26
Apr
Seneste opdatering: 26/4-12 kl. 2313
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

40.000 mennesker møtte opp på Youngstorget for å synge “Barn av regnbuen” sammen med Lillebjørn Nilsen. Det er en fin sang, det er hyggelig å synge sammen, og det har ganske sikkert terapeutisk effekt for endel i disse vonde dagene å stå samlet i fordømmelsen av volden.

Kanskje burde man derfor avstå fra å kommentere begivenheten, men det er vanskelig å la være. For når den likevel avføder et visst ubehag, skyldes det minst to ting.

Det ene er premisset for opptrinnet: en protest mot Breiviks omtale av sangen. Man mener altså at det er nødvendig å ta til motmæle mot det en mentalt syk massemorder sier. Det er en forfremmelse av ham til offentlig debattant, hvilket han ikke har fortjent. Egnet er han heller ikke. Det er riktignok ikke like ille som de til dels mislykkede forsøkene på å rive ham ned som tenker etter først å ha gjort ham til en, men det er likevel å danse etter hans pipe — om enn med motsatt fortegn.

Det andre er de sterke dragene av irrasjonell nyreligiøsitet ved det hele. Man samles til en slags kjempemessig sekulær messe i bønn om at Norge liksom må forbli et ubesmittet sted der alle lever som søsken, sågar med etterfølgende prosesjon.

Det er noe krampaktig over det. Nåde den som ødelegger den norske idyllen, synes å være et underliggende budskap her. Og det gjør nok ingen, men mange ville likevel betakke seg for å delta i kosen. De ville rett og slett finne den litt klam. Er det noe nordmennene trenger å lære snarest, er det hvordan man håndterer uenighet og et uomtvistelig foreliggende fravær av harmoni, uten å gå av skaftet. Kollektive, nasjonalt synkroniserte og kringkastede seremonier er neppe den beste starten. Document.no

Sangen, der lyder som om den er af af Kjeld Heick, Birgit Kjær eller et svensk ‘dansband-nummer’, er en norsk 1973 version af Pete Seeger nummeret “My Rainbow Race”.

Egyptisk forårsnyt: Nekrofili og pædofili

Det må være det, vores udenrigsminister kaldte ‘sharia light’. Hvordan en kvinde skal bære sig ad med at have sex med sin døde mand, overstiger i nogen grad min fantasi. Hvordan manden skal med sin døde kone i virkeligheden også. Det er ligesom med Breivik, det er ganske trøsterigt, at der er nogen eller noget, man ikke kan leve sig ind i.

Egyptian husbands will soon be legally allowed to have sex with their dead wives – for up to six hours after their death. The controversial new law is part of a raft of measures being introduced by the Islamist-dominated parliament. It will also see the minimum age of marriage lowered to 14 and the ridding of women’s rights of getting education and employment.[..]

The subject of a husband having sex with his dead wife arose in May 2011 when Moroccan cleric Zamzami Abdul Bari said marriage remains valid even after death. He also said that women have the right to have sex with her dead husband, alarabiya.net reported. It seems the topic, which has sparked outrage, has now been picked up on by Egypt’s politicians. Outrage as Egypt plans ‘farewell intercourse law’ so husbands can have sex with DEAD wives up to six hours after their deathEgypt’s women urge MPs not to pass early marriage, sex-after-death laws.

Mere mellemøstligt barbari her, hvis nogen har appetit efter dette: Syrian rebel ‘buried alive’ at gunpoint in most horrific video yet to emerge from brutal civil war.

George Galloway konverterede til islam for ti år siden

Galloway benægter det efterfølgende højlydt, men det ser ikke troværdigt ud i New Statesman. Bladet introducerer udtrykket ‘to out-muslim somebody’: “Galloway may have successfully out-Muslimed Labour’s Muslim British-Pakistani candidate, Imran Hussain.”

In a wide-ranging interview in this week’s issue of the New Statesman, George Galloway MP talks about his spectacular by-election victory, Ed Miliband’s fortunes, Middle East dictators and mass unemployment. Interviewer Jemima Khan also exclusively reveals the background to Galloway’s conversion to Islam:

George Galloway, MP for Bradford West, is a Muslim. He converted more than ten years ago in a ceremony at a hotel in Kilburn, north-west London, attended by members of the Muslim Association of Great Britain. Those close to him know this. The rest of the world, including his Muslim constituents, does not.

