30
jan
Seneste opdatering: 31/1-12 kl. 1042
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det er en snart gammel spådom, at multikultureventyret vil slutte, når bunden af pengekassen er nået – og der har Norge jo et klart handikap. Kriser er ikke kun af det onde, og de nye toner fra England er noget mere konkrete end det luftige “vi tror ikke længere på multikulturidéen” (fra 70 erne). Jeg ser særligt frem til de tungevrid og den sproglige sirup, svenske politikere vil producere, når Sverige ikke længere kan tage milliarder fra sine proletariserede, oprindelige beboere, og forære dem til enhver der møder op i Malmø og ser solbrændt ked ud af det eller har en fætter, der er imam i Jokkmokk. Og hvordan vil ikke AFA, EXPO og “Jalla jalla, Sverige för alla” reagere på det? Betale selv?

Thousands of migrant workers will be asked to go home after a few years in Britain under policies to be made public this week.Immigrants from outside Europe who do not have valuable skills or high earnings will lose their right to live permanently in this country.Ministers indicated yesterday that a ‘transformation of immigration policy’ will leave room for only the ‘brightest and best’ to build new lives in Britain. Low-skilled migrants will be told to go home: Only the brightest and best allowed to settle here

‘Islam Is Islam, And That’s It’

The Arab Spring was not hijacked

Når vestlige politikere fra Obama over Cameron til Søvndal lyder blanke, uvidende og naive når talen falder på Mellemøsten eller islam i al almindelighed, så er det ikke udelukkende fordi de skal lyde nydelige og demineraliserede. De er simpelthen uvidende, det er mit kvalificerede gæt indhentet over lang tid. Hvis Bush havde lyttet til den ekspertise, der uomtvisteligt findes i USA, så havde han aldrig besat Irak eller Afghanistan og Danmark var aldrig blevet lokket med på de vildmænd, fordi vi skulle være et loyalt NATO medlem. Begge aktioner ville være blevet hurtigt ind og hurtigt ud igen.

Men de lytter ikke. Man gruer for, når Søvndal – det “troede på blød sharia i Libyen”, der nu praktiserer samme barbari som Gaddafi, – skal igang med at være “aktivistisk udenrigsminister.” Selvom han formentlig indser, at Syrien er for indviklet at pille ved, tror han formentlig at også oprørerne der, er moderne indstillede, idealistiske demokrater. Nu presser Iran sig meget ubehageligt på, som Melanie Phillips taler om her, man kan nok gå ud fra, at besættertrangen denne gang er dæmpet noget efter at vi har ofret menneskeliv og milliarder af kroner uden nogen som helst gevinst udover nogle modige, godt kamptrænede danske soldater. Og så er et nukleart Iran – nu vi har brugt vores krudt – antagelig et tilfælde, der får de fleste andre udenrigspolitiske spørgmål til at blegne. De nævnte beslutningstagere læser heller ikke artikler som denne, der er en af de mest klargørende om det efterhånden noget forpjuskede “arabiske forår”, der ellers var genstand for så meget politikerlyrik. Forfatteren Andrew C. McCarthy var blandt andet anklager i retssagen mod Sheik Omar Abdel Rahman og de elleve andre, der bombede World Trade Center i 1993. En af de mest interessante “forårsartikler” jeg har læst:

The tumult indelibly dubbed “the Arab Spring” in the West, by the credulous and the calculating alike, is easier to understand once you grasp two basics. First, the most important fact in the Arab world — as well as in Iran, Turkey, Pakistan, Afghanistan, and other neighboring non-Arab territories — is Islam. It is not poverty, illiteracy, or the lack of modern democratic institutions. These, like anti-Semitism, anti-Americanism, and an insular propensity to buy into conspiracy theories featuring infidel villains, are effects of Islam’s regional hegemony and supremacist tendency, not causes of it. One need not be led to that which pervades the air one breathes.

The second fact is that Islam constitutes a distinct civilization. It is not merely an exotic splash on the gorgeous global mosaic with a few embarrassing cultural eccentricities; it is an entirely different way of looking at the world. We struggle with this truth, which defies our end-of-history smugness. Enthralled by diversity for its own sake, we have lost the capacity to comprehend a civilization whose idea of diversity is coercing diverse peoples into obedience to its evolution-resistant norms.

So we set about remaking Islam in our own progressive image: the noble, fundamentally tolerant Religion of Peace. We miniaturize the elements of theummah (the notional global Muslim community) that refuse to go along with the program: They are assigned labels that scream “fringe!” — Islamist, fundamentalist, Salafist, Wahhabist, radical, jihadist, extremist, militant, or, of course, “conservative” Muslims adhering to “political Islam.” ANDREW C. McCARTHY

Sibirisk vind

Jeg tror ikke, DMI mener fra Skåne. Om motiverne nedenfor. (fotos © Snaphanen.dk – klik f. helskærm)


1: Øresundsbroen med Drogden Fyr set fra Amager Strand, 2 Søndermarken ved Frederiksberg Slot, Solnedgang. 3. Den svenske villa (1888) i Bernstorffsparken og 4: Indenfor i Grundvigskirken på Bispebjerg, hvor ingen kommer andre end de der bor der eller de der vil se den monumentale katedral af 5 millioner gule teglsten. Arbejde af tre generationer af familien Klint.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Da Capo

    “Øresundsbroen med Drogden Fyr.”

    Ved den anden ende av broen ligger det exotiska landet Kretinostan.
    Dess huvudort, som kaldes for Nordens Mogadishu, får i morgen flot
    besög fra Dronningens by – i morgen skall nämligen ett svenskt
    sällskap för tankens och pennans frihet instiftas derovre.
    – Tag med er knojernen, godt folk. AFA kanske står på lur.

  • Jernhesten

    Fantastisk flotte billeder i tager!!!

    • Tak. Du behøver virkelig ikke sige “I” til mig 🙂

  • Steen
    tack för dina magnifika bilder. Måste säga att vi härifrån den skånska sidan kan hälsa att den sibiriska vinden är ankommen! Det passar bra för en tid av inomhusaktiva dagar med läsning och skrivande. Tids nog kommer vårens fågelsång, även om vi mentalt och politiskt alltid – året runt, år efter år – finns kvar i Sibirien som tillvarons fångar.