Lars Vilks lader sig ikke slå ud af hverken dødstrusler, overfald eller mordforsøg. Heller ikke tirsdagens ægkastende islamister, der afbrød Lars Vilks’ forelæsning om ytringsfrihed på Karlstad Universitet, har fået den svenske konceptkunstner til at vakle i sit forsvar af ytringsfriheden og retten til religionskritik. Ét af de omkring 12 æg, der blev kastet mod Vilks under forelæsningen, klarede turen fra tilhørerrækkerne til scenen uden at blive slået itu. Efter den afbrudte forelæsning tog Lars Vilks ægget med sig hjem som en souvenir.
Hjemme i Nyhamnsläge i Skåne har Lars Vilks benyttet dagen til at udsmykke ægget fra Karlstad med en ny Muhammed-tegning. Ægget er ikke et nyt materiale indenfor samtidskunsten. Både danske Michael Kvium og italienske Piero Manzoni har arbejdet med æg som kunstnerisk materiale, og en række malere og skulptører har været fascineret af æggets form, men det er så vidt vides første gang, at et æg danner baggrund for en tegning udført af en samtidskunstner. Vilks håner overfaldsmænd, Del 1417: Karlstadskravaller – Se også Vilks attackerad, polisen tvekar att anmäla, Thoralf Alfsson: MESIGA POLISER og Helle Merete Brix: Islamister mod ytringsfriheden..

– Der er dukket disse indslag op i dag. Af SVT indslaget fremgår det, at politiet ikke laver kropsvisitering ved indgangen, dvs. andre våben end æg kunne lige så let være taget med ind. Det borger ikke for, at Vilks skal nå at opleve en død af naturlige årsager:

Medier “glemmer”, at Vilks-angribere råbte Allah-u-Akhbar

Heller intet om deres udenlandske oprindelse, selvom enhver kan se det på You Tube

Af Nicolai Sennels

Da Washington Post skrev om overfaldet på Lars Vilks, glemte Washington Post at fortælle, at overfaldsmændene var af udenlandsk udseende – og at de råbte “Allah-u-Akhbar” mens de overdængede kunstneren med æg og gøede truende. Politiken og Ekstrabladet “glemte” det også. Jyllands-Posten, BT og Berlingeren har slet ikke skrevet om dette alvorlige angreb på ytringsfriheden – i hvert fald ikke på nettet. Svenske medier pixellerede angribernes ansigter væk på video og fotos.
Danmarks for tiden bedste avis, hvis vi ser bort fra Uriasposten.net, Den Korte Avis, nævnte “Allah-u-Akhbar”-skrigeriet, men glemte signalementet. Hver gang en kunstner overfaldes for at bruge sin ytringsfrihed, burde reaktionen vel egentligt være, at alle som lever af eller ånder for ytringsfriheden, genoptrykker Vilks’ oprindelige Rondell-tegning.

Forskning: Indvandring ødelægger dansk tillidskultur
Af Nicolai Sennels

Jeg har før skrevet om den forskning der viser, at danskerne er verdensmestre, både når det gælder glæde, tillid til andre mennesker og i selvtillid “Sennels: Dansk kultur er verdens bedste”. Dansk kultur opfostrer altså lykkelige, tillidsfulde og selvsikre mennesker, men det kan indvandringen ødelægge. Skyldes nedgraderingen af tillid, at indvandrere er mindre troværdige? Hvordan Kristeligt Dagblad får et skel fra 42 procent tillid til 80 procent til kun at være “lidt mindre”, skal vel begrundes i et politisk korrekt forsøg på at bagatellisere problemet – Orwelsk nysprog som når Thorning siger at hun er “kommet godt fra start” og Søvndal udtaler, at dumpningen af hans eneste fingeraftryk på regeringsgrundlaget, betalingsringen, “faktisk er en stor sejr”:

“Danmark er et af de samfund i verden, hvor mennesker har allerstørst tillid til hinanden. Ikke desto mindre har de seneste 30 års indvandring haft betydning for danskernes tiltro til andre. Borgere i kommuner med mange nydanskere stoler lidt mindre på hinanden end beboere i områder, hvor de mest udbredte navne er Hansen og Jensen.

Det er konklusionen i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Københavns og Aarhus Universitet, der har målt tilliden mellem danskere. Undersøgelsen bygger på interviews med 9529 personer i en række danske kommuner foretaget mellem 1979 og 2009.

”Vores undersøgelse viser, at den etniske mangfoldighed har haft en lille negativ effekt på tilliden mellem danskerne. I en model, der bygger på data fra hele perioden og renser for forskelle i social baggrund som eksempelvis uddannelse, forudsiges andelen af borgere, der stoler på andre, til at være 42 procent i kommuner med flest indvandrere, mens den tilsvarende andel er 80 procent i kommuner med færrest indvandrere. Forskellen i tillid mellem mere typiske kommuner er dog væsentligt mindre, hvilket peger på en noget mere begrænset negativ effekt af indvandring på tillid,” forklarer lektor Peter Thisted Dinesen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, der har lavet undersøgelsen sammen med Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.“Mange indvandrere kan svække danskernes tillid, Etnisk kludetæppe kan slå skår i tilliden