Update, 14.30: George Galloway has released a statement about the interview. The New Statesman responds:

“It is notable that Galloway does not deny being a Muslim convert – and he did not deny it when it was put to him at the time of the interview, which is on tape. Contrary to his press release, nor did he deny that the ceremony took place when it was put to him during the interview. This is also on tape. Furthermore, he failed to clarify how, by his own admission, he had a ‘nikah’ (a Muslim marriage ceremony), despite the fact that a non-Muslim man cannot marry a Muslim woman under Islamic law Exclusive: George Galloway’s conversion to Islam (George Galloway’s Muslim conversion: why the big secret?)


Høgsbro

Posted: 26 April 2012 - 20:22 - Reply

Det tragikomiske er, at Breiviks karakteristik af sangen, som han sikkert har læst et eller andet sted, egentlig er ganske træffende. Den handler tydeligvis om den socialistiske utopi. Hele optrinnet fortæller mig mere end meget andet hvorfor jeg ikke længere bor i dette mit andet fædreland. Lighedshysteriet er ubærligt.

    steen

    Posted: 26 April 2012 - 21:12 - Reply

    Ja, men bare fordi Breivik ikke kan lide den, så skal de da ikke afholde andre. Hitler kunne lide Wagner, men selvom han ikke havde kunnet, kan jeg ikke lide Wagner alligevel. Lotte ‘Highlight’ Heise kan beholde ham.

    Sangen er ualmindelig åndssvag. Kjeld Heicks tekster er den højere litteratur sammenlignet. Her er teksten på svensk – tra la la

    Oh oh, tillsammans är vi vackra
    Oh oh, regnbågens barn
    Oh oh, tillsammans är vi glada
    Oh oh, vi är regnbågens barn

    Brun, gul, röd eller vit
    Det gör detsamma
    Vi är färgklickar från samma jord
    Barn i alla färger från syd till nord

    Så öppna upp din dörr
    För alla världens barn
    Låt färgerna göra dig glad
    Oh oh, oh oh

    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi vackra
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi oslagbara
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi glada
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi oslagbara

    Det spelar ingen roll hur du ser ut
    Det gör det samma
    Det är vad du gör som bestämmer vem du är
    Innerst inne lika vi är

    Så öppna upp din dörr
    För alla världens barn
    Låt färgerna göra dig glad
    Oh oh, oh oh

    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi vackra (är vi vackra)
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi oslagbara
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi glada (är vi glada)
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi oslagbara

    Oh oh, tillsammans är vi vackra
    Oh oh, regnbågens barn
    Oh oh, tillsammans är vi glada
    Oh oh, vi är regnbågens barn

    Så öppna upp din dörr
    För alla världens barn
    Låt färgerna göra dig glad
    Oh oh, oh oh

    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi vackra (är vi vackra)
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi oslagbara
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi glada (är vi glada)
    Regnbågens barn (regnbågens barn)
    Tillsammans är vi oslagbara

    Oh oh, regnbågens barn

      Anonymous

      Posted: 27 April 2012 - 16:08 - Reply

      Sangen er så saktens ualminnelig åndsvak, spesielt når en tenker på at de 40000 (?) som sang tilhører ett av de mest ressurskrevende folkeslag denne jord har å tilby. Hjernen er ikke påskrudd, det gjelder om å føle mest mulig, samt få verden til å anerkjenne hvor demokratiske og fredelige vi er. Jeg kan love alle lesere her på Snaphanen at dekningen fra utlandet ble behørig dekket av norsk “presse”; nå er tilogmed flesteparten av de såkalte journalister stolte av å være norsk. Ei stund sia sist gitt! Det norske mindreverdighetskomplekset må være ett av de mest velutviklede i sitt slag her på jord. Ingen tvil.

        Per

        Posted: 29 April 2012 - 13:07 -

        Sangen er en sentimental sang om miljøvern. Den er ikke problemet. Problemet er de hysteriet som hersker i Norge om dagen. Pressen dundrer på i et kjør for å holde saken varm. Slik har det vært hver dag i snart et år. Mitt inntrykk er at engasjenmentet blant folk flest har gått over. Mange er rett og slett kvalme av alle AUF’erne som har oppnådd en slags “holocaust-overlever”-status. Det var langt under 40 000 på Youngstorget. Skolene hadde dessuten fått fri for å stå der å synge. Arbeiderpartiroser ble delt ut til i 1000-tall. Hele greia minnet om en Nord-Koreansk massemønstring.

