16
jan
Seneste opdatering: 16/1-12 kl. 2117
31 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Naa, saa har feltpræsterne faaet officiel ordre til at “optræde afdæmpet” i Afghanistan. Jamen tænk om de blev opfattet som noget saa frygteligt som “kristne korsriddere”. Det er kun et spørgsmaal om tid inden en eller anden talebaner føler sig krænket over at feltpræsterne bærer kors paa skulderstropperne. Saa bliver de naturligvis erstattet af psykologer og socialraadgivere, der i modsætning til feltpræsterne bor hjemme i Danmark. Saa lidt skal der til: En tilkendegivelse fra et stykke vaadt missionswienerbrød som biskop Karsten Nissen og feltpræster og soldater kryber i et musehul.

Træk dog de tropper hjem, danske soldater er for gode til at skulle holdes for nar og gøres til grin og være underlødige politikere og garnisonkristnes legetøj. –  LOK

Vi bliver aldrig mere et samlet folk

Af Britta Mogensen, antropolog, kommentator på HRS.no

Morten Bødskov (S), Morten Østergaard (R) og Thor Möger Pedersen (SF) blæser nu til værdikamp med skønne plusord:
Frisind, tolerance, åbenhed, tillid, fællesskab, inklusion, styrkelse af Danmark, verdens stærkeste fællesskab. Befolkningen skal samles, ikke splittes.

Det er ord, der i sandhed varmer. Må det være mig tilladt at tilføje et par stykker, som jeg synes mangler: Anstændighed og Godhed. Og så må vi heller ikke glemme tonen og menneskesynet. Disse ord skal man dog være Anstændig og God for at kunne tage i sin mund, for de er et stærkt våben, når de fyres af mod de Uanstændige. Som uanstændig har man hverken (den anstændige) tone eller (det barmhjertige) menneskesyn.

Desværre kommer alle plusordene fra lige netop de partier, der har det fulde ansvar for, at Danmark er blevet sønderrevet og delt i to, nemlig i Anstændige vs. Uanstændige. Hvor man i ”gamle dage” ofte højrøstet kunne diskutere politik hen over middagsbordet og alligevel være en samlet familie, når bølgerne havde lagt sig, er familier blevet splittet og livslange venskaber er gået i stykker. Hvis man er et Anstændigt menneske, er man plettet, hvis man har omgang med de Uanstændige. Det kunne smitte.

I 1973 fik vi et indvandrerstop. I 1983, hvor arbejdsløsheden for hele arbejdsstyrken var 11,3 % for kvinder og 9,8 % for mænd, en arbejdsløshed, der altid rammer udlændinge hårdest, gav disse partier de arbejdsløse udlændinge et retskrav på at få ægtefæller og børn til Danmark. Politikerne vidste altså, at skatteyderne måtte overtage forsørgelsen af kvinder og børn, hvis fremmedarbejderen var arbejdsløs. Bølgerne gik højt under folketingsforhandlingerne (se Morten Uhrskov Jensen: Et Delt Folk, s. 39 ff., med noter til de relevante spalter i Folketingstidende). De, der ønskede flere arbejdsuegnede til landet, var ikke sene til at tale om demagogi, når andre hævdede, at en lov om et retskrav ville få hundrede tusinde til at komme til Danmark. Tiden har vist, at det desværre var disse andre, der fik ret. Om de hundrede tusinde kommende indvandrere og faren for nationalstaten, som justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) hævdede ville blive resultatet af loven, udtalte Bernhard Baunsgaard (RV), at ”… ikke ét menneske i dette land forestiller sig den mulighed” (s.47). Næh, for vi vidste faktisk ikke noget om, at politikerne var i gang med at ændre Danmark for altid. Men hvis det havde været tilfældet, havde vi næppe forestillet os den mulighed, at politikerne var i færd med at planlægge en befolkningsudskiftning. Torben Lund (S) mente, ”at indvandrerne er med til at tilføre vores samfund nogle gode, kulturelle værdier” (s. 46). Den lader vi lige stå et øjeblik.

Loven blev vedtaget. ”I dagspressen blev loven nævnt med korte notitser og uden at nævne ændringerne på flygtninge- og familiesammenføringsområdet” (ibid. 51). Befolkningen svævede i total uvidenhed om, hvad politikerne, der var valgt af danskerne for at arbejde for danskernes interesser, havde gjort imod befolkningen og imod landet.

