31
Jan
Seneste opdatering: 1/2-12 kl. 1830
19 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Vi kender dem til bevidstløshed – gaderøverier som dette:

Tre arabisk udseende drenge standsede lørdag aften en blot 13-årig dreng, der blev skubbet, og visiteret af de halvt maskerede røvere, hvorefter de stjal hans dyre mobiltelefon, oplyser vagtchef Susanne Philipson søndag til Lokalavisen.dk

Gerningsmændene tager gerne en mobiltelefon eller lidt kontanter, men mange af disse røverier er fuldstændig latterlige som berigelseskriminalitet betragtet. Ofte får ofrene, som kan være både børn og gamle mennesker, nogle grove knubs til trods for at de villigt udleverer deres ejendele. Disse røverier har karakter af chikane.
Heller ikke stenkast ned fra vejbroer, ’meningsløs’ vold, hærværk og brandstiftelse i forhold til offentlige institutioner eller angrebene på brandvæsen og politi har nogen traditionel begrundelse.
Men de forskelligartede fænomener forstås ikke som det de egentlig er: Kriminalitet hvis hovedsigte er at etablere eller demonstrere en overmagt. Og de udgår fra en kultur hvis primære opfattelse af ’magt’ er identisk med ’vold’, og hvis eneste håb om at kunne dominere i Vesten er at bruge vold. Det er guerillakrig.
En del af problemet er, at fænomenet ikke har haft et navn, og derfor foreslår jeg at alle disse typer af kriminalitet, hvis hovedsigte er et andet end det overfladiske (røveri, brandstiftelse, vold) skal kaldes ved en retvisende fællesbetegnelse, nemlig dominanskriminalitet.
Hver gang I ser et tilfælde i jeres lokale avis, så kald det hvad det er, i debatsporet, og lad forståelsen brede sig.
Nemo

Google: thorning løftebrud – giver 243.000 hits

Antallet af hits er på ingen måde noget sandhedsbaromoter. Det viser blot, hvor meget en sag er omtalt på nettet – derfor er dette billede alligevel mere sigende end mange ord:

Æres-tæsk

Det er nok fordi, man er æreløs, at man aldrig har hørt om den slags tæsk:

De sex männen slog 19-åringen med stålstänger så illa att han var nära att dö. Motivet var hedersrelaterat – dottern i männens familj skulle försvaras efter en påstådd kidnappning.Hedersmotiv i åtal mot sex män


Hilmar

Posted: 1 February 2012 - 21:57 - Reply

Til dels enig i analysen af fænomenet dominanskriminalitet.
Kan også betragtes som en slags “test” af hvor langt man som kolonisator kan gå før værtssamfundet tøvende svarer igen med sine harmløst forudsigelige og bureaukratisk langsommelige fløjlshandske-repressalier (når selv den symbolske retshåndhævelse, såsom stævninger, betingede domme, o.l., ophører, har man måske en formodning om, at samfundet er tilpas bundråddent til en egentlig magtovertagelse).

Problemet er, at selvom Snaphanen ofte kommer milevidt længere i sine analyser end MSM’ernes xenofile og altid apologetiske famlen i blinde, så er her stadig tale om en overfladisk symptombeskrivelse.

Tolerancen af masseindvandring fra den tredje verden er et symptom, hvor Hollywood-”kulturen”; postkulturalismen; xenomanien og værdirelativismen er vira.
Man kunne endda skærpe metaforen lidt og sige, at hvis kriminelle tredje verdens-kolonisatorer i Vesten er at sammenligne med AIDS i udbrud, så er massemediernes multikulti- og promiskuitets-indoktrinering af ungdommen at ligne med HIV.

Det er velkendt, at infektionssygdomme og parasitter sjældent angriber sunde og modstandsdygtige organismer.

Den fortsatte symptom-orienterede modstandskamp med hovedvægten lagt på islam-kritik vil efter min mening aldrig kunne løse Vesten’s eksistenskrise. Lige så lidt som den nok så ihærdige brug af fluesmækker ville kunne fjerne lugten af et lig under gulvtæppet . . .