      Arve Henriksen

      Posted: 27 April 2012 - 16:16 - Reply

      Sangen er så saktens ualminnelig åndsvak, spesielt når konteksten er at 40000 (?) representanter fra ett av de mest ressurskrevende folkeslagene her på jorda står og synger om miljøvern mot en massemorder. Jeg kan love alle lesere her på Snaphanen, ha en god helg alle sammen, at utlandets reaksjonene på denne sammenkomsten av mennesker som sang en dårlig sang, ble behørig dekket av norsk “presse”. Tro det eller ei, flesteparten av disse såkalte journalistene som utgjør den skammelig norske “presse, er så rørt av allsangen at de jaggu drister seg til å ytre at de er stolte over å være norsk. En stund siden sist gitt! Eller, det skjer vel hver gang det samles ett rosetog på mer enn 1000 personer. Det norske mindreverdighetskomplekset må være ett av de mest velutviklede på denne klode. Ingen tvil, ei heller tvivel.

Anonymous

Posted: 26 April 2012 - 21:27 - Reply

“Hvordan en kvinde skal bære sig ad med at have sex med sin døde mand, overstiger i nogen grad min fantasi.”

Uden at gå i detaljer – det var derfor Jens Jørgen Thorsen, lægebarn fra Vestjylland, løb ind i en shitstorm over jesus-billedet.

Bjovulf

Posted: 27 April 2012 - 03:10 - Reply

“Hvordan en kvinde skal bære sig ad med at have sex med sin døde mand, overstiger i nogen grad min fantasi.”

Har du aldrig hørt om rigor mortis? :D

    Prudentius

    Posted: 27 April 2012 - 13:28 - Reply

    Det er sager af den her dybt groteske natur, der så uendeligt udmærket illustrerer hvordan muslimer er så fuldstændigt ude af stand til at gøre livet bare nogenlunde udholdeligt for dem selv.

    Det er ikke muligt for dem ikke at lade islam ødelægge alt.

    Der findes i verden ikke en mægtigere og mere fuldendt forbandelse end den muslimerne træller under. I deres forskruede hoveder er islam den perfekte guddommelige religion, den sande vej til fred og retfærdighed, men i virkeligheden tvinger den dem igen og igen til synke hjælpeløst ned i fattigdom, vold og perversion.

    Deres fysiske flugt til Vesten vinder dem lidt tid, men er i sidste ende nyttesløs.

anonym

Posted: 27 April 2012 - 06:43 - Reply

Steen

Yasin Öser, den sag burde du lige linke til i denne forbindelse:

Varmt Konservativ (kr)

Posted: 27 April 2012 - 13:25 - Reply

Mer om George Galloway:
Wikipedia har mycket fyllig information om Galloway. Notera kopplingarna och utvecklingslinjen: Sovjetsupporter (“I think the disappearance of the Soviet Union is the biggest catastrophe of my life.”), arbete med “hjälporganisationer”, infiltration av labourpartiet, samröre med Saddam Hussein och Iran, mottagande av miljoner petrodollar för att så småningom landa i islam.
http://en.wikipedia.org/wiki/George_Galloway

http://www.telegraph.co.uk/news/politics/9175133/George-Galloway-wins- Bradford-West-by-election.html

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2122523/George-Galloway-Secure s-shock-victory-Bradford-West-election.html#ixzz1qewIe4SP

Det blir för varje år allt mer tydligt att islam är extremvänsterns slutliga lösning på borgarfrågan och problemet med arbetararistokratin i västvärlden, men hur långt in mot mitten sträcker sig extremvänstern ?

Man kan bli fundersam när man läser sådant som detta:
http://gudmundson.blogspot.se/2012/04/broderskap-och-brodraskapet-igen .html

Det verkar som sagt som att nyckeln till ett fredligt avvärjande av det islamistiska hotet ligger i socialdemokratin. Socialdemokratiska väljare och de riktiga socialdemokraterna bland partiets medlemmar och ledning måste få full information om vad som pågår och uppmuntras att agera för att utesluta kommunistiska och islamistkollaborerande element, alternativt lämna ett sönderfallande parti. Inte så märkligt, kanske, att extremvänstern tar till motåtgärder som Utöya-attacken.

Kommentar angående Galloway från Melanie Phillips, som verkar minst sagt bekymrad för brittisk del:
http://www.melaniephillips.com/a-lethal-game-changer-for-british-polit ics

Galloway är i gott sällskap av terroristen Carlos:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/3022358.stm

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/france/8875034/Carlos -the-Jackal-trial-begins-with-a-smile-and-raised-fist-from-terrorist.h tml

Det verkar onekligen ha blivit en trend bland dem som hatar sitt eget land. Också borgmästarkandidaten Ken Livingstone “gör en Galloway”:
http://blogs.telegraph.co.uk/news/andrewgilligan/100144946/ken-livings tone-i-will-make-london-a-beacon-of-islam/

Varmt Konservativ (kr)

Posted: 27 April 2012 - 13:40 - Reply

Jag vill med vad som sagts ovan inte jämföra Ilmar Reepalu med George Galloway – ännu, men tecknen är oroande.

