Imam Obidkhon Qori Nazarov, der er en af de mest populære imamer i Centralasien, svæver mellem liv og død på Østersund sygehus. Historien er ikke mildt sagt ikke forsidestof i svenske statsmedier. Den lokale SR P 4 Jämtland har en ikke-historie Skottskadad kämpar med livshotande skador, der skjuler mere end den afslører. (Historien er skrevet kl 06:45 i dag, men opdateret med lidt mere kød på kl 15:52 – seks timer efter denne post.) Kl. 20:46 dukkede endnu en anonymiseret artikel op: Regimkritisk uzbek var offret. I morges måtte jeg som sædvanligt ty til udenlandske medier, da dette blev postet:

The well-known Muslim cleric from Uzbekistan, Obid-kori Nazarov, has been attacked in the Swedish town of Stromsund – he is said to be in a stable condition after being shot several times by an attacker who then escaped.

The attack on Nazarov is believed to have taken place at around 12 noon today as the imam was returning home from mid-day prayers. According to one of the injured man’s close associates, his as-yet unidentified attacker had been lying in wait for Nazarov near the entrance to his home in Stromsund and began shooting at him as he approached the building.

The injured Nazarov began shouting loudly for help, and as his grandson ran to his aid, the attacker reportedly ran away. Later, police found the silencer from a gun near the scene of the shooting which could have been thrown away by the man who shot Nazarov. Well-known Uzbek cleric, Obid-kori Nazarov, shot in Sweden, Prominent Uzbek Cleric In Critical Condition After Sweden Shooting Obid Nazarov, 49, är internationellt efterlyst av Interpol för terrorism.Han gömmer sig i Sverige.

Nazarov beskrives som “radikal wahhabi med terrorforbindelser” ifølge dette studie: Militant Islam in Central Asia: The Case of the Islamic Movement of Uzbekistan, University of California, Berkeley. Hvem har interesse i at skyde Imam Obidkhon Qori Nazarov med en pistol med lyddæmper, og hvorfor er historien ikke på forsiden af enhver svensk avis?

Da de “uledsagede flygtningebørn” kom til whisky-bæltet

Som Hørsholms borgere kunne have vidst fra Sverige – der nu bestormes af næsten 900 om måneden, – er “børnene” hverken børn eller flygtninge. Det ville være vældigt belejligt, hvis beboerne i de rige Nordkøbenhavnske kommuner stærkt forsinket begyndte at føle lidt solidaritet med deres mindre heldigt stillede landsmænd. Er der langt om længe en politisk bevidstgørelse i sigte, nu borgere i Danmarks mest velhavende kommune “føler sig truet på deres eksistens”? Hørsholmerne skal ikke klage til kommunen, de skal klage til Folketinget og flytte deres stemme, også væk fra det konservative parketgulvs- og lanciers-parti.

“Mindst 15 gange har Susanne og Henrik Norling haft ubudne gæster på deres grund… Politiet har også anholdt… tyveknægte på grunden. Desuden er toilettet i deres ulåste campingvogn blevet brugt, der er stjålet elværktøj fra et skur, og Henrik har fundet 24 kreditkort, fire punge, fem mobiltelefoner i sin hæk. Det er stadig bare en brøkdel af ubehagelige oplevelser, bemærker Henrik Norling.[…]

Flemming Schjødt-Eriksen har boet i sit hjem i et år på Sjælsmarkvej. Han er magtesløs over for de mange ubehagelige oplevelser.

“Om vinteren er det fredeligt, og regnvejrsdage er også gode. Jeg har fire gange haft flokke på otte-ti af de unge mennesker i min have, som lavede bål og ristede kød. Jeg bad dem om at forsvinde, og der var lige ved at være optakt til, at nogen af dem blev aggressive, men der var nogle fornuftige imellem, som fik dem stoppet. Jeg havde min hund med, og den kan de ikke lide, så det hjalp. …,” siger Flemming Schjødt-Eriksen. …

“På centret siger de, at de tager det op til morgenmøder, men der kommer hele tiden nye asylansøgere til. De har ikke samme forhold til privat ejendomsret, og uden for kasernen er man på egen boldgade. …,” forklarer Flemming Schjødt-Eriksen.Familie flyttede fra København for at give deres børn en tryg og rolig opvækst – blev nabo til asylcenter, DEBAT: Nej til udvidelse af asylcenter på Sjælsmark Kaserne, Vi bør rejse en borgerprotest i Hørsholm

Nu ikke for sexet !

Fru Gårman fick för kort kjol och alltför spetsiga bröst. Nu sätter kommunen upp nya skyltar med en mer nedtonad kvinna.Fru Gårmans bröst blir mindre. Swedish street signs axed over ‘perky’ breasts.

På svensk er et menneske en hun “hon, människan”, hvor det på dansk er mere ligestillet, nemlig intetkøn. En “hen”, så at sige. Derfor er en ikke-hun, der går over gaden, – eller springer kækt som på det venstre billede, – en hun alligevel. Men der er dog grænser for hunneriet. Når en gående hun skal tilpasses de ufatteligt mange krav, kvinder ikke mindst af ideologiske grunde udsættes for, så må man forlænge kjolen til en sæk og de sekundære kønsattributter til to pandekager i svært behov for en plastikoperation. Det er ikke let at være et svensk menneske, det var enklere i Lena Nyman og Börje Ahlstedts tid. I den alt for prosaiske samtid lever poesien og erotikken et dissident-liv.