28
feb
Seneste opdatering: 29/2-12 kl. 0025
1 kommentar - Tryk for at kommentere!


En lilleforsmag på aftenens udsendelse. Den foreligger forhåbentlig i morgen.

Lisa Bjurwald: En alarmist på fremmarch

Adam Holm, journalist og historiker, bedst kendt i Danmark som “mr. Deadline”, DR 2 s nyheds- og baggrundsflagskib (som desværre for sydsvenskerne ikke kan ses i Sverige), anmelder i Danmarks mest ansete avis, Weekendavisen Lisa Bjurwald, der ikke er vant til at komme i menneskekehænder derhjemme. Det er hun kommet her. Uddrag af artiklen som ikke er gratis online:

Radikalisme. Svensk journalist opsøger Europas yderligtgående højrenationalister. Fordomme og postulater står i kø. Også hos forfatteren. Lisa Bjurwald: Europas skam. Rasister på frammarsch. 326 sider. 174 svenske kr.Natur & Kultur.

Problemet med Lisa Bjurwalds tilgang er imidlertid, at hun i sin advarsel mod den højrenationalistiske strømning tyr til bastante overdrivelser og optegner scenarier, der skylder mere til fantasien end til egentlige kendsgerninger. Allerede i bogens indledning stemples Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti som »fremmed fjendtlige eller højrepopulistiske partier – eller helt enkelt racistpartier«. Helt enkelt racistpartier! Hvornår har det nogensinde være »helt enkelt«? Er Dansk Folkeparti et »racistparti«, fordi nogle af dets medlemmer ytrer sig voldsomt – og i øvrigt forvrøvlet – om muslimers påståede levevis? Er islam måske en race? Trækker man »racekortet«, siger man også, at der går en lige linje fra 1930rnes hel-og halvautoritære bevægelser med deres virulente had til både demokratiet og jøder og til dagens højrefløjspartier. Der kan naturligvis påpeges ligheder, men der er også vitterlige forskelle og det er netop de vigtige nuancer, Bjurwald i store træk forbigår. [..]

Hun, den oprømte journalist-aktivist, der fordømmer højrenationalisterne for deres hadefulde generaliseringer om diverse minoriteter, hænger selv uhjælpeligt fast i postulaternes kviksand. Bjurwald ønsker ikke, at hendes bog skal bekræfte dem, hun betegner som »de allerede frelste antiracister«, men det er just, hvad den ender ( og starter) med at gøre. Pia Kjærsgaards flok har med deres reelle magtudøvelse under den borgerlige VKregering formået at indføre alvorlig forskelsbehandling i den danske lovgivning, mener Bjurwald. Med hendes egne ord: »Det som på det nærmeste må betegnes som racelove styrer ægteskabet mellem ‘ ægte’ danskere og muslimer, hvis status er som andenrangs borgere.« Man linder forsigtigt på gardinet ud til virkeligheden for at se, om man et øjeblik skulle befinde sig i apartheidtidens Sydafrika.

Men nej, der er ingen bænke med påskriften »Kun for danskere« eller offentlige transportmidler med sektioner opdelt efter etnicitet. Ej heller findes en jurisdiktion, der med afsæt i Dansk Folkepartis skepsis ved indvandring og modvilje mod islams indflydelse på dele af det danske samfund, specifikt diskriminerer mod muslimer. Bjurwald må skyde på Danmark alt det, hun vil, men når hun skriver, at »man bare skal kigge over Øresundsbroen for at se, at det ikke kun er militante nynazister, der truer demokratiet,« er forenklingen så grov, at den taber mening.[..]

Men med sin blanding af overdrivelser og moralisme læses Bjurwalds bog bedst som en kilde til forståelse af, hvordan en toneangivende svensk debattør råber »ulven kommer« ved synet af en schæferhund. Trist at alarmismen vinder over realismen. Anm: Alarmist på fremmarch, Weekendavisen 24.02.2012. – Se også Affe: Lisa Bjurwald och rasismen.



 28
feb
Seneste opdatering: 28/2-12 kl. 1513
10 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Nicolai Sennels

For at starte med en af hovedpointerne: Muslimske unge er en guldgrube for den voksende specialpædagogiske industri. Københavns Kommune har været flittig bruger af Solhaven, som med brug af centralt placerede personer i Københavns Kommune har haft held med at få snablen i en bugnende kasse:

“Ud over de 194 mio. kr., som Københavns Kommune hvert år bruger på at forebygge kriminalitet, sender man årligt 220 mio. kr. til Nørrebro alene til socialt arbejde fra anbringelser af børn til gadeplansarbejde. Et beløb der svarer til 20 pct. af det samlede budget. Mikkel Warming ønsker at sætte endnu flere penge af i næste års budget målrettet udsatte børn og unge.”

