grupp judar ville förmedla till resten av staden när de i lördags trots­ade stormvindarna och i grupp, iförda kippor och Davidsstjärnor, gick den knappa kilometern mellan synagogan och Triangeln – på malmöitiska Triangelen – en av stadens knutpunkter.
– Det var alltså ingen demonstration. Däremot en värdig promenad, utan plakat men med våra judiska symboler, för att visa att vi inte accepterar de antisemitiska strömningarna i Malmö, säger Fredrik Sieradzki, ordförande i informationskommittén i Judiska församlingen i Malmö. [..]

– Men annars är det i miljöer där den judiska identiteten är känd som trakasserierna förekommer och i synnerhet drabbas våra skolungdomar, fortsätter Fredrik Sieradzki.Frågan, vilka det är som ligger bakom hetsen, besvarar han utan att sväva på målet:
– Det är uteslutande muslimer. Vi har ett problem i Malmö; att här finns muslimer som inte gillar judar. Men det är något som media väljer att förtiga. Att tala om det anses inte politiskt korrekt och man är väl rädd för att framstå som rasistisk. Men man måste ju ändå säga sanningen.Nu sätter Malmös judar ner foten.

“At sige glædelig jul er værre end hor og drab”

Forandringsuparathed

Jeg plejer at drille mig selv med, at jeg hader enhver forandring ,selv til det bedre. Det er ikke helt sandt, men det er heller ikke helt løgn. De forandringer jeg selv laver, kan jeg acceptere, men jeg kunne ikke acceptere at bloggen overnight så anderledes ud, selvom jeg medgiver at den kunne være kønnere. Det kan den blive, men foreløbig er den tilbage ved det gamle, og jeg kan skrive igen befriet for forandringsuparat væmmelse.

Tove Ditlevsen skrev i sin allersidste bog, En Sibylles Bekendelser fra 1976, essayet “Min skrivemaskine.” Det er lige så mange år siden, jeg har læst det, men jeg husker hendes grænseløse tilknytning til sin skrivemaskine, en østtysk Erika model 1958 fra Dresden. Den var uopslidelig, fungerede altid og skulle kun have skiftet farvebånd en gang om året og en tur til rensning for cigaretaske og brødkrummer en gang imellem. Den var af metal, havde en helstøbt valse og vejede antagelig over 10 kg, selvom den kaldtes en rejseskrivemaskine var det en maskine, der gav motion. Hun kunne ikke skrive på andet, heller ikke selvom Gyldendal prakkede hende en elektrisk skrivemaskine på i bedste mening.

Jeg har selv haft sådan en siden jeg lavede skoleblad fra 10-års alderen, det er derfor jeg kalder den “Model Tove Ditlevsen” og jeg har den endnu. Den har rejst med mig jorden rundt, den har taget ækvatordåben og holdt mig i forbindelse med forlængst midaldrende skønheder derhjemme via luftpostpapir, den har endda skrevet læserbreve i Politiken (!) Jeg kan ikke få det over mig, at smide den ud. Jeg kan lige præcis føle tasterne i fingrene, hvilket tryk der skulle til at få dem ned, hvornår man endnu kunne fortryde, så man ikke skulle igang med radérpapir, – det var en anden måde at skrive på, sætningen skulle være klar i hovedet, inden man begyndte at skrive den ned. Og hvordan den lød når valsen kørte ud mod venstre til det lille “kling”, der betød at man skulle hive i linjeskifteren oppe til venstre. Den var også af solidt metal. Det var og er en smuk maskine, og det er ganske ufatteligt, at det var DDR der producerede den.

Fabrikken i Dresden gik ned i 1969, et udmærket bevis på at man ikke kan drive forretning på at lave evighedsmaskiner. Det var først i år 2000 nogen med anseelig overtalelse fik mig til at købe en computer, som jeg indtil da havde set på med den allerstørste foragt. Havde hun ikke gjort det, var der ikke blevet nogen blog, og var der ikke det, var jeg ikke begyndt at tage video, som jeg også så på med foragt. Sådan går det, og man ved aldrig hvor man havner, eller hvem der overhovedet styrer det hele. Der er skumle kræfter på spil.Dette kun for at sige, at nu ligner bloggen sit gamle jeg, så man kan få lidt fred.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Erling

    Hele Hitchens/Ramadan-debatten kan ses her:

    http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&NR=1&v=6Q-jjipSNoc

    Det er del 2, første del var introduktionen.

  • Erling

    Man snyder i øvrigt sig selv, hvis man spoler forbi Ramadans indlæg. Uanset hvad han ellers måtte være, er han en førsteklasses demagog og han giver Hitchens kamp til stregen – ikke nogen dårlig præstation taget i betragtning at han har en rådden sag.

  • PoulHøjlund

    Uvist hvorfor synes man at knytte sig langt tættere til sin mekaniske skrivemaskine end til den uundværlige computer. Nu står min i et glemt hjørne i en garage. Den skal aldrig bruges igen, men den skal ikke smides ud.