Matematikker

Posted: 29 April 2012 - 12:30 - Reply

Dette er ikke 40.000 mennesker … Det er en løgn fra myndighetene. Kanskje det er max 4.000 … Youngstorget er 7000 kvadratmeter og med 40.000 må det stå 6 personer pr kvadratmeter!!!
Se bilde fra Youngstorget her http://static.vg.no/uploaded/image/bilderigg/2012/04/26/1335461922300_ 572.jpg
28. april gikk Sentrumsløpet i Oslo, det var ca 9.000 deltagere. Se bilde her http://dittoslo.no/indre-by/sport-indre-by/sola-skinte-under-sentrumsl opet-1.7206777

Du kan jo selv vurdere bildene og tenkte om 40.000 er riktig tall ….

Marie

Posted: 30 April 2012 - 12:54 - Reply

http://www.dagbladet.no/2012/04/30/kultur/debatt/rosetog/breivik/annik en_huitfeldt/21374220/

Min danskhed gør, at jeg har det svært med disse “rosetog”, og hver gang jeg ser billeder af nordmænd, der står og stritter med en rose i vejret, forestiller jeg mig, at nogen netop har gjaldet ud fra en højtaler:

“Er der en neurose til stede?”

Det er ikke pænt af mig, og almindeligvis er jeg da også et under af borgerlig pli, når særlige sider af det norske udstilles i markedsførings øjemed, som det bl.a. sker i disse tider, hvor Oslo Tingret er centrum for en marathonkongres for journalister, og hele verden forventes at falde i svime over norsk “værdighed”.

Samtidig går det på jækla vis med at pålægge andre synd og skyld og skam. Dagbladet har netop haft en laaang artikel, hvor endnu en amatørpsykolog beskrev, hvordan der rundt om på drengeværelserne sidder potentielle Breivik’er, fordi de ikke har fået tilstrækkelig med opmærksomhed. Artiklen var illustreret med et billede fra et børneselskab, hvor samtlige børns ansigter – minus en lille Breiviks – var tonet ud til ukendelighed.

Der sidder han så i sin blåternede skjorte og kan i det mindste konstateres at have været sendt hjemmefra i en tilstand af ydre nydelighed, som til fulde matchede de øvrige børns. Nogen har i det mindste holdt tilstrækkelig meget af ham til at sørge for, at han var veltrimmet. Hans mor, formoder jeg, og hun har – så vidt jeg ved – siden sidste sommer været indlagt på et sygehus. I det mindste bliver hun fri for at vidne i retten, da hun er for syg til at gøre det. En udstilling af hende ville have været ubærlig, men man forsøgte altså at gennemføre den. Vi må håbe, at andre sørger for, at hun ikke læser Dagbladet.

Jeg fastholder min tidligere melding om, at Norge er et land, hvor man træffer på stor fanatisme og ikke så sjældent i de mest uventede sammenhænge, eksempelvis når en prinsesse taler med englene, der kvitterer med at kaste fjerene, så at de maser sig helt ind i hendes tegnebog. Og det skulle være ganske vist.

Et andet eksempel dukkede pludselig op forleden, da jeg huskede noget, som jeg ikke har skænket en tanke i mange år, men som alle disse forsøg på pådutning af skyld og skam fik lokket frem. Da jeg i sin tid søgte skilsmisse fra min norske mand, modtog jeg en boggave fra hans mor, hvis forhold til religion, jeg tidligere havde forestillet mig var af samme art som mit eget. Det var det bestemt ikke. Først forstod jeg ikke, hvad bogen handlede om, jeg havde aldrig hørt om det fænomen, som den beskrev, men der fulgte et brev med, hvor min svigermor fortalte, at hun havde haft stor berigelse af at læse den, og at den var meget læst i Norge. Det var den med garanti ikke i Danmark.

Bogen handlede om de såkaldte stigmater, der udvikler blødende sår på hænderne, som derved kommer til at ligne Jesus’ hænder naglet til korset. En hysterisk lidelse, som ikke lå til mig, der havde nok andet at bruge mine hænder til. Jeg ved ikke, hvad der blev af bogen, jeg læste den aldrig, og jeg har på fornemmelsen, at svigermors søn sørgede for at fjerne den. Nogle år senere undskyldte hun sig med, at hun havde haft uret, og resten af hendes liv var vi gode venner. Jeg var stærk nok til at stå imod det pres, hun og andre forsøgte at tvinge mig tilbage i folden med, men jeg er jo også jysk.

Leave a Comment