Selvkritik er den eneste vej. Vesten må genfinde sin naturlige identitet og selvsikkerhed gennem nådesløs introspektion og iagttagelse af klassiske dyder. Inklusive de dyder som vi havde til fælles med Islam, men som gradvis er visnet bort siden 1918.

NB: ovennævnte sammenligninger er metaforer, brugt til at beskrive en generel historisk udvikling. Jeg betragter ikke den enkelte indvandrer eller andre individer som baciller, vira, e.l.

    Varmt Konservativ (kr)

    Posted: 2 February 2012 - 13:03 - Reply

    Dominanskriminalitet: “Kan også betragtes som en slags “test” af hvor langt man som kolonisator kan gå før værtssamfundet tøvende svarer igen med sine harmløst forudsigelige og bureaukratisk langsommelige fløjlshandske-repressalier (når selv den symbolske retshåndhævelse, såsom stævninger, betingede domme, o.l., ophører, har man måske en formodning om, at samfundet er tilpas bundråddent til en egentlig magtovertagelse).”

    Vänstern kallar detta för “revolution”. Det är också förklaringen till att värdsamfundet inte svarar. Vi märker ju att alla dessa brott hela tiden ges ständigt nya och alltmer skruvade “förklaringar”. Tro inte att vänstern någonsin kommer att “förstå” vad dominanskriminaliteten handlar om. Det existerar inget “vi” mellan oss och vänstern, utan vi svenskar och danskar och övriga icke-revolutionära västerlänningar är “dom” för den revolutionära vänster som tycks ha ätit sig djupt in i våra samhällen.

    Vänstern och islamisterna lever i fullständig symbios, i samma hold, och samverkar fullt ut där vänsterns bidrag är den psykologiska krigföringen. Således kommer vänstern aldrig att upphöra med att förklara vilka ohyggliga brott som helst med att de har framkallats av vår egen rasism och segregation. Vänsterns roll är att motarbeta alla former av västerländskt motstånd och försvar genom att dominera och lamslå opinionen genom att utnyttja vår humanitet. I själva verket har ju vänstern alltid utnyttjat humaniteten för att sedan spotta på den.

    För den revolutionära vänstern är alla icke-revolutionära västerlänningar “borgarsvin” och islam den slutliga lösningen på borgarfrågan.

Morten - - -

Posted: 2 February 2012 - 00:17 - Reply

Vi må endda et spadestik dybere, Hilmar, for vi kan ikke “gå tilbage” ved at efterligne fortiden på en villet måde. For så render vi hovedet durk ind i det paradoks, at fortiden var autentisk – og jo mere, vi ligner fortiden, jo mere uautentiske bliver vi. Og så ligner vi nok fortiden, hvis vi er dygtige, men vi er den ikke lig. Krigermod, f. eks., er ikke noget man kan indgyde sig selv alene med viljen, det kan man højest med den ringere og kontraproduktive egenskab, krigeriskhed. Det skal opdyrkes på samme måde, som det blev det tilforn.

Det vi altså skal, er at søge til kilderne til fortidens dyder. Og de springer fra et sted i den måde, vi lever i vores hjemland på. Vi må frigøre os fra den systemafhængighed og abstraktion af vores liv, som gør os ængstelige og får os til at træffe feje valg. Og finde vores egne måder at gøre os vitale på, som ikke skal importeres. Sådan får vi vores styrke og værdighed tilbage, hvis det er det, vi vil have.

Og kun sådan.

- – -

Hilmar

Posted: 2 February 2012 - 01:44 - Reply

Kan overhovedet ikke se, at der skulle ligge noget “uautentisk” i at lade sig inspirere af Vestens og Europas mildt sagt glorværdige forhistorie, og at genfinde og iagttage dyder som igennem årtusinder har betinget vor kulturs særegenhed, periodiske overlegenhed og overlevelse.