Vi kender alle godheds-segmentets argumenter for masseindvandringen: ”Danmark har altid modtaget folk fra udlandet.” Jo tak, tal på 15.000 på 400 år fra samme kulturkreds er blevet nævnt, og disse smeltedes hurtigt sammen med befolkningen og blev danske.
Men vi fik flere, om ikke gode, så i hvert fald kulturelle værdier, som de fleste af os nok havde været foruden. I 1992 var det de samme partier – dog med RV som primus motor – der tvang en særlov igennem, den såkaldte palæstinenserlov. Den lov har forårsaget en opsplitning af familier og venskaber af hidtil ukendte dimensioner. Som en sidegevinst blev hele mellemøstkonflikten bragt til Danmark.

Ikke mange af os havde den fjerneste anelse om, at vi ikke kun importerede arbejdsløse, men – hvad der skulle vise sig at være langt mere ødelæggende for vort land – en kultur med holdninger, vi stort set aldrig havde hørt om. Hvad vi heller ikke vidste, var at politikerne havde bestemt sig til at ”opdrage befolkningen” – med det onde, om nødvendigt. Det gode skulle bestå i at bearbejde befolkningen (Bernhard Baunsgaard, ibid. 73). Slog det fejl, måtte der tages grovere midler i brug. Inger Stilling Pedersen (KF) foreslog en stramning af loven om racisme (ibid.). Munden skulle lukkes på folket.

Uvidende om, hvad der var foregået på Tinge, fortsatte jeg med at leve i Fantasiland. Jeg tilhørte de Anstændiges klub. Det varmede at tilhøre gruppen af Gode mennesker med de rigtige, barmhjertige meninger. Jeg var pavestolt over, at indvandrere, deres familier og flygtninge valgte mit land at slå sig ned i. Det kunne jeg nemlig godt forstå. Hvem ville ikke gerne bo i et land, hvor vi havde frisind, var tolerante og i fællesskab tog os af de svage? Og selvfølgelig var alle, der kom hertil, interesseret i lige netop det, ikke? Vi Gode ville inkludere de fremmede; de fremmede ville inkluderes i vores fællesskab. Ingen tvivl om det. Der var da nogle, der ikke mente som jeg, men det var endnu ikke blevet moderne at trække racismekortet, så jeg lynhurtigt kunne have lukket munden på mine meningsmodstandere. Jeg måtte i stedet nøjes med at argumentere for mine synspunkter, og når der ikke var hul igennem, snerpede jeg munden sammen i forargelse. Jeg var en ren klon af Marianne Jelved.

Så var det altså, at jeg i mit arbejde kom meget tæt på de fremmede (mænd – da flygtninge pr. definition er mænd). Hvad kvinderne angik, var det kun de voldsramte, jeg kom i forbindelse med.

Et lille sidespring: For at afværge et § 266b-angreb fra stampisme-segmentet, må jeg hellere pointere, præcisere og understrege, at jeg er overbevist om, at rigtigt mange af de familiesammenførte lever i meget lykkelige ægteskaber. Men disse kvinder er det altså ikke faldet i min lod at møde.

Og nej, det sagde ikke Plinggggggg. Der var ikke tale om en brat opvågnen. Vi Anstændige ved godt, at der er tale om enkelttilfælde hver gang eller i værste fald kun ”en lille håndfuld”. Der skulle rigtigt mange enkelttilfælde og håndfulde til, før jeg begyndte at se et mønster. Så skulle jeg erkende for mig selv, at alt ikke er lige godt, og at jeg vist havde taget så grumme fejl. Men at åbne munden og give udtryk for det? Nej, det var en overvindelse, der tog et par år. Det er i øvrigt en rædselsfuld konflikt at være i: At vide noget og give udtryk for det stik modsatte. Det er sikkert kun politikere, der ved, hvad jeg taler om.

Denne erkendelse var så årsagen til, at jeg ikke i januar 2010 stod på Christiansborg Slotsplads og hørte Anita Bay Bundegaard tale om Anstændighed, mens noget af det mest ondsindede og uanstændige, der vist er foregået i nyere tid, foregik på Rådhuspladsen: Palæstinensere, der heilede og ønskede død over jøderne (Danmark fik også et par ondsindede ord med på vejen: “Ned med Danmark, ned med demokratiet.”), mens jøderne talte for fred. Her kom tonen, menneskesynet og anstændigheden til fri hadefuld udfoldelse. Det hørte Bay Bundegaard ikke. Hun var med sine proselytter anderswo engagiert. Det tilstedeværende TV var heller ikke interesseret i dét, der udspillede sig foran dem (man skulle jo nødigt krænke andre end danskerne), så optagelserne er private.

