21
dec
Seneste opdatering: 22/12-11 kl. 2315
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Her er videoen af den kongreshøring jeg postede transkriptionen af for et par dage siden.. Kongresmanden Daniel Lungren viser hvad journalistik burde være som en selvfølge, men ikke er og aldrig vil blive. Det er ren goddag-mand-økseskaft og der-sidder-tre-mand-på-en-tømmerflåde, og det kunne være fantastisk tv også i en lokal variant herhjemme, i stedet for som her på den amerikanske ‘folketings-tv’ som ingen ser og som ikke sætter dagsordenen (LFPC).

En profetisk bog, alle skal læse

Vi skrev om Jean Raspails: “Le Camp des Saints” (1973) i foråret. Monica Papazu har læst den:

Den knap 40 år gamle roman af franskmanden Jean Raspail er profetisk og rummer en rystende appel til Europa, skriver Monica Papazu.

Hvem har hørt om Jean Raspail og hans bog De helliges lejr (på fransk Le Camp des Saints)? Ikke ret mange, desværre. I Frankrig er der dog en del mennesker, der kender ”denne undergrunds-bog”, som den sommetider kaldes, og de skatter den, for den er et ubetinget mesterværk. Det er nemlig noget af det ypperste, den litterære kunst kan præstere: Sprudlende, vild, grusom, fortryllende, uafbrudt overraskende i sine billeder, skrækindgydende og hylemorsom.

Men hvorfor er bogen da blevet dømt til ”en katakombe-tilværelse”? Fordi der ikke er én linje i den, som den politiske korrekthed kan finde acceptabel. Jean Raspail er blevet erklæret ”ikke stueren” eller, som man siger på fransk, ”infréquentable” (én, man ikke kan omgås uden at blive kompromitteret). Bogen er virkelig sprængfarlig, og forfatteren har fået det sjove indfald at forsyne genudgivelsen fra 2011 med en liste på 87 steder, for hvilke han i dag (hvis bogen var blevet udgivet for første gang) kunne blive stillet for retten. Han overtræder nemlig samtlige ”anti-racistiske” love, som er blevet vedtaget i de seneste årtier…. 22. december 2011 – klumme af Monica Papazu på Sappho. – Bogen kan læses på engelsk her 102 sider, pdf.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?