Det “uautentiske” findes vel snarere i samtiden, og den nære fortid.
Hele den forlorne “kultur” omkring Hollywood; den præfabrikerede idoldyrkelse af betalte skuespillere og musikere; sports-eskapismen; den letkøbte østlige visdom; ungdommeligheds-kulten; promiskuiteten; pornografien; anatemaet overfor egen etnisk bevidsthed; plastik-kirurgien; selvbruner-cremerne; ludomanien; besættelsen af materielle forbrugsvarer, osv., osv. –Men jo, ret beset, også kristendommen selv, som for en stor dels vedkommende udgøres af et nationalistisk myte-kompleks importeret direkte fra en fremmed, uvedkommende, kultursfære.
Et forhold der kun kan føre til kollektiv skizofreni, eller i bedste fald ligegyldighed, hos importørerne, hvilket Historien også har bevist.
Man kan ikke bygge en hel civilisations åndelighed på et fremmed folks nationale fortællinger.
Det er ikke uden grund, at kirkerne står tomme. Kristendommen er uvedkommende for et nordisk folk.

Må jeg desuden minde dig om, at også fortiden havde sin fortid.
Også vore forfædre hentede inspiration i endnu tidligere tiders fornuftige skikke.
Der er nu engang forskel på at være traditionalist og progressivist.

Problemet er, at mange nyligt, halvt opvågnede, “indvandringsmodstandere” tilsyneladende tror, at vestlig kultur begrænser sig til ytringsfrihed, homoseksualitet og Hollywood-film.
Desuden har de stirret sig så blinde på farerne ved Islam (altså den eksterne, frem for den interne, trussel), at alle andre forklaringsmodeller på Vestens eksistenskrise, inklusive de ovennævnte dødsens alvorlige, indre defekter ved postmoderniteten, ignoreres.

Morten - - -

Posted: 2 February 2012 - 09:52 - Reply

Som det turde fremgå, er du og jeg enige om ætiologien: Dette her er et sundhedsproblem, og det skal ikke kun løses gennem symptombehandling af “sygdommen”. Men det er også derfor jeg påpeger, at kuren heller ikke kun kan være udvendig og alene udgøres af en forceret holdningsændring, blandt andet fordi den så bliver for anstrengt, for villet, om du vil, til at vi kan opretholde den. Og fordi attituder ikke i sig selv giver mod. Tværtimod kan de være meget demoraliserende, hvis de kan pilles af een i en virkelig situation. Der er ikke brug for indædt, udmattende stræben, men for at vi påny begynder at hvile i os selv. Vejen til det går gennem en tættere kontakt til vore livskilder. I det små og i det store. Udvendighed giver tomhed, der leder til forfald.

Det samme gælder religiøse anliggender. Vi kan ikke genoplive døde religioner, fordi deres spirituelle oprindelse er gået tabt, og dermed enhver mening. Det er sandt for kristenddommen, såvel som for asetroen. Derfor er ase-samfundene også teater. Man klæder sig ud og forsøger at ligne, men jo mere man ligner, desto mindre autentisk er man. Det er en funktion, enhver kan forstå. Så man må genoplive selve den spiritualitet, der er i dette land, og alle mennesker, der er knyttet til det, og det kan kun ske gennem en praksis, der dyrker vores forhold til det, til jorden, til luften, til vandet, og så videre.

Vi må simpelthen undgå at forveksle mål og midler. Vi kan ikke straks arrivere ved målet, udenom processen. Det er også det gale ved den letkøbte tilgang til “Østens visdom”, at den netop er udvendig. Hvis man vil tilegne sig den ved at ligne Østen – så ryger man ind i paradokset og opnår kun fremmedgørelse.

Endelig er der et aspekt, som vi på ingen måde kan se bort fra – og som jeg synes, du også selv er inde på:

Vi har mistet vores overlevering. Og institutionerne, især skolen, har ikke fundet det opportunt at tage over, hvor vi har sluppet. Faget historie var fjernet fra skemaet i 10 (ti!) år. Og det var nok til, at det har haft en kolossal virkning i den retning, mariannejelvedisterne ønskede. Den beslutning var en torpedo, der ramte sit mål. Så vi tager vand ind i ekspresfart.