Socialisterne (hvortil jeg regner RV, når det gælder angreb på nationalstaten) har accepteret alle mulige angreb på vores kultur. At den på trods af de hårde angreb stadig består lidt endnu, er et Guds under. Salamien er blevet udskivet gennem flere årtier, startende med badeforhæng, så halalmad og forbud mod dansk mad i børneinstitutionerne, udelukkelse af mænd i svømmehaller og til skolemøder, knæfald for offentlig fromhedsdemonstration af en fremmed religion, accept af anonymisering og maskering af kvinder, accept af kønsapartheid, forbud for patienter mod at nægte religiøs forkyndelse under indlæggelse, accept af bederum overalt (fortsæt selv udskivningen). Igennem nogle år har det været julen og anden kristen tradition, der har været under angreb. Gudstjenesten inden Folketingets åbning ville Kamal Oliver Qureshi (SF) have afskaffet. I stedet sørgede Özlem Cekic (SF) for, at den berygtede islamistbevægelse Gülen kunne afholde ramadanfest til jul i Folketinget. Rushy Rashid (hende, der er gift med hr. Rashid, som beviste, at hvis der er vilje til det, kan man integreres i en fremmed kultur på et års tid) blev så begejstret over invitationen til Gülen-bevægelsens fest, at hun ikke bare kunne takke Cekic for invitationen, men måtte gøre det i et åbent brev i Politiken den 5.9.2010. Nu er vi nået dertil, hvor der er skoleledere, der mener, at skolebørn ikke må komme til julegudstjeneste, og at vores smukke julesalmer skal amputeres for ikke at krænke Allahs flok. Og den foreløbig sidste skive af salamien er indførelse af tyrkisk musik og mavedans juleaften, der er arrangeret for de fattige. Men pyt skidt. Vi kan ikke tage hensyn til fattige og ensomme danskere. Et sådant hensyn ligger socialisterne fjernt, så de svingede pisken over de formastelige og gjorde sig lystige over, at nogen kunne brokke sig over at få ødelagt deres jul. Så kunne de da bare være blevet hjemme, ikke? Og overlade julen til muslimerne.

Men til socialistregeringens orientering: Jeg hverken har eller ønsker at have noget fællesskab med socialister, den såkaldte elite, voldsfascister, antisemitter, salafister, wahhabister, imamer, militante, indhyllede kvinder, og hvad I ellers ikke kan få nok af af danskhadende elementer. Jeg er træt af at være tolerant over for intolerance, jeg er træt af alle jeres tomme, manipulerende plusord, jeg er træt af, at den gode tone er lig med ubeskriveligt svinske udtryk. Og lad så præsterne om at have et menneskesyn. Det er I for ringe til.

I – kun I – har splittet os. Vi bliver aldrig mere et samlet folk.

Britta Mogensen

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

31 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Britta Mogensen, dansk antropolog, skriver i en rasande uppgörelse med de politiker som har förstört hennes land: […]

Maja H.
Maja H.
12 years ago

Hej Anne Marie

Jeg mener, at islam må indeholde noget godt, siden så mange ikke vælger at forlade religionen. Det er jo langt fra alle steder, man får hugget hovedet af ved apostasi. Vi må finde frem til, hvad der gør islam tiltrækkende. Enige?

Anne Marie Buch
Anne Marie Buch
12 years ago

Maja H,

nu er det jo under doedsstraf forbudt at forlade islam, og de muslimske befolkninger faar rigtig mange boern (i mange tilfaelde fordi de ikke doer af sult fordi vesten stoetter okonomisk). Saa giver det pludselig mening at 1 mia mennesker ‘stemmer’ paa islam, ikke? De har ligesom ikke rigtigt noget valg, vel?

Maja H.
Maja H.
12 years ago

Tim Pallis:

Du har oplevet 2. verdenskrig, nazismen, kommunismen, kz-lejre, og alligevel siger du: islam er værre. Hvordan kan mere end én milliard mennesker “stemme” på islam? Tvinges de, mener du? Jeg forundres.

Peter Andersen
12 years ago
Reply to  Maja H.

Det kan de fordi de er opdraget til det eller ikke véd bedre!

