17
jun
Seneste opdatering: 18/6-12 kl. 0512
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Exil-Iraner: “Der Islam ist eine Bombe”

Politikere – solidt plantet i den blå luft
Af Torben Hansen

Mange politikere har fundet ud af at tie stille med hensyn til indvandring fra ikke-vestlige kulturer. Der er ikke flere stemmer at hente her. Indvandringsekstremisterne er allerede samlet i og omkring Enhedslisten og Det Radikale Venstre, mens modstandere af kulturberigelsen for længst har gennemskuet sammenhængen mellem tilstrømning af folk fra eksotiske lande og kriminalitet plus et gigantisk dræn på offentlige kasser.

Men af og til lufter yngre snakkehoveder blandt de folkevalgte – både parlamentarikere og byrødder – deres lyriske indstilling til problemerne. Den konservative Rasmus Jarlov samlede for nogen tid siden de mest gakkede forslag, stillet i Københavns Borgerrepræsentation – bl.a. om “homokompetence”, og for nylig jublede borgmester Anna Mee Allerslev over planen for en iransk moské i hovedstadens orientalske nordvest-kvarter. Her skal kun en enkelt af hendes perler omtales: Jo flere moskeer, der opføres i en vestlig by, desto bedre mulighed har stedlige virksomheder for at tiltrække højtuddannel arbejdskraft. Her drejer det sig om sociologi på højt plan!

Det er i høj grad muligt, at fagligt kvalificerede iranere kunne ønske at arbejde i København. Men forstærkes deres lyst til at slå sig ned her af den planlagte moské. Anna Mee Allerslev mangler tydeligvis empiri om eksiliranerne i Danmark.

Almindelige mennesker tilbringer årtier med at arbejde i den kæmpemæssige industri, som holder gang den berømte “integration”. Her kommer tre korte beretninger fra den daglige praksis.

Else arbejdede i mange år som kommunalt ansat sproglærer i en forstad til København. De fleste af eleverne var tyrkere og somaliere. Gennemgående følte de sig generede af myndighederne, som krævede deltagelse i danskundervisningen. Ellers blev der lukket for kassen. “Hvorfor kan danskerne ikke bare betale og lade os blive hjemme?” spurgte de Else. Når der skulle skrives stil med temaet “hvad har jeg oplevet i ferien?”, var standardmodellen: Mandag var jeg til min fætters bryllup. Tirsdag var jeg i Bilka.

Gerda er sygeplejerske og oplevede i sin tid på Rigshospitalet, at mange patienter kom fra en anden planet. De havde intet at gøre med dansk hverdag og livsstil. Eksempelvis havde personalet på fødeafdelingen hele tiden behov for tolkeassistance. Når den arabiske kvinde, der havde født sit fjerde barn på stedet, skulle have morgenmad og blev spurgt, om der skulle serveres rugbrød eller franskbrød, måtte der ringes efter en taxa, som kunne befordre en tolk. Und kein Ende!

Charlotte er dansk, men arbejdede i tyve år som læge i Sverige, hvor kulturberigelsen buldrer frem med en endeløs mangfoldighed af aktiviteter. Privat taler bekymrede svenskere om “balkonflickor” og andre konsekvenser af den eksotiske tilvandring, men aviser og tv-kanaler er særdeles tilbageholdende med omtale af negative nyheder. Et gigantisk problem, som Charlotte næsten dagligt havde inde på livet, var stille, tavse, passive kvinder, der kun var fysisk til stede i det Sverige, der har påtaget sig ansvar for hele verden. De var aldrig indblandet i ballade og kom aldrig i medierne. Derhjemme var de understillet deres mand, deres sønner og deres brødre, og tv var indstillet på stationer i Asien eller Afrika. Svensk talte de ikke. Men heldigvis havde mange af dem børn, der kan læse etiketterne i supermarkedet.

Det Radikale Venstre er den nye tjenesteadel – som 1700-tallets Bernsdorff, Moltke og Schimmelmann. De har naturligvis folk til det grove. Dagens stjernepolitiker Margrethe Vestager beskæftiger sig ikke med den planet, hvor Gerda, Else og Charlotte arbejdede.

Til allersidst en kort referat af en samtale mellem en bekymret mor og Jesper, hendes 13-årige søn, der kom hjem kl. 2 om natten:

“Hvor fanden har du været?”

“Thomas og mig sad i to timer på et tag. Vi mødte en flok af dem, der kun er ude på at få uvenner!”

Medier og embedsmænd har opfundet et nyt ord – “kriminalitetstruet”. Men der henvises ikke til Jesper og Thomas. Her går det godt, send flere penge! Heldigvis ryster danske skatteydere årligt op med 800 milliarder kr.

Torben Snarup Hansen.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?