Ergo: Vi har slet ingen inspirationskilde. Vores nutid har for lidt “fortid”. Og hvad værre er: Vi har ingen tilskyndelse til at opsøge inspirationskilder. Og slet ikke kvalificeret. Vi risikerer, i bedste fald, at ende med at komme til at dyrke myter om os selv, som kompensation for vores svaghed, i stil med dem, der kommer til udtryk i udsagn som “bare vent til vikingen vågner i det danske folk!” og anden tom snak. Den slags, ja undskyld men, li’r, tjener kun til at linde på ventilerne for vores frustrerede indre trang, så at det tryk, der skulle give os momentum, fuser ud.

Jeg danner gerne fællesskab med de, der er enige i dette synspunkt. Lær at fange fisk! Tag jagttegn! Eller lær om, hvordan man kan leve af landet på anden vis. Så erhverver du kundskaber, som styrker din naturret og din egen følelse af selvberoenhed, ukrænkelighed, og hævdfølelse. Noget, enhver udefrakommende vil respektere, fordi det er den sande Jordens Grundlov, du så tager i hånden. Det genkender vi alle, når vi møder det.

Vi har brug for, at stadig flere mennesker af vores egen slags, udstråler sjælero og vished, og kan tale med vægt, fordi deres fødder er solidt plantet her. Så vi skal reelt vende den udvikling, der giver os færre og færre af den type menneske – og det kan vi i grunden kun gøre ved at påbegynde arbejdet med selv at blive eksempler. Eksempelvirkningen er kimen til fremtiden. Og når vi det ikke i vores egen levetid, så må vi forberede vores børn til at fortsætte den nødvendige udvikling ved at bibringe dem livsduelighed ved hjælp af færdigheder (og flere færdigheder), efterhånden som vi selv erhverver dem.

- – -

    Hilmar

    Posted: 2 February 2012 - 20:43 - Reply

    Tak for svaret, Morten – - -.
    Dine betragtninger er fine og bestemt værd at (gen)overveje.

    Jeg kan erklære mig fuldt ud enig i, at eksemplets magt er et vigtig redskab i bestræbelserne på en langtidsholdbar genoplivning af traditionelle vestlige dyder.

    Et par ting.
    Jeg tror måske nok, at vi gik lidt fejl af hinanden angående dit paradoks omkring fortiden kontra autenticitet.
    Paradokset er ganske forståeligt og et udmærket intellektuelt værktøj.
    Jeg har dog ikke læst mig selv skrive, at vi burde “kopiere” en stivnet og dogmatisk teater-model af fortiden.
    Derfor bliver anvendelsen af paradokset her måske en smule søgt i længden.

    Når jeg nævner modstillingen traditionalist – progressivist og antyder min præference for førstnævnte livsanskuelse, så håber jeg ikke det misforstås som en troserklæring til forstenet, eller på anden måde gammeltestamentlig, dogmatik.
    Traditionalisme, i den forstand jeg iagttager den, forudsætter imidlertid en vis respekt for, og anerkendelse af, at de løsningsmodeller og livsanskuelser som fortidens mennesker, i kraft af deres akkumulerede livserfaring, har videregivet ned gennem Historien til os (deres arvtagere), bør tages ganske alvorligt.

    Man kunne også udtrykke det på en anden, mere folkelig, måde: den dybe tallerken behøver næppe opfindes hver gang en person skal indtage sin havregrød.
    Det er, så at sige, lidt “spild af kulturel tid” hvis hver eneste generation først skal dekonstruere; så konstruere, og så først innovere sin egen unikke civilisation.
    Det kunne måske være anstrengelsen værd, at overveje om fortidens mennesker igennem deres, unægtelig ganske langstrakte kollektive erfaringsforløb, kunne fortælle vores generation noget vi kunne bruge eller tænke over.

