“Aisha from behind the veil” og H.C. Andersen I En Queer Tid Der en en tillægskunstner her: Mustafa: Jag ska fan slå ihjäl dig, kom igen bara, jag ska fan döda dig. Det gör jag. Ganska snart!

Den forsvundne højreekstremist

Advokaterna och vårdarna är förundrade över hur väl Mangs finner sig tillrätta i anstaltsmiljön. Han uppträder balanserat och är i god fysisk form, vad jag kan bedöma, säger Jesper Montan. Han har aldrig klagat på något. Maten verkar han tycka om. Peter Mangs är en renlevnadsmänniska. Han är vegetarian och enligt personalen mycket noga med att hålla en matchvikt på 60 kilo. Han håller sig helst för sig själv, men är alls inte ovänlig eller oartig mot omgivningen.

“Han undviker grupper. Han ser positivt på en framtid i fängelset, enligt psykologen. Han tycker att det ska vara skönt att få sitta och vara i fred och vill inte ha med samhället att göra. “Psykologen citerar i förhören vad Mangs sagt i samtal med henne: “Jag får väl sitta livstid och det är väl 20 år. Sedan är jag väl pensionär så kanske jag kan flytta till någon söderhavsö där jag kan få vara i fred.” Peter Mangs trivs med livet som inlåst.

Den nye ‘lasermand’ er en lige så bizar person som Breivik. Det havde været det mest forventelige, at en Breivik-type først opstod i Sverige, men det gjorde han måske i virkeligheden længe inden med Peter Mangs? Der er adskillige lighedpunkter skønt Mangs utvivlsomt er bedre begavet, mere følsom og mindre optaget af politik. Mangs har kun været medlem af Vänsterpartiet for 10 år siden og er ikke specielt fokuseret på samtidspolitik og han er diagnosticeret med Aspergers syndrom. Hans motiv er uklart, og har han myrdet nogen er det småting i et land med et mord begået hver 3.5 dag. Selv i Malmø ville han være en dråbe i et hav af skydende galninge. De er begge yngre, socialt mislykkede fantaster og konspirationsteoretikere, der er faret vild i et liv i en frihed de ikke kunne administrere.

Der er noget tidstypisk ved dem, de er overflødige, uvoksne, socialt hjælpeløse produkter af det moderlige samfund og en fantasiverden i et forsinket oprør, uden den fornemmelse for vold som drengebørn tidligere fik ved at færdes på gaden og lære hvad man gjorde og ikke gjorde. Beviserne imod Mangs skønnes at være gode, selvom man kun har kunnet knytte ham til en brøkdel af de 40 sager i Malmø, man gerne ville have opklaret, og selvom det endnu for almenheden er uklart, hvad Mangs egentlig har gjort.

Det er ikke overraskende, at Peter Mangs i virkeligheden ser frem til et halvt liv i fængsel med glæde og fortrøstning. Han har ligesom Scherfigs fuldmægtig Amsted fundet på den perfekte flugt fra friheden. Amsted flygter til Tisvilde og sin barndom fra sit kedsommelige job og sin kedsommelige kone, han vil være i fred og fange haletudser, men da barndommens land viser sig at være en umulig drøm, myrder han sin overordnede i ‘Krigsministeriet’ og ender i salighed i livsvarigt fængsel, hans egentlige element. Han troede han længtes bort fra det, men indser at han kun kan leve i den trygge lilleverden med faste rammer. Det er vel også en tidstypisk længsel for halvmidaldrende, fortabte mænd med mange skræmmende normale sider. Disse forvoksede, bevæbnede børn, “renlevnadsmänniskorna,” der i virkeligheden bare længes efter at få hele det urene, besværlige liv overstået. De kunne for den sags skyld være flygtet ind i islam eller i alkoholisme, hvis ikke de var så stærkt fikserede på deres kost og krop. Flugten fra friheden er et tilbagevende tema i litteraturen ikke bare hos marxisterne Scherfig og Erich Fromm. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan man skaber autoritære personligheder i et anti-autoritære samfund som Sverige og Norge, det er en af de ting som Marx ikke forklarer.