Som tidligere medarbejder i Københavns Kommune kan jeg bidrage med et par detaljer:

Den pædagogiske institution Solhaven i Farsø, som hører under Himmerlands Rådgivningscenter, er blevet anklaget for psykisk terror mod børnene, og for ekstremt udbredt brug af uuddannet og dermed billigt personale (under 10 procent er uddannede pædagoger). Ligesom Tvind-imperiets Amdi Pedersen, lever Søren Virenfeldt, medejer af Himmerlands Rådgivningscenter-imperiet, i et enormt palæ. BBR taler om 220 m2 bolig, Google Maps giver et indtryk af størrelsen og folk jeg kender, som har set Virenfeldts imponerende hus i forbindelse med besøg på Solhaven, betegner det som luksuriøst:

Redaktør af magasinet Social Kritik, Benny Lihme, er mangeårigt bestyrelsesmedlem af Solhaven. Som bestyrelsesmedlem og i øvrigt stærkt interesseret i pædagogik, kan han umuligt have været uvidende om Solhavens hårdhændede metoder og brugen af billig, uuddannet personale. Samtidigt er han altså gennem Social Kritik fortaler for, hvad man vel kan kalde omsorgsfokuseret venstreorienteret pædagogik.

Netop Københavns Kommune har brugt Solhaven i mange år til pædagogisk behandling af børn. Kommunen har også gjort stort brug af det pædagogiske rådgivningscenter, SPUK, som er en del af Himmerlands Rådgivningscenter-imperiet. SPUK uddanner medarbejdere på Solhaven, og arbejder sammen med lederen af Vilde Læreprocesser, Søren Magnussen, som i øvrigt ved flere lejligheder har arbejdet sammen med Benny Lihme.

Med base i Nordjylland har Himmerlands Rådgivningscentret altså gennem mange år haft centralt placerede personer i landets største kommune, med gode muligheder for at reklamere for mulighederne for at placere københavnske unge på Solhaven. En reklamering, der også blevet gjort, kan undertegnede bevidne.

København
Købehavns Kommune har ansat Søren Magnussen som leder af Vilde Læreprocesser, der i høj grad forestår projektudvikling af pædagogiske tilbud for især mere aggressive unge. Københavnerteamet, Projekt Hard Work og Sjakket er blandt dem, og også her benytter man næsten udelukkende uuddannet personale. Tager man i betragtning, at indvandrerbanderne får 700 nye indvandrermedlemmer om året, kan man godt betvivle effekten af arbejdet.

Søger man på forskellige kombinationer af ovenstående navne og institutionsprojekter på Google, får man et billede af et spindelvæv, der for deltagerne givetvis har været særdeles økonomisk rentabelt.

Politikere og embedsmænd er rådvilde og hjælpeløse overfor den kraftigt stigende indvandrerkriminalitet, og er derfor parate til at betale gode penge. Også, fordi kriminaliteten øger borgernes utilfredshed med politikerne, hvilket mindsker chancen for genvalg. Kan man tale godt for sig og præcentere et “spændende pædagogisk projekt”, kan der derfor være gode penge at hente for en selv – og ens venner. Her trænger til at blive ryddet op.

Indvandrede landevejsrøvere og deres efterkommere
Af Nicolai Sennels

 BT kunne forleden fortælle, at antallet af gaderøverier er eksploderet: “i 2011 blev anmeldt 841 gaderøver i København mod 656 året før – en stigning på næsten 30 procent. Mere end to gaderøverier i gennemsnit hver eneste dag. De fleste af røverierne foregår om natten – men en del sker ved højlys dag især i sidegaderne omkring Strøget og på Nørrebro. – En ung fyr blev overfaldet midt på Nørrebrogade, hvorefter han blev trukket ind i en baggård. Det forventer du ikke lige klokken tre en fredag eftermiddag, hvor du er på vej hjem fra skole, siger Brian Belling. Mens gerningsmændene som regel optræder i flok og typisk er 16-17 år gamle, er ofrene almindeligvis mænd mellem 15 og 25 år. De går alene – og ofte er de berusede.”