    Og så lige angående de utidssvarende og uvedkommende religioner.
    Her bed jeg mærke i, at du sidestiller Kristendom og Asatro:

    Vi kan ikke genoplive døde religioner, fordi deres spirituelle oprindelse er gået tabt, og dermed enhver mening. Det er sandt for kristenddommen, såvel som for asetroen. Derfor er ase-samfundene også teater. Man klæder sig ud og forsøger at ligne, men jo mere man ligner, desto mindre autentisk er man.

    Forskellen på K. og A. kan opsummeres ganske kortfattet: K. har sin spirituelle oprindelse udenfor det danske folks hjemstavn. A. har sin oprindelse indenfor den danske hjemstavn.

    Desuden erindrer jeg ikke de stærkt menneskelignende nordiske guder, i skinsyg hævngerrighed, udslette hele verdens samlede befolkning ved påkaldte og, mildt sagt, kollektivt afstraffende syndfloder, eller som den patriarkalsk-chauvinistiske Jahve også excellerer i, på rutinebasis udradere den ene intetanende nation og folkestamme efter den anden.

    Asatroen er først og fremmest udogmatisk.
    Den fastfryser ikke, så vidt jeg husker, sine tilhængere i et nordkoreansk underkastelses-forhold til sine vilkårlige og/eller påståede ufejlbarlige dogmer.

    Allah den barmhjertige(!) skruer måske nok en tak eller to mere op for diktator-blusset end Jahve, men i grunden er de ens.
    De er totalitære himmelske herskere der forlanger fuldstændig lydighed af de troende, og med største selvfølgelighed fordømmer millioner og atter millioner af undersåtter til evige pinsler i Helvede for selv negligerbare overtrædelser af dogmerne.

    Det er således Asa-troens 1) fravær af dogmer og 2) naturlige oprindelse i det danske folks hjemstavn, der gør den vedkommende for danskerne, også i en tilpasset udgave, anno 2012.

    Men hvis du foretrækker en helt og aldeles ny religion i stedet, er jeg lydhørheden selv . . .

      Morten - - -

      Posted: 2 February 2012 - 23:16 - Reply

      Jeg nævnte religionerne i flæng, og ikke for at sammenligne deres indhold. I første omgang medtog jeg Buddhismen i Kina, som ligeledes er død, endskønt mange kinesere begræder det, og forsøger at genoplive den ved afbrænding af ubegribelige mængder af røgelse og mange fagter. Jeg skulle måske have ladet eksemplet stå, for at demonstrere min pointe. For: Som frelsesreligioner er Asatroen og Buddhismen stendøde, og Kristendommen kvabber som en fisk på land. Det, skønt det ikke er længe siden, der var flere, end en håndfuld hertillands, der mente, at troen på Jesus Krist var det ene fornødne.

      Kulten og ritualerne i forbindelse med vor egen, i litteraturen beskrevne, oprindelige religion og mytologi derimod, er jeg egentlig meget med på at ihukomme. Vi kan godt få en åndelig oplevelse af en slags ved at forbinde os med fortiden. Indtil 17hundrede-tallet var øllet færdigt til solhverv, ikke til kirkens Jul, og det bør det stadig være, efter min opfattelse, hvis man vil brygge øl til højtiden. Det er der en slags magi i.

      Og jeg synes også, at folkene omkring Asatroen, gør et godt stykke arbejde med at tilegne sig grundlæggende viden om, hvilke ressourcer, vi har i vore omgivelser, og dermed er med til at bevare den viden og gøre den tilgængelig i praksis.

      Jahve og Allah udspringer af den samme kultur, det vil jeg også mene, omend kvaliteten af Det Gamle Testamente er meget højere, end kvaliteten af Koranen, der jo i sammenligning er produceret i en ruf. Jesus repræsenterer et brud med den kultur og et bud på noget universelt og tidløst, hvilket må slå en med en vis beundring. Han var alt andet, end et produkt af sin tid – modsat eksempelvis Muhammed – og hvis vi tænker efter, ser vi utvivlsomt, at han i grunden først er blevet forstået i vor tid. Vi er så tæt på kollektivt at efterleve ånden i hans ord, at vi slet ikke gider høre præsten prædike om det længere.