Ligesom med kommunismen eller nazismen…

Tim Pallis
Tim Pallis
12 years ago

Svar til Maria Due Jeg er født før 2 verdenskrig og husker sabotager, brande, skyderier, luftalamer, politiets tilfangetagelse, slaget om Amalienborg, fordi jeg boede på Esplanaden. Jeg har stadig den jernstump, som fløj ind af vinduet i mit barneværelse, da de sprængte den danske flåde i luften på Holmen. Da jeg var 7 år så jeg min fars billedreportager fra Bergen Belsen og andre rædsler. Det glemmer jeg aldrig. Jeg lærte at hade tyskerne og beundre Churchill. Mine forældre stemte altid konservativt. Det gjorde jeg også, da jeg var ung. Senere stemte jeg på Retsforbundet og de radikale. Jeg har… Read more »

Maria Due
Maria Due
12 years ago
Reply to  Tim Pallis

Tim Pallis. Nej, men jeg har ikke krav på svar af nogen art. Også jeg blev i syvårsalderen, da jeg havde lært at læse, konfronteret med et forfærdeligt billedmateriale og beretninger fra tyske koncentrationslejre, som fandtes i nogle af de bøger, jeg først fik fat i. Til min mors irritation fik jeg derefter den dårlige vane at vandre sovende og grædende rundt i huset om natten, og det stod på i flere år. Da min mor døde for få år siden, tog jeg mange bøger til mig, og da jeg nåede til førnævnte bøger, skændtes jeg lidt med mig selv.… Read more »

Holgers ven
Holgers ven
12 years ago

I er bare nogle dårlige tabere.

Hvem gider tage jer alvorligt?

Maria Due
Maria Due
12 years ago

Tim Pallis skrev. “Ja jeg er også begyndt at tvivle på, om vi nogensinde bliver et samlet folk igen” Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig med dig, egentlig tror jeg ikke, at du hører til blandt dem, der først var fanatiske på den ene fløj og så blev det på den anden. Men derfor er det alligevel på sin plads, at du eller andre af Britta Mogensens beundrede for et øjeblik glemmer nationalromantikken og svarer os på, hvornår danskerne fremstod som et samlet folk? Og om I bryder jer om, at I støtter et parti, hvis militære chefideolog aldrig… Read more »

Tim Pallis
Tim Pallis
12 years ago

Kære Britta Tusind tak for en fantastisk værdipolitisk artikel. Du er simpelthen så god og skarp, at det er få i dette land, som kan måle sig med dig. Sikke underspillet ironi, som karakteriserer det meste af artiklen, og så til sidst skyder du med skarpt. Jeg ville ønske, at eliten fik den læst højt – især Morten Østergaard og Stampe segmentet. Ja jeg er også begyndt at tvivle på, om vi nogensinde bliver et samlet folk igen. Jeg håber ikke at det ender i borgerkrig, men der er så dybe skel mellem venner og familiemedlemmer, skabt af den kulturradikale… Read more »

Menig 442
Menig 442
12 years ago

En handling foretaget af godhed vil fritage en udøver af en sådan handling, ligegyldig hvor meget elendighed den forårsager, fra ansvar.
Årsagen til problemerne med indvandrer af fredens religion, skyldes aldrig dem, der har lukket dem ind, men tørres af på dem, der har mod til at åbenbarer problemerne.
Sådan fungerer den politisk korrekte vestlige civilisation.

Maria Due
Maria Due
12 years ago

Selv om min harme ikke er mindre end Britta Mogensens, tillader jeg mig at spørge, hvornår danskerne nogensinde fuldt og helt var et samlet folk? Jeg mener at have god indsigt i vor historie og kan ikke komme i tanke om en periode, hvor der ikke fandtes nogle skarpe skel, som delte os. Derimod kan jeg få øje på en ofte set egenskab hos dette delte folk, som jeg allerede til min forundring blev klar over, da jeg oplevede den hos mig selv og andre landsmænd under udlandsophold. Vi har en pragmatisk tilgang til først slagsmål og siden problemløsning i… Read more »

Limewoody
Limewoody
12 years ago

Man kan med al mulig ret spørge de ansvarlige institutioner og enkeltpersoner, der har været initiativtagere til den ulyksagelige samfundsmæssige udvikling om med hvilken ret hvilket ansvar, hvilken legitimitet og hvilket folkelig demokratisk mandat de har haft til at ændre det danske samfund så fundamentalt som de har?