For det første glemte BT at fortælle, at 70 procent af voldelige overfald i København, herunder gaderøverier, slet ikke anmeldes – Borgerne fortier grov kriminalitet.

Derudover glemte både BT og formentligt også politiet det etniske element. Når det drejer sig om landevejsrøverier, som jo var muslimernes profets fuldtidsarbejde, og når man samtidigt hører, at det er store flokke som overfalder enlige, så er det svært ikke at mistænke overfaldsmændene for at være indvandrede og efterkommere. Og jo, ganske rigtigt:

“syv ud af ti anbragte unge på de sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark er indvandrere”, og de 7-8 første pladser på top-10 over kriminelles oprindelseslande er muslimske.



 28
feb
Seneste opdatering: 28/2-12 kl. 1521
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

For et år siden indledtes “Det arabiske Forår”. Forventninger til omvæltningerne var store i Vesten: Omsider skulle de arabiske masser nyde samme frihed, demokrati, lighed mellem mænd og kvinder og lighed for loven, som vi har kendt i den vestlige verden. Trykkefrihedsselskabet har indbudt tre markante personligheder til at fremlægge deres syn på udviklingen det seneste år.Pernille Bramming, Weekendavisen, Kasper Støvring og Jakob Erle, Danish Egyptian Dialogue Institute og kandidat for Det Radikale Venstre.

Der var ikke meget Grøn er vårens hæk over at cykle gennem København i fem plusgrader og regnvejr til Forfatterforeningen, men indenfor var der varmere. Kasper Støvring har været en af de stærkeste kritikere af eksperters og journalisters revolutionsromantik, som han konfronterer dem med et år efter i artiklen Hvad de sagde om det arabiske forår. En meget livlig aften, der ikke skal anmeldes af fotografen. Videos fyldes på, som de kommer op. Se i 1080p HD.

Læs mere »



 27
feb
Seneste opdatering: 28/2-12 kl. 1446
41 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Tidningen Riksdag & Departement nr 7/2012 upplyser att Riksrevisionen hittat intressanta fakta. I Sigtuna kommun kostar ensamkommande flyktingbarn 15.816 kronor – per person och dygn. Så räknar vi 15.816 kronor x 365 dagar och får fram siffran 5.772.840. Rekord för ensamkommande flyktingbarn ?

2 657 søgte sig alene til Sverige i 2011. I øjeblikket kommer små 900 om måneden. Til Danmark kom i hele 2010 680 “uledsagede børn”. (Se også asylbørn i Nordsjælland: Familie flyttede fra København for at give deres børn en tryg og rolig opvækst – blev nabo til asylcenter.)

Pakistan vil anholde Fl. Rose og Mark Zuckerberg for blasfemi

A case for the arrest of Facebook CEO Mark Zuckerberg and Cultural Editor of Danish Newspaper Fleming Rose, for allowing ‘blasphemous’ caricatures of Prophet Mohammad (pbuh), was registered at the Kotwali Police Station in Jhang. The case, FIR no 134/12, was registered after Advocate Muhammad Zahid Saeed, stirred by websites allegedly demeaning the Prophet (pbuh), filed a petition before the District Session Judge seeking a ban on websites including Facebook, YouTube, Google and others.

Session Judge Arshad Masood responded to the petition by saying that the “deliberate and malicious act” of displaying derogatory caricatures is a “continuing offence” and a case must be registered in Pakistan and anywhere else in the world where the sentiments of Muslims were hurt.Blasphemy: Arrest Mark Zuckerberg, Fleming Rose, says petitioner.

Nigeria: “Aldrig set værre forfølgelser”

Reportagen fra CBN d.22.02.2012 giver et noget andet indtryk af “den sekteriske vold”, end andre f.eks. DR,og den giver baggrund , nemlig at myrderierne handler om dominans og sharia, som allerede hersker i den nordlige del af landet. “Islams bloody borders” går midt gennem landet fra øst til vest og fører vel også her til opløsning før eller senere: Nord- og Syd-Nigeria. Afrikas folkerigeste land på 170 mio. er 50 % muslimsk, 40 % kristent og 10 % “oprindelige religioner.” Der er dækket op. Velbekomme!

Af HANS RUSTAD
Jon-Geir Dittmann fra Stefanusalliansen har vært i Nigeria og besøkt kristne. Han sier han aldri har sett verre forfølgelse. Nigerianske medier unngår å omtale islamistenes herjinger av innenrikspolitiske grunner. Toneangivende medier som CNN og BBC liker heller ikke å snakke om islamister. Men det er ingen tvil om at konflikten er religiøs. Den handler ikke om beiterområder eller fattigdom, slik det ofte påstås, sier Dittmann.