      Men lad os genindtage vort land. Gennem en frigørelse fra afhængigheden af børsen i Tokyo, New York, og Shanghai, samt importerede fødevarer, hvis oprindelse er helt abstrakt for os. Det mest fuldkomne måltid, jeg nogensinde har smagt, var en gedde, der i min barndom blev fanget i den nærliggende mose af min bedste ven. Fordi den smagte af, og gjorde os til en del af, vores omgivelser. Der var en helt anden styrke og tilfredsstillelse i at lade den indgå i mit stofskifte, end i noget andet, jeg nogensinde har puttet i min mund. Den oplevelse under jeg alle danske børn, thi der er andagt i den.

      Men altså, lad os lade spiritualiteten vokse ud af det, vi gør. Om den bliver til religion, er ikke godt at vide, og måske et individuelt spørgsmål. Egentlig betvivler jeg, at vor kultur igen vil indføre religion, men måske et billedsprog, baseret på nedarvet visdom og spiritualitet ? Bare uden anden autoritet, end sig selv.

      - – -

Nemo

Posted: 2 February 2012 - 10:18 - Reply

Jeg er enig i jeres analyse. der er gået noget helt galt med vores samfund, når vi ikke reagerer med raseri og kontante modrepressalier på denne type kriminalitet.
At vi tillod indvandringen var nok mere uskyldigt. Vi antog helt naturligt at andre mennesker var ligesom os – at vores ‘måder’ var natur snarere end en heldig kultur.

Historyman

Posted: 2 February 2012 - 11:09 - Reply

Det er Amerikanernes skyld!!!

Nej… Hilmar, det er ikke de hedonistiske popstjerner og Hollywood skudespillere der er skyld i at muslimske unge mænd overfalder og frarøver etniske danskere deres mobiltelefoner og penge.

Vi kan tage en lang, og måske interessant diskussion, om årsagen til den vestlige verdens ”eksistenskrise”. Har postmoderniteten og dens multikulturalistiske forkæmpere skyld i denne ”eksistenskrise”, måske, højest sandsynlig.
Men den nære trussel, dvs. det daglige overfald, – den daglige censur af ubehagelige nyheder i den Ritzau styrede presse, – de evindelige bortforklaringer på høje kriminalitets rater, det er problemet. Den store ”eksistenskrise” er noget vi selv har påført os selv. Vi har selv importeret 380.000 mellemøstlige muslimer, som med deres værdi sæt, hvor vold, dominans og politik er et og samme, er nu en eksistentiel trussel, imod os som enkelt individer og imod vores samfund og demokrati.

Du vil nok sige at dette er symptombeskrivelse, men dette symptom fiser rundt hvor jeg bor (Nørrebro) og overfalder og plyndrer folk. Og det ER problemet!
At der er sket et gigantisk skred i vores nationale og vestlige selvtillid, og at dette er sket i forbindelse med første og anden verdenskrig, er fuldkommen rigtigt. Men man tager en ting af gangen. Disse tanker om en total og endegyldig løsning, som der ytres ønske om, er i min opfattelse for meget af det gode.

Fortids tilbedelse er en af de fælder som et borgerligt menneske altid skal passe på ikke at falde i. Faktisk mener jeg, at dette er et af fare momenterne ved islam. Nemlig at det 6 og 7 årh. altid løftes frem i islamisk/arabisk tænkning som ideal samfundet, og som en ideal og gylden fortid. Pga. af denne tænkning sidder denne religion fast, plade spiller så at sige i samme rille hele tiden. Forandring anses i Islam som noget forfærdeligt, højest sandsynligt amoralsk og definitivt vestligt, hvilket gør det dårligt og til noget der skal bekæmpes.
Vi vestlige mennesker må altid være parate til at forandre vores samfund, forsigtigt, og med hensyntagen og altid i forhold til vores demokratiske og nationale idealer.