    Knaldrød Olivetti, købt, fordi den var smart, og fordi Olivetti annncerede med et foto af en abe, der skrev på den under mottoet: “If You give enough monkies enough typewriters, you will find a Shakepeare soone or later.” Forblev stort set en abe selv. Mine voksne børn synes den er hip, hot, kult eller hvad det nu kaldes,

  • Historyman

    Blandt de bedste

    Hitchens var en af de bedst formulerede debatøre, som jeg nogensinde har hørt i debatten imellem den sekulær stat og den religiøse overbevisning/stat. Jeg er glad for at han “var på vores side”, dvs. imod den religiøse fanatisme fundet i alle religioner, ikke mindst i Islam. Han var en af de få i USA der præcist forstod hvad Muhammedkrisen var og indebar. Faktisk må man sige at han var væsentligt hårdere i filten end Jyllandsposten, som nu er begyndt at renoncere i kampen for det frie ord/tegning (se Charlie Hebdo afbrændingen).

    Hans ideologiske udgangspunkt var, som mange i hans generation venstrefløjen, vist nok trotskisme. Men han blev aldrig det ensrettede halehæng eller led af ideologisk blindhed, som størstedelen af venstrefløjen havde eller forvandlede sig til. For ham var det frie ord og den livlige debat kernen i et sundt demokrati. Det var derfor naturligt at han nærmest måtte ende i USA, uden dog at være ukritisk overfor sit nye fædreland (Se hans kritik af Henry Kissinger).
    Men inden for de seneste år har han været en del af “ateismens tre ryttere”(Christopher Hitchens, Richard Darwkins, Sam Harris) og har derfor været meget i offentlighedens søgelys. Blandt mange i de islamkritiske kredse har man været glad for hans kritik af islam, men følt sig noget mere utilpas når Hitch-orkanen gik løs på kristendommen, hvor mange af de islamkritiske og “højreorienterede” føler sig hjemme. Dvs. at mange acceptere, endda ønsker, kritik af islam, men ikke føler den samme hårde kritik bør ramme kristendommen.

    Jeg ved godt at der er væsens forskel imellem kristendommens og islams religiøse udgangspunkt, dvs. religionens stilling i forhold til staten, og at kristendommen har ændret sig når det gælder den individuelle religiøse udøvelse. Men Hitchens havde ret i at der i alle religioner, navnlig de monoteistiske, ligger et ønsket om ensretning og undertrykkelse af kvindens seksualitet.

    Vores side har med tabet af Hitchen desværre mistet en vigtig stemme, der kunne tage hele “respekt” hykleriet og venstrefløjens løgnagtige hensyntagen ved vingebenet og gennemhegle det hele i en grad som få kunne.
    Ære være Christopher Hitchens minde.
    Mvh.
    Historyman

  • JensF

    Jeg slutter op om Historymans korte men gode beskrivelse. I parentes var der fire (nu er der så tre …) ateismens ryttere, Daniel Dennett tælles gerne med som en ligemand i det ærværdige selskab.

    Et stort tab for ateismen og demokratiet, d.v.s. menneske(lig)heden.

  • Crass Børsting

    En Erika-maskine var god nok til min far og burde have været god nok til mig, men jeg kom til at arbejde på to Triumph’er, også ypperlige og næsten uopslidelige. Man ser tilbage på dem med samme veneration som på damplokomotiver.

  • Nordbo
  • Victor
    • hehe, tak! Tænk, en sort sjældenhed:

      eine«Erika» des Modells «E/10» in Schwarz, die nun die 250 Exemplare umfassende Kollektion des Schauspielers ergänzen soll.

      de findes også æggefarvede, men jer er nu mest til den grønne.

  • Nu har inte kommunerna i Sverige inte råd att ge skolbarnen i skolan mjölk och bra mat, för invandringen kostar så mycket, nu får sjuka och gamla Svenskar det sämre, och nu även våra skolbarn tack vare att invandringen slår sönder våran ekonomi.
    http://svenssonsfunderingar.wordpress.com/

  • Ole Burde

    Hithcens var en begavet debattør , eller måske nærmere dygtig til at FORMIDLE sine synspunkter .
    Det samme kan siges om Obama .
    Hitcens var blandt andet også en internationalist ,selvom det ikke var noget centralt punkt i hans dagsorden. Nationalstaten som sådan havde ingen værdi for ham .
    Når han feks affærdiger zionismen og dermed Israels eksistens som et uheldigt tilfælde af “messianisme” ,er det fuldstændig urelevant for ham at denne 150 år lange process nu har resulteret i en splinterny og relativt velfungerende nationalstat , en ung nationalstst som på mange måder ( i lighed med feks Singapore og Taiwan) lader til at være temmelig ressistent overfor både demografisk kollaps og den politisk korrekte hjerne-virus ,to ting som når de kombineres ellers meget vel kan blive den vestlige verdens undergang.

  • Vivi Andersen

    Jeg vil savne HITCH !!

    Rigtig meget.