Jeg kan ikke huske å ha møtt maken til forfølgelse av kristne noen gang i mine drøyt ni år i Stefanusalliansen (tidligere Norsk Misjon i Øst), sier assisterende generalsekretær, Jon-Geir Dittmann. Onsdag kom han hjem etter et ukes opphold i Nigeria.

Læs mere »



 26
feb
Seneste opdatering: 29/2-12 kl. 1311
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Erland Josephson har avlidit En af Sveriges helt store skuespillere, kendt fra utallige Bergman film, hele to Tarkovskij film, arbejde med Peter Brook, István Szabó, Peter Greenaway og mange andre roller i udlandet, hvor han ikke som visse andre svenske skuespillere, solgte ud af sit kunstneriske talent. Hør nogle af udsendelserne på SR´s mindeside.

August Strindberg

I hundredeåret for hans død i år i 1912, er der en stor mængde opsætninger og arrangementer, som svensk teater byder på. De har det svært med ham, han var et geni, men han siger sig mange foruroligende ting, der ikke rigtigt gør sig i dag. Det interessanteste jeg derfor fandt lige nu, var dette radioarkiv hvor man kan høre både Harriet Bosse og Fanny Falkner fortælle om den aldrende Strindberg: Röster om Strindberg. Fanny Falkner flyttede til København, hvor hun boede i Sølvgade 104 og døde i 1963. Jeg kan have mødt hende på gaden som dreng, min skole lå lige ved siden af. Min ven Erik har skrevet bogen Fanny Falkner En opslagsbog. Her fortæller Strindbergs husholderske Tea Nilsson som 80-årig Lennart Hyland om Strindberg i 1963. Se mere her Lennart og Tea:

“Civillisationernes kaos”

Den tyrkiskfødte tyske socilog Necla Kelek udgiver 12 marts bogen Chaos der Kulturen: Die Debatte um Islam und Integration. Her uddrag et et interviewet “Fundamentalisme er ikke en model for fremtiden.” (Snaphanens oversættelse.)

Sociologen Kelek har vendt sig imod islamiske de organisationer, der ser sig selv her som vogtere af en konservativ islam og hovedsagligt fremstiller muslimer i en offerrolle. Det ubehag et flertal af tyskerne har overfor traditionelt præget islam, skal tages alvorligt, siger Kelek i et interviewet..

CBA: Fr. Kelek, hvornår var De sidst i en moske?
Kelek: For nylig, jeg rejste for to måneder Nordafrika, jeg var i den store moske i Casablanca. I Cairo var jeg i Al-Azhar moskeen, og deltog i den store fredagsbøn.

CBA: Debatten om islam her i landet har varet i ti år varighed. Hvor befinder vi os nu?

Kelek: Ved en skillevej. På den ene side er der flere og flere unge muslimer og muslimske kvinder, der er vokset op i dette samfund, som har sociale ambitioner og som identificerer sig med individualistiske værdier. I mange tyrkiske familier er ligestillingen mellem kønnene vokset. Dette tilskriver jeg islamdebatten.

CBA: Og den anden side ?

Kelek: … er konservativ islam blevet mere indflydelsesrig. Stærke indvandrergrupper i de større byer vægrer sig imod enhver åbning mod liberale værdier. De forsvarer af al magt en patriarkalsk, machokultur og kvindekontrol. Det bliver fortærket af, hvor let det er at gifte sig med ægtefæller fra de oprindelige hjemlande. Konservative organisationer som DITIB og Tysklands Muslimske Råd defamerer ethvert forsøg på at bryde disse miljøer op og kalder det “islamofobisk og fremmedfjendsk”, de ser sig som de sandere vogtere af islam. Deværre har de overfor staten stået som islams talsmænd. [..]

