25
feb
Seneste opdatering: 25/2-12 kl. 1333
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Billedkunstner Uwe Max Jensen og forfatter Helle Merete Brix opfordrer kunstverdenen til at markere sin støtte til den svenske konceptkunstner Lars Vilks i 2012 og årene derefter. Norske, svenske og danske gallerier og kunstmuseer kunne gå i spidsen med en udstilling med Vilks’ værker, herunder rundkørselhunden. Det bør ikke være en fordel at hedde Ai Weiwei frem for Lars Vilks, når man træder på magthaveres eller radikale gruppers ømtålelige tæer. (foto: Uwe Max Jensen og Lars Vilks)

Af Helle Merete Brix, forfatter og Uwe Max Jensen, billedkunstner

Ai Weiwei. Sådan hedder den verdenskendte kinesiske billedkunstner, der er raget uklar med myndighederne for sin kritik af politiske og sociale forhold i Kina. Den 54-årige Weiwei blev arresteret i april 2011 og tilbragte 81 dage i fængsel, før han blev løsladt mod kaution i august. Han må ikke forlade Beijing og står stadig anklaget for økonomisk kriminalitet, bigami og for at sprede porno på internettet. Han er også upopulær, fordi han efter jordskælvet i Sichuan i 2008 besluttede sig for at undersøge, hvor mange skoleelever, der blev dræbt i kollapsede folkeskoler i området. Et tal, myndighederne nægtede at frigive. Da Ai Weiwei besøgte provinshovedstaden Chengdu, blev han banket så korporligt, at han senere måtte gennemgå en akut operation i Tyskland.

Ai Weiwei er den mest prominente i en række af aktivister, bloggere, skribenter, advokater og kunstnere, som politiet har tilbageholdt siden ”jasmin-demonstrationerne” i februar 2011. Han er også den eneste af disse, der er kendt i Vesten. For Ai Weiwei hører til i kunstens absolutte superliga, og selvom han på grund af pres fra myndighederne aldrig har haft en soloudstilling i Kina, har han udstillet verden over. Tate Modern i London viste i 2011 kunstnerens ”Sunflower Seeds”, omkring 8 millioner solsikkefrø fremstillet af porcelæn spredt ud i museets vældige Turbinehal. Solsikkefrøet er ikke blot en populær snack i Kina, den er også, for kunstneren, en påmindelse om Kinas kulturrevolution.

Massiv støtte fra kolleger til Ai Weiwei

På det danske kunstmuseum Louisiana nord for København har man indtil for nylig kunnet se en udstilling med en række markante værker af Ai Weiwei. På en video med kunstneren, som kan ses på Louisianas hjemmeside, fortæller Ai Weiwei blandt andet om inspirationen fra sin far, digteren Ai Qing, der røg i arbejdslejr sammen med sin hustru Gao Ying i slutningen af 1950erne. Hans far lærte ham, fortæller Weiwei, ”at fortælle sandheden og betale prisen”. Weiwei er dog privilegeret på den måde, at han har modtaget massiv støtte fra kolleger verden over. Guggenheim Foundation i New York offentliggjorde for eksempel et åbent brev, som en gruppe europæiske intellektuelle med nyligt afdøde Václav Havel i spidsen sendte til Kinas ministerpræsident Wen Jiabao. I brevet krævede de Ai Weiwei løsladt. 90.000 mennesker fra 175 lande nåede at underskrive brevet på internettet, før siden blev hacket af en ukendt kilde fra Kina.

Tate Modern ophængte et banner med teksten ”Free Ai Weiwei”. Og Berlins Universität der Künste holder et gæsteprofessorat åbent til Ai Weiwei, når han forhåbentlig engang får lov at forlade Kina. Udnævnelsen er støttet af blandt andre den verdensberømte kunstner Olafur Eliasson, der er professor samme sted. Blot et par eksempler af flere.

Brandattentat mod Lars Vilks

På en måde minder Weiweis situation en del om forholdene for den svenske kunstteoretiker og konceptkunstner Lars Vilks, der blev verdenskendt, da han i 2007 tegnede islams grundlægger Muhammed som rundkørselhund. Siden har Vilks ikke kunnet leve et frit liv. I Vilks’ tilfælde er det ikke statslige myndigheder, der stræber ham efter livet, men radikale muslimer.
Problemerne for Vilks begyndte allerede det år, han tegnede Muhammed-hunden. I 2007 blev Vilks’ deltagelse på Eslöv Biennalen aflyst. Det blev senere kendt ulovligt, og Vilks fik udbetalt en erstatning. En planlagt stor retrospektiv udstilling på Kalmar Kunstmuseum blev ligeledes aflyst efter politisk pres. Både museets direktør og kurator var interesseret i at gennemføre udstillingen.