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago
Reply to  Limewoody

Jamen – vi har skam stemt på dem! Også Britta. Og praktisk taget hver evig eneste af de, der i dag betegner sig som islamkritiske. Alle ere de frafaldne … Forhør dig selv 🙂

– – –

Maria Due
Maria Due
12 years ago
Reply to  Morten - - -

Morten.

Giv os lidt kredit, hva! Jeg er ikke spor frafalden, og det er der mange andre, der heller ikke er. Vi har bare passet vores arbejde og taget skraldet, hvadenten det kom fra den ene eller den anden kant.

Gunnar Biering
12 years ago
Reply to  Morten - - -

Morten, du ved ikke, hvad du udtaler dig om. Jeg var masseindvandringsmodstander fra dag 0, og det var der mange andre i min bekendtskabskreds, der også var. Men ingen af de “ledende”. Jeg rejste sagen mange gange i Venstre på Frederiksberg, men blev hver gang tysset ned. Vi har før nævnt Uffe Ellemann, der på et landsmøde i Venstre afskar debat med ordene: “Husk på, at jeg selv er efterkommer af indvandrere.”

Hold da kæft, for et argument!

Maria Due
Maria Due
12 years ago
Reply to  Gunnar Biering

Tak, Gunnar Biering. Uffe Ellemann er efterkommer af en af de spanske soldater, der passerede Fyn for lidt over 200 år siden, da natten også var pigernes egen. Han er desuden bedstefar til børn, hvis efternavn er Kharabian. Karen Ellemann har tidligere været eksotisk gift, og mon ikke det talte nok så meget, da hendes far kom med sin idiotiske bemærkning. Jeg har netop regnet ud, at min modstand mod indvandringen er mere end 30 år gammel, og jeg har alle år stemt Venstre og i indvandringsspørgsmål været helt på linje med alle Venstrefolk, jeg kender, hvoraf kun en har… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago
Reply to  Gunnar Biering

Hej Gunnar Ved ikke, hvad jeg taler om … hm, det håber jeg ikke du har ret i. Jeg har da stemt på dig, og så siger du sådan – har du virkelig råd til det ? Nå, spøg til side. Jeg stemmer på dig, lige så tit, du bare stiller op. Det gjorde jeg også med Ib Christensen, så du er kommet i fint selskab. Aha. Så hører du til De Rasende Racister, ligesom jeg – og altså Maria. Men jeg synes stadig, det er karakteristisk, at de, der for alvor kaster sig ind i kampen nu med friske… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago
Reply to  Gunnar Biering

Og til Maria: Vi vidste allesammen godt, at “Uffes datter kæmper for sin flygtning” – for sådan lød avisernes overskrifter. Om det var fordi familien dyrkede “flygtninge-romantik”, eller det, som du antyder, var derfor “Uffemanden” lukkede debatten ned i Venstre (en handling, han stadig er stolt af) ved jeg ikke. Men mange, mange priviligerede familier dyrkede flygtninge-romantik i de år. De var bare sexede, de smarte velklædte unge mænd med de store smil, der havde “været nødt til at flygte” (zuperzejt 🙂 ). Men flygtninge var de jo ikke, og endnu mindre politiske. Det havde ikke mange af dem intellekt… Read more »

Maria Due
Maria Due
12 years ago
Reply to  Gunnar Biering

Morten, du skrev: “Men jeg synes stadig, det er karakteristisk, at de, der for alvor kaster sig ind i kampen nu med friske kræfter og en sjælden ildhu, er de, der før tilhørte den modsatte fløj, og nu med samme gode intentioner, men mere oplyste, går imod det, de ikke længere opfatter som en menneskevenlig politik.” Der skitserer du det forhold, som fik mig til at skrive mit første indlæg på denne tråd. Nemlig en vis opgivenhed over, at gengangerne fra den venstre fløj altid tror, at de – og kun de – er lyset, der brænder varmt og ægte… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago
Reply to  steen

Steen – det er rigtigt, at vi ikke blev spurgt. men vi fik også at v i d e, at vi ikke blev spurgt. Det blev meldt klart ud, at man mente, at “befolkningen er ikke moden til at tage stilling til det spørgsmål”. Hvorfor stemte vi så på politikere, der sagde sådan ? Og det gjorde de ! Mere uhæderlige var de trods alt ikke. Uffe Ellemann-Jensen ville ikke have, at indvandringsspørgsmålet blev valgtema, for “det bliver let så grimt”. Gunnar, var du til stede, dengang Uffe spurgte de ledende tillidsfolk i Venstre, om der var nogen, der meldte… Read more »