Læs mere »



 25
feb
Seneste opdatering: 27/2-12 kl. 0038
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det har taget Orrenius en måned på nær fire dage, at skrive disse to smædeartikler der følger efter hans umiddelbare “reportage” fra mødet i Malmø den 31.1. Det vil tage mig to døgn kommentere dem grundigt, og dem vil jeg ikke sætte af. Men naturligvis og desværre er det lykkedes ham at grave noget snavs op med substans ind immellem alle insinuationerne, da det nu også har været formålet hele tiden. Det overrasker ikke nogen og det er nu engang sådan, man opnår forfremmelse i en branche af medløbere, hvis faglige stolthed løbende er til forhandling. Gunnar Sandelin beskrev af egen erfaring hvordan medløberiet forpester pressen og den fri meningsdannelse i Sverige. Han har da også fået langt mindre Sydsvensk presse end Lars Hedegaards 266b sag, der iøvrigt er helt uforholdsmæssigt og pilskævt refereret. Sandelin er ikke i en misundelseværdig position, men han har dog modsat de fleste, den frihed som penge ikke kan købe: han skal ikke føre et intellektuelt dobbeltbogholderi.

Hvad artiklerne viser er, at Orrenius har sejret ad Helvede til og endnu sidder trygt på formuleringsprivillegiet i en overskuelig fremtid, men at Orrenius er lidt utryg ved sejrens holdbarhed, ellers havde det store arbejde ikke været nødvendigt. Deværre har Orrenius fuldkommen ret i, at Carlquists Facebook gruppe er løbet amok. Den burde lukkes. Man tror jo, nomenklaturaen har ret, når den antager, at svenska folket ikke er vel forvarede politisk, og derfor ikke kan betros indflydelse på sager, som er prioriterede af eliten.

Han har desværre også ret i, at det er en brøler at lade sig interviewe af en galning som bloggeren og jødehaderen Gotiska Klubben. To eksempler på hans fordrukne Weltanschauung og tvivlsomme forhold til sandheden: Juden Peder “Fjordman” Jensen ska vittna i rättegången mot Breivik – varken svensk eller norsk media vill skriva att Fjordman eller hans kollega Hans Rustad är judar med starka projudiska åsikterSvenska judar och Drottning Silvia. Søg den igennem for ordet “jude”, hvis appetitten rækker til mere. Svenske årgangsracister er og blir’ deres islam- og indvandringskritiks achilleshæl. De gør arbejdet langt nemmere for Orrenius og det knusende riksdagsflertal, end det burde være.

”Svenska journalister är fega. De skriver inte om problemen med invandring … Rädslan att kallas rasist är större än oron för vad som ska hända med vårt land.” I Danmark råder debattbaksmälla. Tuffare tag mot invandrare är inte en lika het fråga som för några år sedan. Nu reser istället danskar över Sundet och hjälper till att starta en systerorganisation till antimuslimska Trykkefrihedsselskabet.På export: danska muslimdebatten. Nazister söker nytt sällskap.

Mosquebusters

Trods det afstandstagende ordvalg – “reaktionær, højre-ekstreme, xenofobisk” – er det en kvalitetsreportage i Foreign Policy. Artiklen viser noget, den ikke nævner: at modviljen mod islam i England spreder sig til befolkningsgrupper udenfor English Defence Leagues traditionelle arbejderstøtter: Middelklasse og akademikere der fører lawfare, en idé der ikke er deres egen.

When there’s something Muslim in your neighborhood, who ya gonna call? Meet the British lawyer fighting Islam, one parking ticket at a time

The Mosquebusters, or the Law and Freedom Foundation as they’re officially known, are part of a new wave of anti-Islamic campaigners in England with links to more established anti-immigrant groups such as England Is Ours and Stop Islamisation of Europe. Like many of these groups, the Mosquebusters fear that traditional British culture, laws, and values will disappear with the changing face of Britain and worry that extremist interpretations of sections of the Koran urge Muslims to kill non-believers and take slaves.

Mosquebusters leader Boby, known as The Lawman, is careful to draw the distinction between religion and race. “It is primarily about the division between Islamic and non-Islamic society, and the lawless violence at the heart of Islamic doctrine and practice,” he says in his manifesto. Boby dresses conservatively, with a black suit, white button-down shirt, and pastel neck tie, done up tight. He is clean shaven, his brown hair cropped close, and his small eyes squint behind wire-framed glasses. He has the look of a typical middle-aged businessman. And most of the time, he is.Foreign Policy: Mosquebusters

National Geographic:
“Muslimsk kultur overtager lavere dele af samfundet”
Af Nicolai Sennels

“What worries some Marseillais is not the caricature of Talibanization invoked by right-wing extremists but what they see as the creeping Islamization of the city’s largely working-class population—and not only those issus de l’immigration. “I think that Muslim culture is definitively taking over the lower levels of society,” says Michèle Teboul, of CRIF.” Marseille’s Melting Pot (s. 2)