I maj 2010 forsøgte to svensk-albanske brødre, Mentor og Mensur Alija at brænde Vilks’ hus af. Brødrene var ved attentatet bevæbnet med knive, som de i panik smed fra sig sammen med en koran og en indkaldelse til tandlægen, da de flygtede fra gerningsstedet, hvor den ene gerningsmand selv var blevet slemt forbrændt. Knivene skulle øjensynligt anvendes til at stikke kunstneren ned, hvis det skulle lykkes ham at slippe ud af det brændende hus. Vilks var imidlertid ikke hjemme, han overnattede hos en veninde. Eneste offer for brødrenes attentat blev derfor en stueplante, der stod i vindueskarmen. Samme måned blev Vilks overfaldet af rasende muslimer ved en forelæsning på Uppsala Universitet. Noget, der gentog sig for nyligt, da Lars Vilks forelæste på Karlstad Universitet om Ytringsfriheden og dens grænser. Forsøget på at standse Lars Vilks’ forelæsningsvirksomhed er alvorligt. Ikke alene fordi det er et angreb på det frie ord og ytringsfriheden, men også fordi forelæsninger og foredrag er kunstnerens primære og i perioder eneste indtægtskilde.

Sikkerhedsomkostninger og Jihad Jane

Säpo, den svenske sikkerhedstjeneste, krævede på et tidspunkt penge af arrangørerne, hvis de skulle beskytte Lars Vilks i forbindelse med offentlige arrangementer. 7. maj 2010 skulle kunstneren således have talt om kunst i Eriksberghallen i Göteborg. Men Säpo forlangte, at arrangørerne betalte en fjerdedel af sikkerhedsomkostningerne. Med vanlig barsk humor foreslog Vilks, at han i stedet for Säpo’s beskyttelse ville bero sig på sin økse, som han så fremover vil medbringe til diverse foredrag og lade ligge foran sig på bordet ved siden af sin bærbare computer. Også i 2010 blev den amerikanske konvertit Colleen LaRose, der har optrådt på internettet under dæknavnet Jihad Jane, tilbageholdt i USA sigtet for mordplaner mod Lars Vilks. Ifølge sigtelsen har Colleen LaRose modtaget og accepteret en direkte ordre til at dræbe Lars Vilks på en måde, der ville skræmme ”den vantro verden”.

Bogmessen og ingen Vilks

Den svenske bogmesse i Göteborg aflyste Vilks’ deltagelse i en debat på messen oktober 2011. Ifølge bogmessens ledelse kunne man ikke få den fornødne sikkerhed på plads. Den 11. september samme år – på tiårsdagen for Al Qaedas til dato mest spektakulære angreb – blev tre mænd anholdt mistænkt for at planlægge at myrde Vilks med en lommekniv på en kunstudstilling i byen. Måske på grund af denne episode ønskede bogmessen ikke at have Vilks som gæst: ”Personer, som besøger messen, kan blive urolige, alle skal kunne føle sig trygge”, sagde bogmessens kommunikationschef Birgitta Jacobsson. Vilks dukkede i øvrigt alligevel op på messen i forklædning, ledsaget af de sikkerhedsvagter, der altid følger ham ved offentlige optrædener.

Frikendt for mordplaner

Ret overraskende blev de tre mænd, Salar Mahmood, Abdi Aziz Mahmud og Malik Mohamud, 20. januar i år frikendt for mordplaner på Vilks – anklageren havde krævet tre års fængsel – og blot dømt til at betale dagbøder for at have overtrådt knivloven. Göteborg Tingret skriver dog samtidig i en pressemeddelelse, at “der ikke kan findes nogen anden rimelig forklaring på mændenes opførsel, end at de ville mødes med Lars Vilks af årsager, som i hvert fald ligger på linje med anklagerens påstande”. (Sagen er netop blevet anket af anklageren.) Lars Vilks siger om sagen til Denfri

”…det er sært, at de har en kniv med, når de vil diskutere. Der er mange sammentræf og indicier, der gør, at man bliver mistænksom. Jeg tror, at et grundigere forhør af de tre og en bedre anklager havde kastet mere lys over sagen og eventuelt medført, at de var blevet dømt for mordplaner”.