Dyrkelsen af idoler, af sports og/eller skudespil typen, er ikke noget nyt fænomen, det sås i det antikke Grækenland, i Rom, og videre op igennem tiden. Krops dyrkelse er ligeledes heller ikke noget nyt, men er også en betydelig del af den vestlige kulturs fænomener. Ligeledes er pornografi og eksplicit seksualitet noget du finder op i gennem tiden.
Så jeg ser din bandbulle imod disse tendenser som en naturlig del, af det der netop altid har fulgt disse tendenser. Der har igennem tiden altid været folk der har påpeget ungdommens tilbedelse, af idoler, af krops og mode fremstillinger, som tegn på den totale civilisatoriske undergang. Uden at denne dog har indfundet sig.

Nej,.. det der virkelig forandre samfund er når religionen skifter. Det gælder kristendommens indtog i Europa, det gælder Islams udbredelse i Mellemøsten, Indien og Indonesien. Dette er altid fulgt af krige, borgerkrige og civilisatorisk undergang.

Det kan være at større introspektion kan bringe os til større klarhed, men mens vi filosofere over den vestlige kulturs sammenbrud, om årsager her til og om løsninger, så overtager Muhammeds følgesvende vore gader og veje. Område efter område opgives, f.eks. befinder Nørrebros lokal politistation i dag på Østerfælled torv se her side 2 http://www.e-pages.dk/bgmonline_nv/244/2
Denne lokal politistations ”mobilitet”, fra først Blågårdsgade, så videre til Nørrebrogade og nu endeligt på Østerbro, viser jo klart at Politiet ikke skal nyde noget af en konfrontation i det daglige med islams tilbedere.

Jeg har altså et problem med dette argument, som også er blevet fremført af Dinesh D`Souza, om at det er den vestlige verdens livsstil, overfladiskhed, materialisme, m.m. der er skyld i konfrontationen imellem islam og vesten. Disse argumenter er ofte noget, som taber kulturer ofte fremfører i jalousi overfor vesten. Dog kan man se at Kina/Japan/Sydkorea ikke hurtigt nok kan vestliggør sig, og dermed få fordelene og ulemperne ved den vestlige livsstil.

Mit bedste argument for, at dette handler om islam og dens handlinger i dagligdagen. Er hvorfor er der problemer imellem budidiske thailændere og muslimer i Thailand?, hvorfor er der problemer imellem animistiske/kristne og muslimer i Sudan?, hvorfor er der problemer imellem hinduer og muslimmer i Indien?

Generelt HVORFOR ER DER ALTID PROBLEMER MED MUSLIMER?
Hvorfor er der altid vold, overfald , voldtægter, røverier, drab i områder hvor kulturer støder op til islam. Samuel Huntington sagde at” islam havde blodlige grænser” og det skal jeg da lige love for at den har. Derfor er teorien om vestlig eksistenskrise ok, den beskriver noget af problemerne i vores politiske diskurs, men det daglige problem, det vedvarende problem er ISLAM.

Mvh.
Historyman

    Varmt Konservativ (kr)

    Posted: 2 February 2012 - 13:13 - Reply

    Det är riktigt, det är inte amerikanerna fel, men att säga att det bara är muslimernas fel är inte hela sanningen. Visst står islam för det direkta hotet, men det hotet skulle inte alls vara så allvarligt om avståndet hade varit större.

    Vem är den “gode” herde som har klätt ulvarna i fårakläder och släppt in dem i vår hage?

      Morten - - -

      Posted: 2 February 2012 - 15:16 - Reply

      @ Varmt Konservativ

      Det er jo altså os selv, der lukket dem ind. Dels i blåøjet naivitet, dels af kyniske, europapolitiske grunde. Der er ingen tvivl om, at indvandringens omfang, nøje hænger sammen med bestræbelserne på at “integrere os allesammen i det nye Europa”, som det helt bogstaveligt udsagdes i ’80ernes Danmark. Der skulle en masse indvandrere ind i en fart, det er jeg ret sikker på.

