30
jul
Seneste opdatering: 30/7-12 kl. 1637
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Uddrag fra Frontpage Magazine: I had the great pleasure of taking part in the International Conference for Free Speech and Human Rights on July 9, 2012 at the European Parliament in Brussels, Belgium, sponsored by the International Civil Liberties Alliance. Representatives of 18 countries, the majority being from Europe but with the participation of Coptic Christians from Egypt as well as former Muslims, met to discuss the ongoing Islamization of Europe and the Western world and how to preserve our basic civil liberties. [..]

One of my friends suggested that these people might be mentioned in the history books 50 years from now, and in a more positive manner than they are talked about in the mass media now. I’m not sure whether this is true, but you never know. It’s more interesting making history than reading about it.

All in all, I left Brussels with a renewed sense of optimism. I saw a lot of quiet courage on display. Those who participated knew that we have a large and growing proportion of the European public behind us. People are fed-up with being told lies about the alleged wonders of mass immigration and multiculturalism when our cities are sinking beyond the control of our laws and numerous suburbs no longer form a part of European civilization. They know that they are being lied to when their mass media and politicians claim that Islam is a religion of peace and a natural part of European civilization. It is not, never has been and never will be so.

The tide of public anger and frustration with dishonest political elites who no longer represent our best interests is rising. The ruling elites are trying to stem this rising tide through “racism” charges, intimidation and “hate speech” laws. This will only work for a while. Eventually, reality will catch up with them. Frontpage Magazine: Inside the Brussels Conference on Free Speech and Human Rights. – Video of conference highlights.

Leder: Udlændingepolitikken rulles baglæns fuld kraft

Som svenskerne længe har mærket (se nedenfor) er det vigigere for politikerne at overholde forlængst forældede konventioner*, der har bevist deres skadelighed, end at sikre egne borgeres velfærd. Ellers får man selvfølgelig heller ikke nogen internationale topposter bagefter. Nu lader danske socialdemokrater sig for anden gang køre rundt i manegen af de Radikale og Enhedslisten for magtens skyld. Intet har de lært. Hvorfor tækkes R og Enhl? Thorning får alligevel ikke en periode til, men man kan altid ødelægge landet yderligere i bytte for en kommissærpost i EU.

Siden Helle Thorning-Schmidt fik regeringsansvaret og ansvaret for at udmønte sin udlændingepolitik, har lempelse fulgt på lempelse. Kontanthjælpsloftet og starthjælpen blev afskaffet med det samme. I sig selv betyder de højere ydelser, at motivationen til at søge arbejde for manges vedkommende er væk. Siden fulgte andre lempelser. Pointsystemet, som skulle sikre, at de, der fik permanent ophold, var i stand til at bidrage til det danske samfund i stedet for at belaste det, er væk. Sprogkravet er lempet til laveste niveau.

Nu følger endnu en lempelse. Regeringen har fremlagt forslag om, at afviste asylsøgere kan flytte ud af centrene efter et halvt år, forudsat at de samarbejder om hjemsendelse. … Diskussionen i regeringen om at give også de afviste asylsøgere mulighed for at leve og arbejde i Danmark har naturligvis fået de afviste til at nægte at rejse. Antallet af afviste, der nægter at rejse, er siden årsskiftet vokset med 50 procent, til knap 1.400. Dertil kommer yderligere 1.000, hvis sager er genoptaget. …

Al hidtidig erfaring viser, at de fleste siger nej til at rejse frivilligt, når dagen nærmer sig. Hvis man tror, at regeringen så vil tvinge en børnefamilie tilbage i et center, er man meget naiv. Berlingske Tidende: “Udlændingepolitikken ruller baglæns for fuld kraft, og mere vil desværre følge.”

* I Sverige forhøjer Migrationsverket prognosen for asylsøgende i år fra 34 000 till 38 000 og fra 33.000 til 41.000 næste år.. Der har ikke i årtier været en prognose, der ikke var for lav. Denne seneste vil også være det. Efter generationer kommer flugtpotentialet i Mellemøsten stadig bag på dem? Selvfølgelig ikke. De tør bare ikke uddele sandheden andet end i småportioner. Vi – pøblen – skal indbildes, at det en dag forsvinder helt, for ellers kunne vi jo slutte at vi i Norden, få brøkdele af verdens befolkning, en dag vil forsvinde fra jordens overfalde, og det ville nok udløse et par reaktioner. Med en omskrivning: At overholde konventioner, er nødvendigt, ikke at overleve. Socialdemokraterne sælger igen vores fremtid for et skålpund kød. Thorning er ung nok til at komme til at opleve, at dette vil vende tilbage og jage hende, hvis ikke hun er blevet schweizer til den tid, for Kinnocks England vil næppe være fristende. Der er smertetærsklen så nær, at også vi der er ældre end Thorning, kommer til at se den overskredet:

None of the main political parties has the will to control immigration. As Minister for Immigration under the last Labour Government, the question I feared most was: ‘How many illegal immigrants are there in the country?’ The answer was: ‘We haven’t a clue!’ – and neither has Home Secretary Theresa May. Without action, the rise in the movements of people across national borders will destabilise our country beyond recognition.I, of all people, know it’s hard – but we must tackle immigration, even if we lose some civil liberties – (BAN MIGRANTS WHO CAN’T PAY THEIR WAY, SAYS MP, Cameron urged to follow Spain with migrant means test)

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PK

    Som født i 43 vil een mene, at interessen for politik har stået på i mange mange år.
    Da interessen for politik m.m. blev en bevidst del af mit liv oplevede jeg, at jeg aldrig
    følte, at politikerne på Christiansborg ville mig noget ondt.
    Kunne være dybt uenig, men aldrig med tanken om de ville mig noget ondt.
    Den følelse kom ca. i 70-erne, og nu er jeg ikke i tvivl; politikere på Christiansborg vil mig det ondt.
    Tidligere sagde man:”Politik er at ville”, men her gik de for vidt.

  • Maria Due

    EFTER ICLA KONGRESSEN

    Okay, meget bragesnak i et blandet selskab, en helteudnævnelse, og hvad skete der så bagefter, da ICLA’s medlemmer drog hjem?

    – Mange videoer på Snaphanen og så at sige ingen direkte kommentarer. Tavsheden var mere sigende.

    – Sparsomme oplysninger på yderligere et par blogge.

    – Den sædvanlige unuancerede selv- og heltedyrkelse på sappho.dk kombineret med de sædvanlige hadefulde udfald mod landets største dagblad.

    Det er mit indtryk, at indkaldelsen til denne kongres ikke var offentligt kendt, men da kongressen synes velbesøgt, må vi gå ud fra, at der findes et fungerende netværk udenfor offentlighedens søgelys.

    Har denne selvbefrugtende og efter sigende løse organisation, der pryder sig med en pompøs deklaration, slet ingen interesse i at nå ud til andre end sig selv, eller samler man blot kræfter til næste skridt? Jeg kan forstå, at et sådant træf kan være hyggeligt, hvis man tilhører klanen, og at det føles godt at møde ligesindede ansigt til ansigt. Men er det nok for de indviede?

    Uanset hvad man stiler efter, jeg har ikke læst og set alt vedr. ICLA kongressen , må svaret indtil videre være et ja. Man har nok i sig selv og sit, for intet tyder på, at man har søgt at kapre offentlighedens interesse og sympati, selv om man synes lykkelige over, at en socialist har lavet vrøvl over, at man brugte EU parlamentets lokaliteter til kongressens afvikling. Da disse rum i forvejen er topbelastede af alt fra det mest ligegyldige til de værste odiøse tiltag, kan det dog være hip som hap. Af Lars Hedegaards takketale fremgår i øvrigt, at man ønsker at stige af Titanic og lade os andre synke til bunds i eget fordærv. Et forlis af en eller anden art bliver det sikkert til, men fordærvet kunne han passende have taget en del af ansvaret for.

    Det gælder denne kongres’ budskab såvel som det, Tommy Robinsom kom til Aarhus med tidligere på året, at det hverken helt eller halvt men overhovedet ikke når ud til befolkningen. Fordi man ikke kerer sig om kommunikationen men hellere foragter medierne end at forsøge at samarbejde med dem. Dette forekommer mig at være både uklogt og selvmodsigende, hvis man mener at kæmpe for noget væsentligt af almen betydning.

    Bare et råd. Lad ikke Lars Hedegaard og ligesindede få det sidste ord, når det gælder kommunikation. Det er han alt for ringe til. Hans spild af muligheder for at komme fast til orde i de store danske dagblade skyldes, at manden er så grænsesøgende af natur. Hvis han vil, er han er i stand til at belægge sine ord, så at der bliver lyttet. Men det er øjensynligt ikke nok for ham, og dette er det afgørende.

    Det var det samme, da det var marxismen og palæstinenserne, Hedegaard kæmpede for, og det har ikke noget at gøre med, at vi andre er feje, dumme, sløve og al det andet, vi får skudt i skoene. Det er simpelthen et spørgsmål om, at han taber mindst 99 pct. af læserne og tilhørerne på gulvet, fordi han støder folk fra sig pga. sin personlige mangel på mådehold.