Ringe støtte til Vilks

Føj til denne sag og alt det andet beskrevne dødstrusler, hackerangreb mod Vilks’ hjemmeside med mere igennem årene. Men har det betydet massiv støtte til Lars Vilks fra kolleger? Desværre nej. Det danske Trykkefrihedsselskabet, der sælger Vilks’ tegning af rundkørselhunden, har støttet Lars Vilks. Det samme har individuelle aktører. Men en støtte på linie med den, Ai Weiwei har modtaget, har der på ingen måde været tale om. Tværtimod. For eksempel kunne man på Danske Bladtegneres generalforsamling ikke blive enige om en erklæring, der tog afstand fra trusler og de konkrete mordplaner mod Vilks. Muhammed-tegneren Kurt Westergaard talte varmt for, at foreningen skulle markere støtte til Lars Vilks, men andre medlemmer af Danske Bladtegnere var imod. Westergaard udtalte i den forbindelse, at han fandt det ”tragisk og sørgeligt, at en gruppe kreative mennesker ikke ville støtte en anden kreativ person, som er i vanskeligheder.”

Digter: Ytringsfriheden burde være et verbum

Og ja, det er tragisk. Heller ikke Vilks’ svenske kunstnerkolleger har stået i kø for at støtte ham, nogle, som for eksempel den prominente kunstner Carl Michael von Hausswolff, har derimod hånet ham for det, han har gjort. Dog fandt lyrikeren Mats Söderlund, der er ordførende i Sveriges Författarförbund, bogmessens aflysning af Vilks’ deltagelse ”skræmmende”:

”Ytringsfrihed burde være et verbum. Det er noget, man udøver. At politimyndighederne ikke kan garantere nogens sikkerhed i en sammenhæng som denne – en optræden på en bogmesse – er skræmmende. Man undrer sig over, hvordan politiet har prioriteret.”

Man undrer sig også over, hvordan politiet har prioriteret i den aktuelle sag om de tre knivbevæbnede mænd. Vi vil med denne kronik opfordre kunstverdenen til at markere sin støtte til Lars Vilks i 2012 og årene derefter. Norske, svenske og danske gallerier og kunstmuseer kan gå i spidsen med en udstilling med Vilks’ værker, herunder rundkørselhunden. Det bør ikke være en fordel at hedde Weiwei frem for Vilks, når man træder på magthaveres eller radikale gruppers ømtålelige tæer.

Med venlig tilladelse fra Den Fri.dk

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Peer Pedersen

    Tack till Helle Merete Brix för att uppmärksamma Vilks på detta fina sätt.
    Vi är många där anser det vara på tiden at konst och kulturvärlden träder i karaktär inför den accelererande tystnad där framtvings av religiös och politisk extremism.
    Tack igen Helle…

  • Bjovulf

    Massivt nej til Tyrkiet i EU
    Af Erik Holstein |

    http://www.altinget.dk/artikel/massivt-nej-til-tyrkiet-i-eu

    23. februar 2012 kl. 10:54
    MENINGSMÅLING: Et kæmpemæssigt flertal af danskerne siger nej til, at Danmark skal fremme forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Frygt for øget indvandring og de dårlige erfaringer med Grækenland nævnes som forklaringer.

    Holdningen til at få Tyrkiet som medlem af EU er helt usædvanlig negativ i den danske befolkning. Det viser en ny meningsmåling fra A&B Analyse for Altinget.dk, hvor opbakningen til tyrkisk EU-medlemskab er særdeles ringe.

    70,5 procent af danskerne svarer nej til, at Danmark skal bruge EU-formandskabet til at “fremme forhandlingerne med Tyrkiet med det formål at gøre Tyrkiet til EU-medlem”. Kun 16,7 svarer ja. Og nok så bemærkelsesværdigt er der flertal mod, at Danmark fremmer forhandlingerne med Ankara blandt samtlige partiers vælgere.

    • Bjovulf

      UPS! – Jeg havde ikke set, at I allerede har nævnt denne historie.

      Beklager 😉

  • Att teckningar och målningar kan uppröra folk så mycket, är konstigt.

  • Steffen Richter Nielsen.

    Hvis det kinesiske regime begyndte at sende dødspatruljer ud for at eliminere deres kritikere i udenlands, ville hovedparten af disse kritikere meget hurtigt stikke piben ind.
    Det skyldes til dels den direkte risiko, men i høj grad også den instinktive respekt, som systematisk og overdreven magtanvendelse afføder.
    Det er vel en del af vores sociale adfærdsmønster at de fleste af os ubevidst retter ind efter magten.
    Det har islamofacisterne for længst indset: Jo mere de truer, des bedre presse får de her i Vesten.

    • Og jo mere vi underkaster os – jo vildere bliver De!

      Bare se hvad USA fik ud af, at undskylde for det pjat i Afghanistan. De skulle hellere have sagt “Sådan behandler vi vores skrald! Slut færdig, og smut så!”

      Så havde de gjort det.