      Hvis vi ville sige Nej – hvorfor sagde vi så ikke Nej ? Og hvorfor gør vi det knapt nok den dag i dag ? Det ligger fortsat i vores hånd at gøre det. Men Sverigedemokraterna er jo kun med nød og næppe kommet over spærregrænsen.

      Vi er nødt til at undersøge, hvorfor vi træffer bekvemme, hhv. feje, valg.

      - – -

Gunnar Biering

Posted: 2 February 2012 - 12:37 - Reply

Vedr. dominanskriminalitet har Nicolai Sennels en konkret vinkel:
Muslimer kommer fra en kultur, hvor der er en stærk ydre kontrol over den enkelte, som udøves ofte gennem vold, både i familien og samfundet. I den vestlige verden baserer vi os på selvkontrol, erhvervet gennem vores opdragelse. Når muslimer opdager, at der ofte ingen ydre kontrol er her hos os, kan nogle slet ikke styre den frihed, det giver, og skejer ud. Forhåbentlig især mens de er unge (og mænd). Se bare på deres trafikkultur.

Morten - - -

Posted: 2 February 2012 - 13:01 - Reply

@ Nemo og Gunnar

Det synspunkt, du referer, Nemo, er fuldt forståeligt og i og for sig sympatisk. Men der var trods alt en hel del mennesker, der havde andre erfaringer, og som ikke var enige. Især blandt mennesker med lav uddannelse, som det så mange gange, og fuldstændigt korrekt, er blevet konstateret.

Jeg skrev i 1978 eller ’79, da jeg gik i underskolen, en stil, der indeholdt præcis de synspunkter, som du, Gunnar, citerer Nicolai Sennels for. Jeg skrev med livet i hænderne, for jeg vidste, at emnet var ved at blive betændt, men jeg slap godt fra det. Jeg vinklede det nemlig under senhalvfjerdsernes store tema: Kvindefrigørelsen. Og det reddede mig. I første omgang.

Forude ventede 80′er-tiåret med dets intolerance og grove stigmatisering, hvor selv mine forældre (og svigerforældre) med fordømmelse i stemmen kaldte mig for “racist”.

Dét var problemet. Ikke et bestemt synspunkt. Snarere en bestemt, hæslig debatkultur, der krævede fuld underkastelse, og ikke ville vide af nogen-som-helst nuancer. Deri bestod tidens store synd, og ikke i dens forholdsvis uskyldige uvidenhed.

- – -

    Gunnar Biering

    Posted: 2 February 2012 - 22:02 - Reply

    Morten,
    ang. dine sidste bemærkninger om 80′ernes debatkultur (sådan er debatkulturen vel stadig i Politiken-segmentet og i Sverige): Min kongstanke er, at socialisternes og de radikales vrede mod os andre skyldes, at de er drevet af deres uendelige godhed: Alle skal have, hvad de har behov for, både Abdullah og Carina, og når nogen er uenige med dem, må de (dvs vi) være det modsatte af gode. Og så bliver de vrede på os.

    Vi derimod er drevet af retfærdighed: Alle skal have, hvad de har gjort sig fortjent til. Og Abdullah har ikke fortjent at få overdraget vores land, og Carina har ikke fortjent at få 15.000 netto af andre folks penge om måneden.

    Men vi bliver ikke vrede på vores modstandere. Men nok ærgerlige.

Hilmar

Posted: 3 February 2012 - 12:00 - Reply

Ganske opmuntrende læsning, Morten.
Hvis du ikke allerede har haft fornøjelsen, vil Moesgård vikingetræf måske være noget for dig . . .

Peter A

Posted: 31 January 2013 - 00:12 - Reply

Historyman har en med god betragtning, prøv at sætte det i perspektiv til idag?

http://fairbanker.com/da

Leave a Comment