    Det kan godt være, at noget af det, Hedegaard siger, er sandt, det er det nok, men det får som oftest en ekstra drejning tilsat en hånlig knejsen, som gør budskabet uspiseligt for de fleste. At være selvsikker og fremfusende er ikke det samme som at være en habil endsige dygtig kommunikator. En vis ydmyghed og sympati overfor tilhørerne er nødvendig , for hvis man taler ned til folk, som om de er idioter, vil nogle få juble og de fleste vende en ryggen.

    Morgenavisen Jyllands-Posten citerer i dag på ledersiden Claes Kastholm Hansens karakteristik i Berlingske Tidende af fhv. minister og partiformand Lene Espersen, og den er værd at hæfte sig ved i almindelighed, hvis man påtager sig et stort embede eller handler som fortaler for en stor sag:

    ”Hun lærer aldrig at forstå, at man skal hæge om ministerembedets værdighed med diskretion, distance og ydmyghed. ”

    Derfor var det også meget dumt at udvælge Lars Hedegaard til en slags frihedsikon for kongressen, der åbenbart har slugt historien om hans ”frihedskamp” mod det danske retsvæsen råt, skønt han ”beskedent” gjorde opmærksom på, at der er andre, der har fortjent prisen ligeså meget, som han selv har.

    Lars Hedegaards takketale var i det hele taget et orgie i manipulation og kunne uden at ændre et eneste ord være blevet holdt i hans tid på den marxistiske yderfløj. Det onde er altid ”overklassens” skyld, og at den nuværende indvandring især skyldes de tankegange, som han selv var forkæmper for i sin forrige ”frihedskamp”, er uomtvisteligt. Ligesom det er uomtvisteligt, at det er socialister og socialdemokrater der i øjeblikket sidder på magten og åbner landet for en kolossal indvandring, der kan smadre os.

    Hvad det end passer Hedegaard at påstå i patetiske taler, var det ikke borgerskabet og især de bedst stillede, der gennemtvang den nuværende udvikling. Den var han selv med til at sætte på skinner på baggrund af et demokratisk flertal. Og hvis nogen gider at se efter, vil de opdage, at de stemmer, der kæmpede imod indvandringen i de år, hvor Hedegaard skrev bøger, der skulle forestille at legitimere klassekampen og dermed indvandringen, var borgerlige. En af de mest insisterende er i dag ansat i Cepos, Det er Henrik Gade Jensen, som jeg altid vil være taknemmelig for de mange små lys, han tændte i min avis, inden han blev udskreget af venstrefløjen som nazist.

    Heldigvis vendte Gade Jensen tilbage. Og nu jeg er ved Cepos, vil jeg som et apropos nævne, at tænketankens direktør Martin Ågerup forleden havde en rammende lille kommentar i JP, ”Venstrefløjens debat-unoder”:

    1.unode. At benægte fakta.

    2.unode. At sætte stråmænd op.

    3.unode. Motivgranskning, et venstrefløjs-speciale udsprunget af marxistisk tradition. (Interesserede vil kunne finde store mængder i Breivik-debatten, i Norge synes den marxistiske tradistion at være ustoppelig, MD).

    4.Fortsættelse følger om andre unoder.

    Det er en naturlig handlemåde i vestlige lande, at man begynder at organisere sig for med større pondus at modvirke urimelige pres ovenfra og udefra. Set ud fra den synsvinkel var kongressen en konsekvens af forholdene, et barn af tid og sted, om end mange ikke ville have deltaget, selv hvis vi var blevet indbudt, dertil var sammensætningen for broget.

    Til sidst et undrende spørgsmål. Frontpage Magazine overgår med flere længder alt, hvad jeg tidligere har oplevet, når det gælder ønsker om at lægge cookies ind på læsernes pc. Hvad bruger de dem til?

  • Maria Due

    N.B. at fokus blev flyttet fra kulturkamp til klassekamp.

    Rettelse:
    Lars Hedegaards takketale var i det hele taget et orgie i manipulation og kunne uden at ændre et eneste ord være blevet holdt i hans tid på den marxistiske yderfløj. Fokus blev flyttet fra kulturkamp til klassekamp. Det onde er altid ”overklassens” skyld, men at den nuværende indvandring især skyldes de tankegange, som han selv var forkæmper for i sin forrige ”frihedskamp”, er ikke desto mindre uomtvisteligt.