Gunnar Biering
12 years ago
Reply to  Morten - - -

Hej Morten Nej, jeg har aldrig samlet ind til flygtninge – jeg mener, at vi skal give dem fiskestænger, ikke fisk – eller rettere sagt bede de afrikanske mænd om at bruge de fiskestænger, de har. Og jeg betaler rigeligt over skatten, vi har vist verdens fjerdestørste U-landsbudget efter landets størrelse. – Jeg var heller ikke med til det møde med Uffe Ellemann. Jeg kan fornemme, at der har været tale om et ret ubehageligt gruppepres. Iøvrigt meldte jeg mig ud af Venstre omkring 1990 i protest mod dels indvandringspolitikken, dels EU-begejstringen. Jeg fik aldrig nogen reaktion fra lokalformanden på… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago
Reply to  Morten - - -

Det gør jeg minsæl gerne igen – stemmer på dig. Og anbefaler dig. Ja, der var til det ubærlige tale om gruppepres. Det var en jovial (ellemannsk) form for nordkoreansk “samdrægtighed”, man var vidne til. Alle smilede. Også alle de, der aldrig hverken før eller siden har samlet ind til Dansk Flygtningehjælp, fordi det ikke faldt dem naturligt. Nåja. Det var dengang Venstres formand for alvor havde magt til at sætte dagsordenen, som han har fortalt i et meget seværdigtTV- interview, givet til Jes Stein Pedersen. Og dengang, det faldt Ekstra Bladets daværende tegner, Anne-Marie Steen Petersen, ind konsekvent at… Read more »

Otto
Otto
12 years ago

Ved ikke hvem du er Britta Mogensen men må jeg gratulere med et usædvanligt sobert og velargumenteret indlæg.
Hvordan får “man” kommentarer til dette fra de tre forfattere til den “nye værdipolitik”…

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago

Tak, Britta! Du beskriver de følelser inde fra, som jeg også tror at genkende som fremherskende i fortiden. Det er ingen ulempe at have tilhørt De Retsindige, for det er titnok kun udtryk for den gode vilje. Og at man ændrer opfattelse efter sin samvittighed og sin oplysning er i endnu højere grad udtryk for den gode vilje. Man er snarere en erfaring rigere, som jeg godt kan misunde dem, der har den. Jeg har netop brug for dit vidnesbyrd til at dække et hul i min erfaring, for jeg har altid frygtet islam, og jeg har aldrig prøvet at… Read more »

Morten - - -
Morten - - -
12 years ago
Reply to  Morten - - -

Eller:

Vi er ikke højrefløjen!

Vi er mennesker!

Det kan godt være, at mange af os i dag stemmer på det, der relativt kaldes højrefløjen. Men det er ikke derfor, vi mener, som vi gør. Og i de fleste tilfælde sågar: Tværtimod.

Det skal vi huske at minde os selv om, så vi giver vores modpart en bedre mulighed for at erkende det. Måske vi så når at opleve endnu en udkvistning på den bestående venstrefløj, baseret på sandhedssøgen. Hvem ved …

– – –

falkeøje
falkeøje
12 years ago

Vi vil og kan aldrig føle noget fællesskab med muslimer.
Vi vil altid forblive separate befolkninger, og forskellen vil
på et tidspunkt komme til et åbent brud – formentlig
borgerkrig.
Det kan vi godt indstille os på – og vi skal ikke tabe den
borgerkrig.

falkeøje

Viking
Viking
12 years ago

God artikel

li (islamonausea lidende)
li (islamonausea lidende)
12 years ago

Rigtig godt skrevet og jeg tilslutter mig helt Britta Mogensens orientering til socialisterne/kommunist regeringen at jeg heller ikke hverken kan, vil eller på nogen som helst måde, heller ikke under tvang, vil have noget som helst “fællesskab” med dem og deres ulidelige venner såsom AFArter på venstrefløjen muhammedanerne osv af andre af venstrefløjens rædselsfulde venner. Vi er delt, og fælleskabet har de, venstrefløjen ,selv ødelagt Endnu et af venstrefløjens håbløse projekter, som på forhånd er dødsdømt. Alle ved jo at venstrefløjens “fællesskab” bare betyder mere islamisme, mere tvangs dhimmie undertrykkelse tiltag. Mere skatteudlining/plyndring af vantro, såsom ta’ fra dhimmierne og… Read more »

JensH
JensH
12 years ago

Blændende kommentar af Britta Mogensen.

31
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x