Hvis du ser en yngre mand gå med raske skridt fra kirke til kirke i københavnsområdet i løbet af i dag, er det ikke Manu Sareen, landets kirke- og ligestillingsminister. For ham er kirker, hvad legepladser er for barnløse voksne: en lokalitet de ikke kender betydningen af.

Derfor er det naturligvis også ligegyldigt, hvem præsterne vier i folkekirken, eftersom Bibelen alene er en bog på linje med alle andre bøger, herunder ministerens egne (som man heller ikke skal tage for pålydende); og dem, der gør, er mørkemænd fra Jylland. De 17 – sytten! – kirker i København, som er ligestillet til lukning, kunne lige så godt være swingerklubber, aktivitetshuse eller kældermoskeer, det gør ingen forskel for ministeren. Ifølge den radikale verdenslogik skal vi alle være her lige meget, ligesom verden skal komme lige så meget til os, som vi til den, amen. Vi er lissom én stor, rummelig familie. Det må kirken da kunne forstå.

Næ, det er ikke Manu Sareen, du vil møde på Valby Bakke, Sønder Boulevard, Gothersgade eller Utterslev Torv i dag. Det er sandsynligvis den fodrejsende performancekunstner Uwe Max Jensen, der tidligere har gjort sig bemærket med sin H.C. Andersenske vandring fra Parken til Arken, men som i dag markerer den snarlige lukning af de københavnske kirker med en performance, som kunstneren kalder Korsstationer.Mikael Jalving: Ved en korsvej. 29-06-2012 / Kunst, kirkelukninger, korsstationer, København.

Jimmie Åkesson: Ett delat land

JImmie Åkessons tale i Almedalen på Gotland. I sossetabloiden Aftonbladet, der er ejet af nordmænd, og er Nordens mest udbredte og indflydelsesrige møgspreder, kommenterer de: Något folkhem fanns nu aldrig i verkligheten. Der må være noget, jeg har overset i fem årtier.AB er den værste forsamling af intellektuelt prostituerede, der er set på disse breddegrader siden WW 2. Åkesson kan ikke sige det, men det kan jeg.